Yuri ~ what do U say we R? I dont understand it. How? when?

Tid	Sted	Omgivelser	Påklædning	Vejr
12:01	Kroen det vilde svin	væsner, både fulde og ædru	Hvid t-shirt, og shorts	varmt

Det var ca middagstid. Kyla, en pige på omkring de 17 år havde valgt at tage på det vilde svin. Hendes mor vidste ikke at hun var taget der over. Hun troede Kyla var samen med en af sine venner, men det kan man vel også sige, for hun havde en ven som arbejdede som krofatter. Hun åbnede døren ind til kroen og så sig om. Selvom det langt fra var så sent, var der alligevel nogle fulde og ædru folk. Kyla gik op til baren, og satte sig ned på en stol. Hans, Kylas ven, komroligt over til hende. "Hejsa." sagde han glad, og fandt et glas frem. Han vidste allerede hvad Kyla ville ha, men så alligevel på hende for at være sikker. Kyla nikkede kort, som et ja, og han fyldte glasset op med Cola, og satte det foran hende. "Tak" Hun tog imod glasset, og drak stille af det, og så sig stille rundt imens for at se på de folk som var til stede, eller dem som ankom til kroen.

Påklædning: nydeligt jakkesæt, med skud sikker vest inde under den pæne sorte smoking jakke, og et pistol hylster også.

Han havde tidligt taget på arbejde på firestep diskotek, og med tidligt, så var det klokken 21:30, hvor han var mødt op 21:45, for at snakke lidt og så arbejde til 06:00 om morgenen, hvor efter han tog ud og spiste morgenmad, kiggede lidt og gik rundt i byen, for senere at tage over til et andet sted, og senere hen smutte til Kroen det vilde svin, for at få noget mere frokost, da dagen hurtigt var gået, han var dog blevet antastet af nogle fremmede fattige, 4 stk, som så ud til og ville angribe den enorme mand, dog skete det kun at 3 af dem blev banket gule og blå, hvor i den sidste blev dræbt ved og få knækket nakken, det gik hurtigt, da den erfarne soldat hurtigt fik banket dem sønder og sammen, og uheldigvis, knækket halsen på den sidst, så de 3 udsultedet overfald's mænd stak af med den døde, og han fortsatte roligt igennem det farlige kvarter med hånden på sin pistol, for roligt at gå ind på kroen det vilde svin og lukke døren efter sig, han fik blikke fra de forskelige der inde, dog hans hårde små lille øjne fik dem hurtigt til og kigge væk, dog var der en da fik ham til og spærre øjnene op og han stormede roligt igennem lokalet, for og lægge hånden på Luck's skulder og sige roligt ''Luck! hvor er det godt jeg fandt dig, hvor har du været, skat?!'' den enorme polarbjørn shapeshifter så nervøst på hende, imens han så sig omkring med et roligt blik, tog ikke hensyn til krofatteren eller de andre i lokalet.

Kyla sad bare og kiggede rundt på alle dem som var til stede, da døren ind til kroen pludselig gik op, og hun så hen mod døren. Hendes blik blev med et låst fast på den nyankommende. Han så langt fra normal ud. Han var også virkelig høj. Deres øjne mødtes, og hun så hurtigt ned, da hun havde fået at vide at det ikke var høfligt at stirre på folk lige meget hvad. Hun så over på Hans. "Hvem er han?" hviskede hun lavt til ham. Hans trak på skulder, og skævede stille til den nye som gik lige over mod dem. Da han lagde en hånd på hendes skulder, så hun meget overrasket på ham, og det han sagde, gjorde hende heller ikke mere overrasket. *Lu... Luke? kaldte han mig ligefor Luke? Der er kun en som har kaldt mig det før, men aner stadig ikke hvorfor. Hun insisterede på jeg hed Luke og var hendes søster. Hvem er ham her så?* Hun bed sig nervøst i læben, og skævede over til Hans. "Hvem.. hvem er du?" spurgte hun nervøst. Hun var ikke sikker på om hun kunne lide at han brugte det navn, for hun var langt fra vandt til at blive kaldt det. Hun hed Kyla og ikke Luke. Hans så fra Kyla til den fremmede mand. Han var ikke sikker på hvad han skulle gøre. "Hvad vil du med Kyla, og hvad mener du med at du endelig har fundet hende?" Han gik om foran disken og gik foran Kyla. Han var støre end hende, men han var slet ikke lige så stor som manden. Han så op på ham, og prøvede at gemme Kyla bag sig. Han var bange, for han vidste at manden sagtens ville kunne skade ham. "Du røre hende ikke" sagde han, og spredte armene ud foran hende, så han gemte hende så god som muligt. Kyla sukkede stille af ham, og rystede på hovedet. Hun var ikke sikker på hvad der skete lige nu.

