Heres a lollipop cutie (Xander)

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] PÅKLÆDNINEN OHOHO
----------------------------------------------------------------------------------------------------

Solen gik ned, efter en varm dag, sommeren var lige begyndt og allerede 25 grader stod på ved middagstid. Fuglene var allerede stille, men skoven sov aldrig, egern løb rundt i skoven, det kunne høres når de løb på jorden. de knasende blade under deres små potter.
Natten var kølig, men ikke kold. Solen nedgangen havde farvet skyerne røde og vandet orange, den blå himle lignede et mord. den røde farve, Alex kunne ikke andet end at smile under denne process.
Hun gik rundt i skoven, mens hun sang ( [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] ) hendes stemme var blid, hun stoppede halvejs gennem sangen i det hun så en hytte, hendes øjne skimmede stedet "Guldlog, jeg er som hende guldlog der hehe" Historien om den lille blonde pige der gik ind i bjørnenes hytte, hun løb rundt om hytten, for at tjekke om der var nogle, et kvarte efter, hoppede hun ind af vinduet.
måske var døren jo ikke åben, da hun rejste sig op, var hun på et værelse, hun fniste lavt og kiggede rundt, hendes brune øjne lyste op. en seng, hun havde ikke sovet i en seng i flere år, mest i skove eller hos sin veninde på en sofa. *Den seng der... bliver min nye elsker* tænkte hun, hun hoppede op i den og trillede rundt, blød og varm fra dagens bagene sol, hun tog dynen over sig, så den dækkede hende fra sin hage og ned. "Jeg maler hytten rød i morgen hehe" Hendes stemme var blid. der gik kun få minutter før hun faldt i søvn. hendes hår dækkede hendes ansigt

P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Solens sidste stråler kildede Xander hen ad sin måneblege hud. Det havde været en af de varmeste dage på året. Ikke mindre end 25 grader. Han gik med afslappet bevægelser igennem den velkendte skov, med andre ord, hans hjem. En tur i byen, på jagt efter mad, havde fået ham til at savne skovens velkendte ro og fred. Nok var han taknemlig for Jasmins tilbud om at bo hos ham, meen, det betød ikke at han ikke kunne finde på at gå tilbage til sin hytte engang imellem. Indtil videre, havde han hele tre steder at være. Byen, klanen og hos Jasmin. En ting var sikkert, han blev aldrig træt af at være det samme sted.
Med sin pistol daskende ind til hans lår, fortsatte han med at gå igennem skoven. Forbi træer, igennem nogle få buske og til sidst var han der. Hans træhytte gemt bag to store og stolte egetræer. Med et smil på læben, satte han i løb over imod den og kun få sekunder efter, stod hans unge dæmon krop udenfor døren. I det han ville åbne døren og gå ind, blæste vinden en duft af engel forbi hans næse. Engel? Var der en engel i nærheden? Nysgerrigt kiggede han rundt, kun for at se det han altid så her omkring. Ingenting. Han trak på skulderene og gik ind i sin hytte. Duften af engel blev kraftigere indenfor hyttens mure. Med en spændt krop, lukkede han døren i bag sig og så sig endnu engang omkring. Engel.. I hans hytte!? Det skulle være løgn skulle det. Lydløst listede han tættere på den sukkersøde duft. Da han endelig fandt frem til duften, kunne han ikke andet end at løfte spørgende, samt overrasket på et øjenbryn over at finde en engle tøs i hans seng.
Uden nogle form for manere, gik han hen til hende og daskede til hendes overarm, der lige var til at snitte over dynen. "Ikke for noget, men, hvad i alverden laver du i MIN seng?" Han så på hende med sine krystalblå lysende øjne, der kun formåede at have sådan en farve, takket være hans dæmon blod.

Alex sov tungt og vågnede kun halvt af det dansk han gav hende, hun trak dynen lidt ned i det hun vende hovedet mod ham.
hun kiggede på ham med trætte øjne, hendes øjne var mørke brune, de skinnede som stjernerne på natte himlen, hendes hår var ulet i det hun satte sig op. "Shhh" Hun klappede ham blidt på hovedet og lagde sig med ryggen til ham igen.
Hun tænkte ikke over at han var der, da det virkede mere som en drøm for hende. hendes hud havde en pæn farve, nærmest perfekt brun. Hun virkede meget lav da hun satte sig op.
Hun mumlede lavt da hun havde lagt sig "Fem minutter mere..." Hendes stemme var blid med en træt undertone.

