Sorry to say it, but I'm gonna kill this one - Luke

Jo blev liggende selvom han gik rundt om hende og følte efter hendes puls. Hun var ikke sig selv, hun var ikke rationel og hun tænkte ikke klart. Hun kunne kun tænke på at dræbe Luke, og bagefter dræbe sig selv. Det var det eneste hun kunne fokusere på. Da han begyndte at ruske i hende slog hun øjnene op og så på ham. Hun slog ud efter ham med et knyttet næve, så hun ville ramme ham i ansigtet hvis han ikke flyttede sig. Hun så ham ikke som andet end noget der skulle dræbes, noget der skulle skaffes af vejen. For hende lige nu, var hendes mål med livet at dræbe ham. Når det var overstået kunne hun lige så godt dræbe sig selv. Så var hendes liv overstået, alt hun skulle opnå var opnået. Hvad er der at leve for, hvis man har opnået alt man vil?

Luke sprang lige tids nok til siden, han fik dog en flænge af hendes slag hvor han så tabte hans våben. Luke tænke sig ikke om lige nu, da han bare måtte skubbe tingene væk fra hende. Hvor efter han greb ud efter hendes hånd, mens han tænke på og gøre så lidt skade på hende som mulige. Luke ville helst ikke skade hende, men han følte ikke at han kunne dræbe hende. Luke prøve og aflæse hendes næste, træk men det var mega svært og regne det ud. Luke kigge på hende og prøve lige så stille og regne, hendes udfald ud" Jo kan du høre mig hvorfor ville du slå mig." Sagde Luke mens han gik lige så stille mod hende, han sørget dog for at holde sig på en ok stor afstand. Klar til og tag imod hendes næste greb, hvis hun ville gøre noget han gjorde et udfald mod hende for at fjerne hendes hænder så hun ikke kunne slå ud efter ham. Men det ville dog kræve mange kræfter, uden og holde hendes arme så låst at de kunne brækkes. Men han ville ikke skade hende, det ville han bare ikke han ville undgå det så meget som muligt men hvad kunne han ellers gøre. Luke holde fast i hendes arm, men ud over det prøve han og beskytte hende. Mere ende han ville beskytte sig selv han holde hende fast om maven, mens han kæmpet for ikke og få et slag eller noget i hoved. Luke kigge hende på hendes hår mens han holde fast om hende.

Jo var hurtigt oppe og stå, hun tog en kniv fra hendes bælte og gik lidt hen imod ham, men stoppede så fordi hun godt kunne se det ikke ville lykkedes at dræbe ham endnu. Af en eller anden grund ville hun helst have det skete hurtigt, hun vidste ikke hvorfor, men hun ville ikke have han skulle lide. Hun så på ham da han spurgte hvorfor hun ville slå ham. Hun begyndte at svinge kniven rundt i hendes hånd. "Er det ikke tydeligt? Du skal dø." I et ganske kort øjeblik blev hendes øjne sorte, før de igen blev normale. Hun mærkede kort efter han holdte hende fast. Hun forsøgte at komme fri, men han var stærkere end hende, om hun ville det ej. Men hun havde en fordel lige nu. Hun var ligeglad med ham. Jo så ned på hans fødder og trampede så hårdt hun kunne på hans ene fod.

Luke følte hendes trampen på hans fødder, da hun ikke kunne komme fri. Det var ikke lige frem dejligt, at følge det men lige meget hvad ville han ikke dræbe hende. Men at holde hende var ikke, særlig let han ville  ikke bukke under for hendes trampen over hans fødder. Luke  kigge på hende, mens han prøve og fokusere på hvad han skulle gøre men til sidste kunne han ikke klare det mere. "Jo "Luke vente hende mod sig selv, mens han fokuseret på sig selv og hende. Luke vendte hendes ansigt mod hans, mens han prøve og få hende til og stoppe. Han rev kniven ud af hendes hånd hvor efter han smed den, fra sig han kunne ikke gøre andet ende og prøve og få hende til sig selv. Luke smile til hende, mens han prøve og få hende til og forstå hvem han var. "Jo kan du høre mig, du er ikke dig selv lige nu kæmp imod please jeg ber dig Jo." Siger Luke mens han kigge på hende med blide øjne, nok er han en hunter men  han ville ikke lade hende. Slå ham eller sig selv ihjel, han overveje og kysse hende men lod vær. Luke bakke lidt væk fra hende bagefter, mens han vente på hvad hun ville gøre.

