Log ind
Periode | Renæssancen
Årstal | 1168
Årstid | Efterår
Måned | Oktober
Seneste emner
Statistik
Der er i alt 192 tilmeldte brugereDen sidst registrerede bruger er Victoria
Vores brugere har i alt skrevet 164973 indlæg i 8752 emner
My Love ~ Rowan ~
Side 1 af 1
My Love ~ Rowan ~
Sted ; Firewood Village - Jasmin og Fay's 'hus' - Jasmins værelse.
Tid ; Omkring tidligt om morgen. En smule efter solen er stået op.
Omgivelser ; En seng, Rowan ( Jasmin ), Lys der står rundt omkring i rummet tæt på væggene. Og to store vinduer, der føre ud til balkonen.
Påklædning ; Starten - Intet. Senere - Ukendt.
Vejr ; Solskin, med fugle kvidren. Køer og får, der muh'er og mæh'er. Heste der pruster, og kalder. Og Pan der miawer.
Jasmin så ved sin side. Solen var stået op, efter den lange nat. Ved hende side, lå Rowan. Hendes kærlighed. Jasmin havde været sammen med ham i et pænt stykke tid. Hun rejste sig en anelse, og lænede sig over ham. Et kys fra hende, plantede sig på hans pande. Derefter lagde hun sig tilbage.
Hver en nydelse med ham, var vidunderlig.
Rummet var mørkt, men alligevel lyst op af de mange sterinlys, der stod langs væggen. Hendes værelse var forbundet med 2 store vinduer, og en balkonen. Dertil var der også en dør. Døren stod på klem.
Man kunne høre fugle sang, og de mange dyr der gik ude i deres ret store have. Fay og Jasmin havde ret mange penge. I forhold til mange andre. De tjente begge godt, og brugte ikke pengene forkert.
Det ellers ret store hus rummede også mange mennesker. Der var tjeneste folk, og dyr der boede der. Man kunne vel kalde, det en form for et palæ? Jasmin nød at bo i det.
Jasmin puttede sig længere ind til Rowan. Følelsen af trykhed ved hendes side, var dejlig. Hun havde savnet den længe. Selvom hun en smule havde fået den fra Daron, hver gang hun havde spillet Viola overfor ham.
En af de mange tjeneste folk, bankede på døren kort, og åbnede derefter døren ind i det ret store og mørke rum. '' Vil Fruen og Herren have lidt mad? På sengen måske? '' Jasmin smilede en anelse. Hun så blot på Rowan. Hvad ville han svare? Ikke at det var det største valg i verden, men det kunne være han ikke havde lyst til morgen mad.
Jasmin nikkede til tjeneste pigen, og inden hun nået at reagere løb Pan ind på værelset. Den lille tiger unge var sikkert enormt lege syg.
//Beklager hvis det er en anelse kort. D: //
Tid ; Omkring tidligt om morgen. En smule efter solen er stået op.
Omgivelser ; En seng, Rowan ( Jasmin ), Lys der står rundt omkring i rummet tæt på væggene. Og to store vinduer, der føre ud til balkonen.
Påklædning ; Starten - Intet. Senere - Ukendt.
Vejr ; Solskin, med fugle kvidren. Køer og får, der muh'er og mæh'er. Heste der pruster, og kalder. Og Pan der miawer.
Jasmin så ved sin side. Solen var stået op, efter den lange nat. Ved hende side, lå Rowan. Hendes kærlighed. Jasmin havde været sammen med ham i et pænt stykke tid. Hun rejste sig en anelse, og lænede sig over ham. Et kys fra hende, plantede sig på hans pande. Derefter lagde hun sig tilbage.
Hver en nydelse med ham, var vidunderlig.
Rummet var mørkt, men alligevel lyst op af de mange sterinlys, der stod langs væggen. Hendes værelse var forbundet med 2 store vinduer, og en balkonen. Dertil var der også en dør. Døren stod på klem.
Man kunne høre fugle sang, og de mange dyr der gik ude i deres ret store have. Fay og Jasmin havde ret mange penge. I forhold til mange andre. De tjente begge godt, og brugte ikke pengene forkert.
Det ellers ret store hus rummede også mange mennesker. Der var tjeneste folk, og dyr der boede der. Man kunne vel kalde, det en form for et palæ? Jasmin nød at bo i det.
Jasmin puttede sig længere ind til Rowan. Følelsen af trykhed ved hendes side, var dejlig. Hun havde savnet den længe. Selvom hun en smule havde fået den fra Daron, hver gang hun havde spillet Viola overfor ham.
En af de mange tjeneste folk, bankede på døren kort, og åbnede derefter døren ind i det ret store og mørke rum. '' Vil Fruen og Herren have lidt mad? På sengen måske? '' Jasmin smilede en anelse. Hun så blot på Rowan. Hvad ville han svare? Ikke at det var det største valg i verden, men det kunne være han ikke havde lyst til morgen mad.
Jasmin nikkede til tjeneste pigen, og inden hun nået at reagere løb Pan ind på værelset. Den lille tiger unge var sikkert enormt lege syg.
//Beklager hvis det er en anelse kort. D: //
_________________
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
- Elizabeth Leidolf
I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
- Elizabeth Leidolf
Elizabeth- Evolved
- Antal indlæg : 1550
Reputation : 38
Bosted : The Sunfury Castle, when ever Valentine lets her stay there
Evner/magibøger : Skinwalking & Age Changing
Sv: My Love ~ Rowan ~
Rowans øjne var stadig tunge og trængende efter søvn, og der var intet han hellere ville end at trække dynen henover hovedet og døse tilbage til drømmeland. Næsten intet. Et blidt kys blev plantet på hans pande, hvilket straks fik ham til at trække på smilebåndet. Han tvang sine øjne op og betragtede længe kvinden ved sin side. "Godmorgen smukke." sagde han mildt og legede lidt ved hendes hår. Han lagde armen om hende og trak hende lidt ind til sig. "Sovet godt?" nåede han at spørge, inden et gab sneg sig op på ham. Efterfølgende lå han og betragtede rummet lidt - lyden af en stille og rolig verden udenfor, kombineret med solens tidlige stråler, var nok en af de mest behagelige måder at vågne på. Varulvens øjne landede på stearinlysene: Gad vide om der havde været tjenestefolk inde for at tænde dem i nat. Det måtte der have været. Rowan følte sig pludselig forlegen ved tanken om at nogen kunne have sneget sig ind på dem om natten. Han forsøgte at skubbe tanken væk.
Da en tjenestepige stak hovedet ind ad døren, fik Rowan - som altid - et mindre chok. Trods hendes sagte banken, ville han aldrig blive vant til folk, der blot lukkede sig selv ind i et rum på den måde. Sagt med andre ord, ville Rowan aldrig blive vant til tjenestefolk. "Jo..." Rowan skævede mod Jasmin, og sendte hende et smil. "Lidt morgenmad på sengen lyder faktisk meget godt. Mange tak." svarede han høfligt. Tjenestepigen forsvandt ud af døren, og ind kom Pan. Den lille bandit. Den lille tiger løb rundt i rummet i et øjeblik, inden den kastede sig over Rowans sko. Som altid, efterhånden.
"Så... Har du nogle planer for i dag?" spurgte Rowan og satte sig op i sengen, imens han betragtede skønheden ved sin side. "Eller skal du bare sove hele dagen?" tilføjede han efterfølgende med et smil.
Da en tjenestepige stak hovedet ind ad døren, fik Rowan - som altid - et mindre chok. Trods hendes sagte banken, ville han aldrig blive vant til folk, der blot lukkede sig selv ind i et rum på den måde. Sagt med andre ord, ville Rowan aldrig blive vant til tjenestefolk. "Jo..." Rowan skævede mod Jasmin, og sendte hende et smil. "Lidt morgenmad på sengen lyder faktisk meget godt. Mange tak." svarede han høfligt. Tjenestepigen forsvandt ud af døren, og ind kom Pan. Den lille bandit. Den lille tiger løb rundt i rummet i et øjeblik, inden den kastede sig over Rowans sko. Som altid, efterhånden.
"Så... Har du nogle planer for i dag?" spurgte Rowan og satte sig op i sengen, imens han betragtede skønheden ved sin side. "Eller skal du bare sove hele dagen?" tilføjede han efterfølgende med et smil.
Gæst- Gæst
Sv: My Love ~ Rowan ~
Jasmin nød følelsen af ham, der legede med hendes hår, og trak hende ind til ham. Følelsen af tryghed, og nærvær var rart. Det var et pænt stykke tid siden, hun havde været sammen med nogle overhovedet. Hver gang et ord trillede ud af hans mund, forelsket hun sig blot mere i ham, end hun allerede var.
Hun nikkede til hans spørgsmål, om hun havde sovet godt. Hun havde trods alt sovet ved siden af ham, så det kunne ikke blive bedre.
Jasmin så på tjeneste pigen, der stadig stod i dørkammen og ventede på svaret fra Jasmin. Hun havde fået det fra Rowan. '' Jo tak. Det vil være vidunderligt. '' Jasmin smilede over hele ansigtet. Hun kunne ikke gøre andet, når Rowan var der.
Tjeneste pigen lukkede venligt døren i, igen og gik videre.
Jasmin betragtede Pan. Den lille tigerunge, som åbenbart løb rundt i rummet og ellers kastede sig over Rowans sko. Hun smilede en anelse for sig selv, med et lille fnis. Det var sjovt det gik ud over hans sko.. Og, at hun overhoved gad ham. Han var trods alt en vareulv. En form for en hund.. Mens hun var en kat. Frygtede de ikke hinanden?
