The world is full of hurts and mischances without wars to multiply them - Richard

Nymeria lå fredeligt og kiggede på bålet, flammen som slikkede sig op af de massere af pinde, de havde fundet for ikke så lang tid siden, de havde stadig flere, når det nu begyndte at gå ud, det skulle helst holde ret godt, for det var meget koldt i skoven. Ikke noget de var overrasket over, overhovedet ikke. De vidste godt at dette var en lidt... Skummel skov, og den var mørk og kold, og det havde nu heller ikke været den varmeste dag. De havde bare gået rundt som altid, det begyndte at blive lidt ens formet, så de planlagde lidt at komme væk fra disse kanter, og undersøge noget mere nyt, selvom Nymeria ikke var særlig glad ved den ide, men Elanor var vild med den, det var hende der havde fundet på den, og hun synes det var en glimrende ide, at se noget nyt, i stedet for det gamle hele tiden.
Men det var som om Nymeria var blevet lidt mere forsigtigt gennem årene, hun turde ikke så meget som hun gjorde engang, hun var bange for at de skulle komme i problemer, hvor tidligere, havde hun egentlig bare været ret ligeglad med det.
Det var grunden til at det var lidt stille denne aften, de havde diskuteret ret meget, og de var ikke ligefrem gode venner lige nu, men sådan var det, det skulle der være plads til når man sådan rejste sammen.

Elanor sad og varmede sig foran bålet, hun sad midt på sit skind, og Nymeria lå på sit, hun sov, men så alligevel ikke, for selvom hun var sur på Elanor, ville hun ikke have at noget kom til at ske med hende, hun var stadig hendes søster, og hun elskede hende stadig selvom det var en smule uvenner lige nu.
Elanor sad bare tavst, og så ind i flammerne. De havde ikke talt sammen i nogle timer, og det var begyndt at blive lidt kedeligt at forholde sig så rolig, og tavs for ikke at glemme.
Hun kiggede hen på Nymeria, hun vidste godt at hun ikke rigtig sov, det ville Nymeria ikke være dum nok til, hun vidste hvad der lurede.
Hun kiggede dog ned igen, lidt efter at havde kigget lidt på hende.
*Elanor... Du ved også selv at det kunne blive farligt, at rejse et andet sted hen, det er stort Elanor... Og farligt* sagde Nymeria, telepatatisk. Nymeria sukkede, animalsk dog.
Elanor hang lidt med hovedet og nikkede svagt. *jeg ved det godt, men jeg synes bare at vi skal opleve noget nyt, udover at udforske de samme skove hele tiden...* Hun sukkede tungt, de havde været i The Forest, og Ashen Wood Forest, der var mange andre steder at opleve endnu, men Nymeria gad bare ikke. *Det er begyndt at blive lidt kedeligt, er det ikke? Jeg mener, det er jo ikke fordi der er noget farligere ude i de skove, som der er i denne?* Elanor kiggede hen på Nymeria.
*Jeg ved ikke hvad der er derude, og indersinde har jeg heller ikke lyst til at finde ud af det, men jov det er begyndt at blive lidt kedeligt.*
Elanor smilede lidt, hun vidste at hun havde fået overtalt Nymeria.
*Imorgen, planlægger vi det* sagde Elanor, telepatatisk, og Nymeria nikkede bare, eller hvad man nu kunne kalde det, når hun gjorde det animalsk.

Richard var taget herud, for at komme i sin indre ulve kunne man vel nok sige. Selv om det ikke var fuldmåne idag, Richard kigge sig omkring og kunne der ved lugte to andre der var i nærheden. En ulv og en anden person, det var det der var nederen ved og være varulv alle de lugte som man havde det var til og blive sindssyg af, selv om han nogen gange ikke havde noget imod det. Richard begynde og løbe mod lugten, mens han stadig prøve og være stille selv om det var svært. Richard så lige så stille et lys, hvem ville dog slå lejre her i denne skov og denne dag dagen før fuldmåne. Fuldmåne ville dukke op, næste dag selv Richard viste det var en dum ide men hvem vidste hvorfor de var herude. Richard kigge på kvinden, og hendes ulv som stod lige her foran ham han begynde lige så stille og hoste lidt for at få deres opmærksomhed. Han viste dig ikke hvad han skulle svare dem, eller sige til dem derfor stod han mens han overveje og komme hen til dem og deres bål. Richard gik derfor hen til bålet, hvor efter han talte "Davs, hvad laver i her i skoven dagen før fuldmåne det er mere sikkert i byen." sagde Richard og smile venligt, til kvinden. Hvor efter han kigge ind i flammerene.

