Sorry... Pan.. ~ Stella&Shane

Jasmin så ned af sig selv... Hendes tøj var ikke just det pæneste, og Pan lå i hendes favn.. Pan var blevet syg, rigtig syg. Jasmin anede ikke hvorfor og Fay var ikke hjemme, så Jasmin måtte gøre noget. Trods den lille tiger unge tit havde lavet ballade, ødelagt ting og alt det killinger nu gør, elskede Jasmin stadig killingen enormt højt.
Jasmin var forvirrede.. Enormt forvirrede over hvad der overhovedet var sket med den lille killing?
'Hvad er der dog sket med dig, pus?'
Straks løftede hun killingen tættere ind til sig, stormede ud af døren og løb over imod Stella som ikke boede ret langt fra hende. Tårerne løb ned af kinderne på den forvirrede Jasmin. Samtidig med hun skulle handle med en syg killing, ville Jamie også gerne frem. For en gang skyld, var det, det eneste Jasmin ikke ønskede sig.
Jasmin stoppede op foran døren til Stella, ellers hendes brors hus. '' STELLA! Det er vigtigt! '' Jasmins stemme rungede en hel del, man kunne høre gråden i hendes stemme.
Jasmin ventede egentlig kun på at Stella ville komme ud til hende, inden Jamie kom frem i hende..

Heldigt for Jasmin var Stella udenfor da hun kom stormene forbi. Ember og Morrow holdt sig automatisk tilbage, og Stella løb op til Jasmin. "Hej søde, hvad sker der?" Spurgte hun hurtigt og blidt. Stella lagde en hånd på Jasmins skulder og kiggede ned på den lille killing, der ikke så specielt rask ud. Hun vidste det blot gjalde om tid, før døden måske snart ville ramme den lille tigerunge. Stella kørte en hurtig hånd igennem de lange lyselokker. "Vi... og tror måske vi har brug for specielister." Sagde hun ret hurtigt og halv nervøst, hun kunne sætte sig ind i Jasmins sted, hun ville også være ude af sig selv hvis det var Ember. "Matt!" Råbte hun efter sin bror, som kom stormene ned af trapperne. Han havde lige været i bad, og kom derfor kun ned i shorts. "Jeg er lige igang med noget Stell. Hvad er der?" Sagde han og Stella nikkede overimod Jasmin og Pan. "Kender du et sted der ville være godt at lede efter en kur?" Spurgte Stella og så bekymret på Pan. "I Forestina ville jeg tro, skovelverne burde kunne hjælpe. De nu bare ikke sikkert de glad for dæmon på besøg husk det." Sagde han og Stella nikkede til ham. "Og Matt. Se at få noget tøj på." Sagde hun med hensyn til at han faktisk var ret så veltrænet og Jasmin ikke skulle gå i trance over hendes bror. "Så tager vi ud på eventyr." Sagde hun lettere ironisk og tog ud i den berømte skovelver skov.
Der var storslået, med et ord fantastisk. Naturen overgik alle forventinger. Tænk at leve  i sådan et paradis. De gik igennem nogle stier, til noget blod afslørede elvernes fært, og vejen frem ikke var så svær igen. Stella kiggede rundt og ret så opmærksomt. Det var ikke hverdag dæmoner opsøgte elverne for at få hjælp, men nu var Jasmin og Stella jo heller ikke ligefrem de bedste eksempler på dæmoner alt tid. Stella kunne sagtens ligne en, med de lange lyse krøller og de store jadegrønne øjne. Skovelverne kiggede dog lidt, og nogle vagtlignende stod klar - imens nogle kom over imod dem.

