I'll keep you safe my dear. -CARRIE-

Carrie betragtede stille sin mor, og nikkede stille til det hun sagde. Carrie så sig lidt om, inden hun igen så på sin mor. Der gik et lille stykke tid hvor ingen af dem gjorde noget, men ikke så længe igen, da Alex pludselig løftede Carrie. Carrie slog armene rundt om halsen på Alex, og hvilede hovedet mod hendes brystkasse, og lukkede stille øjnene i. Hun vidste ikke hvor de var på vej hen af, men hun var egentlig en smule ligeglad, eller faktisk var hun ved at blive nysgerrig over hvor de skulle hen, og hvorfor de ikke kunne ha blevet i pakken en smule længere. "Mor?" Spurgte hun stille, og åbnede øjnene for at kigge op på Alex. "Hvor skal vi hen, og hvorfor kunne vi ikke ha blevet i pakken et lille stykke længere?" Carrie så sin mors smil, og smilede sødt tilbage, inden hun igen hvilede hovedet mod Alex's brystkasse, og lukkede blidt øjnene i, og ventede på at Alex skulle svare hende på hendes spørgsmål.

Hun kunne nærmest mærke blodtørste bag hende, men det kunne umuligt være en vampyre. De kunne jo ikke gå i sollys og solen sad sjovt nok højt oppe i dag, den bagte næsten alle folk. Hun vende blidt hovedet ned mod Carrie, da hun hørte den søde lille stemme. Hun begyndte stille at gå hurtigere, med Carrie i armene. Det gik ikke længe før hun nærmest følte sig omringet og kvalt i tørsten efter blod! ”Jeg tænkte at vi burde smutte hjem af, måske smutte hentil Aeron. Hvis du kan huske Aeron?” Hendes stemme viste ikke hendes urolighed!
Aeron var Alexs bedste veninde, hun havde nogle gange sat Carrie af hos hende. For at arbejde for føden, mens Aeron passede Carrie. Arbejde hun som lommetyv og myrdede de folk, som hendes arbejde bad om at få gjort stille. Hvilket nok var de eneste dag hvor Carrie fik lov til at gå rundt, det var sikkert også den måde hun havde mødt sine venner så som Josh og Rafa. Alex ville aldrig lade Carrie gå rundt alene og især ikke de steder hvor hun vidste Josh ville komme, han skulle helst ikke vide noget om Carrie på nogle måde! Hun vidste jo ikke hvordan han ville reagere, hvad nu hvis han ville sige at Alex ikke kunne være en god mor for Carrie, og få hende fjernet! Hun rystede blidt på hovedet af tanken.
”Hvad siger du? Vil du gerne hentil Aeron, eller bare hjem i hytten igen?” Som altid gav Alex, Carrie et valg. Carrie blev aldrig sat af hos Aeron, hvis hun ikke selv ville. Dog havde der været en enkelt dag eller to, hvor hun var blevet smidt af hos Aeron. Dengang var det dog kun i en time, somregl var det i to tre dage. Hvor hun var hos Aeron, mens Alex arbejde!

"Hvorfor skal vi hjem så tidligt mor? vi har jo ikke været her så længe, har vi?" Hun havde ikke styr på hvor længe de havde været her da hun havde sovet, men så længe havde hun da heller ikke sovet, vel? Hun lagde svagt hovedet på skrå. Aeron? Hun kunne ikke helt huske hvem det var. Hun rystede på hovedet. "Kan ikke lige huske hvem det er" sagde hun til sin mor, men hun vil vel ikke ha noget imod at komme over til denne person, men hvorfor ville hendes mor der over? Carrie så sig stille rundt, men så op på sin mor da hun rystede på hovedet. "Hvad er der mor?" spurgte hun stille. Hun tøvede lidt da Alex spurgte om hun vil over til hytten eller over til Aeron. "Øm, Aeron tror jeg så, men hvad skal vi der?" spurgte hun nysgerrigt.

"Jo vi har været her i noget tid, vi sov jo lidt. husker du nok" Hun prikkede sin næse mod Carries næse, de havde enlig kun været der i omkring en times tid. hvilket var kort, når de havde sovet lidt. Chancen for at blive i parken, tog Alex ikke. de skulle ikke til at komme i en udulig kamp, bare fordi Alex ikke havde klaret alle sine problemer fra de gamle dage!
Aeron var nok den person Carrie havde sværrest ved at huske, de så jo også kun hinanden når Alex skulle arbejde. hvis Carrie burde huske nogle ville det være Xander, som havde set hende vokse op. de boede enlig også i hans hytte, han var bare sjældent hjemme. da han jo var en Incubus, havde han det med at være hos hans ofre engang i mellem.
"Det gør ikke noget, hun er rar. og laver god mad" Hun smilte kærligt, en pil fløj mod dem. dog drejede Alex hurtigt rundt, som om hun legede med Carrie. så Carrie ikke ville kunne nå at opfatte pilen, og så hun ikke blev ramt i ryggen af den. Hun vidste det! der var nogle efter hende! for fuck sake. Hun tænkte lidt over Carries spørgsmål, hvordan kunne hun svare på dem. på den mindst sære måde, så hun ikke fattede mistanke. hun stoppede med at snurre rundt, og gik ligeud igen.
"Vi skal passe hendes hus, hun er vidst nok på ferie. " Hun smilte lidt, håbede på at hun købte den. Carrie var fem år gammel, men havde sin mors hjerne!