Jasmin rystede på hoved og lagde sig tilbage i sengen.
Hans spørgsmål om, hvad hun skulle lave i dag fik hende til at stille spørgsmål. Hvad skulle hun overhoved fortage sig i dag? Hun havde ikke lagt nogle planer, hverken med Fay eller med nogle andre. Måske skulle hun blot tilbringe lidt mere tid med sin elskede? Hun så op på ham, med et smil. '' Jeg ved det ikke, min elskede.
Hvad vil du fortage dig? '' Hun fortrak lidt at høre, han ville tilbringe tid med hende, men ville ikke blive sur hvis der kom et andet svar. Hun forventede intet af.
Jasmin trak dynen en anelse af hende. Få dele af hendes mave, og ben blev blottet for Rowan. Ud over hendes ansigt. Hun rullede rundt så hun lå mod ham. Hun betragtede ham blot nu.
Hun nikkede til hans spørgsmål, om hun havde sovet godt. Hun havde trods alt sovet ved siden af ham, så det kunne ikke blive bedre.
Jasmin så på tjeneste pigen, der stadig stod i dørkammen og ventede på svaret fra Jasmin. Hun havde fået det fra Rowan. '' Jo tak. Det vil være vidunderligt. '' Jasmin smilede over hele ansigtet. Hun kunne ikke gøre andet, når Rowan var der.
Tjeneste pigen lukkede venligt døren i, igen og gik videre.
Jasmin betragtede Pan. Den lille tigerunge, som åbenbart løb rundt i rummet og ellers kastede sig over Rowans sko. Hun smilede en anelse for sig selv, med et lille fnis. Det var sjovt det gik ud over hans sko.. Og, at hun overhoved gad ham. Han var trods alt en vareulv. En form for en hund.. Mens hun var en kat. Frygtede de ikke hinanden?
Jasmin rystede på hoved og lagde sig tilbage i sengen.
Hans spørgsmål om, hvad hun skulle lave i dag fik hende til at stille spørgsmål. Hvad skulle hun overhoved fortage sig i dag? Hun havde ikke lagt nogle planer, hverken med Fay eller med nogle andre. Måske skulle hun blot tilbringe lidt mere tid med sin elskede? Hun så op på ham, med et smil. '' Jeg ved det ikke, min elskede.
Hvad vil du fortage dig? '' Hun fortrak lidt at høre, han ville tilbringe tid med hende, men ville ikke blive sur hvis der kom et andet svar. Hun forventede intet af.
Jasmin trak dynen en anelse af hende. Få dele af hendes mave, og ben blev blottet for Rowan. Ud over hendes ansigt. Hun rullede rundt så hun lå mod ham. Hun betragtede ham blot nu.
_________________
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
- Elizabeth Leidolf
I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
- Elizabeth Leidolf
Elizabeth- Evolved
- Antal indlæg : 1550
Reputation : 38
Bosted : The Sunfury Castle, when ever Valentine lets her stay there
Evner/magibøger : Skinwalking & Age Changing
Sv: My Love ~ Rowan ~
Hvad ville Rowan bruge dagen på? Han trak på smilebåndet. "Tja, jeg kan godt finde på et par ting vi kunne lave," sagde han med et smil på læben og et glimt i øjet. Han lænede sig ind over hende og placerede et kys på hendes læber, hvorefter han kyssede hendes hals et par gange. Egentlig ville han gerne arbejde lidt, og læse dagens avis, samt måske gå en tur i byen for at blive lidt up-to-date med alt der skete omkring dem, men det kunne han naturligvis ikke fortælle sin elskede. De havde brugt de sidste par dage sammen, i romantikkens og kærlighedens tegn, og han turde næsten ikke sætte en stopper for deres nærmest berusende adfærd. Det kunne jo være, at hun så helt mistede lysten til ham. Han betragtede hende indgående, med et stort smil på læben og et forelsket blik i øjnene.
"Men vi kunne måske gå en tur? Det er nok en god idé at komme lidt ud, så din søster ikke pludselig tror at vi lever i sengen." sagde han med en grimasse og nussede hendes hår lidt endnu. Pan væltede imidlertid rundt med hans ene sko, og var godt igang med at trække snørrebåndene af. Efter deres forhold var blevet mere seriøst, og Rowan var begyndt at overnatte i villaen, havde han set sig til tåls med, at han måtte købe et nyt par sko hver anden måned. Men i sidste ende var det en lille pris at betale, for en så vidunderlig skønhed, som Jazmin nu egentlig var. Han lagde armen om hende og kyssede hendes kind igen. Da tjenestepigen kom ind for at aflevere deres morgenmåltid, trak Rowan diskret dynen henover sig selv og sin elskede, for at de ikke lå og blottede sig alt for meget. Det nyttede jo ikke noget, hvis de fik ry for at være vulgære. Varulven takkede høfligt, da maden blev placeret på en lille bakke på sengen, og tjenestepigen forsvandt kort efter ud af døren.
"Kan jeg byde på lidt at drikke, unge frøken?" spurgte Rowan og satte sig op for at hælde et glas juice op til sig selv. På bakken lå alskens frugter, pandekager, brød, forskellige oste, skinker, kød af forskellig art og naturligvis alskens smørelsespålæg. Og så var der desuden en flaske rødvin. Og juice, naturligvis - rigelig med juice.
"Men vi kunne måske gå en tur? Det er nok en god idé at komme lidt ud, så din søster ikke pludselig tror at vi lever i sengen." sagde han med en grimasse og nussede hendes hår lidt endnu. Pan væltede imidlertid rundt med hans ene sko, og var godt igang med at trække snørrebåndene af. Efter deres forhold var blevet mere seriøst, og Rowan var begyndt at overnatte i villaen, havde han set sig til tåls med, at han måtte købe et nyt par sko hver anden måned. Men i sidste ende var det en lille pris at betale, for en så vidunderlig skønhed, som Jazmin nu egentlig var. Han lagde armen om hende og kyssede hendes kind igen. Da tjenestepigen kom ind for at aflevere deres morgenmåltid, trak Rowan diskret dynen henover sig selv og sin elskede, for at de ikke lå og blottede sig alt for meget. Det nyttede jo ikke noget, hvis de fik ry for at være vulgære. Varulven takkede høfligt, da maden blev placeret på en lille bakke på sengen, og tjenestepigen forsvandt kort efter ud af døren.
"Kan jeg byde på lidt at drikke, unge frøken?" spurgte Rowan og satte sig op for at hælde et glas juice op til sig selv. På bakken lå alskens frugter, pandekager, brød, forskellige oste, skinker, kød af forskellig art og naturligvis alskens smørelsespålæg. Og så var der desuden en flaske rødvin. Og juice, naturligvis - rigelig med juice.
Gæst- Gæst
Sv: My Love ~ Rowan ~
Jasmin smilede blot til hans ord. Han havde slet ikke behøvet at bruge tiden med hende. De havde været sammen de sidste mange dage. Hun havde måske selv brug for lidt tid væk, men alligevel ville hun savne ham.
Hans nærvær var underligt, men rart på samme tid. Som om, han var blevet en del af hende.
'' Det lyder, godt. ''
Jasmin så op på ham. Hele hans udseende, var blot vidunderligt. Hun var sikker på det ikke blot var hende der var forelsket, men også alle andre, hvis de så ham. Den måde, hans øjne så ud - hans blå øjne var flotte. Som en himmel. Hun så blot ind i dem, et kort øjeblik, og vendte derefter blikket ned imod hans næse, og hage.
Kysset mod hendes læber, var .. ubeskrivelige. Det var vidunderligt, med en blanding af følelsen af at være det perfekte sted.
Jasmin nikkede blot da han forslog de skulle gå en tur. En tur ville være godt. Ud i den friske natur, ud til nogle mennesker, dyr og hvad der ellers var derude. Da han nævnte, at det var en god ide, så hendes søster ikke troede de levede i sengen, gav hun et lille fnis fra sig.
'' Min søster, lever selv i sin seng.. Med massere af mænd. ''
Killing, der åbenbart elskede hans sko, var adeles uforskammet. At ødelægge folks sko var ikke i orden. Samtidigt med den var begyndt at blive større, dag for dag. Det var ikke en lille killing længere. Der skulle en del mere til at styre den. Heldigvis var det Fays. Jasmin havde kun Star, og Aleke. Og dem så hun dårligt nok, med det hun havde gang i.
Jasmin smilede blot, da han trak dynen over dem. Selvom hun egentlig var ligeglad med hvad hun viste, var han det nok ikke helt. For hendes skyld, måtte hele verden gerne se hendes nedre del, og den anden del.
Hun smilede til tjeneste pigen, og gav hende et kort kys på panden inden hun forlod rummet. En ting hun gjorde, for at takke dem, for deres hjælp. Selvom Jazz aldrig ville have gjort det.
Du er alt for blødsøden Jasmin. Du bliver nød til at være mere hård overfor ham..
Men? Jeg behøver da ikke være hård, når han er sød ?
Jasmin sukkede en anelse lavt for sig selv. At have Jazz og Jamie inde i hovedet, var ulideligt. Alle de problemer, de havde med den måde hun var på, og det hun gjorde.