Han kunne ikke tro det.. Sagde hun virkelig shh til ham? Det var hans hytte og hans seng? Hvad pokker havde tøsen gang i? Han ville sige noget til hende, da hun fik ham til at lukke munden i, ved at klappe ham på hovedet som var han en hund. Englen foran ham havde mod eller også var hun bare skingrende sindsyg. Da hun satte sig op, afslørede hun et kønt ansigt og en smuk brun hud. Desværre, kunne hendes skønhed ikke hjælpe hende. Han havde bla. også spist, så han var ikke interesseret i om han kunne logge hende i en fælde. Uden at tage hensyn til det hun lige havde sagt, løftet han hende op i sine arme, gik med raske skridt ud imod døren og satte hende ned på jorden, hvor han derefter selv gik ind igen og lukkede døren efter sig.. Th, fem minutter mere. Hvad regnede tøsen med? Det var hans seng..

Hun smilet blidt i det hun lå i sengene. varmen fra dynen var fantastisk, og blød. måske en smule støvet, men det gjorde hende intet.
Ud i et mærkede hun hans hænder, hun var let at bærer. man kunne nærmest ikke føle hendes vægt, på nogle måde. hun åbnede langsomt sine øjne i det han løftede hende op og gik mod døren "Eh..." Hun opfattede først helt hvad der skete da han smækkede døren, hun kiggede på døren med et fornærmede blik. smed han hende virkelig ud, også mens hun sov. Hun rejste sig op og børstede sin kjole af.
Hun var løbet omkring huset og hoppet ind af hans vindue til sove værelset igen. Alt sammen havde hun nået inden han, nåede tilbage til sengen. da han åbnede døren, stod hun foran ham, hun stillede sig op på tærene. "Hmmmm!" Hun løftede et øjnebryn, da hun var fornærmet. hun sukkede og løftede på skulderne "Jeg tilgiver dig, da du har et kært ansigt. men lad det ikke ske igen" Hun vende sig om og gik mod sengen igen.

Han åndede lettet ud og tog kort hatten af, for at køre en hånd igennem de tjavset, mørke logger. Lidt efter tog han den på igen og så sig omkring. Duften af engel var stadig kraftig i hele hytten. Fedt, nu duftede her sukkersødt resten af dagen. Han tog en dyb indånding og gik hen imod sin seng, kun til sin overraskelse at englen pludselig stod foran ham igen, med et løftet øjenbryn i det der var et tegn på fornærmelse. Burde det ikke være ham der var fornærmet? Hun havde bare gået ind i hans hus!? Han ville igen sige noget, men blev afbrudt af at hun igen sagde noget. Tilgav hun ham fordi han havde et kært ansigt? Skulle han være smigret eller beæret? han valgte at være ingen af delene.. I stedet tog han en anden dyb indånding og før hun nåede helt hen til senge, brugte han sin hurtighed til at stille sig foran hende og forhindre hende i at lægge sig i den. "Kunne du måske overveje at fortælle mig hvem du er, og hvad du laver her?" Han så hende i øjnene.. "Måske når du har svaret på disse spørgsmål må du have lov til at sove i den," han gjorde et nik om imod sengen, imens et kækt smil voksede på de svagt fyldige læber.

Alex viftede blidt med sin hånd i det hun gik mod sengen, hun havde et kært smil på læben som bøjede mere til den højre side af hendes kind. hun kørte derefter sin hånd gennem sit lange brune hår, men inden hun nåede at blinke. gik hun ind i ham, hun trådte nogle få skridt tilbage og fjernede endnu engang håret fra hendes ansigt. han var højere end hende, men hans ansigt så, så ungt ud.
Hun satte sit hoved til side og smilet kækt "Mit navn er Alex, jeg er en falden engel, min bh størrelse er omkring D, jeg elsker farven rød og elsker mad" Hun stillede sig endnu engang på tæer, bare for at være noglelunde på hoved højde med ham. "Hvad med dig, hvem er du? hvor gammel er du" Hendes stemme var blød. hun rykkede stille tættere på ham, han kunne mærke hendes sukker søde ånde ramme hans læber, hendes øjne var blide og stirrede ind i hans.

Navnet og racen var fint nok at få at vide. Men, han havde ikke regnet med BH størrelsen og at hun elskede farven rød, samt mad. Og det at hun stod så tæt på ham, fik ham til at løfte spørgende på et øjenbryn. Selvom hun var en smule lavere end ham, kunne han sagtens fornemme at hun var ældre, så hvorfor i alverden opførte hun sig sådan overfor en der var 15 år? Selvfølgelig kunne hun ikke vide at han var femten, men Xander havde altid fået at vide, at han havde et meget ungt ansigt. Da hun rykkede sig tættere på ham, så han kunne mærke den sukkersøde ånde nær hans læber, pustede han hende drillende nær læberne, før han gik væk fra hende. "Navnet er Alexander, men, bliver som regel bare kaldt Xander og jeg er femten år," Han satte sig på sengen og så nu op på hende. "Hvad bringer en engel som dig herud og hvad skal du have for at smutte igen?" Det kom ud som en drilsk og alvorlig bemærkning på samme tid. Selvom han ikke ville indrømme det, fandt han noget interessant over denne engel. Han havde lyst til at vide mere om hende.

