I think it's about time I live my life

af Gæst Søn 9 Jul 2017 - 22:46

Tid Det er tidlig aften
Sted Firestep Dansekro
Omgivelser Der er en fin blanding af mennesker, og andre væsner. Der er omkring 20-30 til stede. Der er en smuk musik, som folk kan danse til
Vejr Det er en smuk aften, solen er stille på vej ned, og det er godt vejr.
Påklædning
- Tøj + Sko Han er iført en sort trøje, en sort jakke og et par mørke bukser [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Han har mørke sko på

Emnet er tilegnet Ma babest babe aka [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Det var en smuk aften, og selvom han ofte ikke begav sig imod kroerne, fandt han sig selv gå imod, den ellers så velkendte dansekro. Måske han kunne finde på noget at lave, i stedet for konstant at være fanget af sine egne problemer, og hans problem med at håndtere følelser. Hver gang han sov, syntes han at blive angrebet af minder, minder som han efterhånden ikke vidste om, de var ægte eller ej. Det var alt sammen så forvirret, for et sted var han fanget af de løgne som Rita havde fortalt, men han havde også følelsen af, at han havde haft et andet liv, en anden mulighed end den han var endt op med. I sidste ende ville han blot have fred, han ville ikke længere være fanget af disse minder, det liv han kunne havde haft.
Han kastede det hele ud af sine tanker, som han ankom til kroen. Hurtigt rettede han på sit tøj, før han gik ind. De mørke øjne betragtede rummet, betragtede de enkelte personer, blot for at se om der var nogen, som han ville finde interessante, eller spændende. Dog var der ikke nogen, som syntes at fange hans opmærksomhed. Det var helt underligt, det at være sammen med nogen, efter han dannede sit forhold til Aaron, forventede han at han blot var homoseksuel. Han kendte trods alt ikke til andet. Dog som forhold til Aaron forsvandt, og han selv var på vej imod et nyt liv, fandt han sig selv betragte kvinder i et andet lys, og straks var han ligeså forvirret, som han var i starten. På trods af der var gået lang tid, forstod han mindre om sig selv, end han havde startet ud med at gøre.
Med et suk begav han sig imod bar området, hvor han slog sig ned. Det var dog der, han ved sin side fandt en smuk ung kvinde, en kvinde der så ham lidt bekendt ud og dog alligevel ikke. Han hævede øjenbrynet, og vendte sig imod hende "Well hello, it's a shame such a beauty such as yourself, sits here all alone. So may I hold you as a company?" spurgte han, og et smil formede sig på hans læber, alt i mens han betragtede hende. Hun mindede ham og Selene, og dog var der så mange ting ved hende, som var anderledes, så mange ting som gjorde dem unikke i forhold til hinanden. Så enten måtte hun være en dobbeltgænger, eller også var de to tvillinger. Derudover var der også en stor faktorer, som gjorde han vidste dette ikke var Selene, for Selene var hjemme hos ham selv, og hun befandt sig i hans seng, mens hun forsøgte at få lidt søvn.

af Gæst Man 10 Jul 2017 - 16:33

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Det var en af de første aftner ude i Firewood Village, og egentlig nød hun friheden. Endelig at kunne sige hvad hun tænkte, bevæge sig hvorhen hun lystede - og faktisk tage en beslutning selv. Selene bestemte ikke længere, de var ikke længere en - de var to. Valerie fejrede derved sin frihed ved at tage på Firestep dansekro. De fyldige mørkebrune lokker fald elegant henover skuldrene på hende. De mørke øjne vidste hvad de ønskede. Stemningen var fantastisk, men uden penge fik hun ikke ligefrem mange drinks. Dog skete det da et par gange nogle bød hende på en drink. Opmærksomheden, folk kunne faktisk se hende nu - gjorde hun ikke sagde nej tak. Alligevel var det lidt som at når hun ikke gav dem det rigtige blik, mistede de interesse. Måske var det heller ikke ligefrem fordi, at hun havde fantastiske evner indenfor at starte en samtale. Måske selvom hun ønskede at snakke, så var hun bange for hvad de ville sige. God opførsel, kærlighed og omsorg var ikke noget hun kendte. Valerie kendte mørket. Hun kendte tomheden og ensomhedens dybter. Alt mørket havde været hendes hjem så længe, og hun nød solen når den ramte - men det var svært at gå ud af skyggerne når det var hendes comfort zone.