Yuri havde hurtigt med sit erfarne militærer blik scannet rummet, imens hans store størrelse ofte var skræmmende, da de fleste gæster ikke så på misfosteret af en shapeshifter, dog da deres øjne mødtes var der en mild kærlighed i dem så vel som stor omsorg, dog så han forvirrede ud da hun vendte blikket bort, han fortsatte dog imod Luck og den lille bartender, han så selv mere og mere forvirrede ud som Luck blev overrasket, han vidste ikke helt hvordan han skulle gribe dette an da Luck ikke så ud til og huske ham, han så sig forvirrede omkring hvis nogen havde bemærket dette og ville tage instinktiv til og blande sig, hans muskler var spændt til forsvar, men da der ikke rigtig så ud til og ske noget, han vendte sig dog om imod bartederen da han snakkede og han sagde roligt ''hun hedder ikke Kyla, men Luck, og vi har kendt hinanden længe, været kærester et stykke tid'' han så forvirrede ud, men da var ingen løgn at spore i ham, udover ren sandhed, han så dog rolig ud da hun havde spurgt hvem han var og han havde ikke svaret før han roligt sagde ''Yuri'' mere sagde han ikke da han intet efternavn havde, dog nedstirredet han roligt manden og med et blik og bevægelser da skreg professionel militær mand, undersøgte han bartenderen Hans, det var tydeligt at Yuri ikke var bange for ham, og enhver idiot ville vide at Yuri meget let kunne dræbe Hans, dog sagde han intet, og stod bare stille da Hans sagde han ikke skulle røre Luck, så han stod hvor han var for og se hvor dette førte hen, han havde nemlig ingen planer om at slå først, alt han ønskede var bare og få sin kæreste tilbage.

Kyla opfangede ikke Yuri's kærlige blik, og selv hvis hun havde opfanget det, ville det blot ha gjordt hende neget forviret. Hun kunne dog både fornemme og se at denne mand her blev forvirret over et eller andet men hvad? Var det hende som mon var skyld i at han blev forvirret, eller var det noget andet? Hun så på ham mens han så rundt i lokalet for at se om nogle vist havde gjort et eller andet.
Kyla hørte på det som han sagde til Hans. Så ham og hende var kærester? Hun så meget forviret ud, og så trist ned i jorden. Hun kunne ærligtalt ikke huske om det var sandt da hun ikke kunne huske længere tilbage end et år. Hans derimod stod bare og så truende på Yuri. Han var langt fra overbevist om det var sandt. Han havde aldrig hørt nogle kalde Kyla for Luck. "Du lyver. Jeg har kendt hende i et år, og hun hedder altså Kyla." Vedholde han. Kyla skubbede blidt hans til side, og trådte lidt frem, og betragtede stille Yuri med hovedet en smule på skrå. "Så du sir jeg hedder Luck?" Hun lød ikke helt overbevist, men meget tæt på, da en allerede havde brugt det navn til hende før. "Hvordan ved jeg at du ikke lyver?" Spurgte hun med en stille stemme. Hun ville gerne tro på ham og at det han sagde var rigtig med at de var kærester, men hun vidste ikk om det var sandt. Hun tog et tøvende skridt tættere på Yuri, og betragtede ham stille. Hun så ham lige ind i øjnene men kunne ikke se at han skulle lyve. "Jeg vil gerne tro dig, men..." Sagde hun lavt, og så ned i gulvet med et stille suk.