Alex tog et skridt tilbage da hen pustede imod hendes læber, hun kørte sin venstre hånd gennem hendes hår mens han fortalte hans navn, alder og hvad hun lavede i skoven. hendes øjne lyste op af glæde, hun foldede sine hænder og bukkede sig en smule frem over "Er du Femten år~ eeeeh! hvor er du nuttet" hun klappede ham på hovedet og grinte blidt "Oh, vil du have en slikkepind.. self vil du det" Hun viftede hurtigt med sin hånd og en slikke pind kom frem i hendes hånd, hun smilet stolt af det nummer hun kunne lave.
2 års træning for at kunne lave det nummer, hun rakte den frem til ham "Du så høj, men stadigvæk så uuuuung hehe. pigerne i din alder må da falde på stribe for dig" Hun viftede med sin hånd og kiggede på ham, som om han var en lille pervers dreng, hendes smil virkede også drilskt.
Hun svarede ikke engang på hvorfor hun var i skoven eller hvad hun skulle have for at smutte igen.

Hun valgte ikke engang at svare på hans spørgsmål? I stedet tryllede hun en.. vent, tryllede hun seriøst lige en slikkepind frem? Hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre? Og det at hun kaldte ham nuttet, gjorde bare at han satte hovedet på skrå. Hvor gammel var hun siden det var nuttet at være femten år? Han pustede ud og da hun drillende viftede med slikkepinden foran hans ansigt, tog han imod den med et falsk smil og kastede den derefter ud af vinduet. Derefter så han op på hende med et uskyldigt blik og kækt blik. Det blik han som regel brugte til at narre sine 'ofre'. At hun mente pigerne på hans alder faldt på stribe for ham, fik ham bare til at ryste opgivende på hovedet, over at han kom til at forstå denne engel foran ham.
"Det handler ikke om mig, det handler om dig," Han rejste sig fra sengen og foldede armene over brystet, imens han så på hende. "Hvad laver du herude og hvad skal du have for at smutte?" Deres øjne mødtes endnu engang. "Dit lille slikkepinde trick vil ikke redde dig englebasse,".. Han så bare på hende og ventede på en form for svar. Eller, hvad hun nu kunne finde på at gøre, hvis hun altså havde flere tricks i ærmet, hvilket Xander havde på fornemmelsen at hun havde. "Og forresten, bliver du her, kan jeg kun advare dig om at jeg måske får lyst til at spise dig," Han sendte hende et lumsk smil.. Forhåbenligt var det en god nok trussel.

Hun smilte elegant da han tog slikkepinden. Hun havde ikke overvejet eller tænkt over at han ville smide den ud af vinduet.
Hendes smil var elekant men havde også et lille bust af selvtilid i det hun smilet.
Da han smed den ud af vinduet, åbnede hun munden halvt. Hvordan kunne han finde på det, også lige den bedste slikkepind hun havde. Hvor kunne han, hun rystede på hovedet og sukkede dybt.
"Du vidst ikke blevet opdraget ordentligt. Men det går nok hehe .." hun klappede ham på hovedet og tog hans hat, hun tog hatten på, mens xander snakkede.
Hun kiggede op på Xander med et forførende blik. Hans uskyldige smil fik hende til at fnise. " jeg vil have dig hvis jeg skal smutte fra hytten her." Hun satte sin hånd på hans brystkasse. Hendes blik var blidt og forførenden i det hun trådte tættere på ham.
Hun sagde det mest bare i sjov. Hun ville have ham, som et barn eller en hundehvalp. Hans nuttede ansigt men lidt rubuste krop. Hun smilede forførende og holde fast i hatten på hendes hoved. "Den klæder mig... ikke sandt?" Hendes stemme var drilskt og lusket. Men med en blid undertone

Opdraget ordenligt? Det kunne hun vel godt have ret i. Og hvis han havde blevet opdraget ordentligt, ville han ikke kunne huske det. Nok døde hans mor for ikke mindre end et år siden, men hun havde aldrig rigtig haft tid til, at vise ham hvad der var rigtig og forkert. Trist, men sandt.
Han fortsatte bare med at smile 'uskyldigt' til hende. At hun tog hans hat, fik ham bare til at ryste, for anden gang, opgivende på sit hoved. De mørke, tvajset og pjuskede logger omfavnede hans hoved, nu når hatten ikke var til at skjule dem. En hånd på hans bryst fik ham til at se ned på hende. Forførende, hvorfor i alverden var hun forførende? Burde han ikke at forsøge at logge hende på den måde? Det var ham der var incubus dæmonen! Med et skævt smil på læben, tænkte han over det hun sagde og bankede sig tænkende på hagen med en finger. "Når du siger 'have mig', hvad mener du så helt præcist?" Efter sit spørgsmål, tog han så glædeligt hatten til sig og placerede den på sit eget hoved igen. "Jo, det gør den skam, desværre.. klæder den bare mig bedre," Han smilte drilsk til hende. Nok var hun forførende at se på, men han ville ikke lade sig logge så nemt.