Nymeria kiggede lidt op, hun kunne mærke at der var noget nær dem, noget som nærmede dem, og hun kunne også sagtens lugte det.
Hun ville dog ikke advare Elanor lige nu, det ville hun vente lidt med, til hun var helt sikker på at der faktisk var noget, selvom det kunne tyde ret meget på det.
Men med et, kunne Nymeria ikke skjule at der var noget mere, da nogen begyndte at hoste, og Elanor kiggede med det samme mod lyden, og Nymeria rejste sig op med det samme, og begyndte at knurre meget højt.
*Hvorfor sagde du ikke noget Nymeria!?* spurgte Elanor lidt irriteret, telepatatisk. *Jeg ville ikke gøre dig bekymret* Nymeria kiggede op på Elanor lidt, men kiggede så mod lyden igen, som nu gav sig til kende, som en mand! Nymeria knurrede højere denne gang, og gik truende hen mod manden, hen foran Elanor, for ligesom at beskytte hende, for Nymeria var den eneste som faktisk kunne beskytte dem.
Men Elanor var lidt mere rolig. *Rolig Nymeria, han ser ikke ud til at ville gøre os noget ondt* Nymeria kiggede tilbage på Elanor, og stoppede med at knurre, men forlod ikke sin plads foran Elanor, mest så manden ikke kom for tæt på Elanor.
"Øhm... Vi er på rejse... Hvad laver du da selv her?" spurgte hun lidt, nervøst. Hun var meget akavet rundt om folk, hun var ikke særlig god til at tale med folk, hun havde ikke gjort det i meget lang tid, faktisk år var der gået, og hun havde ikke taget kontakt til nogen folk, hun havde kun snakket med Nymeria, og ingen andre, folk ville nok tro hun var sindssyg, men det var ikke rigtig noget hun kunne gøre for, hun var bare ikke glad for at tale med folk, og især ikke være sammen med alt for mange, på en gang. Hvis det skulle være nogen, så skulle det være en af gangen, og ikke flere.

påklædning. [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Richard smilte venligt til dem, hvor efter han bidt sig selv lidt nervøst i læben hvordan kunne han forklare hvorfor han var der uden De gik til angreb på ham. Richard kigge op på hende, mens han tænke sig om hvad skulle han dog svare hende svaret lå dog for fødderne af ham selv det var sindsyg let og se enlig. Hvis bare man kigge lidt tættere på, så ville man kunne se det hvilket Richard gjorde. Richard kigget over, mod hende igen og hendes ulv som ikke var så vildt glad for ham. Richard sank en klump, han kunne lige så godt få det overstået nu med og fortælle om det her. "Jeg er ude og træne, til min kamp om ikke så længe." Svaret Richard, inden han prøve og finde ud af hvad han ellers skulle sige til hende. Han kunne vel altid forklare sig mere nærme en anden, gang kunne han ikke "og ulven må være din søster." Sagde Richard, inden han sætte sig ned og rykke lidt længere væk fra bålet han havde ikke rigtig brug for varmen som de havde. Richard kigge på dem begge mens han sad i skyggen. Hans tøj var meget let påklædning, når man enlig så ham nærmest tøj til og kæmpe i Arenaer, med eller det var sådan han altid gik han havde ikke rigtig andet han gav bære jo.

