A time for toys. ~ Sean

Jasmin trak hurtigt en trøje over hovedet. Håndklædet sad fast omkring hendes hår, så det tørrede det. En smule svært var det, at trække blusen op over, men langt om længe kom den blomstrede top over hovedet på hende. Hurtigt trak hun et par jeans ind over fødderne, og op over hofterne.
Hun hev et par hurtige strømper ud fra skabet af, og trak dem over fusserne. Hun havde faktisk overvejet at tage en kjole op langt om længe, men det var ikke rigtigt blevet til noget. Vesten lå på sengen, parat til at tage på, når hun engang skulle gå. Hun ville tage sig en tur, ud i det blå.
Hendes hår krøllede ned langs siden. Skindene var det.
Eventuelt spise nede på kroen, hun plejede at spise på. Hun nød maden derfra, ellers ville det være dumt for hende, overhovedet tage derhen.
Hun greb hurtigt ud efter sin mascara og, lod den køre op og ned af hendes øjenvipper så den sorte farve satte sig fast. Øjne blev mere tiltalende at se på. Og bedre at se på.
Hurtigt trak hun et par flade sko over strømperne. Jasmin havde aldrig rigtigt været typen, der gad og gå med højhælede stiletter, men kunne falde i. Det var nemmere at brække bene på den måde.
Langsomt hev hun vesten over armene, og stirrede ind i spejlet, for at se om så pæn nok ud, til at gå nogle steder. Et højt råb, kørte igennem huset. ''Jeg går nu. '' Hun skulle sikre sig, at de vidste hun gik.

Blikkende hun fik i det hun gik igennem gaden, var meget elevator blikket. Som om, de så at hun var tiltrækkende. Jasmin havde skiftet, over til Jazz. En anden, og mere ondskabsfuld personlighed, der kørte rundt inden i hende. Hun kunne ikke styre hvem hun ville være.
Jazz havde overtaget hende en hel del for tiden, uden hun selv kunne ændre det.
Et blik strejfede hende dog. En masse spændende, ting som hun fandt interessant som Jazz. Intet hun fandt spænende men tværtig imod skræmmende som både Jasmin og Jamie. Hendes to andre personligheder..

De havde haft en fælles ven. Det gik han i hvert fald ud fra, for hun var kommet hen til ham og sagt at hun kendte en, en der vist hed Jasmin...Men også andre navne...Og at hun havde brug for hjælp. Og hun var gået til Sean, fordi han var den eneste der havde så godt selvkontrol, samt sin egen psykiske evne, så mon ikke om han kunne hjælpe hende? Sean havde bare trukket på skuldrene og sagt han kunne prøve. Han var slet ikke så god til at lære folk ting, det lod han ofte andre om. Men om ikke andet kunne han jo prøve. Og hvor skulle han møde hende? Kvinden havde trukket på skuldrene og givet ham en kort beskrivelse af hvor hun mente Jas var mest.
Det var nogle dage siden. Sean havde ikke rigtig noget at lave i dag. Det var en frisk dag, luften kunne være lidt kølig, men det var helt klart blevet varmere og lysere, hvilket fyldte ham med energi. Han havde iklædt sig nogle afslappet sko, nogle sorte bukser og en hvid skjorte, som var åben ved kravebenet. Han havde intet andet med sig, selv om han nok burde, i tilfældet af det faktisk blev koldere. Men han var alt for tilpas lige nu, til at tro det ville ske.
Han var gået hjemmefra og havde taget det hyggelige tur ned til den kro, hvor denne kvinde efter sigende skulle være til at finde...En gang i mellem. Hvis ikke ofte. Han havde fået en svag beskrivelse af hende.
Han bestilte en kop the i baren, efter han havde betalt og fået den, satte han sig ned ved et lille bord, kun til to personer, og ventede.