Yuri så en smule usikker ud nu da hun ikke opfangede hans blik, han anede ikke sine levende råd for hvad han skulle gøre, han ville så gerne have hun huskede men dog så det ikke ud til hun gjorde, hvilket gjorde han ikke helt sikker var på hvordan han skulle overbevise hende, dog havde han ikke bemærket nogen trusler blandt gæsterne, så han holdt vagtsomt øje med Hans uden tegn på frygt eller noget andet da kunne få den enorme polarbjørne mande til og ville trække sig.
Yuri stod roligt og holdt øje med Hans's reaktion, han så dog på Luck da hun ikke så ud til og reagere, hvilket kun fik ham til og se forvirrede ud, dog mødte Yuri, Hans's truende blik uden frygt, udover da udstråledet en fare ved Yuri da burde advare Hans om ikke og træde forkert, dog blev Hans ikke svaret, han så dog på Luck da hun skubbede Hans til side og han mødte roligt hendes blik, han så stille på hende og svarede blidt og roligt ''ja det gør jeg'' da var stadig ingen løgn og spore i den enorme mand, han så stille på hende og han svarede med en kærlig og stille stemme ''fordi jeg ikke kan lyve for dig, Luck'' mere sagde han ikke, han vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre, han gik hende dog i møde, men ville træde tilbage hvis hun blev skræmt, dog hvis hun ikke blev skræmt så ville han lægge armene om hende og se hende i øjnene, han sagde intet men løftede hende's hoved da hun så ned og han så hende roligt i øjnene, med et blidt smil og sagde stille ''jeg gør hvad som helst, for at bevise det'' han lød alvorlig, men også fuld af omsorg og kærlighed til Luck.

Hun kunne stadig mærke hans forvirring, og et sted meget langt inde i sig selv genkende hun Yuri, og viste han talte sandt, men den stemme var så lille at hun ikke var sikker på om hun skulle lytte til den eller lade være. Hun ville overveje at lytte til den, men talte den mon sandt? hun vidste at hendes mor ikke brød sig om hun snakkede med fremmede som kunne lede hende på afveje og hun skulle ikke lytte til alle de små stemmer i sig selv, kun dem som råbte højest, for det var dem der var rigtige sagde hun, og om Kyla troede på det vidste hun ikke helt.

Hans stod bare og stirrede på Yuri, men meget usikker på det hele lige nu, især fordi Yuri så så truende ud. Han ville helst ikke gøre noget som kunne gøre denne mand her sur, for det ville nok være hans død eller noget. Da Kyla skubbede Hans til siden, kunne man tydelig se Hans ikk var så tilfreds med det. Han så på Kyla med et nervøst blik. Han var nervøs på Kylas vejene, for hvad mon ikke denne mand kunne finde på at gøre?

Kyla var dog ikke bange for hvad han kunne finde på, da hun ikke vidste hvad folk ville kunne gøre. Hun troede dog en smule på ham, men ikke helt. Han kunne ikke lyve for hende? øm okay? Hun så ikke overbevist ud om den del, men hun sagde intet om det. Da hun gik tættere på Yuri, kunne hun fornemme Hans som ikke var tilfreds med hun gik tættere på Yuri, hun var dog ligeglad med det. Hun så på Yuri da han kom hende i møde, men hun sagde intet. Da han løftede hendes hoved op så hun ham lige ind i hans øjne. "Hvad vil du gøre for at bevise det?" spurgte hun med en stille stemme, og sukkede stille.

Han så blidt på hende efter at have tænkt lidt, han vidste dog ikke hvad Luck tænkte på, om han havde overbevidst hende, om hun ville tilkalde politiet, eller hvad det skulle være, om hun ville pudse nogen i baren på ham eller noget andet, han skulle slet ikke kunne sige det, han så bare på hende efter noget i hende's øjne da kunne have genkendt ham, eller bare et eller andet, noget.