Jo bed tænderne sammen da en rev kniven ud af hendes hånd. Hun så på ham da de stod ansigt til ansigt. Hun lyttede til hans ord, de rørte noget i hende men ikke nok til at hun var ude af tvangen. Jo så på ham gik hen imod ham. "Beklager Luke, men der skal mere til end det." Hun forsatte med at gå hen imod ham, men stoppede da hun pludselig fik en masse følelser igen. "Luke.. Undskyld.. Jeg kan ikke stoppe det. Du ved hvad du skal gøre." Hun tog kniven op og rakte den hen til ham. Hun håbede han vidste hvad hun mente. Tvangen fik overhånd igen og hun hen imod ham igen.

Luke viste ikke hvad han skulle gøre af sig selv, alt det han følte nu var som om han ikke selv kunne få sig selv til det. Luke bakke væk ind til hans stod bag sengen,  han kunne ikke få sig selv til og dræbe hende, Selv nu når han stod med kniven og hende foran sig kunne han ikke få sig selv til og dræbe hende. Luke snak en klump og gav slip på den, "jeg kan ikke jeg er ked af det." Sagde Luke mens han så på hende og tabte kniven på gulvet. Det var ikke godt at han føle noget så stærkt for hende, "men hvis du virkelig ønsker mig død så gør det Jo gør det." Råbte Luke til sidste, han viste ikke hvad han ellers skulle gøre så han valgte bare og lukke øjne. Der fra prøve, han og glemme så meget som muliget. Mens han vente på stikke eller det dødelig sår Luke ville ikke, dræbe hende så derfor satte han sig ned. Klar til og modtage nådestødet, hun ville leve regnet han med. Mens han selv ville dø, men der var dog en chance for at det ville gå godt selv om den var meget Lille. Han var glad for at ha mødt Jo, og blive en hunter igen.  Det betød alt for ham, hun var den sidste brik der manglet enden han følte sig som en hunter igen. Men ud over det kunne han ikke benægte at han følte noget, og hvis det forsætte ville det nok ende galt men man kunne jo altid prøve. Længere var den ikke, hvilket Luke var glad for. "Gør det nu bare Jo, måske finde jeg noget fred måske ikke." Sagde Luke mens han vente, på hendes nådestød. Men en lille del af ham, ønsket dog hun ikke ville dræbe ham. Luke træ ned  så hun kunne se hans tatovering igen mens han havde Lukke øjne, han anet bare ikke om det ville hjælpe.

Jo samlede kniven op da han smed den. Hun så på ham da han nærmest bad hende om at dræbe ham. Det var hurtigt overstået. Det krævede ingenting, et enkelt stik og det var forbi. Hendes hænder rystede en anelse mens hun bevægede sig hen imod ham. Hun lod knivens spids hvile mod hans bryst. Bare et lille pres og hendes livs opgave var klaret. Men noget inden i hende stormede. Der var en storm der tvang hende til at lade være. Hun havde nok viljestyrke til at lade vær, men hvor længe ville det vare? Hun lod kniven falde ned langs hendes side. Hun lagde en hånd på hans kind. "Jeg kan heller ikke gøre det." Hun fjernede hånden igen og lod nu kniven hvile på hendes side i stedet for. Hun vidste ikke om hun kunne få tvangen til at stoppe, men hun ville prøve. Hun borede kniven ind i hendes side og faldt ned på knæ med et gisp. Hun trak kniven ud og væltede bagover hvor hun tog hvæsende vejrtrækninger.