Hun kiggede lidt på hans smil, betragtede det og smilte tilbage til ham. Hun kunne ikke rigtig lade vær med at kigge på hans overkrop, han var meget trænet, det var helt sikkert. Hun ville dog ikke være uhøflig og fandt det også lidt akavet, at kigge på hans overkrop, sådan som hun gjorde det.
Hun blev lidt overrasket, men så heller ikke, da han sagde at han skulle træne til en kamp han havde. Hun var ikke særlig overrasket over at han ville træne, men ligefrem til en kamp, der var planlagt.... Hun lagde hovedet på skrå, kiggede lidt undrende og spørgende på ham.
"Hvad er det for en kamp?" spurgte hun.
Nymeria begyndte at kunne se at der ikke var den store fare, og valgte at sætte sig hen på sit skind igen, og kiggede på manden stadig selvfølgelig, hun ville ikke tage blikket fra ham.
Elanor kiggede hen på Nymeria, da han sagde at det måtte være hendes søster. Hun smilede og nikkede. "Ja, det er det, hun hedder Nymeria. Hun er ikke så meget for fremmede, undskyld hendes opførsel.." sagde Elanor og grinede lidt.
Hun så lidt på ham sætte sig ned, han satte sig dog ikke helt tæt på, hun vidste ikke helt hvorfor, men han satte sig lidt væk.
Hun lagde hovedet på skrå, og holdte lidt øje med ham.
Nymeria havde nu lagt sig ned, lidt mere afslappet end før.
Hun vidste ikke helt hvorfor han ville slå sig ned hos dem, skulle han ikke træne. Hm... Det kunne vel også være lige meget.
"Øhm... så hvad hedder du?" spurgte hun lidt akavet, hun var så akavet sammen med folk, men sådan var det når man ikke tog kontakt til folk, i mange år.

Richard Sun, hun smilede til ham venligt, og nikkede lidt til hans navn. Hun kiggede lidt hen på Nymeria, da han spurgte om hendes navn. Hun vidste nøjagtig hvad Nymerias svar ville være til det, men det var som om at hvad Nymeria sagde, ikke rigtig betød noget mere, Elanor gjorde mere hvad der passede hende, end hun havde gjort i noget tid.
Nymeria var ved at blive sindssyg af det, men hun ville ikke rigtig sige noget, for Elanor skulle lære at passe på sig selv.
Elanor kiggede på Richard igen, og smilede venligt til ham. "Jeg hedder Elanor, Elanor Gardner" sagde hun, og blev lidt flov over sit efternavn, det var ikke videre normalt, og lidt mærkeligt var det altså også, hun smilede dog til ham.
Hun blev meget overrasket da han sagde at de skulle komme væk derfra, Nymeria rejste sig op med det samme, og så forvirret på Richard, som allerede havde trukket sin sværd, og var afsted.
Nymeria kiggede hen på Elanor, med et lidt sky blik, noget hun aldrig havde haft i forhold til Elanor. De var ved at miste det søskende bånd til hinanden, de var ikke så tæt som de før var.
*Hvad gør vi..?* spurgte Elanor, og kiggede hen på Nymeria. *Det må du jo selv finde ud af, det er jo dig der tager beslutninger her på det seneste* svarede Nymeria skarpt tilbage.
Elanor blev lidt såret, og kiggede lidt ned i jorden. Hun slukkede for bålet, og kiggede så hen på Nymeria. *Jeg vil bare gerne opleve mere* sagde hun ulykkeligt, telepatisk, som altid.
Elanor samlede deres ting sammen, og proppede det i deres tasker, som hun nu bar på, da Nymeria ikke rigtig kunne.
Hun gik så roligt efter Nymeria, til Nymeria pludselig stoppede.
*Hvad er det Nymeria?* spurgte Elanor. *Jeg kan lugte blod.... Richards blod, og det er stærkt.* Nymeria kiggede op på Elanor, med et ventende blik, om de skulle gå, eller se til Richard.
*Følg lugten... Hurtigt!* Med det samme satte Nymeria afsted, og Elanor fulgte så godt med som muligt.
Elanor stod med åben mund, da de kom til Richard. Han sad op af et træ, med blodet strømmende fra sig. "Richard..." sagde hun lidt svagt, og gik roligt hen mod ham.
*Nymeria, gider du at holde udgik?* Nymeria nikkede animalsk, og sikrede området.
Elanor bevægede sig varsomt mod Richard, og satte sig overfor ham. Hun kiggede lidt på blodet, men så op på ham. Hun vidste ikke rigtig hvad hun kunne gøre for ham, hun var magtesløs. Og han ville sikkert ikke overleve dette.
"Oh god..."
Hun ville ikke lige spørger om noget, hvad der var sket, eller hvem der gjorde det, det var nok det dummeste du kunne spørger om mens en var ved at dø, men hvad skulle hun så gøre. *Nymeria... Hvad skal jeg gøre?* Nymeria kiggede hen på Richard. *Jeg henter noget vi kan stoppe blødningen med* svarede Nymeria hurtigt og løb afsted. Elanor blev hos Richard. "Det skal nok gå, Nymeria kommer tilbage snart, så kan vi... hjælpe dig" sagde hun, selvom hun ike rigtig troede på det hun selv sagde. Hun troede ikke der var noget håb.