En satte sig ved hende, og først kiggede hun slet ikke - alligevel kunne de mørke øjne ikke lade hver med at se over imod manden ganske svagt. Da han henvendte sig til hende, drejede hun fonten over imod ham, og sendte ham et smil som han talte videre. Spørgsmålet fik hende til at smile og gav ham et nik.
"Sure handsome, you are very welcome," svarede hun blot på hans spørgsmål. Valerie vippede hovedet let på skrå og foldede kort læberne let, som hun så ham an. Hun klagede i hvert fald ikke over at han snakkede med hende, de mørke øjne - stemmen, alting virkede bare så perfekt. Det var noget hun ikke kunne forklare, og måske reagerede hun lidt mere på sine instinkter end et normalt menneske ville gøre. Det havde noget at gøre med sin fortid, alle havde deres dæmoner med sig på skuldrene.
"So what may I call you?" Spurgte hun med et ganske kækt dog charmerende smil.

af Gæst Tirs 11 Jul 2017 - 17:30

Han betragtede hende nysgerrigt, men han ventede på hvad hun ville sige. Ville hun sige nej, og bede ham om at gå, eller ønskede hun selskab denne stille aften. Ikke desto mindre, formede der sig et smil på hans læber, som hun nikkede og sagde han var mere end velkommen. At hun så til gengæld kaldte ham handsome, gjorde ham ikke så meget. Han havde aldrig haft de største tanker om sig selv, hvilket nok også kom af hans ikke så fantastiske forhold til Rita, der altid var god til at fortælle, hvis han gjorde noget forkert. Han havde dog intet imod, at hun anså ham for at være køn, det var trods alt hendes egen holdning. "Thank you very much, would be a shame if you had said no though" der var et drillende glimt i hans øje, som han sagde ordene.
Det kække i hendes stemme, som hun spurgte efter hans navn, gav hende en aura af mystik, men også morskab, som ville hun ikke bindes ned og derimod ud og have det sjovt "My name is Bellamy, what you wish to call me, is all up to you" han var efterhånden kaldt en hel del ting, alt fra Bella, til Bells, og dette var selvfølgelig de mere søde kælenavne, da han havde været udsat for, at havde været kaldt meget meget værre ting end dette "Now that you know my name, may I have the pleasure of knowing yours?" spurgte han, med et spørgende udtrykke i de mørke øjne, og et hævede øjenbryn.

