Will you really help me? //Dominic//

Dominic husholder var ved at komme på benene nedenunder, og lige så med slaverne. De blev nødt til at stå forholdsvis tidligt op da han krævede at alle gik i bad hver morgen. Hvis han nu skulle få fornemt besøg ville han ikke have at huset stank af beskidte slaver som lå og vaskede gulvene, og gulvene ville for den sag skyld nok heller ikke blive så rene af det. Man kunne heller ikke kalde slaverne for rigtige slaver. De fik alle en pæn løn, gode leve vilkår og alle holdt fri hver søndag. Slaver var under Dominics niveau følte han selv. Han følte sig hævet over folk med slaver og deres pengestand når han fortalte at han uden at kunne mærke det på pengepungen, kunne betale dem alle for arbejdet og sørge for gode levevilkår, plus at kvinder kunne lide den slags, det var altid en god måde at lægge ud på hvis man snakkede med en af disse kvinder der gik meget ind for menneskerettigheder. Men hvad fanden skulle han dog også bruge sin latterlige store formue på? Han havde efterhånden alt det han havde brug for i materielle ting. Et kæmpe skib, op til flere huse rundt om i underworld, og ja hvem fanden vidste, han kunne ikke selv holde styr på det, men det havde han folk til at gøre for sig.
Dominic kiggede på hende med et smil da hun kærtegnede hans arm og blinkede til hende med et charmerende smil"Jeg bukker og takker mange gange, det er sjældent det sker må jeg ærligt indrømme" Han sagde det i et varmt og roligt toneleje.
Han greb hurtigt hendes hånd der kærtegnede ham og gav den et intenst kys på håndryggen inden han lagde den tilbage på sin arm hun havde nusset inden hans afbrydelse.

Rafaela lå stadig i sengen og nussede hans arm. Hun var træt og alligevel havde hun en lille følelse af, at hun var lysvågen. Det var en meget underlig følelse, at have i kroppen. Hun vidste ikke hvad der foregik normalt hjemme ved ham, men sådansset var hun også lidt ligeglad da hun dårligt nok kendte denne fyr. Han havde blot været venlig og hjulpet hende. Længere var den sådanset ikke. Hun smilede stille over hans kommentar da hun havde fortalt ham, hvor god han var til, at lave mad. Hun smilede flovt da han kyssede hendes hånd på håndryggen. Hun fortsatte med, at nusse hans arm efter han havde lagt hendes hånd der på igen.

Pludselig kom en ældre herre ind i værelset, hans banken havde været lav, men tydelig for Dominic som ikke tog sig af at manden ikke ventede på tilladelse til at træde ind. Manden var nok omkring de 70 år, og i sine arme havde han en masse stakke papirer og en stor mølædt bog. Dominic rejste sig op og gik over til ham hvorefter han viste den ældre mand ind i værelset ved siden af. Manden satte sig foran et stort smukt maghoni skrivebord derinde.
Langsomt begyndte de at snakke lavt med hinanden, Dominic ville ikke have at Rafaela hørte hvad de snakkede om da det ikke var det mest lovlige noget af deres samtale vedrørte. En masse ting blev underskrevet af Dominic og det tog vel nok omkring en halv time alt i alt.
Mindst hvert 2. minut stak Dominic hovedet ind i værelset hvor Rafaela lå i, for at tjekke op på om hun mon var faldet i søvn, og i så fald hun var, ville han vække hende igen.
Til sidst lukkede den ældre herre bogen sammen og forlod rummene gennem den samme dør han kom ind ad som Dominic nu stod og holdte for ham.
Han smilede og gik over til Rafaela.
"Det må du undskylde, forretninger kan ikke altid lige vente." Sagde han med et undskyldende smil og satte sig ved siden af hende. Hans blik gled over et ur der hang i rummet."Jeg tror snart du gerne må sove nu"Sagde han med et varmt smil og tjekkede hurtigt hendes temperatur.

Rafaela undrede sig lidt over, hvad det var Dominic og manden der var kommet ind skulle da de gik ind på det andet værelse. Hun lå længe i sengen og spekulerede over, hvad det var de skulle. Hun smilede hver gang Dominic kiggede ind til hende. Hun følte for første gang i lang tid, at der virkelig var nogen der tog sig af hende. Hun sov ikke på noget tidspunkt for hun kæmpede virkelig for og holde sig vågen.
Hun nikkede stille til hans undskyldning. Hun kendte selv til det, at noget arbejde ikke kunne vente "Det er helt i orden. Arbejdet skal jo passes ligemeget hvilke tidspunkt det er på døgnet og hvad det er" hendes stemme var rolig og mild. Hun satte sig op og lagde sit hoved imod hans skulder "Det ville være dejligt når jeg må sove. Trænger til det" hendes stemme var blevet noget trættende da hun selv var træt. Hun lukkede stille sine øjne imens hun sad op af ham.