'' Gerne. '' Jasmin smilede, blot til ham da han spurgte om hun ville have noget juice, eller noget at drikke. Egentlig lyttede hun mere til Jazz og Jamie, der var begyndt at diskutere enormt meget. Irriterende nok.
Hun rakte sig selv frem imod brødet, der var serveret fint i en kurv, med til. Hun gav dog Rowan et fint kys på kinden, og munden for den sags skyld, inden hun begyndte at tage kød, eller ost på brødet. Og det blev ost. Langsomt begyndte hun at spise af det, uden at krumme i sengen, eller andre steder, end på tallerken.
Et lille smil ind imellem, hver bid kom fra munden af hende. Uden man dog kunne se hende tykke maden.
--- Jeg håber det er okay, jeg springer lidt? -- -- Efter de har spist --
Jasmin rejste sig op fra sengen af, og gik imod klædeskabet. Den bare krop, imod vinden var rart. Hver eneste vind der rørte kroppen, var behagelig og nedkølende.
Hendes hånd rakte ned imod åbningen af skuffen, og trak den blot ud. Det forskellige farvet tøj, lå der i orden. Ikke fordi Jasmin eller de 2 andre holde orden i det, men det gjorde tjenestepigerne normalt.
Jasmin rakte blot ned, efter det første stykke tøj hun kunne se. Langsomt trak hun det op, og lagde det på kommoden, uden rigtigt at kigge på det. Hun hev derefter noget undertøj op, og tog det langsomt på. Mere for at tirre Rowan. En enkelt gang, vendte hun blikket imod ham, dog hurtigt tilbage igen.
Hun rakte frem imod tøjet, der lå på kommoden. Langsomt, tog hun den over hovedet. En fin sort kjole, med røde mønstre.
Hun vendte sig om imod ham, med en langsom bevægelse.
'' Hvordan ser jeg ud? '' Hun drejede sig en enkelt gang rundt, for han kunne se det ordenligt.
// Jeg håber ikke det er for... buskede?? xD Altså.. For usvært at læse.. I så fald skriv jeg skal rette det. Jeg gør det gerne. //
Hans nærvær var underligt, men rart på samme tid. Som om, han var blevet en del af hende.
'' Det lyder, godt. ''
Jasmin så op på ham. Hele hans udseende, var blot vidunderligt. Hun var sikker på det ikke blot var hende der var forelsket, men også alle andre, hvis de så ham. Den måde, hans øjne så ud - hans blå øjne var flotte. Som en himmel. Hun så blot ind i dem, et kort øjeblik, og vendte derefter blikket ned imod hans næse, og hage.
Kysset mod hendes læber, var .. ubeskrivelige. Det var vidunderligt, med en blanding af følelsen af at være det perfekte sted.
Jasmin nikkede blot da han forslog de skulle gå en tur. En tur ville være godt. Ud i den friske natur, ud til nogle mennesker, dyr og hvad der ellers var derude. Da han nævnte, at det var en god ide, så hendes søster ikke troede de levede i sengen, gav hun et lille fnis fra sig.
'' Min søster, lever selv i sin seng.. Med massere af mænd. ''
Killing, der åbenbart elskede hans sko, var adeles uforskammet. At ødelægge folks sko var ikke i orden. Samtidigt med den var begyndt at blive større, dag for dag. Det var ikke en lille killing længere. Der skulle en del mere til at styre den. Heldigvis var det Fays. Jasmin havde kun Star, og Aleke. Og dem så hun dårligt nok, med det hun havde gang i.
Jasmin smilede blot, da han trak dynen over dem. Selvom hun egentlig var ligeglad med hvad hun viste, var han det nok ikke helt. For hendes skyld, måtte hele verden gerne se hendes nedre del, og den anden del.
Hun smilede til tjeneste pigen, og gav hende et kort kys på panden inden hun forlod rummet. En ting hun gjorde, for at takke dem, for deres hjælp. Selvom Jazz aldrig ville have gjort det.
Du er alt for blødsøden Jasmin. Du bliver nød til at være mere hård overfor ham..
Men? Jeg behøver da ikke være hård, når han er sød ?
Jasmin sukkede en anelse lavt for sig selv. At have Jazz og Jamie inde i hovedet, var ulideligt. Alle de problemer, de havde med den måde hun var på, og det hun gjorde.
'' Gerne. '' Jasmin smilede, blot til ham da han spurgte om hun ville have noget juice, eller noget at drikke. Egentlig lyttede hun mere til Jazz og Jamie, der var begyndt at diskutere enormt meget. Irriterende nok.
Hun rakte sig selv frem imod brødet, der var serveret fint i en kurv, med til. Hun gav dog Rowan et fint kys på kinden, og munden for den sags skyld, inden hun begyndte at tage kød, eller ost på brødet. Og det blev ost. Langsomt begyndte hun at spise af det, uden at krumme i sengen, eller andre steder, end på tallerken.
Et lille smil ind imellem, hver bid kom fra munden af hende. Uden man dog kunne se hende tykke maden.
--- Jeg håber det er okay, jeg springer lidt? -- -- Efter de har spist --
Jasmin rejste sig op fra sengen af, og gik imod klædeskabet. Den bare krop, imod vinden var rart. Hver eneste vind der rørte kroppen, var behagelig og nedkølende.
Hendes hånd rakte ned imod åbningen af skuffen, og trak den blot ud. Det forskellige farvet tøj, lå der i orden. Ikke fordi Jasmin eller de 2 andre holde orden i det, men det gjorde tjenestepigerne normalt.
Jasmin rakte blot ned, efter det første stykke tøj hun kunne se. Langsomt trak hun det op, og lagde det på kommoden, uden rigtigt at kigge på det. Hun hev derefter noget undertøj op, og tog det langsomt på. Mere for at tirre Rowan. En enkelt gang, vendte hun blikket imod ham, dog hurtigt tilbage igen.
Hun rakte frem imod tøjet, der lå på kommoden. Langsomt, tog hun den over hovedet. En fin sort kjole, med røde mønstre.
Hun vendte sig om imod ham, med en langsom bevægelse.
'' Hvordan ser jeg ud? '' Hun drejede sig en enkelt gang rundt, for han kunne se det ordenligt.
// Jeg håber ikke det er for... buskede?? xD Altså.. For usvært at læse.. I så fald skriv jeg skal rette det. Jeg gør det gerne. //
_________________
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
- Elizabeth Leidolf
I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
- Elizabeth Leidolf
Elizabeth- Evolved
- Antal indlæg : 1550
Reputation : 38
Bosted : The Sunfury Castle, when ever Valentine lets her stay there
Evner/magibøger : Skinwalking & Age Changing
Sv: My Love ~ Rowan ~
Rowan havde endnu ikke haft æren af at møde Fay, men han havde allerede nu hørt en masse om hende. Nogle gange fortalte Jazmin lidt, andre gange fortalte tjenestepigerne - der tilsyneladende var ret vilde med ham - lidt om den famøse søster, og andre gange overhørte han blot hvad der blev sagt på gange og trapper. Men ak, Rowan havde endnu ikke mødt hende, hvilket han ærligt talt fandt en smule bizart. Dog fik Jazmins kommentar ham til at trække på smilebåndet og slippe en mild latter. Der kunne man bare se.
"Jamen i så fald..." sagde han med et smil og et glimt i øjet. Han skænkede hende et glas juice, og lavede sig dernæst lidt morgenmad, imens han studsede over om de modtog nogen form for avis i huset.
----- Det gør ej spor, jeg spoler med -----
Rowan tog bakken, som morgenmaden var blevet leveret på, og stillede den ved siden af sengen, så den ikke kom i vejen. Eller blev væltet, for den sags skyld. Krummer i sengen, det var noget af det værste han kendte til. Da Jazmin let og elegant forlod lagnerne, satte varulven sig blot til rette og betragtede hende valse hen til sin garderobe. Et fornøjet smil var på hans læber, og hans øjne nærstuderede hendes guddommelige krop fra top til tå. Der var ingen tvivl om, at når det kom til skønhed, så havde Rowan ramt landets jackpot. Jazmin havde hele pakken; og så var hun oven i købet vidunderlig på alle andre måder også. Da hun langsomt trak i tøjet, bed han sig en anelse i læben, og rettede sig helt op for at få det sidste glimt af hendes skønne krop, inden det forsvandt bag klæderne. Hendes korte blik bagud besvarede han med et blink og et skævt smil.
"Når jeg nu tænker lidt over det," begyndte han og forlod sengen for at stille sig op bag hende og holde om hende. "Så kunne vi jo godt blive i sengen et par dage endnu." hviskede han, og kyssede hendes hals. "Synes du ikke?" Han begravede sit ansigt i hendes hår og tog en dyb indånding; hun duftede så skønt. Han placerede endnu et kys på hendes hals, inden han begyndte at samle sit eget tøj op fra gulvet og påklæde sig selv. "På den anden side, så er her ret lummert. Vi kunne lufte lidt ud imens vi er udenfor. Så er her nok lækkert og indbydende når vi kommer tilbage." sagde han og knappede sin skjorte, imens han studerede Pan der endnu maltrakterede hans ene sko. Et suk forlod hans læber. En eller anden dag, ville han begynde at opdrage på den kat.
"Har du nogen foreslag til, hvor vi kan gå hen?" spurgte han så, og iførte sig sine benklæder. Trods dyner og lagner var bløde og lækre, så var det nu rart at komme tilbage i sit eget tøj og sine egne bukser.
"Er der nogen du kunne tænke dig at se? Et sted du vil hen?"