af Gæst Tirs 11 Jul 2017 - 19:21

Valerie vippede elegant og nysgerrig hovedet til den anden side i en lettere mystisk bevægelse. Der var noget dybt interessant ved denne dæmon, og hun kunne lide hans øjne. Der var noget ved hans øjne som gjorde hende tryllebundet, og det var ikke alkoholden der talte - for så meget havde hun alligevel ikke fået. Hun fik hans navn, og nikkede blot med et ganske kært tandsmil - det var ikke ligefrem så populært at få hende til at smile på den måde - så det faktum at det skete var en stor ting.
"Well, I shall remember that," svarede hun med et skævt træk på smilebåndet. Så spurgte han efter hendes navn. Sandheden var at Valerie faktisk havde døbt sig selv, hun havde taget det navn hun syntes passede bedst og sat dem sammen. Hun var måske nu i familie med en kæmpe søskende flok, men hun var sikker nok på de ikke ville have noget med hende at gøre - til at hun ikke tog efternavnet der fulgte med.
"My name is Valerie Katherine Lewis," svarede hun ham lidt efter og rettede hovedet op. Ganske kort samlede hun læberne sammen for at ende ud i at fugte dem ganske blidt. "But just like you - you can call me what ever you desire to call me," tilføjede hun og vippede atter hovedet en tak på skrå. Tandsmilet kom tilbage på hendes ansigt. Det lignede hun ville sige et eller andet, og det lå i hendes blik på denne her overvejende søde måde - som hun ikke engang selv vidste så ret kær ud. Så kom der et lille kærligt fnøs fra hendes fyldige læber.
"Do you wanna be Ma'Bell?" Spurgte hun så og så lidt på ham - før bartenderen så vendte opmærksomhedne imod dem. "Make it two glasses, of whatever you want - something good tho," sagde hun til bartenderen. Trods alt kendte bartenderen Selene, så i den tro - så var det vel også nemt at tænke Valerie havde penge. For Selene manglede ikke en øre, hvor imod Valerie aldrig havde arbejdet for føde før eller noget andet end at komme til at få kontrol over kroppen bare lidt. Lidt efter kom bartenderen med deres drinks.
"I will add it to your list miss," fortalte bartenderen så. Valerie løftede blikket over imod.
"There is no list, it's paid sweet cheeks," pointerede Valerie med sin evne. Den var nu alligevel ret fantastisk, og måske havde hun kun været fri i et par dage - men en evne man havde i Selenes form også - som Selene bare aldrig havde bidt mærke i. Det var ikke en som hun glemte hvordan man brugte. Desuden var det hendes og ikke Selenes.
"Cheers," sagde Valerie så og løftede sit glas lidt op for at skåle med Bellamy. Derefter tog hun en slurk og så ud imod danse gulvet. "Wanna dance with me, Ma'Bells?" Spurgte hun så og tog let hans hånd. Hånden var varmt og hun så kort ned imod den. Det var langtfra fordi hun var van til fysisk kontakt, men den her var rar - så varm og sendte generelt en ret god følelse igennem i form af små blide stød der nærmest kildede.

af Gæst Tirs 11 Jul 2017 - 22:01

Hendes smil virkede så unikt, og det gav ham en følelse af, hun måske ikke så ofte fremviste det og hvis dette var sagen, var han kun heldig. Derudover gav hendes smil også kun hende det mere ynde, det var som et stirre på solen, med et ønske om aldrig at fjerne blikket igen. Da hun sagde sit navn, formede der sig et mindre smil på hans læber, nu havde han i det mindste et navn på hende "I must say the name suits you, quite mysterious and beautiful, just as yourself" indrømmede han, uden den mindste smule skam. Ganske vist havde han ikke meget erfaring, indenfor det med at flirte, hvilket han nok egentlig ikke gjorde, men han kunne sagtens komplimentere folk, og Valerie's navn passede perfekt til hende
"mhh what about Kitty-kat, you seem like the type of girl, who's both deadly and playful" Sagde han, før han igen fandt sig selv beundre hendes smil. Der var noget kært over hende, men også farligt "ohh I would love to, would you be my kitty-kat?" spurgte han, som hun spurgte indtil om han ville være Ma'Bell. Det var ikke et af de kælenavne, som han før havde hørt, så det var unikt og interessant. Han betragtede hende, som hun valgte at bestille noget at drikke, og måden hun snorrede manden om sin finger, var ganske interessant. Hun ejede sikkert evnen, til at få folk til at gøre som hun ønskede.
Da de endelig fik deres drink, skålede han med hende og derpå tog han en slurk. selvom han var nogenlunde vant til alkohol, drak han ofte ikke meget af det, men elskede dog den velkendte brændende fornemmelse i halsen. Som hun spurgte om han ville danse, trak det i hans venstre mundvige "of course Kitty-kat" sagde han, og rejste sig i det hun tog hans hånd. Han havde ikke just danset meget, men det var heller ikke fordi, han var direkte forfærdeligt til det. For selvom han normalt var tilbageholdende, forsøgte han at leve sit liv, bare en smule og det betød han forsøgte, at fjerne sig fra sin til tider robotiske persona. Han trak hende blidt med ud på dansegulvet, hvor han blidt svingede hende rundt.