Hun kiggede bekymret på Richard, og så lidt tøvende på ham da han spurgte hvorfor de ikke bare var gået, som han nu bad dem om, det var et godt spørgsmål, for hvorfor havde de ikke det. Sagen var at, Elanor ikke rigtig kunne få selv til at forlade en der var i fare for at dø, og hun vidste at Nymeria havde det på samme måde.
Hun sukkede tungt og smilede svagt. "Jeg er ikke så vild med at efterlade folk til døden..." sagde hun og trak lidt på skulderne, mere kunne hun ikke rigtig sige.
Hun kom i tanke om at det nok ville gå lidt hurtigere, hvis hun bare fandt noget at stoppe blødningen med, af det de havde i tasken.
Hun tog hurtigt noget op af tasken, noget af hendes tøj, og rev et godt langt stykke af, så det i hvert fald kunne komme rundt og blive bundet stramt.
Men hvad det skulle hjælpe, vidste hun ærligtalt ikke, hun var ikke en læge af en art, hun levede ude i vildmarken, hun kunne klare nogen ting, men dette var for livsfarligt.
Hun det rundt om ham, og bandt det stramt om ham, så det lagde et pres på hans skade.
Hun blev lidt overrasket da han pludselig vendte hendes hoved mod hans, hun kiggede tøvende på ham, men også overrasket.
"Den person der gjorde DET, er stadig herude..." hun kiggede panisk på ham. Hvordan pokker skulle de komme ud, han kunne måske gå, men det ville ikke være godt, og hvis de rende ind i den person, ville de ikke have nogen chance.
"Kan du gå?" spurgte hun, så kunne de tage den derfra.
*Nymeria, kom tilbage hurtigt!* advarede hun højt i sine tanker, til Nymeria. Hun ville ikke have der skulle ske hende noget, mest fordi det var hendes søster, men også fordi at hvis der skete noget med Nymeria, skete det også for Elanor. Hvis Nymeria døde, døde Elanor også, sådan var det bare.
//Det er helt okay//

Hun kiggede lidt overrasket på ham, ville han bare sådan gå ud og lede efter manden, som havde gjort det mod ham? Hun rystede på hovedet af ham. "Det er nok det dummeste jeg har hørt, du er skadet, du ville ikke kunne gøre det... du mister for meget blod.." sagde hun og kiggede lidt på ham, bekymret og lidt frustreret, hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle.
Hun kiggede lidt undrende på Richard, hvorfor ville han overhovedet overveje at tage ud til den vampyr, han måtte være sindssyg.
Hun rystede på hovedet af ham, "du kan da ikke bare gå derud, du er såret, meget såret Richard..." sagde hun bekymret, og i det samme kom Nymeria tilbage, løbende. Hun kiggede lidt på Richard, da han rejste sig og gik.
Hun gik hen foran ham, gøede af ham, men han så ikke ud til at skifte sin mening.
*Nymeria, kom her... Han vil ud og dræbe vampyren.*
Nymeria kom hen til Elanor, og satte sig ved siden af hende.
De stod lidt rastløse, de vidste virkelig ikke hvad de skulle gøre. Elanor var så nervøs for Richard, hun ville ikke have at der skete ham noget mere forfærdeligt. Han stod nærmest ikke til at rede.