Han smilede til hende og nikkede"ja desværre på nogle virkelig ubelejelige tidspunkter til tider, men man vænnet sig til det. Mit arbejde er mit liv." han rejste sig op og kiggede hurtigt ud af vinduerne, han kunne med det samme mærke den brændende smerte da han lavede en lille åbning i gardinerne.
" jeg tror godt du kan sove nu"sagde han roligt med et skævt smil til hende efter han havde trukket gardinerne for igen og holdt derved sollyset ude af værelset.
Han gik over til sengen og havde i en hurtigt bevægelse båret hende forsigtigt op så han kunne fjerne dynen der havde været under hende, for nu at ligge den over hende. Han lagde en pude under hendes skadede fod og puttede hende" du må sove nu, prinsesse" han sagde det med et glimt i øjet." Du er i sikkerhed her"

Hun smilede lidt til det han sagde omkring sit arbejde. Hun smilede fordi det mindede selv lidt om hende. Hendes arbejde med klanen var hendes liv. "Jeg kender det godt selv" hun løftede hovedet da hun kunne mærke, at han rejse sig op. Hun kiggede efter ham og smilede stille da han sagde, at hun godt måtte sove nu. Det glædede hende meget. Hun havde følt en stor træthed længe.
Hun nåede dårligt nok, at reagere før han havde løftet hende op og lagt hende på sengen igen og lagt dynen over hende. Hun lagde sig godt til rette og smilede stille til ham. Hun kiggede dog lidt flovt ned efter lidt tid "Vil du ikke nok lægge dig ved siden af mig?" man kunne tydeligt høre usikkerheden i hendes stemme. Hun var blevet alt for van til hjemme fra, at nogen skulle sove ved hendes side. Det var hendes fars og storebrors skyld, at det var sket. Hun kiggede nærmest bedende op på ham og var blevet helt flov over sit spørgsmål.

Han sendte hende et lille smil. Hun kendte jo ikke til hans forretninger, hvilket nok var meget godt, for hvis hun kendte til det med at ens arbejde var ens liv, hvilket betød at hans liv bestod af slaveri,udlejning af lejemordere, ejer af bordeller, stripper klubber, også selvfølgelig hans officielle arbejde som var direktør for en af de store banker i Underworld.
Han kiggede på hende, lettere overrasket, hvilket ikke var noget han ofte blev. Han stod og kiggede på hende for en lille stund. Han havde været sammen med mange kvinder, men han havde aldrig ligget med dem efter selve akten, oftest blev de føde efter de havde stillet hans seksuelle behov, og forhold havde aldrig været hans ting.
Han kom tilbage til sig selv og gik over til hende inden han lagde sig ved siden af hende ovenpå dynen, og havde for første gang i sit liv ingen anelse om hvad man gjorde i denne situation, så det endte med at han lagde den ene arm under hovedet, lagde sig på siden med front mod hende, og nærmest ventede på at hun faldt i søvn, for dette var endnu en ting han aldrig havde set nogen gøre.

Hun var nu glad for, at han ikke kendte til hendes arbejde. Hendes hverdag bestod i og spionere, torturere og dræbe mænd der underkurede kvinder. De var 2 modsætninger og alligevel så ens da de jo begge var onde imod hinandens køn. Han mod kvinderne og hun mod mændene, men det vidste ingen af dem jo ikke.
Hun kunne tydeligt se på ham, at han var blevet overrasket over det hun havde spurgt ham om. Han virkede nemlig ikke til og være van til det hun havde spurgt ham om. Hun lagde sig ind til ham og lagde sit hoved imod hans brystkasse og lukkede stille sine øjne "Tak" hendes stemme var rolig og sød og samtidig kunne man tydeligt høre på hende, at hun var blevet tryg ved og være i nærheden af ham.

Han kiggede roligt ned på hende, stadig forvirret over hvad han dog skulle gøre af sig selv. Han havde altid med vilje undgået dette. Han smilede lidt over hendes tak"Det var så lidt."Han sagde det roligt og havde selt lukket sine øjne nu. Det føltes rart at have hende liggende tæt på, han havde aldrig troet at det ville virke rart, men han fik en mærkelig tilpas følelse af det. Ikke seksuelt, nej. Mere en tilpas...rar fornemmelse. Han lagde roligt armen om hende og kærtegnede hendes ryg."Sig til hvis min brystkasse bliver for kold"Siger det lavt og roligt, med en dyb og ru stemme.