af Gæst Fre 14 Jul 2017 - 6:48

Valerie var umådelig glad for at han syntes at navnet klædte hende. Faktisk mere glad end han måske ville vide han, sådan var det vel når man døbte sig selv ikke? Så ville man helst at det faktisk passede ind. Smilet blev en anelse breddere da han kom med et kælenavn til hende.
"I like that," pointerede hun til navnet og vippede hovedet til den anden side med ynde. "You surly know how to make me feel good," tilføjede hun blot som en god ting. Det var nok første gang i sit liv, at hun havde følt sig i godt selskab på den måde. Ganske vidst havde Isabelle fået hende til at ville leve, men ikke fordi de nogensinde havde formået at snakke sammen omkring det - eller fordi Isabelle kendte til hende overhovedet. Denne her krop var ikke van til alkoholden, hvilket også gjorde at hun ikke var så besat af det som Selene - og hun var heller ikke besat af Razors gift, som Selene var. Lige nu havde Valerie vel vundet alle goderne, en krop der ikke var van til at blive bedøvet for at tåle den ondskab der var i verden. Heldigvis sagde Bellamy ja til at danse med hende, det var da noget Valerie kunne finde ud af. Valerie tog hans hånd og lod ham fører dem ud på dansegulvet. En blid latter forlod hendes læber da han svang hende rundt, blot for hun endte tættere på ham. Der måtte have været et par milimeter fra deres bryst mødtes, og hun blot sine fingre flette sig ind med hans, og lukkede derefter de smalle fingre om hans hånd. Ganske kort så hun imod hånden, og kun fordi hun ikke var van til den kropslige kontakt - det gjorde dog hende langtfra utilpas. Hun nød den, nød de små prik der blev sendt igennem nervesystemet. Der gik dog ikke længe før blikket fandt vej tilbage til Bellamys øjne.
"Have anyone told you that your eyes are the most beautiful thing in the whole world?" Spurgte hun så uden at tøve. Valerie var ikke ligefrem bange for at sige tingene som de var, så det gjorde hun, "because they are," pointerede hun med et varmt smil. Aldrig havde hun troet hun skulle stå et sted og smile sådan her. Bare føle sig tilpas uden at være bange for hvornår det var slut. Hun skulle leve livet. Nyde livet, hvert seneste sekund, hvert eneste åndedrag.
"If I get lost in them, do you help me find my way back?" Spurgte hun så igen og smilede til ham. Så lod hun den anden hånd hvile omkring hans nakke, hvilket gjorde de nåede de sidste milimeter og strejfede hinanden. Der var noget over Bellamy som Valerie kunne lide, og hun agtede at undersøge hver eneste lille detalje om ham. Hun ønskede at kende ham, vide mere omkring ham. Faktisk ønskede hun slet ikke at vige væk fra hans side. Måske virkede han som en der underligt nok kunne se hende på et punkt ingen andre kunne. Ingen andre forstod hende.