Elanor kiggede hurtigt rundt, da et skrig lød rundt i skoven. Det lød ikke noget som Richard. Måske vampyren. Så måtte han have dræbt den, eller i hvert fald fået et slag ind.
Nymeria kiggede sig omkring ligesom Elanor, og de begge to gik lidt frem, i den retning Richard var gået.
Pludselig dukkede han op, han så ikke ud til at der var sket ham noget yderligere, undtagen at han selvfølgelig havde mistet mere blod.
*Nymeria find den nærmeste sø, eller vandhuld.*
Nymeria nikkede og løb i forvejen.
Elanor tog Richards arm om sin skulder, og bar ham så godt hun nu kunne, for at skåne ham for at gå for meget, hun kunne ikke rigtig bære ham, men hun prøvede så godt hun kunne.
"Hold ud Richard."
"Jeg sagde det var en dum ide at gå efter ham, i det hele taget at gå... Hvad tænkte du dog..." Hun talte ikke helt direkte til ham, han behøvede ikke at svare, overhovedet ikke.

Richard lod som om, han kunne få sig selv frem men det var vildt svært. Richard bidt sig selv i læben, hvor efter han fulgte med hende. Richard fulgte med han var for, trætte til og kæmpe imod dem og da slet ikke diskuterer med hende. Men hun så godt ud det var, sikkert så meget viste han eller havde han styr på. Richard smile let, da han enlig kom ned til vandet begynde han og kæmpe for selv og gå han begynde lige så stille og tag sit tøj af selv om han blødte så meget. Han havde brug for et bad, han smile let til Elanor hvor efter han talte til hende. " Skal du ikke med ud i vandet, det vil nok os være godt for dig." Han smile frækt, og flabet til hende mens han lagde sig i vandet og begynde og slappe af. "Eller er du bange, for vand Elanor," sagde Richard. Hvor efter hans smile frækt, men os flabet til hende. Han tog sig dog til sit, sår mens han prøve og slappe fuldkommen af.  Selv om såret, var så slemt at han burde og lade vær med og være i vandet men han var lidt ligeglad.

Hun kunne godt mærke at Richard ikke helt kunne gå selv, og det vidste hun nu egentlig godt at han ikke kunne. Han var hårdt såret.
Hun gik hurtigt med ham, for hurtigt at få ham frem, og pludselig blev hun kontaktet af Nymeria, som sagde at vandet var tæt på.
Hun skyndte sig alt hvad hun kunne, og da de så endelig kom der til, kunne hun mærke hvor meget han selv ville gå.
Så hun slap ham og lod ham bare hoppe i vandet.
Hun kiggede lidt mærkeligt på ham, hvad var der dog galt med ham, han var såret, men han kunne stadig fyre sådan noget af.

Hun kiggede hen på Nymeria, som sad og kiggede på hende.
Nymeria rystede på hendes pelsede hoved. Men Elanor begyndte så at tage sit tøj af ligesom Richard havde gjort.
Hun var i hvert fald ikke bange for vand.
Hun gik roligt ud i vandet til Richard, og svømmede over til ham, og kiggede på ham, som om han var underlig, det var han nu også.
"Gør det meget ondt?" spurgte hun til såret, selvfølgelig gjorde det ondt, men hun ville vide om det gik bedre, nu hvor de var i vandet.
Hun kiggede lidt hen på Nymeria, som stod lidt og kiggede på dem, hun sagde ikke rigtig noget, og til sidst lagde hun sig bare ned.
Elanor kiggede tilbage til Richard, med et blidt smil på læben.