Jazz, gik roligt rundt på den ret så åbne bazar. Hun nød egentlig at kigge på disse, underlige ting som faldt hende ind, at finde spænende. Selvom de ikke var ting hendes andre personligheder ville syntes om, var hun ligeglad. Jazz, Jasmin og Jamie, den samme person vidste godt at hun havde 3 personligheder der styrede hende. Personligheder hun aldrig ville kunne holde styr på, med mindre hun lærte det.
En kvinde, vinkede hende over. '' Frister tingene, den unge dame? '' Et kækt smil, bredte sig over Jazz mundvige. Hun fandt intet af det ret meget interessant, men dog. En enkelt ting, fangede hurtigt hendes opmærksomhed. En enkel, og detaljeret medaljon. Hvor mon denne stammede fra? Hvorfor så den så underlige ud? Alle mulige tænkelige ting, poppede op i Jazz hoved.
Langsomt rakte hun ned imod den, og følte en anelse conection til den. Ikke at de virkede en anelse underligt, for hende, men hun ignorerede det blot. Hendes tanker, var et helt andet sted. Hun måtte have denne ting.
'' Mhm.. Hvad, skal de have for dette smykke? '' Hun greb fat om smykkede, og viste det imod fruen, der stod bag 'boden'. Kvinden smilede en anelse skummelt, men smilet forsvandt kort tid efter. '' De kan få det gratis. Jeg har intet at bruge til de. Behold de det, unge dame. '' Jazz, smilede en anelse, og forlod hurtigt boden med et smil. Hvorfor skulle en dame ville give hende sådan ellers ret dyrebar ting? Hun trak på skuldrene, og lagde den omkring hendes hals.
Den slyngede sig nærmest til hende. Som om, den var skabt til hende.

Jazz lagde hendes hånd imod dørhåndtaget ind til kroen, hun elskede at komme på. I det sekund, hendes hånd landede på håndtaget, skiftede hendes øjne farve, det samme gjorde hendes personlighed. Jamie slikkede sig roligt om munden, og smilede en anelse. Jamie var kommet til syne, og Jazz var forsvundet.
Stanken af sved, og alkohol ramte hendes næse i det hun skubbede imod døren. En lugt, hun var van til, når hun kom dette sted.
Hun trådte med forsigtige skridt ind, på kroen. Nikkede venligt imod baren, og hurtigt opfangede en herre hendes opmærksomhed. En fin, og påklædt herre, efter hendes mening. Eller retter, efter hendes hoved var det lige meget hvordan personerne så ud, så længe de kunne noget i sengen. En smil bredte sig over hende, og forsvandt hurtigt igen.
Langsomt bevægede hun sig ned ved herren, og plantede sig i stolen ved siden af.
'' Hvem er så, denne nydelige herre? '' Et smil, men mere liderligt smil bredte sig omkring hendes mundvige. Hun ventede egentlig bare på, han ville tage hendes hånd, og føre hende med op, dog skulle hun nok ikke forvente så meget ved denne herre.

Han havde ventet tålmodigt, som mange års træning havde lært ham. Alt kom til den, der var tålmodig nok. Og det havde vist sig sandt, i hans tilfælde, da han jo levede længere end de fleste. Når folk dødede, brugte han altid forvirringen til at få, hvad han ønskede.
Han rørte afslappet rundt i sin the, så nogle af thebladene hvirvlede rundt, som i en malstrøm. Han havde drukket lidt af den, men den var lidt for sur til ham. Theen på kroerne havde ikke været så god siden krigen, han glædede sig til handlen blev sund igen, kom ordentlig i gang.
Han gjorde ikke noget for at se rig ud. Selvfølgelig, han havde en hvis standard han havde tilegnet sig de sidste par år og den adskilte ham for de fleste, som bar slidt tøj. Men han gik heller ikke vildt prangende rundt.
han havde været uopmærksom et øjeblik og havde ikke set hvem der var kommet eller gået. Da kvinden satte sig ved hans bord, var han en smule overrasket. Han brugte et øjeblik på at studerer kvinden...Og det gik op for ham at hun mindede om den beskrivelse han havde fået. Var heldet med ham, at hun ganske enkelt selv henvendte sig til ham? Det virkede usandsynligt. Men han fandt nok ud af det.
"Du ved ikke hvad du leger med, kære ven" smilte han svagt. Han havde ingen grund til at kalde hende ven og mente det på ingen måde, men det var en måde at få folk til at blive hængende lidt længere. Han lænede sig ind over bordet og foregav at smile interesseret til hende.
"Og hvad laver en kvinde som dig her, med at sælge sig til en tilfældig mand? Jeg mener...Du er jo dæmon, så hvorfor ikke finde noget mere respektindgydende?" foreslog han og smilte igen lidt til hende, mens hans mørke øjne søgte hendes. Hendes duft afslørede hun var dæmon.
"Hvad er dit navn?"