Alex tænkte sig aldrig om når hun stillede spørgsmål, normalt ville hun bare stille et par spørgsmål og få folk til at hade hende inderligt.
Hendes øjne blev blide i det Xander spurgte med en stille tone, om hvad hun præcis mente med at have ham. Hun prikkede ham på næsen og grinte kærligt, mens han tog hatten fra hendes hoved "Jeg mener intet seksuelt min lille Alexander" hun fjernede sin hånd stille fra hans brystkasse og satte den foran hendes læber, hun kiggede op på ham med et Uskyldigt og yderst yndigt blik. hendes stemme blev uskyldig lav.
"Jeg har bare brug for en ven, du ved... en der giver mig mad, passer på mig, løfter mig i seng når jeg falder i søvn på gulvet." Efter hun havde svaret, hørte hun hans andet svar, han synes den klædte hendes. Hendes trang til at kramme ham og nusse hans hår var næsten for stor, hun klemte sine øjne sammen og snurrede rundt "Du så nuttet Alexander! Jeg kunne næsten spise dig." Hun stoppede foran ham og tog fire skridt mod ham. hun blinkede forførende til ham med et skævt smil "Jeg mener det skam ikke, så du skal ikke være bange for mig lille Alexander." Hun sendte et luft kys til ham og tog et skridt tilbage

Intet seksuelt? Skulle han være ærlig, var det heller ikke det han havde regnet med af en engel som hende. I hans hoved, tænkte engle ikke på den måde. Han løftede bare på skuldrene og gik hen imod sengen. En hurtig bevægelse, og han lå i den med ryggen imod madrassen, så han kunne kigge op i loftet. At hun behøvede en ven, eller snarer det han ville kalde en tjener, fik ham bare til at ryste, for tredje gang, opgivende på hovedet. Noget sagde ham at han ikke fik denne engel til at forsvinde forløbelig. Han drejede hovedet og så på hende. Med et kæk og drilsk smil på læben, drejede han kroppen rundt, så han nu lå på siden og så på hende. Hvis hun ikke snart passede på med den.. forførende opførsel, kunne han sagtens begynde at lege den samme leg, ved at bruge sin dæmon kraft til at få hende til at se det hun fandt mest tiltrækkende..
"Jeg er langt fra bange for dig kære engel," Han sendte hende et sarkastisk smil. "Tvært imod, så frygter jeg ikke at en som dig spiser mig, du burde mere være bange for at jeg spiser dig!"

Alex fniste bare imens Xander gik hen i sengen med en hurtig bevægelse, hun satte sine hænder på ryggen og bukkede sig lidt frem. hun kunne ikke andet end at smile over hans mistroiske øjne og drillende smil, som han hele tiden sendte hende.
Da Alex var det man kaldte en falden engle, var hun mere forfærdelig, hun virkede sød og drilsk, men indeni følte hun bare for at se blod. Blod der sprøjter op på væggende, indvolde der hang i loftet og måske et hjerte liggende på kommoden, men det var lige meget for hende lige nu.
Da Xander fyldte hendes tanker lige nu. Hun satte sit hoved på skrå i det han drejede sin krop om på siden, hun rettede sig op.
”Du burde heller ikke være bange for mig” Hun kiggede på ham med triste øjne. ”Jeg er jo ikke farlig, jeg er lille og svag. Du kan bare skubbe til mig og jeg vil knække sammen, min Kære lille Alexander” Hendes stemme var en smule flabet, var dette sandheden eller løj hun? Hendes triste øjne skiftede hurtigt, hun smilte i mens Xander ivrigt forsøgte at skræmme hende væk ”Frygter at jeg spiser dig, self frygter du ikke det, når jeg nu har sagt jeg ikke vil hehe” Hun kiggede rundt og fandt endnu en slikkepind i hendes skjule lomme i kjolen, hun satte sig på hug overfor ham og rakte den ud foran hans ansigt ”Jeg er ikke bange for dig, du er nuttet… man kan umuligt være så nuttet og farlig på samme tid… slikkepind?” Hun smilte forførende til ham, hun gjorde det tit. Det forførende smil, som hele tiden kom frem, holdte noget skjult. Det var som altid, tydeligt.