"Jamen i så fald..." sagde han med et smil og et glimt i øjet. Han skænkede hende et glas juice, og lavede sig dernæst lidt morgenmad, imens han studsede over om de modtog nogen form for avis i huset.
----- Det gør ej spor, jeg spoler med -----
Rowan tog bakken, som morgenmaden var blevet leveret på, og stillede den ved siden af sengen, så den ikke kom i vejen. Eller blev væltet, for den sags skyld. Krummer i sengen, det var noget af det værste han kendte til. Da Jazmin let og elegant forlod lagnerne, satte varulven sig blot til rette og betragtede hende valse hen til sin garderobe. Et fornøjet smil var på hans læber, og hans øjne nærstuderede hendes guddommelige krop fra top til tå. Der var ingen tvivl om, at når det kom til skønhed, så havde Rowan ramt landets jackpot. Jazmin havde hele pakken; og så var hun oven i købet vidunderlig på alle andre måder også. Da hun langsomt trak i tøjet, bed han sig en anelse i læben, og rettede sig helt op for at få det sidste glimt af hendes skønne krop, inden det forsvandt bag klæderne. Hendes korte blik bagud besvarede han med et blink og et skævt smil.
"Når jeg nu tænker lidt over det," begyndte han og forlod sengen for at stille sig op bag hende og holde om hende. "Så kunne vi jo godt blive i sengen et par dage endnu." hviskede han, og kyssede hendes hals. "Synes du ikke?" Han begravede sit ansigt i hendes hår og tog en dyb indånding; hun duftede så skønt. Han placerede endnu et kys på hendes hals, inden han begyndte at samle sit eget tøj op fra gulvet og påklæde sig selv. "På den anden side, så er her ret lummert. Vi kunne lufte lidt ud imens vi er udenfor. Så er her nok lækkert og indbydende når vi kommer tilbage." sagde han og knappede sin skjorte, imens han studerede Pan der endnu maltrakterede hans ene sko. Et suk forlod hans læber. En eller anden dag, ville han begynde at opdrage på den kat.
"Har du nogen foreslag til, hvor vi kan gå hen?" spurgte han så, og iførte sig sine benklæder. Trods dyner og lagner var bløde og lækre, så var det nu rart at komme tilbage i sit eget tøj og sine egne bukser.
"Er der nogen du kunne tænke dig at se? Et sted du vil hen?"
Gæst- Gæst
Sv: My Love ~ Rowan ~
Jasmin så blot ligeud, igennem det store vindue, inden Rowan kom imod hende. Følelsen af nærvær, var rart igen. Ikke at hun syntes det var vildt dejligt, hver gang, men engang imellem var det rart.. Og med Rowan, var det anderledes. Hun nød alt ved ham. Hele hans selvskab.
Hun lænede sig blot bagud, imod ham, da han begyndte at holde om hende. Kysset imod halsen.. Var, ubeskrivelig rart.
'' Tjo.. Men, hvad ville de andre ikke tænke? '' Et lille smil, kom over hendes læber. Ikke at han ikke var det værd, men det ville stadig virke underligt ikke at have forladt et værelse i flere dage.
De andre, ville sikkert tro på et tidspunkt, at de begge var døde..
'' Tja.. Det kan vi vel godt. '' Jasmin vendte sig op, og smilede blot til ham. Intet falsk smil, men et helt almindeligt og naturligt smil.
Hun så blot på ham, da han tog sit tøj på. Hans krop, var smuk. Han var generelt bare smuk, over det hele.
Jasmin lod et fnis, køre ud af hendes mund, eller nærmere falde ud. Han sukkede, og sikkert over Pan. Den var uopdragen, sandt.. Men Fay opdragede heller ikke ordenligt på den. Jasmin fniste et stykke tid, inden hun rigtigt gjorde noget ved det.
'' Pan.. '' Hun så blot på tiger ungen, der så ud til at trække sig væk fra skoende. Jasmin, signaler var åbenbart tydelige.
'' Ikke rigtigt. Vi kunne gå en tur med Pan? '' '' Sætte hende på et internat.. '' Jasmin mumlede lavt, med det sidste. Det kunne være lidt rart, at få lidt fritid fra tigerungen. Den var begyndt at blive enormt irriterende. Det ødelagde alt, og tissede overalt. Ikke nok med det, var de fleste der kom i huset, bange for den.
Jasmin lod sine ben, bevæge sig imod døren. Langsomt, og roligt åbnede hun den op, for at sikre sig, der ikke stod nogle på den anden side, hun klaskede døren op i. Hun vendte sig imod Rowan, og vendtede blot på han var klar.
Dog bevægede hun sig ud på gangen og ventede. '' FAY. VI SMUTTER. '' Hvis Fay var hjemme, og vågen, ville hun vide at de gik. Ikke at de bekymrede hende, hvis hun ikke vidste det.
-- Jeg tillader mig igen, at spole lidt i tiden. :i --
Jasmin gik ud af hoveddøren, med en tjeneste pige rende i røven. '' Miss. Jasmin. Skal de ikke have deres jakke med? '' Jasmin smilede blot over hendes venlighed. '' Nej. Jeg klare mig. '' Hun bevægede sig videre, mens tjeneste pigen, blot bevægede sig inden for igen, ved hendes plads.
Hendes blik, vendte sig bagud for at se om Rowan overhovedet var med, hvilket hun regnede med han var.
'' Hvor vil du gerne hen? ''
Star stod på folden, og kom galoperende over imod dem. Et lille vrinsk, kom ud af hende, inden hun begyndte at oversavle Jasmin. Et kort kæl, kom der inden hun bevægede sig videre..
Pan rendte blot efter både hende og Rowan.
// Beklager hvis det er et dårligt svar. v.v //
Hun lænede sig blot bagud, imod ham, da han begyndte at holde om hende. Kysset imod halsen.. Var, ubeskrivelig rart.
'' Tjo.. Men, hvad ville de andre ikke tænke? '' Et lille smil, kom over hendes læber. Ikke at han ikke var det værd, men det ville stadig virke underligt ikke at have forladt et værelse i flere dage.
De andre, ville sikkert tro på et tidspunkt, at de begge var døde..
'' Tja.. Det kan vi vel godt. '' Jasmin vendte sig op, og smilede blot til ham. Intet falsk smil, men et helt almindeligt og naturligt smil.
Hun så blot på ham, da han tog sit tøj på. Hans krop, var smuk. Han var generelt bare smuk, over det hele.
Jasmin lod et fnis, køre ud af hendes mund, eller nærmere falde ud. Han sukkede, og sikkert over Pan. Den var uopdragen, sandt.. Men Fay opdragede heller ikke ordenligt på den. Jasmin fniste et stykke tid, inden hun rigtigt gjorde noget ved det.
'' Pan.. '' Hun så blot på tiger ungen, der så ud til at trække sig væk fra skoende. Jasmin, signaler var åbenbart tydelige.
'' Ikke rigtigt. Vi kunne gå en tur med Pan? '' '' Sætte hende på et internat.. '' Jasmin mumlede lavt, med det sidste. Det kunne være lidt rart, at få lidt fritid fra tigerungen. Den var begyndt at blive enormt irriterende. Det ødelagde alt, og tissede overalt. Ikke nok med det, var de fleste der kom i huset, bange for den.
Jasmin lod sine ben, bevæge sig imod døren. Langsomt, og roligt åbnede hun den op, for at sikre sig, der ikke stod nogle på den anden side, hun klaskede døren op i. Hun vendte sig imod Rowan, og vendtede blot på han var klar.
Dog bevægede hun sig ud på gangen og ventede. '' FAY. VI SMUTTER. '' Hvis Fay var hjemme, og vågen, ville hun vide at de gik. Ikke at de bekymrede hende, hvis hun ikke vidste det.
-- Jeg tillader mig igen, at spole lidt i tiden. :i --
Jasmin gik ud af hoveddøren, med en tjeneste pige rende i røven. '' Miss. Jasmin. Skal de ikke have deres jakke med? '' Jasmin smilede blot over hendes venlighed. '' Nej. Jeg klare mig. '' Hun bevægede sig videre, mens tjeneste pigen, blot bevægede sig inden for igen, ved hendes plads.
Hendes blik, vendte sig bagud for at se om Rowan overhovedet var med, hvilket hun regnede med han var.
'' Hvor vil du gerne hen? ''
Star stod på folden, og kom galoperende over imod dem. Et lille vrinsk, kom ud af hende, inden hun begyndte at oversavle Jasmin. Et kort kæl, kom der inden hun bevægede sig videre..
Pan rendte blot efter både hende og Rowan.
// Beklager hvis det er et dårligt svar. v.v //
_________________
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
- Elizabeth Leidolf
I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
- Elizabeth Leidolf
Elizabeth- Evolved
- Antal indlæg : 1550
Reputation : 38
Bosted : The Sunfury Castle, when ever Valentine lets her stay there
Evner/magibøger : Skinwalking & Age Changing
Sv: My Love ~ Rowan ~
En tur med Pan? Varulven skævede til den lille opmærksomhedskrævende pelsklump. Hans instinkter fortalte ham, at han skulle hade dyret - angribe det og flå det levende. Hans menneskelige side havde dog en stor svaghed for den lille charmetrold. Uanset hvor mange sko den ødelagde, ville han tilgive den. Han var ikke sikker på hvorfor.
