In Every mans, life there comes a time when he must chosse//Sean//

S Kroen Det Vilde Svin.
O folk, som spiller og drikke.
V Lidt regn, ud over det lidt koldt.
Tid 19,00
p [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] ud over det en kappe med hætte.
Regne slå ned, mens Richard bevæge sig mod kroen han havde hørt at der var en person her idag. En person, som folk næsten altid, talte om eller der han var normalt. Richard træk hætten lidt længere op, så den nærmest skjulte hans ansigt ikke fordi han havde noget mod det. Men regne, gjorde at man var nød til og ha en hætte over sig. Så han havde, kun valgt kappen derfor. Richard så på kroen og gik, der efter lige så stille mod baren. Han kigge på bartjeneren, og så sig omkring der var ikke rigtig nogen han ellers kunne ligge mærke til lige ved første øje kast. Richard vende, sit ansigt mod krofatteren som kigge på Richard. "Hvad skal du så, ha en øl noget information hvad vil du ha." Spurgte krofatteren om, "kan du måske sige mig hvor lederen af the Shadow Clan er." Hvisket Richard, til krofatteren der kigge sig selv omkring for at se om nogen hørte efter. "Han komme om ikke så, længe efter hvad jeg har hørt. Så om ikke så længe komme han ind, du kan vente ved baren eller finde et andet sted. Hvor du kan sidde, men det er op til dig selv." Svare han, hvor efter han vende sin opmærksomhed mod kunderene igen. Richard kigge sig omkring, for at finde et godt sted og sidde der var det lige ved siden af ham. Han skulle bare sætte sig ved døren på vej ind, hvor folk sad og spille lidt kort da det kunne gå ubemærket hen. Richard kigge på krofatteren, inden han mumle nogen ord til ham "en wishkey og noget kød." Da han havde bedt om det og betalte, gik han hen og sætte sig ved siden af dem der spille kort mens han med hans andet øje holde øje med døren.

Ingen vidste hvem han var, blot at han ofte var der. Han ville ikke have folk bare kunne finde ham og udpege ham, det ville bare give problemer. ikke bare for ham, men også for alle der var nær ham. Men han havde opnået en aftale med krofatter. Han betalte et ugentlig beløb og hans klanmedlemmer kunne komme og få mad, drikkelse og måske et værelse. Beløbet sørgede for at det kunne betale sig, for krofatter. Det var en risiko, men noget han kunne leve med.
Han trådte ind på kroen og trak hætten ned. Han havde en kappe, med hætte, på for at tage regnen. Indenunder havde han nogle sorte sko, sorte bukser og en sort trøje. Tøj han kunne bevæge sig i. Han havde en opgave senere på aftenen og han ville blot tjekke ind for at se om alt var som det skulle være. Han kiggede sig kort omkring og lagde mærke til at mand specielt så ud til at fokuserer på døren og nu ham, da han netop var trådt ind. Han gik direkte op til baren.
Han knappede kappen op og hængte den over en stol, som han satte sig på. Krofatter havde allerede skænket ham en kop the, hvorunder der lå en lille besked.
Seans blik gled endnu en gang hen til manden, der havde virket interesseret. Så nogen spurgte efter ham...

Sean tog imod det og læste den en smule uinteresseret. Ah...Så manden troede bare han kunne komme her og forlange? Godt nok var det et tilbud. Men han troede vidst Sean var en eller anden skolelærer, der oplærte folk og bare tog imod hvem som helst. Det var ikke for sjov han var kommet så langt i sit liv og fået sin klan til at blive så stor.
Han krøllede beskeden sammen og proppede den i lommen. Den kunne blive ødelagt senere. I stedet drejede han hovedet og så direkte på manden et øjeblik.
Så rørte han rundt i sin the og tog en lille slurk af den. Som en mand med masser af tid. Til sidst, dog, skubbede han koppen væk fra sig og rejste sig fra stolen. Han tog kappen og slængte den over den ene skulder i en afslappet gestus, da han gik forbi de to stole, hen til Richard.
"Bange for at snakke direkte med mig?" smilte han afslappet.
"Der er to ting. Den ene er du skal fortælle mig hvor du har hørt om mig henne...Den anden er...At du skal bevise over for mig at du overhoved har nogen former for evner. Derefter vil jeg overveje det" Med evner mente han selvfølgelig at han skulle vise at han kunne noget. Slås, slå ihjel, stjæle...For Sean var det underordnet. Bare beviser var der. Han lænede sig afslappet op af baren og så ud over rummet.