Carrie var ikke helt tilfreds med at de allerede skulle af sted igen. Ja de havde sovet, men Carrie havde jo ikke haft tid til at lege eller noget. hun smilede da Alex prikkede sin næse mod Carries. Hun betragtede sin mor stille. Hun følte sig en smule sulten da der blev talt om mad, og hendes mave knurrede også.
Carrie nåede ikke at opfatte pilen og grinede da Alex snurrede rundt med hende. Hun havde ingen anelse om den fare der lurede lige i nærheden. Hun så på sin mor da hun sagde de bare skulle passe huset fordi hun var på ferie. "Hvorfor skal vi passe huset mens hun er på ferie? har hun da dyr?" spurgte Carrie. Hun kunne ikke huske om denne person havde dyr eller ikke.

Hun lod sine tanker blive for sig selv, Carrie måtte helst ikke føle sig skræmt. hun måtte heller ikke vide hvilken fare der var ude i verden, men hvis hun nogle sinde fandt ud af det. hvordan skulle hun så fortælle sin lille engel, at hendes mor var en morder. en koldblodig morder, der havde dræbt flere børn end hun kunne tælle til!
Hun tænkte sig lidt om, da spørgsmålet omkring Aeron. hun havde vidst nok ingen dyr, hun havde dog en slange. som hun altid gik rundt med, hun rystede kærligt på hovedet. "Hvis vi får dig ind i huset, har vi en abe at holde øje med." Sagde hun drillende, inden hun kyssede hendes pande. lyden af et sus, fløj forbi deres hoveder. hurtigt nok til at selv Alex, ikke opdagede hvad det var. inden hun så det hamre mod et træ, en kniv. virkelig? nu kastede de med knive, hun rystede blidt med hovedet inden hun hoppede hurtigt til siden. det føltes nærmest som om hun ville vælte, men i stedet fik hun hurtigt fodfæstet og susede mod Doomsvilles gader!

Carrie ville gerne selv gå men var ikke helt sikker på om hendes mor ville tillade hende det. Det virkede ikke helt sådan. Hun lagde hovedet på skrå da Alex sagde at de ville ha en abe at holde styr på hvis Carrie var i huset. "Haha meget sjovt mor" sagde hun med en halv fornærmet tone i stemmen og spillede en smule fornærmet over det. "Er du så ogs en abe mor?" spurgte hun, denne gang med en drillende tone i stemmen. Hun smilede til Alex. Pludselig var der en lyd af noget som fløj forbi dem? Carrie så sig undrende rundt. "Hvad var det?" spurgte hun og kiggede undrende på sin mor. "Har vi travlt mor?" spurgte hun da Alex satte i løb mod Doomsvilles gader. Carrie så sig rundt imens. Hun havde en meget underlig følelse af noget hun ikke helt viste hvad betød.


//sorry det noget sene svar, men håber du stadig er frisk på at forsætte? xD//

Dette kunne kun gøre Carrie utryk, hvis hun ikke snart fandt på noget. Det at Alex løb var jo ikke normalt, ikke når hun bar på Carrie på samme tid. Et lille suk slap hendes læber, inden et par smilende øjne landede på Carrie. ”Ja, jeg er også en abe.” Lød det fra de smukke røde læber, inden hun valgte at stoppe op. Pilen der fløg forbi, gjorde det klart for hende. at denne person enlig kun legede med dem, de havde løbet forholdsvis ligud denne gang. Og ikke en eneste pil havde ramt Alex, hun placerede Carrie ned. Uden at svare hende, mens hun beroligende. Kørte sin hånd over Carries venstre kind, inden hun rettede sig op. Smilet forsvandt, og forvandlede sig til et koldt grimasse.
”Carrie, er du sød at gå hjemaf. Du ved, ligeud hele vejen indtil du kommer til hytten. Mor er lige bagved, okaii?” Sagde hun, mens øjnene skimte skoven af. hvad kunne det være, dette var hverken en dusørjæger eller en gammel ven. Inden af dem, ville turde at lege med hende på den måde. Hun var jo kendt for de grove metoder, hun nu brugte på at dræbe folk med. Så dette måtte være noget andet, eller også var det hele en sær, sær drøm. ”Vi tager hentil Aeron, så snart jeg har snakket med en okaii, Carrie min skat?”

((undskyld er ikke så kreativ for tiden.))

Carrie så sig rundt, prøvede at finde en grund til at hendes mor så pludselig løb, men kunne ikke finde nogle. Hun smilede da hendes mor sagde at hun også selv var en abe. Da Alex standsede op, så hun på hende, og lagde hovedet spørgende på skrå. Hun lod hende dog sætte hende ned på jorden, men hun så stadig undrende på sin mor. Hun smilede da hendes mor kørte en hånd over hendes kind, men da hendes mors smil pludselig forsvandt, ligeså gjorde Carries.
Hun lyttede til det hendes mor sagde. Hun skulle gå hjem af. Hun kendte godt vejen hjem, og hun nikkede stille. "Oki, men hvorfor går vi ikke sammen?" spurgte hun forsigtigt. Hun vidste ikke hvad hendes mor var urolig for lige nu, og morens uro smittede af på Carrie. Hun nikkede stille til det som Alex sagde, og gik så en smule tøvende hjem af som hun havde fået besked på. Hun så tilbage på sin mor mens hun gik mod hytten. Hun viste ikke om Xander ville være der eller om hun ville være alene, men det skulle hun nok finde ud af.


//sorry har ikk haft den største krea, og har været opslugt af noget andet, men ja xD
håber du stadig er frisk på at emne xD//

//Ja vil jeg gerne xD//

((Sorry Hunny! men Outer emnet o.o vi kan lave et nyt hvis det er du ønsker det >.<))