"Jo, hvorfor ikke." svarede han muntert, og hørte kun hendes tilføjelse, som en lavmælt og uforståelig mumlen. Dem var han efterhånden vant til.
"Lad mig lige fange mine sko, så tager vi afsted."
----> spole spole spole ---->
"Kom nu, Pan!" lo Rowan, og betragtede den store killing hoppe ned ad trappen. Bag ham, hørte han en tjenestepige ihærdigt forsøge at overtale Jasmin om at huske sin frakke. Han trak på smilebåndet - han havde efterhånden lært, at Jas ikke var nem at råde til noget. Hvis hun skulle begynde at gå med frakke, skulle hun først fryse. Og så snart hun begyndte at fryse, havde hun naturligvis ingen jakke ved hånden. Det var derfor han tog sin egen frakke med. Hvad man ikke gør for kærligheden. Han havde desuden en snor til Pan med i lommen - bare for en sikkerheds skyld.
Efter at have forladt husets og hoveddørens ly, strålede solen uhæmmet ned på dem. Rowan kom hurtigt op på siden af Jas, og tog blidt fat om hendes hånd. "Hvor vil jeg hen? Jeg troede vi gik tur med Pan." sagde han med et skævt smil og vendte blikket mod tigerungen, der hoppede efter dem. "Hvor vil du hen, o' mægtige Pan?" spurgte han tigeren, der blot tippede hovedet en anelse til siden og stirrede tilbage på ham med store øjne.
"Pan vil meget gerne give os en kage fra bageren, tror jeg." konkluderede Rowan straks efter og vendte sig tilbage mod sin elskede. "Lad os tage en tur rundt i byen. Vi kan smutte forbi markedet - måske finder vi noget du kan lide." Af uforklarelige årsagde havde han en umættelig lyst til at forkæle hende i dag; det ville hun næppe klage over.
"Jo, hvorfor ikke." svarede han muntert, og hørte kun hendes tilføjelse, som en lavmælt og uforståelig mumlen. Dem var han efterhånden vant til.
"Lad mig lige fange mine sko, så tager vi afsted."
----> spole spole spole ---->
"Kom nu, Pan!" lo Rowan, og betragtede den store killing hoppe ned ad trappen. Bag ham, hørte han en tjenestepige ihærdigt forsøge at overtale Jasmin om at huske sin frakke. Han trak på smilebåndet - han havde efterhånden lært, at Jas ikke var nem at råde til noget. Hvis hun skulle begynde at gå med frakke, skulle hun først fryse. Og så snart hun begyndte at fryse, havde hun naturligvis ingen jakke ved hånden. Det var derfor han tog sin egen frakke med. Hvad man ikke gør for kærligheden. Han havde desuden en snor til Pan med i lommen - bare for en sikkerheds skyld.
Efter at have forladt husets og hoveddørens ly, strålede solen uhæmmet ned på dem. Rowan kom hurtigt op på siden af Jas, og tog blidt fat om hendes hånd. "Hvor vil jeg hen? Jeg troede vi gik tur med Pan." sagde han med et skævt smil og vendte blikket mod tigerungen, der hoppede efter dem. "Hvor vil du hen, o' mægtige Pan?" spurgte han tigeren, der blot tippede hovedet en anelse til siden og stirrede tilbage på ham med store øjne.
"Pan vil meget gerne give os en kage fra bageren, tror jeg." konkluderede Rowan straks efter og vendte sig tilbage mod sin elskede. "Lad os tage en tur rundt i byen. Vi kan smutte forbi markedet - måske finder vi noget du kan lide." Af uforklarelige årsagde havde han en umættelig lyst til at forkæle hende i dag; det ville hun næppe klage over.
Gæst- Gæst
Sv: My Love ~ Rowan ~
Jazmin så blot på ham et kort øjeblik, inden hun overvejede at slå ud med sig selv i ren skørhed. Det undrede hende ikke helt, at han var en anelse imod at gå en tur med Pan. Det var en lille uforståelig tiger. Den gjorde som den ville, fordi netop Fay ikke havde lært at styre den endnu. Ofte var det Jazmin der måtte sætte den på plads, så til tider, bed den hende.
Jazmin var efterhånden begyndt at blive træt af den pokkers køter.
Jazmin ignorerede straks tjeneste pigen. Hun havde bestemt ikke brug for nogle jakke, overhovedet efter hendes egne holdninger. Det var ikke fordi vinteren ligefrem var på vej til at dræbe folk. Lidt kulde ind i mellem kunne sagens klares, detsuden, var Jazmin så koldt hjertet i forvejen at hun tog sig egentlig ikke at kulden. Hun puffede Tjeneste pigen væk fra sig straks. ‘’ Jeg har ikke brug for en jakke? Forstået? Hvis jeg endelig har brug for den, skal jeg nok selv finde en. ‘’ Et falsk smil, dukkede op på hendes ansigts.
Hun bevægede sig blot frem af, og lod som hun ikke kunne høre den egentlig ret stakkels stuepige, der blot forsøgte at gøre som hun burde gøre.
Langsomt tog hun nogle lange skridt, for at have det morsomt med sig selv. Men egentlig havde hun det stadig meget svært. Fay lavede aldrig noget. Stella var sur på hende, og Jazz styrede hende alt for ofte, til at hun kunne gøre noget selv, uden folk var begyndt hade hende.
Hun var træt af alt, og havde tit overvejet blot at ofre sig selv hundrede procent til Lucifer. Måske slap hun for at skulle bekymre sig om andre, end sig selv og hendes hersker.
Hun lagde en arm omkring Rowans liv. Langsomt omfavnede hun ham, imens hun gik. Eller rettere, at de gik. De var allerede nået ind imod byen, og længere fremme kunne man se market, der skinnede frem imod dem. Der lå massere af ting fremme imod dem. Og ikke mindst, kunne man se folk der kiggede på tingene der skinnede så fint. Ofte forsøgte sælgerne at sælge folk en omgang bras, der ikke engang var noget værd. Men folk betalte enormt mange penge for det, i håbet om de kunne få noget for det.
Jazz stoppede op, og så på Rowan. ‘’Skal vi binde Pan fast, eller skal vi blot lade hende gå med os? ‘’
Jazmin var efterhånden begyndt at blive træt af den pokkers køter.
Jazmin ignorerede straks tjeneste pigen. Hun havde bestemt ikke brug for nogle jakke, overhovedet efter hendes egne holdninger. Det var ikke fordi vinteren ligefrem var på vej til at dræbe folk. Lidt kulde ind i mellem kunne sagens klares, detsuden, var Jazmin så koldt hjertet i forvejen at hun tog sig egentlig ikke at kulden. Hun puffede Tjeneste pigen væk fra sig straks. ‘’ Jeg har ikke brug for en jakke? Forstået? Hvis jeg endelig har brug for den, skal jeg nok selv finde en. ‘’ Et falsk smil, dukkede op på hendes ansigts.
Hun bevægede sig blot frem af, og lod som hun ikke kunne høre den egentlig ret stakkels stuepige, der blot forsøgte at gøre som hun burde gøre.
Langsomt tog hun nogle lange skridt, for at have det morsomt med sig selv. Men egentlig havde hun det stadig meget svært. Fay lavede aldrig noget. Stella var sur på hende, og Jazz styrede hende alt for ofte, til at hun kunne gøre noget selv, uden folk var begyndt hade hende.
Hun var træt af alt, og havde tit overvejet blot at ofre sig selv hundrede procent til Lucifer. Måske slap hun for at skulle bekymre sig om andre, end sig selv og hendes hersker.
Hun lagde en arm omkring Rowans liv. Langsomt omfavnede hun ham, imens hun gik. Eller rettere, at de gik. De var allerede nået ind imod byen, og længere fremme kunne man se market, der skinnede frem imod dem. Der lå massere af ting fremme imod dem. Og ikke mindst, kunne man se folk der kiggede på tingene der skinnede så fint. Ofte forsøgte sælgerne at sælge folk en omgang bras, der ikke engang var noget værd. Men folk betalte enormt mange penge for det, i håbet om de kunne få noget for det.
Jazz stoppede op, og så på Rowan. ‘’Skal vi binde Pan fast, eller skal vi blot lade hende gå med os? ‘’
_________________
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
- Elizabeth Leidolf
I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
- Elizabeth Leidolf
Elizabeth- Evolved
- Antal indlæg : 1550
Reputation : 38
Bosted : The Sunfury Castle, when ever Valentine lets her stay there
Evner/magibøger : Skinwalking & Age Changing
Sv: My Love ~ Rowan ~
"Åh lad os da tage hende med," svarede han muntert og plantede at kys på Jazmins pande. "Medmindre du ikke vil have hende med?" spurgte han. Nogle gange var det svært at vide, hvad hun ønskede. Hun skiftede ofte mening - og gerne med jævne mellemrum. Det havde taget ham noget tid at blive vant til, men han havde lært at håndtere det. Det var under alle omstændigheder for sent for dem nu at sende dyret hjem - de var nået til den ydre del af markedspladsen. Den lille tiger fulgte stille og roligt efter dem - fra tid til anden skævede Rowan over skuldrene for sikre sig, at den stadig var med.