Luke følte alle hans muskelere spænde i hans krop, da hun presset den mod hans brystkasse. Han sad bare og vente, mens han kigge hende i øjne. da hun kæmpet mod han følte hendes varme hånd på hans kind mens han kigge hende i øjne. Luke gav dog et gisp fra sig, da hun stak sig selv og faldt ned på gulvet. Luke begynde og rode en masede ting igennem, da han så gerne ville hjælpe med og redde hende. Luke fik sig selv op af sengen, hvor efter han sætte sig på knæ og begynde og behandle hende. Luke råbte til hende og kaste vand i hoved, på hende mens han prøve og holde hende ved sig og lappe hende sammen. Luke var dog nød til og tag en, flaske vodka og drikke lidt af den når han så blod. Luke kæmpet kun for at hun skulle ha det godt lige nu, mens han kæmpe af alle kræfter for at få hende til og leve. "Kom nu Jo, du kan klare det jeg har brug for dig." Sagde Luke mens han hele tiden kæmpe for hendes overlevelse. Luke skar en grimase mens han forsætter, med kampen. Luke ville ikke gi op og lige så stille blive hendes Puls stabil, og såret var bundet da Luke ikke kunne finde ud af at sy og ikke ville. Luke skar tænder mens han kæmpe, for sig selv til og få det gjorde helt færdig da hun var ved og være færdig. Eller til Luke var det, havde han skaffe hende tilbage hvilket var nok for ham. Men hvor meget, var hun helt lam bare lidt ryste eller en helt trejde ting. Lukes aura, var blive lidt mere rolig.

Jo kunne mærke Lukes hænder hen over hendes krop, men hun kunne ikke se hvad han lavede. Hendes blik var sløret og hun følte hele tiden hun var på randen mellem bevidsthed og ubevidsthed. Hun kunne svagt høre hans ord, men hun svarede ham ikke på det. Udover at hun tog fat i hans ene hånd og gav den et klem for at vise hun stadig var der. En positiv ting var at hendes plan virkede. Tvangen var væk, og hun havde ikke længere en trang til at dræbe Luke, eller sig selv. Hun blev bare liggende, stiv som et bræt mens Luke reparerede hende. Hun lukkede øjnene i og i et kort øjeblik var hun helt væk. Hendes puls var svag, men den var der, hun var så tæt på livløs et menneske kan være uden at være død. Hun vidste godt hvordan han havde det med nåle. Eller det havde hun næsten regnet ud, ud fra hans adfærd tidligere, så hun regnede ikke med han syede hende sammen. Hun åbnede langsomt øjnene og alt havde farver igen. Væggene, loftet, det hele. Hun åbnede munden for at sige Lukes navn, men der kom ingen lyd ud. Hun hostede og hun kunne mærke den intense smerte i hendes side, så hun forsøgte at stoppe hosten, hvilket egentlig bare gjorde smerten værre. Så hun hostede i adskillige minutter før hun stoppede. "Luke." Hun kunne ikke sige mere, selv ikke hvis hun ville. Hun håbede bare han kunne høre hendes afkræftet, afdæmpet og hæse stemme.

Luke mærke hendes hånd, gi hans et tryk Luke smile og kysse hånd overfladen. Mens han skjulte eller prøve, på det hvordan han havde haft det med hende mens hun lå der. Luke kigge hende i øjne og smile, da hun talte "du er stadig i live det er godt." Siger Luke mens han kigge på hende, han havde gjorde alt han kunne for at skjule at han havde fælde tåre men det var klart og se han skjulte noget eller havde prøve på det. Luke så over mod vinduet hvor der lige pludselig stod en vampyr kvinde og kigge på dem. Luke træk en kniv, og kigge på hende med brænde øjne. "Smut med dig Alice, jeg er lige glad med hvem der har sendt dig jeg slår dig ihjel på stedet." Sagde Luke mens han træk, en kniv og en træpæl. Luke kigge på hende, mens hun bevæget sig over mod ham Luke kaste noget vievand på hende. Men med et var hun flygte, Luke vendte sig om for at Se til Jo. Mens Alice stadig stod og holde øje, med ham uden han lagde mærke til det. Luke vidste at op til flere gange havde de prøvet, og forvandle ham. Men alle gange havde han lige præcis undgået det, men hans held kunne dog ikke blive ved. Der var flere der ville ha ham til, og få ham til og støtte deres races leder. Men Luke var ligeglad, de eneste han ville hjælp var menneske lige meget hvad. Luke satte sig ned ved hende, og kysse hende en enkel gang på munden der efter panden. "Hvordan har du det, Jo" Spurgte Luke om mens han smile venligt til hende. Han ville hjælpe hende, men lige nu skulle hun ha mad. Luke gik hen og tog bakken og gik ned til Jo hvor efter hans stille maden lige ved siden af hende. Han ville ønske at han kunne heal hende, men han anet ikke hvordan man gjorde. Luke smile til hende og talte så, "kan du spise." Hans aura var helt beroligende som han selv var nu, hun ville sikke få det bedre før eller siden.