af Gæst Fre 14 Jul 2017 - 17:01

At han fik hende til at føle sig godt tilpas, gjorde ham kun glad. Normalt begav han sig ikke ud omkring mange, og han frygtede til tider, at han ville være forfærdeligt, til at være omkring andre, dog syntes Valerie at nyde hans selskab, hvilket gav ham et håb omkring at han endnu ikke var dømt forfærdelig. Selvom han endnu ikke havde kendt Valerie længe, virkede hun som en ganske fantastisk ung kvinde, som forvente at føle sig godt tilpas "Well you deserve it" indrømmede han med et smil på sine læber. Han betragtede hende med et blidt blik i sine øjne. Da han havde valgt at tage ud, havde han aldrig forestillet sig, at dette netop ville ske. Om ikke andet, så havde han intet imod, at han havde valgt at tage ud, i stedet for at blive hjemme.
Som de begyndte at danse, og hun flettede sine fingre ind i hans, gav han hendes hånd et blidt klem. Taget i betragtning han havde troet han var homoseksuel i nogle år, havde han faktisk intet imod at være så tæt, på en ganske smuk ung kvinde. Selvfølgelig var den eneste grund, til han havde haft den ide, været fordi den første han havde været tiltrukket af var en mand, men nu hvor han stille og roligt fandt sig selv, fandt han også sig selv blive tiltrukket af kvinder, så helt homoseksuel kunne han umuligt være. Om ikke andet, var det at danse med Valerie virkelig hyggeligt, og nu hvor hun var så tæt på ham, kunne han virkelig se skønheden i hende.
Da hun med et spurgte om, nogle havde fortalt ham at hans øjne var virkelig smukke, kom der et kort øjeblik, et ganske ydmygt smil på hans læber. Ingen havde nogensinde komplimenteret ham, så dette var nok den første gang dette skete "Not really, but thank you" han lod hende blidt falde tilbage, og med sin hånd imod hendes læn, holde hun ham fast imod sin krop. Lidt efter trak han hende op igen, og han fandt sig selv beundre hende. Idet hun spurgte om han ville hjælpe hende tilbage, hvis hun nogensinde skulle finde sig tabt i hans øjne, klukkede han blidt "Always Kitty-kat" sagde han blidt
"Has anyone ever told you that, you have the most beautiful smile?" spurgte han nysgerrigt "because you really have, it makes everything about you so much more beautiful and mesmerising" indrømmede han, og han lod sine mørke øjne glide hen over hendes ansigt "But your eyes are just as beautiful" hun havde et ligeså smukt smil, som hun havde smukke øjne, generelt var alting ved hende smukt.

af Gæst Fre 14 Jul 2017 - 22:58

Det var ikke ligefrem ord hun hørte hverdag. At hun ligefrem fortjente at være tilpas, de ord havde hun alligevel aldrig regnet med at hære. Ikke engang aftenens selskab havde hun regnet med, men hun klagede langtfra. Dansen var intim, jonglerede med mange forskellige følelser som de begge måske like ligefrem var Van til at håndtere. Måden som Bellamy kunne få hende til at føle, var fantastisk. Det var den eneste ting lige nu som fanatisk fik hende til at føle sig i live. Han gjorde hende glad. Ingen havde gjort hende glad før,og hun elskede det. Det tætteste på glæde og følelser havde været resterne af Selenes følelser, for Valerie havde altid været den som havde taget de hårde følelser og gemt dem i sig så Selene kunne klare sig videre. Ikke at Selene var klar over det dog.

Valerie så ind i hans øjne, bemærkede hans reaktion med det samme og kneb øjnene en anelse overrasket.
"Well they Are, People Are just stupid. Always afraid to speak up about What they find beautiful," svarede hun til hans ydmyge smil. Valerie stolede på ham og smilte blot da han lod hende falde tilbage, det galt om tillid - en tillid hun gav ham lige der. Bellamys hånd imod hendes læn fik hendes krop til at reagere med flere af de små stød der blev sendt i kanonfart ind under hendes hud. Hun gispede næsten, men så ham blot i øjnene. Dog var måden som hun så ham i øjnene på helt unik. Hun så på ham som var han den flotteste og mest lysende stjerne på himmelen. Han var den dndzgd hun ha de øjnene på, den eneste hun var opmærksom på.