At hun nedgjorte sig selv, fik ham til at sætte spørgsmålstegn ved hende, eftersom han ikke kunne se om det var sarkasme eller om hun rent faktisk mente det. For skulle han være ærlig, så troede han ikke på at hun var så nem at fælde. Ikke denne engle pige. Det nægtede han at tro på. Der var et eller andet under den uskyldige og nuttet maske hun bare. Hvis ikke, hvorfor skulle hun så ville blive hængende ved ham, en incubus dæmon? Igen, hun satte sig nær ved ham og endnu engang, trak hun en slikkepind frem og tilbød ham den. Han smilte uskyldigt til hende og tog derefter imod slikkepinden. For at gøre hende tilfreds tog han den i munden. Det var en dejlig smag af.. Jordbær eller også var det hindbær.. Han kunne ikke smage forskel.
"Du har ret, jeg er nok ikke så farlig igen," sagde han uden slikkepinden formåede at falde ud af munden på ham. "Jeg æder blot kvindesjæle ved at forurene deres hjerne og hormoner, det nok ikke så farligt nej," Selvom det var nogen ondskabsfulde ord han lod sive ud, var hans stemme uskyldig og varm, nærmest rar at lytte til.
Lidt efter tog han slikkepinden ud af munden. Imens den blidt lå i den ene hånd, lænede han sig frem og kyssede blidt hendes kind. Det var kun for at drille.. Langsomt startede han også med at bruge dæmon kraften imod hende.. Ikke at han ville spise hende, det var kun for at se hvordan hun ville reagere..

Hun havde altid nedgjort sig selv, for at virke mindre truende, det fik mest folk til at sætte spørgsmålstegn ved hendes tilstedeværelse. En dreng som ham var sjælden at finde, de fleste incubus ville aldrig snakke med en engel, de ville gå head on, for at dræbe en som hende, da deres sjæl var saftig og yderst delikate, det synes de fleste dæmon i hvert fald, hendes øjne lyste op som stjerner på en klar natte himmel.
Da han tog slikkepinden, begyndte hendes kinder at blive helt røde, hvordan kunne han være så nuttet, men så alene. I det han begyndte at snakke, sad hun bare og smilede som en lalleglad idiot.
Lykkelig over at han tog slikkepinden ”Oh, det ville også virke lidt sjovt hvis du gjorde det ved mænd hehe” Hendes smil forsvandt ikke, over de grufulde ting han sagde, med den fantastiske bløde stemme.
Da han tog slikkepinden ud af munden, forsvandt hendes smil halvt. Kyssede der dog kom, fik hele hendes ansigt til at glød, hun greb fat i hans ansigt og krammede det. ”DU SÅ NUTTET ALEXANDER!!! HVIS DU BLIVER VED TAGER JEG DIG TIL FANGE!!” Hun havde lukket øjne mens hun grinte vidunderligt, hendes stemme var høj men også meget blid, visse tegn pegede på at hun var en fremragende sanger.
Hun holdte nærmest hans hoved ned i hendes bryster, hun krammede ham i lang tid. Da han forsøgte at bruge sine evner mod hende, pressede hun ham bare hårdere ned ”hehe!!”

Hun havde reageret... anderledes end andre kvinder/piger. Ikke at han havde noget imod det, men han havde ikke lige regnet med, næsten at skulle blive kvalt imellem hendes bryster. Da det sidste kneb med at få luft, vred han sig en smule og da han endelig kom fri, slugte han nærmest alt den luft han kunne til sig. Nok havde hun en vidunderlig stemme, med et smukt grin, men det betød ikke at han ville blive kvalt imellem hendes bryster. Selvom det da ikke var den ringeste måde at dø på. Han tog nogle dybe indåndinger, inden han så hen på hende med et grin på sine læber. Lidt efter tog han slikkepinden i munden igen. "Tager mig til fange? Du har allerede overtaget mit hus, syndes du ikke at du forlanger en hel del?" Han smilte kækt til hende med slikkepinden i munden. Med hurtige og smidige bevægelser, rejste han sig fra sengen og strakte sig, sådan at man kunne se lidt af navlen. Han så hen på hende med sine krystalblå øjne. "Du fortalte mig egentlig aldrig hvad du lavede herude? Og forresten, håber ikke du er bange for zombier, der lever nemlig nogle her rundt omkring," Han så ud af vinduet og smilte kækt. "Jeg derimod.. elsker at dræbe dem,"