Jasmin så på herren foran sig. Alle hans bevægelser, gjorde hende mere interesseret i ham. Hendes blik kørte hurtigt så langt ned af hans krop, hun kunne komme og op igen, imod hans øjne. Hans øjne var meget kønnere, men der var altid noget kønnere ved folk, efter Jamies mening. Hvis man forstod hende ordenligt, vidste man hvad hun mente.
Langsomt lænede hun sig bag ud i stolen, og krydsede bene fint over hinanden, som en hver anden kvinde, ville gøre for at virke fin i det.
'' Ingen, ved hvad de leger med. Før de leger med det. '' Et grin kørte over hendes mund, med et stort smil på.
Hendes blik, rettede sig imod væggen bag ham, selvom det dog lignede en hel del, at hun så ham i øjne. Dog satte en anden herre sig i vejen, for hendes synsvinkel. Hendes blik rettede sig tilbage på Seans øjne.
'' Jeg sælger ikke mig selv kære. Jeg søger blot en person, og du virker som personen jeg søger. '' Et stort smil kørte over hendes læber, imens hun langsomt lænede sig ind imod ham.
Hendes pegefinger, kørte ned af hans skuldre, imens Jamie lod et kækt smil, kørte over hendes mundvige, inden hun lænede sig helt tæt på ham.
'' Mit navn, er flere navne. Jamie, Jasmin.. And Jazz. '' Da Jazz blev nævn, kørte en stor sukkelse over navnet. Jamie kunne ikke fordrage Jazz, selvom de levede i samme krop.
Jamie så på herren, og rejste sig op. Langsomt rakte hun en hånd frem imod ham.
'' Vil denne herre, med ud, på en.. gå tur? '' Jamie smilede tiltrækkende imod ham. Uheldigvis, var hun ikke en succubus, men hun nød dog at være en bloddæmon. Selvom hun mere var seksuelt tiltrækkende, kunne hun også godt lide, at opføre sig normalt.
Jamie tog pænt fat i hans hånd, og trak ham med uden for. Hendes blik kørte ned af ham, i det hun stoppede.
Langsomt kørte hun en finger ned fra hans læber af, ned langs hans brystkasse og ned til skidtet. Jamie var ikke den bange type, overfor fremmede mennesker. Hun ture godt vise sig frem.

Godt svar. han kunne lide folk, der kunne svare ordentlig igen. Han elskede at lege med ord. Han så lidt på hende og lod kort blikket glide over et par der gik forbi deres bord, mod døren, før hans blik fandt hende igen.
"Så du søger mig? Interessant. Jeg søger også en som dig" smilte han drillende.
"Og hvorfor søger du så en som mig?" om han måtte spørge...Han gik ikke ud fra hun viste noget om ham, men man kunne aldrig vide. Måske havde deres fællesven sagt noget.
Denne...Ja, hvem hun nu end var. Hendes navn gled fra ham, blandt alle dem der var. Det eneste han opfangede, var at hun viste ikke brød sig om navnet Jazz...
Han tøvede ikke, men fulgte med hende. Han var nysgerrig for at se hvad der kendetegnede denne personlighed, velvidende han nu var sammen med den rigtige kvinde. Først måtte han observerer, så måtte han hjælpe. Han fulgte hende ud af kroen, hvor de ikke nåede særlig langt, før kvinden gjorde det helt tydeligt at det var hvad han gemte i bukserne, hun fandt rigtig interessant. Han nød at nogen arbejdede så meget for at tiltrække ham og gøre ham liderlig, det var...spændende og længe siden. Hun var ganske fræk og havde sikkert lokket flere uvidende mænd til sengen. Så denne...Jamie? Ja, han gik ud fra det var hendes navn. Var altså ganske liderlig.
"Så...Hvad kendetegner jer?" spurgte han smilende, mens han lod som om han legede med...Bare for at føje hende lidt og komme bedre ind på sporet af det hele.