Jo smilede anstrengt til ham. Hun havde det nu meget godt, hvis man tog omgivelserne i betragtning. Det var ikke ligefrem fordi hun elskede at stikke sig selv ned, men hun kunne have, og havde, følt sig i værre tilstand. Måske hjalp det at han var der. Hun løftede hovedet så meget hun kunne da Luke rejste sig op, hun ville sådan ønske hun kunne hjælpe ham, men hun havde intet valg. Hun kunne bare ligge der og se på. Hun forsøgte at bevæge sine ben, og selvom det gjorde pokkers ondt lykkedes det hende. Hun var i hvert fald ikke lam, heldigvis. Jo ville gerne have gengældt kysset, men hun var stadig ikke vågen nok til at finde ud af hvad der foregik. Hun havde ikke engang observeret at det var en vampyr der var inde på værelset, bare at det var en der ville skade Luke. Hun trak op i trøjen og så på bandagen der dækkede for såret. "Har du nål og tråd?" Det ville ikke være let at sy sig sammen, det var lettere når det bare var på armen eller på benet. Men maven og brystet var nogle af de mest skrøbelige steder. "Bagefter. Jeg skal syes sammen." Det ville være lettere hvis en anden kunne gøre det, men hun ville ikke tvinge Luke til det, hvis han følte sig utilpas omkring det.

Luke sank en klump, da hun spurgte ham om det. Tænke Luke at han måtte lære det, lige meget hvor meget han ikke ville. Luke sank en klump og gik hen efter det Vampyr kvinden hang bare udenfor og holde øje med dem. Mens Luke sank en klump, han måtte gøre det lige meget hvor lidt han ville. Luke smile til hende, hvor efter han fandt noget vodka frem som han kunne bruge. Luke kigge på hende, med et lille smil der i." det komme til og gøre lidt ondt, bare så du ved det." Sagde Luke mens han smile opmuntrerne til hende. Luke greb nålen og tråden, og kigge på Jo mens han vente på hun ville lede ham gennem det men da han fik tænkt sig om. Viste han at han selv, skulle gøre det lige meget hvad. Luke begynde og arbejde, det gik meget fint til han noget den sidste del hvor man skulle sørge for det holde. Luke så op på hende, mens han ikke helt viste hvad han skulle gøre. Luke sank en klump  inden han talte til Jo,"øh Jo jeg er ikke sikker på det holder men du kan selv se på det hvis det er." Siger Luke mens han smile lidt til hende, han ville gøre så meget for hende som muligt men hvem viste hvad det ville ende med. Luke gik hen mod vinduet, han burde ikke og føle noget for hende eller nogen anden. Det var gået så godt, ind til han havde fundet hende nu kunne han ikke længere arbejde alene fordi han følte han var knytte til hende. Luke gik over mod vinduet, mens han prøvet at samle sit hoved det her var ikke godt langt fra han måtte finde en måde og komme væk fra disse følesse. Luke sank en klump, hvor efter han kigge sig omkring. Luke ville bare gerne glemme det her, lige meget hvor meget der ville ske. Luke hørte et brag, nedunder det lød til det var engle Luke løb hen til døren og holde den mens han vente på Jo. Hun behøvet ikke og vide hvorfor, men de var nød til og smutte. "Jo", råbet, Luke lidt lavt men stadig så hun kunne høre ham. "pak dine ting, og så min løb ned til hesten og rid så jeg skal nok indhente dig." Sagde Luke, der var heldigvis en trappe ud ved siden af deres værelse så hun kunne stikke af. Luke selv måtte få dem, ryste af på en eller anden måde.