Markedet var fyldt med mennesker. Sælgerne råbte højlydt for at overdøve hinanden med alskens tilbud og tyveriger. Der var sjældent noget interessant, men fra tid til anden kom der en handelsmand fra udlandet, som havde interessante varer. Rowan ville dog ikke trække sin elskede rundt på et kedeligt marked, og valgte i stedet at sætte dagen i hendes tegn. Han lagde armene omkring hende og løftede hende op, for at plante endnu et kys på hendes næse. "Hvad vil frøkenen så i dag? Har du nogle ønsker? Vi kunne tage på eventyr." foreslog han med et glimt i øjet og et smil på læben.
Markedet var fyldt med mennesker. Sælgerne råbte højlydt for at overdøve hinanden med alskens tilbud og tyveriger. Der var sjældent noget interessant, men fra tid til anden kom der en handelsmand fra udlandet, som havde interessante varer. Rowan ville dog ikke trække sin elskede rundt på et kedeligt marked, og valgte i stedet at sætte dagen i hendes tegn. Han lagde armene omkring hende og løftede hende op, for at plante endnu et kys på hendes næse. "Hvad vil frøkenen så i dag? Har du nogle ønsker? Vi kunne tage på eventyr." foreslog han med et glimt i øjet og et smil på læben.
Gæst- Gæst
Sv: My Love ~ Rowan ~
Jazmin smilede blot over hans ord. Skulle de virkeligt hænge på det møg forbandet dyr stadig? Hun sukkede inden i sig selv. Hun ville ikke virke sur, eller irriteret på nogle måde overfor ham, det var jo ham hun havde stillet spørgsmålet, ikke en anden person. ‘’ Okay. ‘’ Hun bevægede sig videre frem af. Hendes personligheder elskede at skiftes imellem hende, men de alle sammen elskede hver i sær Rowan på hver deres måde. Underligt nok havde han været en af de eneste personer Jazz havde acceptere.
Utrolig nok, gjorde hun ingen modstand imod at lave noget som helst med ham. Hun gik frivilligt med ham i seng. Hun havde ændret sig meget, blandt Rowan. Dog sukkede hun en anelse, men fulgte blot Rowan videre, i hans tempo.
Hun kiggede sig en anelse over skuldrene konstant. Chancen for at folk ofte brød op i et skænderi, eller en slåskamp var stor. Det var tit, at hun havde bevæget sig hjemme fra og herop, der skete et skænderi. Dog var det ikke altid hun orkede at forhindre det i at udvikle sig.
Hun så ned på ham i det han løftede hende op, og plantede et kys på hendes næsetip. Hun smilede over det. ‘’ Hmm.. Jeg vil da med glæde med på eventyr. ‘’
Et smil landede over hele hendes ansigt. For engang skyld havde han overraskede hende, underligt nok.
‘’ Hvad havde du planer om? ‘’ Hun lænede sig helt ind til ham, og gav ham et hurtigt mundkys inden, hun forsatte med at kigge ham i øjne.
Hun elskede ham enormt meget. Hvis han satte sig til at fri til hende, vidste hun dog ikke helt hvad hun skulle svare.
Skulle hun sige ja? Eller skulle hun skuffe ham og sige nej? Hun anede stadig ikke helt om hun ville forsætte med at være sådan her, eller om hun ville se at få en uddannelse med sit liv. Hun havde tit tænkt på det.
Hun valgte at plante sig ned på jorden. Den rolig og behagelige jord, der var de fleste steder på market.
Utrolig nok, gjorde hun ingen modstand imod at lave noget som helst med ham. Hun gik frivilligt med ham i seng. Hun havde ændret sig meget, blandt Rowan. Dog sukkede hun en anelse, men fulgte blot Rowan videre, i hans tempo.
Hun kiggede sig en anelse over skuldrene konstant. Chancen for at folk ofte brød op i et skænderi, eller en slåskamp var stor. Det var tit, at hun havde bevæget sig hjemme fra og herop, der skete et skænderi. Dog var det ikke altid hun orkede at forhindre det i at udvikle sig.
Hun så ned på ham i det han løftede hende op, og plantede et kys på hendes næsetip. Hun smilede over det. ‘’ Hmm.. Jeg vil da med glæde med på eventyr. ‘’
Et smil landede over hele hendes ansigt. For engang skyld havde han overraskede hende, underligt nok.
‘’ Hvad havde du planer om? ‘’ Hun lænede sig helt ind til ham, og gav ham et hurtigt mundkys inden, hun forsatte med at kigge ham i øjne.
Hun elskede ham enormt meget. Hvis han satte sig til at fri til hende, vidste hun dog ikke helt hvad hun skulle svare.
Skulle hun sige ja? Eller skulle hun skuffe ham og sige nej? Hun anede stadig ikke helt om hun ville forsætte med at være sådan her, eller om hun ville se at få en uddannelse med sit liv. Hun havde tit tænkt på det.
Hun valgte at plante sig ned på jorden. Den rolig og behagelige jord, der var de fleste steder på market.
_________________
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
- Elizabeth Leidolf
I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
- Elizabeth Leidolf
Elizabeth- Evolved
- Antal indlæg : 1550
Reputation : 38
Bosted : The Sunfury Castle, when ever Valentine lets her stay there
Evner/magibøger : Skinwalking & Age Changing
Sv: My Love ~ Rowan ~
"Tjo, jeg tænkte på, at vi måske kunne tage ud på en lille sejltur? Eller måske kan vi tage en tur op i bjergene omkring Doomsville? Vi kan gøre præcis hvad du har lyst til, Prinsesse." Det var ingen hemmelighed, at han forgudede hende til skyerne. Et par af hans venner påstod, at han var blevet vanvittig, men han rystede blot på hovedet. Det var kærlighed. Sådan noget kunne man ikke styre. Han kiggede på hende og børstede hendes silkebløde hår henover hendes ører. "Vi kan gøre, præcis hvad du lyster. Men det ved du jo." svarede han. Efterfølgende trak han dog på skuldrene, og et lille smil gled over hans læber. "Meeen... Jeg har faktisk talt med fyr, som har solgt mig nogle telte og lidt udstyr til noget bjergklatring." indrømmede han så. Han rakte sin hånd ud og tog et hurtigt skridt bagud. "Så, kæreste frøken Jasmin... Vil du gøre mig den ære at drage på et eventyr med mig i Doomsvilles bjerge?" spurgte han med en overforfinet accent. Hans ansigt var ét stort smil imens han talte. "Men... Altså... Hvis du hellere vil sejle... Eller bare hjem og slappe af, så er det selvfølgelig også fint. Jeg tænkte bare... du ved... Spænding?" Hans ellers så selvsikre smil og attitude smuldrede en anelse, da det langsomt gik op for ham, at hun sandsynligvis hellere ville noget helt andet. Havde al hans planlægning været forgæves?
Rowan tænkte slet ikke på bryllup, på nuværende tidspunkt. Det var efterhånden blevet næsten helt normalt for to mennesker at bo og leve sammen udenfor et ægteskab. Det var ikke sådan, at han ikke ønskede at gifte sig - men han frygtede at det var for tidligt. Hun ville nok sige nej alligevel. Så hellere vente.
Rowan tænkte slet ikke på bryllup, på nuværende tidspunkt. Det var efterhånden blevet næsten helt normalt for to mennesker at bo og leve sammen udenfor et ægteskab. Det var ikke sådan, at han ikke ønskede at gifte sig - men han frygtede at det var for tidligt. Hun ville nok sige nej alligevel. Så hellere vente.
Gæst- Gæst
Sv: My Love ~ Rowan ~
Jasmin så blot på ham, som et stort spørgsmålstegn. Selvom hun mest af alt bare ville slappe af, med ham ved sin side, kunne hun sagens ofre en dag med ham. Selv ville hun gøre alt for ham. Dog var han ikke den store kærlighed for hende, men en person hun stolede meget på. Ifølge hende, var der ikke kærlighed ved første blik, eller den eneste ene. Der var bare sine elsker..
Hun smilede blot over hans ord. ‘’ Jeg vil med glæde, tage på eventyr med dig, oppe i bjergene. ‘’ Egentlig var hun ikke specielt glad for at skulle op af, hun havde højdeskræk. Men engang imellem måtte man ofre sig, for dem man elsker.
‘’ Jeg vil lave, lige, det du har lyst til. Hvis du har lyst til en tur i bjergene. Så tager vi en tur i bjergene. ‘’ Et stort smil strejfede sig over hendes kinder, imens de begyndte at rødme. Duften af græs, var sødlig og vidunderlig. Det kunne ikke være bedre end dette?
Og dog, en familie med manden hun elskede kunne være bedre, men kom nok ikke til at ske. Hun havde hørt om flere der havde familie, hvor forældrene var gået fra hinanden. Dette ønskede hun ikke selv skulle ske. Hun havde selv oplevet det. Bedrag imellem de to elsker. De følte ikke længere kærlighed, efter hende og hendes søster var kommet til verden, havde deres forældre opgivet deres kærlighed, og havde vagt at bedrage hinanden.
Både Jazz, og hendes søster havde været vidner til det.
Hun rystede en anelse på hovedet, for at få tankerne til at forsvinde. Det eneste hun ønskede nu, var at være sammen med den mand hun elskede.
Et smil dukkede hurtigt op igen, ved at se på ham. Hans yndige facon, og ikke mindst de søde kindben han havde. Tanken om at miste ham, var forfærdelig. En enkelt tåre, faldt ubevidst ned af kinden. Hun så ham blot dybt i øjne. Egentlig ønskede hun at slutte smerten ved frygten for at miste ham, men det kunne hun ikke få sig selv til. Nogle sinde… Ikke overfor ham.