//Jeg vil lade dig spille elverne Shane, for jeg har ikke forstand på dem. Og selvfølgelig må du også Mus(Jazz) //

Fem skovelvere snakkede lavmælt til hinanden mens de gik langs en af stierne i Forestina. To af dem havde almindelig hverdagstøj på som skjorter og havde buer som våben. En af de fem skovelvere var en kvinde som havde en knælang syet grøn og hvid kjole bar på en kurv, hvor der var en masse bær i. De to sidste skovelver havde rustning på og et sværd. De havde alle sammen en kappe på hvis hætte var slået op, så deres hår ikke blev våde af støvregnen. "Det er altså ikke min skyld at kaninen stak af!" Mumlede en af elverne med en bue. Kvinden grinede lavmælt. "Jeg mindes ellers at det var dig som råbte 'der er den' og løb efter den, selvom Gert havde sagt at vi skulle være stille." Sagde kvinden. Skovelveren med buen som havde snakket før skar ansigt og skulle til at sige noget, men blev afbrudt af en af de andre.
Skovelverne så alle fem hen imod de to piger. De to skovelvere med rustning på trak deres sværd frem og stillede sig i forsvarstilling. Kvinden trådte et skridt væk. De to sidste elvere trak deres buer og sigtede på pigerne med deres pile. Skovelvere var normalt imødekommende, men skovelverne følte at der var noget ved forkert ved disse piger.
Shane gik hen imod gruppen af skovelvere. Han havde sin rustning på, det røde bånd om hans ene arm og hans halskæde. Halskædens smykke var en krone og smykket var lavet af sølv. Han havde sit sværd på ryggen, hvor den blev fastspundet til hans ryg af to remmer. Da skovelverne opdagede ham sænkede de deres våben og bukkede deres hoveder lidt. Shane lagde hovedet lidt på skrå og betragtede pigerne. "Hvad laver i to her?" Spurgte han roligt på menneskernes sprog som de fleste i byen havde snakket. Hans stemme var dyb og alvorlig som den altid var når han snakkede menneskets sprog.

Jasmin så blot på Stella imens hendes bekymringer for den lille tigerunge steg hende til hovedet. Det eneste der skulle ske, var at Pan overlevede. Hun ville ikke skulle fortælle sin søster, at hendes tigerunge var død, pga. Jasmin ikke gjorde noget.. Da hendes bror Matt kom ned, ramte Jasmins øjne et kort øjeblik hans overkrop, men bevægede sig op til hans ansigt. Nok var han meget flot, og havde en god krop, men der var kun en person i Jasmin hjerte.
Jasmin hørte blot efter alt hvad Matt og Stella sagde. Da Stella begyndte at gå, fulgte Jasmin blot efter.
Skoven var flot. Jasmin havde altid været meget glad for skove, fordi man følte sig fri. Et sted hvor man kunne gemme sig fra problemerne. Det havde hun altid gjort. Hun var altid flygtet ud i skoven med Laura.. Eller Alene. Sommetider havde hun haft Fay med.
Da et par elver stoppede dem, holdte Jasmin blot Pan tættere ind til sig..
'' Min .. Tigerunge er syg, eller.. min søsters tigerunge er.. ''
Jasmin fælede en enkelt tåre, men fjernede den hurtigt for ikke at virke svag overfor andre.
Jasmin så blot på Stella.. Jasmin kunne ikke selv rigtigt tale.

Stella vidste at det ville være alt for hårdt, hvis Pan ikke blev tilset af en specialist eller bare en der havde noget, som kunne helbrede den lille stakkel. Stella lyttede da Jazmin snakkede. Hun håbede på denne elver havde nogle svar, som de kunne bruge til noget. Stella fik øjenkontakt med Jazmin, og kunne tydeligt se på hende, at hun havde brug for hende lige nu. "Har i noget, eller kender du nogle der kan gøre noget for at få den helbredt. Det er alt vi er kommet for, i skal nok få hvad i vil have, penge andet, jeg skal se om jeg kan skaffe. Jeg beder jer, hjælp hende. Hvis i ikke vil hjælpe dæmoner fint, men hjælp i det mindste den stakkels unge." Sagde Stella og kiggede overpå Shane, hendes øjne bad om hans hjælp. Dog ville Stella heller ikke tage nej som et svar i denne situation - det havde hun alt for meget stædighed til.