Jasmin så stille på Sean, imens ordene bare kørt ud af hans mund. Hans ret så skønne mund, Jamie fandt ret interessant, eller rettere.. Var det nok hele hans krop, hun fandt interessant.
Jamie satte hovedet en anelse på skrå.
'' Jeg søger dig kære, af en grund. Du kender den selv. Af selv samme grund, søger du en som jeg. '' Jamie smilede en anelse kækt og frækt på samme tid. Hendes tunge, løb over hendes læber.. Stille og roligt.
Jamie begyndte langsomt, at grine en anelse for sig selv. Hun vidste udmærket godt, at det var ham hun havde ledt efter.. Men endnu, havde han ikke helt opdaget, af det var hende, han ledte efter. En smule forvirrende, var det dog også.
Han spurgte også hvad der kendetegnede de forskellige personligheder i hende.. Hvad skulle hun svare. På den ene side, ville hun gerne drille ham en anelse, men på den anden side, ville hun gerne løse hele hendes problem..
Jamie så roligt på ham.
'' Det, der kendetegner os.. Er vores forskellige personligheder. Jeg, er sød.. Smuk.. Men, smuk er vi jo alle. Vi er jo alle i den samme person. '' Et grin kørte over Jamies læber, inden hun begyndte at snakke videre.
'' Jazz, er den ondskabsfulde.. Der er kold, overfor alt og alle.. Og Jasmin, hvad kan man sige om hende? Hun er kedelig og genert. '' Jamie smilede en anelse. Hun var egentlig ret skuffede over at være i samme krop som Jasmin. Jasmin var den kedelige personlighed, der ødelagde alt for både Jazz og Jamie. Efter hendes mening.
Jamie, lod hendes blik, fjerne frem af, imens hendes fødder langsomt begyndte at gå frem af.. I takten, til en nynnen, fra hende af.
'' Kommer de? '' Jamie vendte blikket langsomt om imod ham, imens hun vendte kroppen med om. Hun gik baglæns nu, med blikket vendt mod ham.
'' Hvad kendetegner dem? ''

Han fulgte hende. Ikke fordi han havde lyst til at lave noget med hende, ikke at de ting hun havde i tankerne, men så længe han intet gjorde, kunne man vel stadig lege med, uden at gøre noget forkert. Han var faktisk en smule forvirret på det punkt, hvor langt måtte en som han gå, før det var forkert? Det skulle være mad - Så var det acceptabelt. Men hvad med resten? Det lå til ham at tiltrække og drille kvinder og han savnede det faktisk, nu hvor han havde haft så travlt med ikke at gøre noget af det. Det var den eneste nære kontakt han havde i sin hverdag...Havde.

Alt dette, dog, skjulte han, da han med en smil gik med Jamie, mens hun snakkede. Villige kvinder snakkede ofte en del. Det var en god ting, han havde brugt det til mange oplysninger og dette var inden undtagelse. Kvinderne skulle bare føle sig en smule elsket, så plaprede de løs.
Det var interessant hvad hun havde at sige og han skyndte sig at repeterer det for sig selv, så han huskede det tidligere.
"Hvad hvis der en dag kommer en...Ven? Som kun ønsker at snakke med den ene af jer...Skifter i så bare? Eller kommer det hele an på humøret?" smilte han let.
Han grinte svagt.
"Hvad der kendetegner mig?" spurgte han
"Hvad med stolt, rig, ondskabsfuld og mystisk?" drillede han tilbage.

Jamie så længere hen af 'gaden.' Folk gik stadig rundt, og forsat købte de ting, de nu skulle købe. Jamie lod roligt hendes hånd omfavne halskæden hun havde på, eller.. den hun næsten lige havde fået. De ting Sean spurgte om, var svære at svare på. Kunne de selv bestemme hvem de ville være, eller var det noget, humøret bestemte? Jamie trak på skuldren, og forsatte videre.
'' Normalt, kommer det an på humøret.. Før har det være, når vi selv bestemte. Det kommer an på hele situationen. Det er ikke altid vi bestemmer hvem der skal styre. ''
Jamie smilede en anelse anderledes end hun havde gjort før. Hendes smil var en anelse forvirrede og trist.
Egentlig var hun træt af, at dele krop med 2 andre personer. Det var nemlig som om, at der var flere 'spøgelser' der havde besat Jasmins krop, og nu bestemte over den. De skændtes altid om hvem der skulle styre den. Ofte var det Jazz der styrede, fordi hun var den dominerende personlighed i hele systemet.