Alex opfattede først efter noget tid, at hun var i gang med at kvæle Xander mellem hendes bryster, hun gav hurtigt slip, da han begyndte at forsøge at hive sig fri. Hendes øjne var urolige da han hev efter vejret ”Undskyld Xander, jeg glemte vist at tænke mig om, inden jeg krammede dig” Hendes stemme var rolig men på sammen måde også urolig, hun kørte en hånd gennem hendes hår, hendes øjne flakkede lidt rundt i det han tog slikkepinden i munden.
Lidt pinligt at hun nær havde kvalt en lille dreng mellem hendes bryster, normalt sparkede hun dem ud over klipper, hun ville aldrig give dem den glæde at blive kvalt i bryster, det kunne vel kun være en awesome måde at dø på for en dreng.
Hun vende sit hoved mod ham, da han begyndte at snakke. ”Jeg har ikke overtaget dit hus” Hun prikkede hans næse og smilte endnu engang kærligt til ham ”Hvis jeg havde overtaget det, ville du ikke være her endnu. Jeg er her bare ind til du vælger at blive min lille ven” Hendes stemme var blid, men undertonen fortalte ham nærmest at det var en trussel, dog var der intet truende over det hun sagde.
Da han rejste sig op fra sengen, stillede Alex sig op med ret ryg. Hun kiggede op på ham, hvorfor skulle han også lige være så høj i forhold til hende. Hun fik en lille lyst til at skære hans ben af, men det ville ødelægge hans søde udtryk på ansigtet, hun rystet uskyldigt på hovedet for at fjerne tankerne.
Hun satte sit hoved på skrå og legede med sit hår da han endnu engang stillede hende spørgsmålet, om hvad hun lavede der. ”Jeg har det med at gå på vandreture engang i mellem… og med hensyn til Zombier…” Hun kiggede på ham mens han gik mod vinduet. ”Kill the dead Fear the living, er det ikke noglelunde sådan det hele hænger sammen, zombierne er nemmer at dræbe end nogle med en fuldt udviklet hjerne” Hun gik hen og stillede sig ved siden af ham.
Skikkelser kunne ses i skoven, næsten 100 måske flere gik rundt omkring huset, lidt sjovt at hun dog ikke havde set nogle, da hun gik rundet derude. Elskede at dræbe, det kunne hun lide at høre. Der er intet ved en fyr der ville tude hvis han dræbte et par ting engang i mellem, then again… han var jo også en incubus.

Til det med den lille ven, kunne han ikke andet end at grine lavt for sig selv. I sin mund kunne han nu ikke mærke andet end en pind der trillede rundt imellem tænder og tunge. Han tog den spiste slikkepind ud af munden og smed pinden ud af vinduet. Derefter så han hen på Alex der havde stillet sig ved siden af ham. "Fint, jeg vælger at være din ven, hvis du så brændende ønsker det," Han lod sin ene hånd ugle hendes hår, før han med lette bevægelser sprang ud af vinduet, kun for at dræbe de levende døde der var i nærheden. Hvad skulle han sige.. Han elskede at bruge tid på at smadre døde væsners hoveder. Op af sit bælte, trak han sin dolk og lod den hvile perfekt i sin højre hånd. Han så sig over skulderen, for at tjekke til Alex. "Hvis du vil være med.. lægger der en dolk mere under sengen," Han blinkede kækt til hende, før han forsvandt ind imellem buskene. Med alt den hurtighed han bar i kroppen, listede han sig ind på en zombie, stak en dolk igennem dets hoved og hoppede snilt derefter op i et andet træ, eftersom de andre zombier opdagede ham.

Hendes blik var plantet på skikkelserne udenfor, den friske luft der susede gennem vinduerne. hun opdagede ikke engang at han smed pinden væk, hendes øjne var for første gang triste. der gemte sig intet bag de triste øjne, de var bare triste. nærmest tomme, som om hun lige havde smidt sjælen væk.
"Virkelig?!" Hendes øjne vågnede nærmest op, hun vende hovedet op mod ham, hun klappede sine hænder blidt sammen og smilte lykkeligt til ham, havde hun virkelig lige fået en ven? også en lille nuttet dreng ((som er 2 hoveder højere end hende but oh well XD))
Hun lukkede sine øjne i, da han ulede hendes hår, hun grinte lavt mens han sprang ud af vinduet. hendes blik blev vend mod hans ryg. løb han virkelig udenfor, bare for at dræbe nogle af dem? skønt... da hun så ham kigge tilbage på hende, sendte hun et kys til ham.
Alex nikkede blidt da han fortalte om dolken under sengen, hun gik stille hentil sengen hvorefter hun lede efter dolken. da hun fik fat i den, studerede hun den med blide øjne inden hun rejste sig op endnu engang. "Hvad laver en lille dreng med så mange våben" Sagde hun med en flabet stemme, mest bare for sjov.
hun løb hen mod vinduet og hoppede ud, hun trillede på jorden og rejste sig hurtigt op, et smil var på hendes læber.
adrenalinen der kørte gennem hendes krop var fantastisk, hun havde nærmest savnede den.
Hun løb hurtigt men stille gennem skoven, bladende under hendes fødder knaste dog, hvilket lidt fik vandrende <-- walkers danish stuff

yil at vende sig om mod hende, hun løb mod dem og svang dolken ind i panden på en, hvorefter hun sparkede den nu livløse krop ind i de andre, hun vende sig om igen og dolkede den næste efter den næste.
hun nød det, blodet der sprøjtede op i ansigtet, den knasende lyd af dolken der gik gennem hovedet. hun elskede det, men hadede lugten af det mørke blod der fløj gennem luften.
Hun var hurtigt på benene, men det ville også gøre hende udmattet alt for hurtigt. hun hoppede op i luften, kun for at få fat på en gren, hvor hun svang sig op og sidde. hun kiggede ned på Vandrende som sværmede om træet, hendes blik var barnligt, lidt som et bar der legede med sine venner "I ser så sultne ud..." Et egern kravlede op af træet, den blev loggede af hendes aura, den normal søde Aura fra en engel, hun smilte og nussede den under hagen, mens den gnuppede sig op af hendes arm, dens små knor hår der kildede mod hendes hud. hun fniste lavt inden hun tog fat i den. hun hev hovedet af den og smed den så ned til 'Vandrende' "Spis mine små venner hehe."