Shane kneb øjnene lidt sammen, da en af dem afslørede deres race. Skovelverne bag ham rørte uroligt på sig. Shane lagde armene over kors. Skulle han hjælpe dem? Han betragtede tigerungen. Han havde lyst til at hjælpe ungen, selvom han ikke vidste hvad der kunne være galt med ungen, men mange af skovelverne i Forestina hjalp dyrene, så de vidste nok hvad der var galt med ungen. Shane sukkede svagt. "Vi vil ikke have andet, end jeres ord på at i ikke angriber nogen og opfører jer ordentligt." Sagde han. "Vi hjælper ungen, ikke jer. Husk det." Han havde et alvorligt glimt i øjnene.
Han så sig på en af de andre skovelvere og sagde noget på elvisk. Skovelveren nikkede, inden han gik videre sammen med de andre skovelvere. Shane så på pigerne. "Mit navn er Shane Vealon." Han vendte ryggen til dem og begyndte at gå. Han regnede med at de fulgte efter ham. Han havde ikke fortalt dem at han var kronprins, da han ikke mente at det var noget som de behøvede at vide. "Hvad er jeres navn?" Spurgte han mens han gik.

Jazz smuttede blot efter den elver, der vandrede rundt. I starten så han ud til ikke at ville hjælpe dem ret meget. Jasmin var vil mere nervøs for at gøre noget forkert overfor elverne, eftersom hun vidste de havde meget imod dæmoner. Hun var selv en. Og hun stod med en ved siden af sig. Hvad ville dig ikke ske, når de kom inden for byens mure? Måske ville de blive fanget.. Måske ville de blive skudt ned? Der gik for meget panik i Jasmin. Hun rykkede sig straks bag Stella, helt tæt til hende.
'' Jeg er bange.. '' Hun snakkede lavt til Stella, i håbet på at hun lyttede..


// BEKLAGER DET KORTE SVAR D: //

Stella så på elveren. Hun skulle passe på hendes valg af ord, men hun stolede aldrig på mænd og kom sikkert aldrig til det. Josh og Matt ville forblive de eneste med hele hendes tillid. "Vi skal nok lade hver med at skabe problemer, hvis i ikke gør os noget." Svarede hun igen og så Shane i øjnene. "Godt." Tilføjede hun med et ligeså alvorligt blik i sine grønne øjne. Stella bemærkede Jazmin bedre end mange andre måske ville. Stella havde læst om elverene sammen med Matt. Hun vidste, at de ikke angreb medmindre de var truet på deres liv og ligenu. Så virkede der ikke til at være problemer - selvom hun var død til at tiltrække dem. Stella fulgte med og da Shane sagde hans navn nikkede hun. "Jeg er Stella og det er Jazmin." Svarede hun på hans spørgsmål. Hun kunne mærke hvor nervøs Jazmin var, så hun lod sig selv fører ordet. Stella lyttede til, hvad Jazmin sagde. "Bare rolig. Der sker ikke noget. De lover jeg." Hviskede hun stille og blidt, med en vidunderlig beroligende klang i hendes stemme.

Shane havde ikke tænkt sig at angribe dem, men hvis de angreb, ville han ikke tøve med at forsvare sit folk. Dog var han ret sikker på at dæmonerne ikke ville angribe dem, da de ikke virkede truende. Da de nærmede sig byen begyndte man at kunne se husene i træerne og en masse elvere gik rundt, snakkede eller handlede. Et par elverbørn løb rundt og legede, men passede på med ikke at løbe ind i de voksne eller vælte noget. Der stod heste ved et par træer som var lidt ligesom en stald, bare inde i et træ, hvor nogen af dem var bundet fast, men de fleste gik frit løs. Jægerne fra før gik hen imod et bestemt træ sammen. Shane gik hen imod et træ og så derop, inden han så på Stella og Jazmin. "Vent her." Sagde han. Han begyndte at kravle op af træet. Det var tydeligt at han var vant til at klatre i træer. Der gik et par minutter før Shane kom ned igen, men denne gang sammen med en elverkvinde, der havde langt gråt hår og venlige blå øjne. Hun så ud til at være i halvtredserne, men i virkeligheden var hun meget ældre end det. Kvinden så på tigeren og sagde noget på elvisk. Shane så på Jazmin. "Dette er Erlin. Hun er en af de bedste i Forestina til at tage sig af dyrene." Sagde Shane. Kvinden betragtede tigeren og rynkede svagt på panden, derefter sagde hun igen noget på elvisk. "Hun spørger om hvor længe din tiger har været syg." Sagde Shane og så spørgende på Jazmin.