Bellamy trak hende op igen, og atter stod hun helt tæt op af ham. Øjnene gled ganske kort henover hans ansigt men fandt så vejen tilbage til hans øjne. Smilet blottede sig da han sagde han altid ville finde hende i hans øjne. Det var alligevel sødt. Let løftede hun hovedet opmærksomt op som han startede sin sætning, smilet blev større da han komplimenterede det. Ganske kort så hun lidt ned, for hun var ikke Van til at håndtere komplimenter ud af det blå, for hun havde ikke ligefrem oplevet før. Ordene fik hende næsten til at glemme at trække vejret, hun så nærmest drømmende på ham. Endelig vågnede hun op og blinkede et par gange.
"Thank you Ma'Bells Its very kind of you to say That," svarede hun og lod den frie hånd plante sig imod hans kind som hun havde ordene. Bagefter kunne hun sende den tilbage om nakken på ham. Valerie stod så tæt på ham, hun kunne nærmest mærke hans ånde danse hen over hendes ansigt. Hører hjertet slå, hører ham trække vejret. Bellamys vejrtrækningen blev snart hvad hun lyttede til og hvad hun fulgte sin egen efter. Inden hun i hvert besvimede i glemslen af luft. " I feel like This.. right now was meant to happen... like we where meant to find eachother.. is That crazy?" spurgte hun så bagefter ganske stille uden at tage øjnene fra han. Draget var hun og hun prøvede ikke at lade sig rive med af stemningen. Ikke at det var specielt let.

af Gæst Fre 14 Jul 2017 - 23:28

Det var sjældent, at han fandt sig selv tiltrukket af andre, men det var et eller andet ved Valerie, som virkelig trak ham ind. Hun var mystisk, fantastisk, smuk, sensuel og mere eller mindre, alt det han som regel fandt sig selv tiltrukket af. Et øjeblik troede han at Valerie, måske havde en kæreste, for en så vidunderlig som hende, kunne umuligt være single. Men så igen, måden de dansede tæt op af hinanden, gav ham en ide om, at hun måske var single og han var ganske heldig. Derudover så hun også på ham, som var de de eneste i hele lokalet.
Hendes ord om at folk var dumme, og alt for bange til at fortælle hvad de fandt smukt, fik ham til at grine "Indeed they are, people should just tell the truth and say if they find someone beautiful" han kunne ikke være mere enig, folk skulle være mere ærlige. De fleste holdte så mange ting ind, som de egentlig blot burde være ærlige om. Selv forsøgte han, at være ærlig og sige de ting han følte, hvilket til tider kunne gøre ham ret kynisk og nogle ville beskrive ham som sassy.
Da hendes smil blev større, var det som han endnu engang var fanget, det var så smukt og helt klart blandt noget af det smukkeste, som han nogensinde havde set. Men da hun så ned, frygtede han kort at han var gået for langt, han gik trods alt ikke så tit ud og vidste somme tider, ikke helt hvad an skulle sige. Om ikke andet, da hun så op igen og nærmest betragtet ham med et drømmende blik, blev han forsikret om, at han nok mere havde sagt det rigtige, frem for at havde sagt det forkerte. Hendes tak fik ham til, at smile blidt til hende "I'm simply being honest Kitty-kat" sagde han og med sin tommelfinger, strøg han hende blidt hen over hånden, hvorefter han gav hendes hånd et klem.
Det havde været så længe siden, at han overhovedet havde følt noget, som mindede en smule om dette. Det at være så tæt på hende, det gav ham lysten til at gøre noget, men han ville heller ikke overskride hendes grænser. Hendes ord om, at hun følte dette var ment til at ske, og senere spørgsmål om det var skørt at tænke, fik hans øjne kort til at glide ned imod hendes bløde læber "It's not crazy" skyndte han sig at sige, da hans mørke øjne mødte hendes smukke øjne "I really want to kiss you" indrømmede han, og han fugtede kort sine læber. Blidt lod han sin hånd glide op langs hendes ryg og op til hendes kind "....may I kiss you?" spurgte han efter lidt tid. Et kort øjeblik frygtede han, at hun ville sige nej, dog forsøgte han ikke at tænke dette. Blidt strøg han hende hen over kinden, og hans tommelfinger ramte blidt imod hendes læber.

af Sponsoreret inhold

I think it's about time I live my life

I think it's about time I live my life

Sv: I think it's about time I live my life

Sv: I think it's about time I live my life

Sv: I think it's about time I live my life

Sv: I think it's about time I live my life

Sv: I think it's about time I live my life

Sv: I think it's about time I live my life

Sv: I think it's about time I live my life

Sv: I think it's about time I live my life

Sv: I think it's about time I live my life