Jamie smilede en anelse, ved det hurtige emneskift. Hans kendetegn var de normale, for hans type af fyre. '' Mystik? Der er da intet mystik over dem. '' Jamie smilede en del. Mystiske fyre var altid meget klædt i sort, og gemte normalt hele deres krop. Både ansigt, og resten af kroppen. Sean havde endnu ikke gjort dette, så efter Jamies holdning, var Sean ikke mystisk.
Ondskabsfuld, kunne hun endnu ikke helt svare på. Hun kendte ikke Sean ordenligt, hun havde blot fået et par ting at vide omkring ham. Man ville aldrig kunne dømme sit eget indtryk på de ting andre folk sagde. Det skulle altid være sit eget indtryk.
Stol var de fleste. Der var ikke ret mange folk, der ikke lod dem selv virke alt for stolt over sig selv, og rig var Jamie egentlig generelt ligeglad med. Penge betød ikke noget for hende, før hun skulle have noget, der kostede penge.
Jamie smilede en anelse, og gik forsat videre.
Jamie forsvandt langsomt, med at øjne skiftede farme og Jasmin kom frem. De skov-grønne øjne med en snært at himmelblå bredte sig over øjne. Jasmin smilede blot, og trak sig en anelse væk fra Sean.

Samtale kedede hende vist. beklageligvis. Om ikke andet blev han nød til at udnytte mulighederne, han kunne jo ikke vide hvornår der kom en, som ikke ville svare på hans spørgsmål og så stod han på bar bund. Han havde allerede en ide. Han måtte gennemskue hvem der oprindelig ejede kroppen og se om han kunne overtale hende til at overtage magten...Og hvis det ikke virkede, måtte han finde den der var mest dominerende og snakke med hende. Om ikke andet håbede han på at få...alle tre? Piger til at samarbejde. For det lød som om de alle tre havde deres egen bevidsthed og magt over kroppen, at de alle kunne træde tilbage eller skubbe sig frem, når de ville. Og det duede jo ikke. Det var faktisk ganske kaotisk.
Han smilte let af hendes naivitet. Der var mere end blot at gemme sin krop. Der kunne gemme sig mange ting i folks hoveder...Mange mysterier. Men Jamie var vel mest interesseret i folks kroppe, end hvad de gik og gemte på.

Han gik med hende uden at kommenterer det. Lidt efter var det som om hun ændrede sig...Hendes skuldre faldt lidt ned og hun trak sig lidt væk fra ham. Fedt, så han havde altså kedet hende væk? Nå pyt! Så kunne han møde en af de andre. Hun virkede genert...Jasmin?
"Velkommen" hilste han roligt.
"Har du fulgte med i vores samtale?" han var interesseret i hvorvidt de andre kunne høre og forstå de ting der blev sagt og set, når de ikke var "ved roret". Og dette var jo et passende tidspunkt at finde ud af det...Hvis han kunne lokke hende til at snakke med ham og ikke flygte.

Jasmin så en anelse på ham. Da han sagde velkommen undrede hun sig lidt over hvorfor han gjorde det. Det havde altid været hende der havde styret hele kroppen, indtil de to andre personligheder havde dannet sig og sat sig fast. Jasmin havde aldrig været den mest dominerende, det havde ikke ikke styrke nok til.
Hendes blik ændrede sig en del, fra det nervøse til et lille smil fra hende. ’’ Velkommen? Hmm. Tak, vil jeg tro min herre. ’’ Hendes stemme var anderledes end de to andre. Den var en smule lysere fordi hun normalt ikke brugte sin stemme ret meget.
’’ Vi kan hele tiden følge med i hinandens samtaler. Vi er i den samme person. Der er bare en af os der styre vores bevægelser og vores ord. Vi kan sagens høre alt det andre mennesker siger. Vi komunikere også igennem hovedet til hinanden. ’’ Hendes smil bredte sig en del op, men hun var stadig lige så nervøs som før.
’’ Nå men.. Hvor skal vi gå hen? ’’ Jasmin stoppede op og så på Sean. Hun forventede ikke at han ville sige et direkte sted, men hendes ben kunne ikke klare ret meget mere. Hun havde haft besvær med dem, på den seneste tid.