Hun kunne mærke på ham, at han blev mere og mere rolig ved situationen. Hun puttede sig bare mere end til ham jo roligere han blev ved situationen. Det virkede næsten som om, at han kunne lide og ligge ved siden af hende. Nærmest helt tæt på hende. Hun puttede sig noget tættere på ham da hun mærkede hans arm om sig og nød, at han nussede hende på ryggen. Hun tog stille fat i hans trøje ved brystkassen som et lille barn der holdt fast i moderens trøje når det skulle sove for og mærke trygheden. Hun nikkede kort til det han sagde og faldt langsomt i en rolig og tryg søvn. Hun blev ved med og holde fast i hans trøje da hun ikke ville have, at han forlod hende på nogen måde.

Han frøs ikke, så han behøvede ikke at lægge sig under dynen. Roligt trykkede han hende blidt ind til sig lige inden hun faldt i søvn, og da han hørte at hun sov, tillod han sig selv at lukke øjnene i et par timer.Han havde intet vigtigt at lave lige nu.
Han faldt i en dyb søvn, og som altid drømte han intet, det var bare helt mørkt.

Hun elskede og ligge ved siden af ham og rent faktisk tæt ind til ham. Hun følte sig nærmest levende. Hun sov tungt det meste af dagen og rykkede sig ikke en tomme væk fra ham imens hun sov.
Da hun vågnede igen ved aftensmad tid lå hun stille og kiggede lidt rundt i lokalet. Hun vidste ikke om han havde været væk på noget tidspunkt af natten da hun havde sovet som en sten.

Dominic var vågnet, han havde ligget der i en halv time nu, men han havde ikke fjernet sig. I stedet havde han roligt kaldt på en tjener som var kommet ind og havde trukket gardinerne fra, da det var blevet halv mørkt uden for, og solen gik ned på den anden side af paladset. Han havde også bedt dem om at lave mad til hende, og finde et offer til ham.
Dominic kunne mærke og høre at hun var ved at vågne, hendes vejrtrækning blev anderledes, og derved begyndte hendes puls at skifte fra hvilepuls, til normalt puls lige så stille. Han smilede til hendeGodaften, har du sovet godt?"Han spurgte med en lav varm stemme, og i det samme blev der banket på. Han gav tilladelse til at vedkommende måtte komme ind, og ind kom en tjener med hendes mad. Tjeneren tændte hurtigt nogle lys i værelset da solens forsvinden gik hurtigt nu, og efterlod dem så alene.

Da hun var vågnet helt kiggede hun stille på ham og smilede varmt til ham "godaften og ja har sovet som en sten. Har du sovet?" hendes stemme var rolig og sød. Hun kiggede hen imod døren da nogen bankede på. Hun undrede sig dog lidt over hvad hans tjenere tænkte over når de så ham og hende ligge og putte på den måde. Hun smilede stille da lugten af mad fyldte hendes næsebor. Hun kunne godt mærke, at hun var ved og blive sulten. Hun blev dog liggende dovent ind til ham og nussede kort hans kind efter tjeneren var gået "Tak for alt din venlighed" hendes stemme var rolig og sød.

han smilede varmt ned til hende"Ja, jeg vågnede selv for en halv times tid siden"Hans svar var roligt og kærligt. Han rejste sig op og stod ud af sengen. Han strak sig en enkel gang så man kunne høre knækkene i hans ryg og nakke.
Han vendte sig om mod hende og smilede"Det var så lidt. Der er mad på bordet, jeg skal lige selv ud og have noget.. Jeg snart tilbage"Han sagde det med et smil og kyssede hende på panden. Han hadede at drikke foran folk pga sin hudfarves ændring, hans øjnes ændring og hans tænders ændring. Han lignede et vaske ægte monster når det skete.

Hun smilede stille over, at han også havde fået sovet. "Det var godt, at du fik sovet og du ikke bare lå og holdt øje med mig" hendes stemme var rolig og varm. Hun kiggede op på ham da han rejste sig fra sengen og strakte sig. Hun satte sig stille op og kiggede op på ham "Det er helt i orden. Tag den tid du skal bruge" hun havde regnet ud, at han var vampyr. Han var hele tiden kold og han virkede mere...død i det, men det rørte hende ikke særligt meget. Hun lukkede sine øjne stille og smilede stort da hun mærkede hans læber imod sin pande. Hun kiggede efter ham da han gik ud af værelset. Hun rejste sig op og gik hen til bordet og satte sig. Hun spiste stille og roligt af maden. Det smagte fantastisk. Hun følte sig stadig lidt dvask, men hun vidste, at hun skulle ud af hans hjem lidt senere så hun var nød til og tage sig sammen.