Hun bevægede sig frem af, uden at sige noget videre. ..
Igennem hele tiden, havde Pan fulgt efter dem, og observeret det hele. Et lille piv, men spinden begyndte langsomt at køre fra hende, ved nydelsen af glæde.
Og samtidigt, havde en flok mennesker, vareulve osv.. der levede på denne planet, observeret det hele. Deres smil kørte igennem.
Egentlig mest af alt, havde hun lyst til at dræbe hver en person, der syntes at de skulle betragte andre, som var det et stykke legetøj.
Hun så ham i øjne igen. Tog ham blidt i hånden, og bevægede sig længere frem af. Hvis de skulle på eventyr, skulle hun også have udstyr til det. Mad, var en vigtig ting til det. Og drikkelse. De skulle hverken sulte, eller tørste deroppe. Desuden ville det være romantisk, at spise en middag oppe i bjergene.
Hun havde aldrig rigtigt være deroppe.
Hun smilede blot over hans ord. ‘’ Jeg vil med glæde, tage på eventyr med dig, oppe i bjergene. ‘’ Egentlig var hun ikke specielt glad for at skulle op af, hun havde højdeskræk. Men engang imellem måtte man ofre sig, for dem man elsker.
‘’ Jeg vil lave, lige, det du har lyst til. Hvis du har lyst til en tur i bjergene. Så tager vi en tur i bjergene. ‘’ Et stort smil strejfede sig over hendes kinder, imens de begyndte at rødme. Duften af græs, var sødlig og vidunderlig. Det kunne ikke være bedre end dette?
Og dog, en familie med manden hun elskede kunne være bedre, men kom nok ikke til at ske. Hun havde hørt om flere der havde familie, hvor forældrene var gået fra hinanden. Dette ønskede hun ikke selv skulle ske. Hun havde selv oplevet det. Bedrag imellem de to elsker. De følte ikke længere kærlighed, efter hende og hendes søster var kommet til verden, havde deres forældre opgivet deres kærlighed, og havde vagt at bedrage hinanden.
Både Jazz, og hendes søster havde været vidner til det.
Hun rystede en anelse på hovedet, for at få tankerne til at forsvinde. Det eneste hun ønskede nu, var at være sammen med den mand hun elskede.
Et smil dukkede hurtigt op igen, ved at se på ham. Hans yndige facon, og ikke mindst de søde kindben han havde. Tanken om at miste ham, var forfærdelig. En enkelt tåre, faldt ubevidst ned af kinden. Hun så ham blot dybt i øjne. Egentlig ønskede hun at slutte smerten ved frygten for at miste ham, men det kunne hun ikke få sig selv til. Nogle sinde… Ikke overfor ham.
Hun bevægede sig frem af, uden at sige noget videre. ..
Igennem hele tiden, havde Pan fulgt efter dem, og observeret det hele. Et lille piv, men spinden begyndte langsomt at køre fra hende, ved nydelsen af glæde.
Og samtidigt, havde en flok mennesker, vareulve osv.. der levede på denne planet, observeret det hele. Deres smil kørte igennem.
Egentlig mest af alt, havde hun lyst til at dræbe hver en person, der syntes at de skulle betragte andre, som var det et stykke legetøj.
Hun så ham i øjne igen. Tog ham blidt i hånden, og bevægede sig længere frem af. Hvis de skulle på eventyr, skulle hun også have udstyr til det. Mad, var en vigtig ting til det. Og drikkelse. De skulle hverken sulte, eller tørste deroppe. Desuden ville det være romantisk, at spise en middag oppe i bjergene.
Hun havde aldrig rigtigt være deroppe.
Sidst rettet af Jazmin Tirs 10 Feb 2015 - 0:08, rettet 1 gang
_________________
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
- Elizabeth Leidolf
I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
- Elizabeth Leidolf
Elizabeth- Evolved
- Antal indlæg : 1550
Reputation : 38
Bosted : The Sunfury Castle, when ever Valentine lets her stay there
Evner/magibøger : Skinwalking & Age Changing
Sv: My Love ~ Rowan ~
(( Så, det emne her? :3 ))
_________________
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
- Elizabeth Leidolf
I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
- Elizabeth Leidolf
Elizabeth- Evolved
- Antal indlæg : 1550
Reputation : 38
Bosted : The Sunfury Castle, when ever Valentine lets her stay there
Evner/magibøger : Skinwalking & Age Changing
Sv: My Love ~ Rowan ~
Jazmins tårer gik ikke ubemærket hen, og Rowan fejede den let og blidt af hendes kind. "Åh, lille du! Vi kan måske også bare tage ud og finde noget lækkert at spise i stedet, hvis det er mere dig." sagde han med et smil og plantede et blidt kys på hendes pande. "Dit ord er min lov, prinsesse." sagde han drilsk med en mild latter. Han havde egentlig ikke noget behov for at lave noget særligt - så længe han brugte tid med hende, så følte han sig ganske veltilfreds. Men... I sidste ende ville det nok også være en god idé at de tog en pause fra hinanden, og lige fik lidt alene-tid. Dette kunne han selvfølgelig ikke foreslå - hun ville udentvivl tage det forkert. Hvor mange dage havde de ikke brugt sammen nu, i træk? Han kunne næsten ikke skelne dem fra hinanden mere - men han havde nydt hver eneste af dem. Men... Han kunne nu godt trænge til at sætte sig i sit eget hjem, med en god bog og en god vin. Varulven flettede ivrigt sine fingre ind i sin elskedes, da hun tog hans hånd. For nu vandrede de blot igennem byen. Omkring dem summede der af liv - folk trippede rundt mellem huse, boder, butikker og kroer. Der var altid liv et sted i byen, og her om formiddagen var der særligt meget liv! Der var noget behageligt og beroligende ved at være udenfor blandt folket.
"Har du noget på hjerte?" spurgte Rowan, efter at have gået et øjeblik i tavshed. Hun virkede en anelse anspændt, bemærkede han. "Er alt vel?"
"Har du noget på hjerte?" spurgte Rowan, efter at have gået et øjeblik i tavshed. Hun virkede en anelse anspændt, bemærkede han. "Er alt vel?"
Gæst- Gæst
Sv: My Love ~ Rowan ~
Jazmin rettede sig helt op, og så Rowan ind i hans øjne. De var egentlig ret smukke, ikke noget hun havde lagt mærke til i lang tid. Men hans tanker, om at tage ud og spise i stedet, gav hende kun til at grine en anelse. Han forstod ikke rigtigt, hvad man skulle gøre for at gøre en dag festlig.
Selvom hendes højdeskræk var der, var det intet problem at tage op i bjergene. Men ja, de havde vel brug for lidt tid for dem selv. Til at kunne slappe af, og tænke over tingene. Det var hårdt, og være sammen med den person i flere dage. Man lavede ofte de samme ting. Sove, spise og glo på hinanden.
‘’ Hør, min elskede. Jeg kan sagtens klare det. ‘’ Hendes blik blev dog en anelse irriteret, mente han ikke hun var stærk nok? En enkelt dråbe saltvand, skade vel ikke verden. Hun rystede hurtigt på hovedet, og smilede til ham.
Kysset imod hendes pande, var behageligt. Hun følte sig straks elskede igen. Det var nu sært, hvor meget de to egentlig ikke mindede om hinanden, spor meget men alligevel var sammen. Var elskere. Hun smilede en anelse for sig selv. Han flettede oven i købet han fingre ind i hendes. Kært. Normalt var det altid hende der tog det skridt, netop fordi de fleste mænd var bange for at vise følelser. Bange for at føle folk troede de var svage.
Hun smilede lidt for sig selv.
‘’ Alt er okay. ‘’ Hun smilede blot til ham. Havde han egentlig selv lyst til alt det han sagde, eller følte han sig mere tvunget til det?
‘’ Hvad har du selv lyst til? ‘’ Hun forventede egentlig det svar, han oprindeligt ville have sagt. At de havde brug for lidt tid for dem selv. Selvfølgelig kunne de stadig elske hinanden, og være elskere, men selv de havde brug for tid fra hinanden.
(( Beklager, det er lidt halv dårligt. ^^ )
Selvom hendes højdeskræk var der, var det intet problem at tage op i bjergene. Men ja, de havde vel brug for lidt tid for dem selv. Til at kunne slappe af, og tænke over tingene. Det var hårdt, og være sammen med den person i flere dage. Man lavede ofte de samme ting. Sove, spise og glo på hinanden.
‘’ Hør, min elskede. Jeg kan sagtens klare det. ‘’ Hendes blik blev dog en anelse irriteret, mente han ikke hun var stærk nok? En enkelt dråbe saltvand, skade vel ikke verden. Hun rystede hurtigt på hovedet, og smilede til ham.
Kysset imod hendes pande, var behageligt. Hun følte sig straks elskede igen. Det var nu sært, hvor meget de to egentlig ikke mindede om hinanden, spor meget men alligevel var sammen. Var elskere. Hun smilede en anelse for sig selv. Han flettede oven i købet han fingre ind i hendes. Kært. Normalt var det altid hende der tog det skridt, netop fordi de fleste mænd var bange for at vise følelser. Bange for at føle folk troede de var svage.
Hun smilede lidt for sig selv.
‘’ Alt er okay. ‘’ Hun smilede blot til ham. Havde han egentlig selv lyst til alt det han sagde, eller følte han sig mere tvunget til det?