Han kunne ikke andet end at nyde dette. Lyden af de levende døde knurren var som sød musik i hans øre. For en anden person vil det sikkert betyde ballade og død, men for Xander var det som lyden af hjem og hævn på samme tid. Hævn for hvad de gjorde imod hans mor! Da han igen havde fodfæstet, sprang han ned imod den levende død og stak dolken igennem dets kranium. Den kvasende lyd var ligeså høj som lyden af et væltet træ. De andre levende døde gik med det samme efter ham. Deres rådne tænder kunne lugtes på flere meters afstand. Hurtigere end man nåede at blinke, stak han en dolk igennem en ny levende døds hoved og hoppede derefter op i et træ igen. Han kiggede spørgende hen på Alex. Da hun kastede et egern ned til dem, kunne han ikke andet end at stå med åben mund og ligne et stort spørgsmålstegn. Ikke at generede ham at hun havde dræbt egernet, det var nok mere det at hun rykkede hovedet af den og ligefrem fodrede de levende døde. De skulle ikke fodres! De skulle bare dræbes! Med lethed og styrke i sine bevægelser, sprang han over i hendes træ og så nu på hende med de skinnede blå øjne. "Hvad har du gang i?" Han kiggede ned på de levende døde. "De skal dræbes, ikke lege med dem!"

Alex kunne ikke andet end at smile, da hun så hvordan de nærmest alle rev egernet i stykker. egernets indvolde der fløj genne luften og de døde der satte sig ned for at samle det op, hvordan kunne man ikke trække lidt på smile båndet. de døde virkede som nogle forvirrede så børn, der lige var startet i børnehave.
De andede ikke at man ikke måtte bide og at det var usundt at samle maden op fra gulvet og spise det.
hun kørte sin venstre hånd gennem hendes brune hår, i det hun så Xander sprænge fra den ene gren til den anden. Hun klappede af ham "Du ret go' til at hoppe, var du ikke bange for at grenen ville knække i det du satte af?" Spurgte hun med en blid stemme, på samme tid satte hun sit hoved på skrå i det han sad på samme gren som hende, hun åbnede blidt sin mund, men blev afbrudt af hans vrede stemme.
Hvad havde hun gang i? det var et godt spørgsmål. hun kiggede ned mod de døde og trak på skulderene "Altså, det var nu mere så de var beskæftigede. du ved... så jeg bare kunne hoppe ned og dræbe flere, meeeen~" Hun vende hovedet mod ham "Det var jo kun et lille egern, så det var hurtigt uinteressant kan jeg se" Hendes stemme var blid. "Og er det ikke lidt sjovere at lege med dem, inden du dræber dem... ellers virker det mere bare som et ubetalt arbejde" Hun sukkede blidt og lukkede sine øjne. hun følte den blide brise køre gennem hendes hår.
Solen der langsomt stod op, skyerne der blev røde og mørket der forsvandt. alt sammen føltes rart for hende, hun åbnede sine øjne stille og kiggede op mod skyerne "Så~ Xander eller Alexander, har du nogle sinde været forelsket?" Hun vende sit hoved mod ham og kiggede på ham med et kækt smil. "Hvis du har, er du så jomfru? gjorde i nasty ting sammen" Hun smed benene op på grenen og kravlede mod ham "Hvad gjorde i? var du god? eller grad hun det meste af tiden?" Hun fniste engang i mellem "Hvilken kvinde er også lige din type? hvordan skal de se ud? store bryster eller små" Hun trak næsten ikke vejret for hvert spørgsmål "Eller skal de være ældre end dig?? måske.. hmm du var 15 ikke sandt, så omkring de 19 - 20 år. eller er du til børn som 10 år og ned efter?!" Hun kom så tæt på at han blev nød til at læne sig halvt ud over grenen "ELLER!!! du er måske til mænd?!" Hun satte sin venstre hånd op foran sin mund.