Yuri stirrede roligt tilbage på Hans med sit rolige overvågende blik som hos en erfaren militær mand, Yuri ville uden problemer kunne dræbe den lille bartender, men ville ikke gøre det, han så dog bare på Luck da hun havde skubbet Hans til side, og Hans var ude af Yuri's tanker med det samme, da han koncenteredet sig om Luck.

Yuri kunne se at Luck ikke var bange, og det tog han som et godt tegn på, at hun da stoledet lidt på ham, han sukkede dog blidt af hende med et lille smil da hun ikke så overbevidst ud, og han fulgte ikke emnet, han sagde stadig intet da han gik hende i møde, men mødte uden problemer hendes øjne med sine egne, og han svarede hende mildt på hendes ord ''det da skal til, som du mener kan bevise det'' han lød blid og stille, som en skrøbelig lille mus, trods sin størrelse, hvilket kunne forundre de fleste.

Kyla så ham lige ind i øjnene da han så hende i øjnene. Hvis han ville finde noget i hende som genkendte ham, skulle han se virkelig dybt ind i hende. Hun havde stadig alle sine minder min de var blevet spæret meget godt inde, så det var mere eller mindre umuligt for dem at slippe igennem. Hun ville ønske at hun kunne huske alt, men det kunne hun ikke. Hun sukkede og så ned.

Hans blik flakkede lidt ved Yuri's blik, men han flyttede sig ikke frivilligt der fra. Da Kyla skubbede ham til siden så han meget forvirret på hende. Hvad havde hun lige gang i her? Hun kendte jo ikke den mand som stod foran dem, og han kunne jo være farlig. Hans ville ikke stole på den mand foreløbig.

Kyla stolede ikke som sådan på Yuri, men hun var ikke bange for at han ville gøre hende ondt. Hun var heller ikke sikker på hvad det betød, at gøre folk ondt. Hendes mor pakkede hende altid ind i vat i farlige situationer hvis det var muligt. Det var måske en dum ting, for hun skulle også lære at verdenen ikke kun var god, men ja. Hun stod helt stille og så på Yuri. Han smilede kun til hende, og havde kun øje for hende, eller var hun forkert på den, og hvad betød det mon? Hun rystede på hovedet af hans ord. "Ved ikke hvad der skal til." sukkede hun. Hun kendte ikke til at være forelsket, og vidste heller ikke hvad der skulle til for at nogle overbeviste hende om at de elskede hende. Hun så undrende på ham. Hans stemme lød mærkelig. Var der mon noget galt? Hun så spørgende på ham, men vidste ikke hvad hun skulle sige.

Han så hende roligt i øjnene med et blidt smil og så hende dybere og dybere i øjnene for og finde spor af genkendelse til ham, men han vidste ikke om da ville komme nogen, han kunne kun håbe, han smilede dog kærligt til hende da hun så ned og han strøg hende utrolig blidt hen over kinden med sin store behårede hånd og så kort rundt.

Yuri var bestemt ikke bange for Hans eller nogen anden i kroen for den sags skyld da han var parat til og kæmpe med alle i kroen hvis de prøvede på noget og han viste alle tegnene på det med rejst børste og det hele der var ingen tvivl om at han var farlig og han var en meget farlig person.

Yuri kunne se at Luck ikke stoledet på ham for det skulle man ikke ligefrem være klog for at se og han forstod hende fuldt ud da han så småt var begyndt og sætte brikkerne sammen at hun sikkert havde mistet hukommelsen eller noget andet han var ikke sikker men han ville ikke give op da han havde i sinde og bevise over for hende at han var den han sagde han var og efter en del tænken så fandt han et billede frem af ham og hende hvor de er ude på deres halv års dag og uden et ord viste han hende det og selv om hun havde snakket så håbedet han at bare en lille klokke ville ringe for hans elskede Luck bare lidt og han så blidt på hende da hun sukkede og lige så blidt og roligt strøg han hende på kinden imens han ventede på hun kiggede på billedet eller bare så på det imens da bag på stod: Yuri og Luck, halv års dag. han ventede stille for og se om da var nogen form for genkendelse.