‘’ Hvad har du selv lyst til? ‘’ Hun forventede egentlig det svar, han oprindeligt ville have sagt. At de havde brug for lidt tid for dem selv. Selvfølgelig kunne de stadig elske hinanden, og være elskere, men selv de havde brug for tid fra hinanden.
(( Beklager, det er lidt halv dårligt. ^^ )
_________________
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
- Elizabeth Leidolf
I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
- Elizabeth Leidolf
Elizabeth- Evolved
- Antal indlæg : 1550
Reputation : 38
Bosted : The Sunfury Castle, when ever Valentine lets her stay there
Evner/magibøger : Skinwalking & Age Changing
Sv: My Love ~ Rowan ~
Hvad havde Rowan egentlig selv lyst til? Han rynkede på næsen og overvejede hvad han skulle svare. Kvinder var svære at kommunikere med, havde han erfaret. Og desuden... Han skævede til hende og studerede hende et øjeblik, imens han overvejede sit svar. Han bad en tavs bøn til alle de guder han kunne huske, og krydsede fingrene på den ene hånd.
"Altså... Faktisk kunne jeg godt tænke mig at tage forbi smedjen." sagde han forsigtigt og betragtede hende, for at observere hendes reaktion. "Vi kunne måske tage ud på en vandretur en af de næste dage, men jeg burde også passe mit arbejde." Forklarede han. Det var længe siden han havde fået lavet noget, og han frygtede den mængde arbejde der lå foran ham - på den anden side så ville det være rart at få lidt sved på panden igen.
"Men... Hvad kunne du tænke dig? Måske kan vi finde en fælles løsning." tilføjede han efterfølgende med et optimistisk smil.
(Jeg beklager at det blev så kort...)"Altså... Faktisk kunne jeg godt tænke mig at tage forbi smedjen." sagde han forsigtigt og betragtede hende, for at observere hendes reaktion. "Vi kunne måske tage ud på en vandretur en af de næste dage, men jeg burde også passe mit arbejde." Forklarede han. Det var længe siden han havde fået lavet noget, og han frygtede den mængde arbejde der lå foran ham - på den anden side så ville det være rart at få lidt sved på panden igen.
"Men... Hvad kunne du tænke dig? Måske kan vi finde en fælles løsning." tilføjede han efterfølgende med et optimistisk smil.
Gæst- Gæst
Sv: My Love ~ Rowan ~
Jazmin så blot på ham. Det generede hende overhovedet ikke, at han havde lyst til at være på sit arbejde. Hun savnede egentlig også at være alene. Og mest af alt savnede hun at kunne være sammen med Fay alene. Fay havde sjovt nok fået et barn, Jazmin ikke kunne slippe uden om at høre på hver dag.
Men samtidigt var Jazmin glad for at Fay var vokset frem af. Ikke at skulle lægge sig op af hende hele tiden.
Jazmin smilede blot til Rowan. '' Jamen. Så lad os dele os? Og måske spise sammen i aften? '' Det var det eneste hun rigtigt kunne forslå.
Hun anede mest af alt ikke helt hvad han ville sige. Hun kiggede en anelse efter Pan for at sikre sig hvor hun var.
'' Men, kan du tage Pan med dig? Hun virker lidt mere glad for dig, end for mig lige nu. '' Et smil bredte sig hurtigt over hele ansigtet på Jazmin. inden han rigtigt havde fået sagt nej, kyssede hun ham på kinden og takkede, samtidigt med at hun gik en anelse væk. Selvfølgelig vendte hun sig om for at se hvor han var gået hen.
Kærligheden til Rowan, ville nok aldrig rigtigt forsvinde. Rowan havde en virkning på hende, ingen andre mennesker rigtigt havde haft. Hun havde været sammen med mange fyre før Rowan.. Men den dag, hendes blik lagde sig på Rowan.. skete der nogle anderledes ting
I starten, havde hun foragtet manden. Han havde sat et anderledes præg på hende. Men jo mere hun så til manden, lærte hun ham at kende.. Fandt ud af, hvilken skønheder der lå gemt i ham.
Men samtidigt var Jazmin glad for at Fay var vokset frem af. Ikke at skulle lægge sig op af hende hele tiden.
Jazmin smilede blot til Rowan. '' Jamen. Så lad os dele os? Og måske spise sammen i aften? '' Det var det eneste hun rigtigt kunne forslå.
Hun anede mest af alt ikke helt hvad han ville sige. Hun kiggede en anelse efter Pan for at sikre sig hvor hun var.
'' Men, kan du tage Pan med dig? Hun virker lidt mere glad for dig, end for mig lige nu. '' Et smil bredte sig hurtigt over hele ansigtet på Jazmin. inden han rigtigt havde fået sagt nej, kyssede hun ham på kinden og takkede, samtidigt med at hun gik en anelse væk. Selvfølgelig vendte hun sig om for at se hvor han var gået hen.
Kærligheden til Rowan, ville nok aldrig rigtigt forsvinde. Rowan havde en virkning på hende, ingen andre mennesker rigtigt havde haft. Hun havde været sammen med mange fyre før Rowan.. Men den dag, hendes blik lagde sig på Rowan.. skete der nogle anderledes ting
I starten, havde hun foragtet manden. Han havde sat et anderledes præg på hende. Men jo mere hun så til manden, lærte hun ham at kende.. Fandt ud af, hvilken skønheder der lå gemt i ham.
_________________
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
- Elizabeth Leidolf
I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
- Elizabeth Leidolf
Elizabeth- Evolved
- Antal indlæg : 1550
Reputation : 38
Bosted : The Sunfury Castle, when ever Valentine lets her stay there
Evner/magibøger : Skinwalking & Age Changing
Sv: My Love ~ Rowan ~
Rowan nikkede med et smil. "Det lyder som en dejlig idé. Vi kan måske tage ud og spise et dejligt sted - så skal jeg nok betale" sagde han med et blink i øjet. Han ville ærligt talt ikke have noget imod en stille og rolig dag, afsluttet med en skøn middag i sin elskede selskab. Alligevel kunne han ikke lade være med at være en anelse nysgerrig efter hvad hun så mon ville bruge dagen på.
"Så lad os ses senere," mumlede han med en let rødmen efter hendes kys. Han betragtede hende gå med et veltilfreds blik - hun var nu ganske køn; både forfra og bagfra. "Jeg skal nok tage mig af Pan," sagde han med et bredt smil, og vendte nu blikket mod det lille dyr. Den reagerede på lyden af sit navn, og kiggede op på ham med store øjne. Den ville sikkert nyde varmen i smedjen.
Efter at have fastslået aftalen, valgte Rowan også at vende om på hælen og sætte kursen mod smedjen. På vejen nåede han lidt at vende sig halvt om og råbe efter sin kære: "Jeg glæder mig til i aften, min skat!" Og med disse ord trippede han mod sit arbejde, med Pan i hælene, og et stort smil på læberne. Kærligheden var skøn.
( Out? Vi kan lave et nyt emne til om aftenen, hvis det er? Eller også kan vi lave et nyt emne, som du nævnte tidligere? )
"Så lad os ses senere," mumlede han med en let rødmen efter hendes kys. Han betragtede hende gå med et veltilfreds blik - hun var nu ganske køn; både forfra og bagfra. "Jeg skal nok tage mig af Pan," sagde han med et bredt smil, og vendte nu blikket mod det lille dyr. Den reagerede på lyden af sit navn, og kiggede op på ham med store øjne. Den ville sikkert nyde varmen i smedjen.
Efter at have fastslået aftalen, valgte Rowan også at vende om på hælen og sætte kursen mod smedjen. På vejen nåede han lidt at vende sig halvt om og råbe efter sin kære: "Jeg glæder mig til i aften, min skat!" Og med disse ord trippede han mod sit arbejde, med Pan i hælene, og et stort smil på læberne. Kærligheden var skøn.
( Out? Vi kan lave et nyt emne til om aftenen, hvis det er? Eller også kan vi lave et nyt emne, som du nævnte tidligere? )
Gæst- Gæst
Sv: My Love ~ Rowan ~
OUT:
_________________
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
- Elizabeth Leidolf
I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
- Elizabeth Leidolf
Elizabeth- Evolved
- Antal indlæg : 1550
Reputation : 38
Bosted : The Sunfury Castle, when ever Valentine lets her stay there
Evner/magibøger : Skinwalking & Age Changing
Lignende emner
» Rowan ~ Hi and U R?
» Just tell me - Rowan
» Maybe or maybe not? ~Rowan~
» HELP ME //Rowan//
» Sorry //Rowan//
» Just tell me - Rowan
» Maybe or maybe not? ~Rowan~
» HELP ME //Rowan//
» Sorry //Rowan//
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Igår kl. 16:54 af Katrina
» Your new home, my little sweetheart
Igår kl. 14:38 af Celenia
» please safe me - Savas
Tors 21 Nov 2024 - 13:42 af Savas
» The Fever Called Living ~ Dr. Trott
Tors 21 Nov 2024 - 13:17 af Dr. Trott
» As if anything would change (Valentine)
Tors 21 Nov 2024 - 13:00 af Sean
» Aften a long time - Sean
Søn 17 Nov 2024 - 21:04 af Lori
» Oh what a circus -Natalie
Søn 17 Nov 2024 - 15:56 af Madelena Gray
» Who am I now?? //Jake//
Søn 17 Nov 2024 - 7:40 af Jake
» A royal search for knowledge
Lør 9 Nov 2024 - 17:39 af Elizabeth