At hun komplimenterede hans hop, fik ham kort til, at smile selvsikkert og kækt. Det varede dog kun kort. Der var ikke tid til det, de døde stod lige under dem og fik hans næse til, at skrige efter ren luft. Han ville sige noget til hende. Ordene formåede bare aldrig at komme ud. I stedet løftede han på skuldrene til svar på det med om han var bange for om grenen ville knække. Knækkede den, så knækkede den. Det var der vel ikke så meget at gøre ved. Da hun svarede på det med egernet, så han ned på de døde og fik øjenkontakt med en af dem. De døde øjne stak i ham.. Det værste af det hele var, at han kunne genkende lige præcis denne levende død.. Den havde været der samme dag hans mor døde. Tanken om, at den sikkert havde været med til at flå hende fra hinanden, fik ham til at stramme sit greb om dolken. Han var klar til at dræbe den på stedet.. Kødet imellem dets tænder kunne være hans mors for pokker. Han var så fokuseret på denne ene zombie, at han helt glemte at lytte til hvad Alex svarede. Først da hun puttet et langt 'sååå' ind, drejede han hovedet om imod hende og var overrasket over, at se hun var på vej kravlende hen imod ham. Automatisk kravlede han en smule bagud og da numsen ikke kunne komme længere ud, rykkede han til sidst kun sit hoved bagud, for at hendes ansigt ikke skulle være tæt op af hans. Alle spørgsmålene fløj bare ud af munden på hende, som ville hun dø lige om lidt, hvis hun ikke nåede at sige dem allesammen. Da hun endelig så ud til, at være færdig med sine spørgsmål tog han en dyb indånding og løftede kækt på sit øjenbryn. "Ja, jeg har været forelsket. Nej, jeg har aldrig gjort det med hende," Han lod langsomt sit hoved komme tættere på igen. "Men, nej, jeg er ikke jomfru, jeg skal have sex for at overleve ved du nok. Er ikke incubus for ingenting," Ligesom øjenbrynet havde smilet også ændret sig til et kækt udtryk. "om jeg er god, tjah, incubus, så det går jeg udfra, og hvad angår hvad jeg kan lide ved piger så... Har jeg det fint, hvis de har en glød i øjnene og ben i næsen.. samt, langt hår skader aldrig,"
Xander var måske til dem der var bare lidt ældre end ham selv. De skulle i hvert fald ikke være yngre! Det var ikke lige ham! Han var vel bare til dem der havde.. erfaring i tingene.
Roligt lænede han sig frem imod hende. "Har du flere personlige spørgsmål?" Drilsk prikkede han på hendes næse. Blidt og roligt.

Hun smilte kærligt, da hun så et selvsikkert smil danne sig på hans læber. Hans øjne var så fast besluttet på denne ene zombie, med det ødelagte ben, knoglen der sad forskudt ud gennem den halv flået hud. Zombiernes ansigter var enten dægget af indtørret blod eller så manglede det meste af det. Da hun så hvordan Xander greb hårdt om sin dolk, fløj et suk ud gennem hendes læber. Han virkede trist af en sær grund, men det skulle hun nok ændre.
Dette var den største grund til at hun valgte at stille så mange forskellige spørgsmål, hvis han tænkte på noget andet. Ville han måske blive en smule gladere! Det hjalp selvfølgelig, da han stille begyndte at rykke sig tættere på Alex. Valgte hun at sætte sig ned igen, han skulle vel have et pusterum. Med et elegant smil, satte hun sit hoved på skrå. Han var forelsket ”Hvorfor har du ikke sex med hende? Stjæler du da altid sjælen hvis du har sex med folk?” Hendes stemme var kærlig og meget blød, men med det drilske smil som var formet på hendes røde læber. Kunne man nemt blive i tvivl om hun drillede eller virkelig ville vide det.
Han svarede ærligt, hvilket var noget af en overraskelse. Incubus, det var rigtig de spiste sjæle gennem sex. Hun rystede blidt på hovedet, da hun følte sig lidt dum. Hun havde læst om Incubuser før, gennem en æld gammel bog. Der stod dog ikke meget i den, da de fleste af siderne var ødelagtet.
Hun nikkede forstående da han fortalte om hvilken slags piger han var til. Da han prikkede hendes næse, lavede hun et lidt sjovt ansigtsudtryk inden hun tog fat i en tot af hendes lange brune hår. Stille kiggede hun på det og derefter vendte hun blikket mod Xander, det var lumsk og en smule drilsk ”Så du kan godt lide Langt hår… hehe jeg driller bare” Hun slog ham blidt på armen og rejste sig op på grenen. Hvilket fik grenen til at lave en knæk lyd, hun smilte og hoppede lidt op og ned på grenen. Lige indtil den lavede et kæmpe knæk og en flis fra grenen faldt af.
”Oh… grene er nemme at knække… hehe” Hun greb fat i Xanders højre arm og hev ham op at stå, inden grene nåede at falde til jorde. Sprøjtede blod ud omkring dem, og et par strålende sorte vinger kom frem. et stærkt bevægelse fik dem til at lette, hun susede op i luften med Xander i armene. Hun kiggede ned på ham da de nåede over kronerne på træerne ”Du er tungere end du ser ud…. Gemmer du nogle deller under den bluse der” Hendes stemme var en smule drilsk da hun mest sagde det for at drille ham. Stille dryppede blod ned, for hver gang hendes vinger rørte på sig.