Richard kigge mod ham mens han vente da han gik ned mod ham, og talte til ham. Gik der et øjeblik før Richard forstod hvad han mente, han kunne jo bare ha spurgte ham i stedet for papiret. Richard rejste sig op, "nej det er jeg ikke jeg er ikke bange for at snakke direkte til dig men er det ikke meningen at man skal gøre sådan da der sikkert er vildt mange øre her." Sagde Richard og kigge på ham, mens han træk lidt på skulderene. "Okay jeg er med bevise noget, det er en aftale." Svaret Richard og kigge på ham da han vende, på at kunne sige det næste "og jah mange rygter går rundt nede u undergrunden man skal nogen gange bare lytte ligge to og to sammen og opsøge en." Sagde Richard hvor efter han træk sin hætte op igen, og begynde og gå udenfor han regnet da med det var der de skulle hen. Ellers skulle han sige noget til ham, han var parat til og vise hvad han duede til lige meget hvad det var. Om det var at dræbe om det var at stjæle om det var, at på føre nogen smerte som ikke skulle ha det. Richard gik ud af døren og vente der, efter på ham nu var det bare at se hvad der ville ske han skulle i gang så hurtigt som muligt.

Han smilte svagt og lyttede til manden. Hvorefter han tavst fulgte manden udenfor.
"Folk aner ikke hvad vi taler om alligevel" smilte han let. Selvfølgelig godkendte han kun at han selv talte så frit om emnet, men i så fald var det også hans skyld, hvis der skete noget. Hvad der for tiden sjældent gjorde, de var simpelthen blevet lidt for stærke til de flestes smag, trods der var flere der så surt på ham og hans klan. Ikke hans problem.
"Forskellen er...At man ikke skal tænke over der ligger et stykke papir med alle hemmelighederne på bagefter" han så op mod himlen, da de kom ud i den friske luft. Han lod kappen glide over hans skuldre igen. Et par dråber faldt mod hans ansigt, i stor kontrast til at være inde i den lumre kro. Så så han hen på Richard igen.
Rygter var ikke noget nyt. At han var kendt af navn var heller ikke noget nyt. Men han måtte hellere forfølge det. Eller hvad? Måske skulle han lade det være og se hvad der skete, hvem der ellers ville opsøge ham...
Han smilte svagt for sig selv.
"Så? Jeg ved du vil oplæres til noget, men det kræver du har evnen til at lære det" han lod blikket glide over omgivelserne. Både at være spion og dræbe...Well, den sværeste del var vel der første. Men det nyttede intet at kunne udspionerer nogen, hvis man ikke kunne slå dem ihjel bagefter. Han slog kort klik med tungen.
"Nå...Lad os finde nogen der kun venter på at dø, skal vi?" han smilte let til Richard. Et par fulde mænd faldt nærmest ud af døren, ind til kroen. Sean så end ikke på dem, de var for fulde til at tage sig af hvem der var i nærheden af dem og hvad de overhoved snakkede om. Ud over det, var der ikke mange i den lette regn. Så derfor snakkede Sean bare lige ud af posen.

Han gik ned af nogle gader og et par gyder. Til sidst kom de til nogle mindre huse. De fattige boede her, hvis de kunne. Gyderne var ofte fyldt med tiggere, både når det var tørt og regnede. Sean drejede ned af en af gyderne...
Og stoppede op da der var en person foran dem. En spinkel kvinde sad hutlet op af væggen, med armen om noget endnu mindre...Seans gæt var et barn. Sikkert kvindens. Perfekt!
Han trak sig ind i skyggerne af husene, der var på begge deres sider. På jorden lå forskelligt affald og der stank. Det bedste var her var mørkere end ude på de større gader og at folk ofte var ligeglad med hvad der skete her.
"Okay..." Sean så tilbage på Richard, hvis manden altså var fulgt efter ham. Hvad han da gik ud fra.
"...Lad os se om du tør. Hvordan ville du dræbe kvinden og barnet dernede?" spurgte han lavt. Lavt, fordi kvinden og barnet helst ikke skulle få nogen mistanker. Endnu. Han var interesseret i om Richard havde nogen ide om hvad han skulle gøre...Eller om han virkelig var helst ny på det felt.