Jazmin fulgte blot elver prinsen, selvom hun var nervøs for om der ville ske noget med hende og Stella.
Langsomt var skridtene, og hun gik bag Stella hele vejen.
Da de var nået ind i byen, så hun sig omkring. Hun havde aldrig rigtigt set en elver by inden fra. Hun var altid blevet jaget væk af elverne, det var også derfor hun havde et så stor had til dem.
Men Shane virkede anderledes. Mere rolig omkring det, med de var dæmoner. I starten var han skeptisk, men sådan var de begge.
Elverkvinden så meget .. gammel ud. Jasmin smilede blot nervøst til hende, og hilste med hendes egne ord.
'' He..hej! '' Nervøs kom det ud af hendes mund.
Langsomt så hun blot på Shane, da kvinden begyndte at snakke elvisk. Hun forstod ikke noget af det.
Da Shane oversatte det smilede hun blot et kort sekund.
'' Han har været syg et par dage nu. '' Jasmin så bange ned på Pan.
Pan blev ved med at vride sig, og små skrige kattelyde mens hun så ud som om hun var halvdød.

Det var ikke fordi, at Stella havde noget imod elvere. Hun havde noget imod mænd. Det havde hun bare og det kunne ikke laves om på. Så det gjorde hende mindre anspændt, da det var en elverkvinde der skulle se på den lille Pan. Stella holdt sig lidt i baggrunden, da det var Jazmin der havde svarende på de spørgsmål der blev stillet, men med en hånd på skulderen af Jazmin, bevidste Stella, at hun var der for at støtte hende igennem det. Men så snart Pan vred sig rundt i smerte stillede hun sig tættere ind på Jazmin og lod sin hånd kærtegne hendes arm blidt og beroligende. Det var et tegn på, at hun var sikker på, at han nok skulle klare den. Og at Jazmin ikke skulle bekymre sig formeget. Hun skulle vel bare tage det roligt.
Stella virkede dog også meget beskyttende i sin attitude. Den måde hun stod på. Man kunne se, at hendes tillid til Shane ikke var stor, men den derimod lagde ved elverkvinden. Det var ikke fordi at hun dømmede ekstremt hurtigt, det var bare sådan hun var. Om folk kunne lide det eller ej.
"Kan han helbredes?" Spurgte Stella kvinden stille og satsede lidt på, at Shane ville oversætte.

Shane så på Erlin og spurgte på elvisk om tigerungen kunne blive helbredt, da Stella spurgte. Erlin lagde sin ene hånd på tigerungens hoved og så på Shane. Der gik et par sekunder før hun svarede. Shane så på pigerne. "Hun siger at hun godt kan redde ham, men han bliver nød til at blive natten over." Sagde han.
"Så, Jazmin, hvis du rækker hende din tigerunge vil hun straks gå igang med at hjælpe ham. I kan få lov til at sove hjemme hos mig. Jeg har et par gæsteværelser ledige. Er det i orden med jer?" Han så spørgende på dem.

//Jeg ved det er en hård start med skole og det. Men ville bare lige spørge jer, om vi skal forsætte emnet eller afslutte det. Eller om det bare ikke er aktivt pga. man lige skal ind i rytmen med ny skole start //