Friends with the monster - Brandon

Brandon begyndte efterhånden at kunne mærke trætheden brede sig i hans krop, og det fik ham til at gabe lidt, som han prøvede at skjule lidt med at dække hans mund med hans hånd. Han kørte derefter sin hånd nedover hans ansigt inden han lagde armene over kors. Han så kort på hende, da hun begyndte at snakke. Han tog imod tæppet med at lille smil og bredte det lidt udover hans ben, så tæppet dækkede hans ben. "Samme her." Fik han sagt. Han så ind i pejsen og kløede sig lidt på sin højre arm, lige præcis hvor han havde et gammelt ar. Han så ud af vinduet. "Det er ved at blive mørkt. Gør det noget hvis jeg overnatter her? Jeg vil helst ikke bevæge mig ud i mørket. Jeg kunne ende med at snuble og slå mig, eller blive berøvet." Hans smil blev en lille smule bredere.

Hun smilede til ham. Da han sagde samme her. Hun var glad for at havde haft det ligeså sjovt som hende selv. Spencer fangede sig selv i at blive ved med at kigge på ham, men flyttede så til sidst sit blik ind i det orangeskær fra flammerne. Først da han snakkede igen vendte hun blikket over imod ham. Et lille grin forlod hendes læber. "Det kan vi jo ikke have. Så du har ret, du bliver nok nød til at blive." Smilede hun skævt og havde stadigvæk hendes hoved inde mod det bløde ryglæn. Det var egentlig rart at være her. Koblet af fra omverdenen. Spencer var skam også træt, og det overraskede hende faktisk at hun lige pludselig gik ud som et lys. I søvne satte hun sig mere til rette og til sidst lagde hendes hoved ved Brandons skulder.

Brandon lagde selvfølgelig ikke mærke til at hun kiggede på ham. Han var så godt som blind overfor den slags. Han smilede lidt bredere, hvilket gav ham nogle fine smilehuller, der fik hans øjne til at lyse lidt op. "Tak." Han så ind i ilden igen. Hans smerter var helt væk lige nu, men han slappede jo også af. Det var virkelig hyggeligt.
Hans tanker vandrede vidt omkring indtil Spencer lagde sit hoved imod hans skulder. Han så lidt på hende inden han forsigtigt løftede hende op. Han prøvede at være så forsigtig han kunne for ikke at vække hende. Han gik hen imod soveværelset, slog dynen til side og fik lagt hende ned. Han trak dynen over hende og sørgede for at den lå ordentligt om hende. Han gik derefter ind i stuen og slukkede for ilden. Han fandt et tæppe frem og lagde det på sofaen. Hurtigt og nemt trak han T-shirten af og lagde sig ned på sofaen. Han skyndte sig at tage tæppet over sig og faldte i søvn kort efter.

Spencer bemærkede slet ikke, at han løftede hende ind i sengen. Hun sov så dejlig tungt, mere end hun havde gjort på det senete.
Det var først da solen strålede igennem hende vindue at hun slog øjnene op og strakte sig. Hun bemærkede hun lagde inde i sin seng, og smilede. Spencer svang benene over sengekanten og lod Brandon sove, imens hun så listede ind i bad og fik sig en dejlig skylder. Hun lod det varme vand ramme hendes hud, og lukkede øjnene imens det føltes som et afslappende vandfald at stå under. En helt fantastisk følelse. Bare at stå under vandet. Det eneste sted hun følte hun var helt sig selv med sine tanker og kunne tænke klart. Det var når hun var i nærheden af vand. Spencer trådte lidt efter ud af badet og tørrede sig med et håndklæde inden hun klædte sig på og gik ind i stuen for at tænde op i pejsen, for at få noget varme på i den kolde hytte. Brandon havde trods alt tæppet, og hun ville ikke vække ham. Så med det samme der var ild i pejsen gik hun forbi ham og kyssede hans kind kort inden hun gik ud i køkkenet for at se om der var et eller andet - som han eventult kunne spise.

Brandon lå stadig og halvsov, da Spencer tog et bad. Han lå ret godt på sofaen. Han havde været lidt bekymret for om den ville være for hård og ville gøre at han fik mere ondt, men det gjorde den slet ikke. Det var overraskende. Han lagde sig lidt bedre til rette. Tæppet var nede ved hans hofter, så man kunne sagtens se hans veltrænet mave. Fyren havde jo trænet nonstop siden han fik sine rygproblemer. Udover det havde han et ar ved sin ryg. Han vågnede lidt mere af at Spencer kyssede hans kind. Han fik med lidt besvær åbnet sine øjne og så efter hende.
Han orkede ikke at stå op, så han trak tæppet op til hagen og lukkede sine øjne igen. Gad vide hvorfor hun kyssede hans kind? Det var anden gang hun gjorde det. "Mhm.. Sov du godt?" Hans stemme var lidt hæs.

Spencer var begyndt at lave lidt morgen mad. Stege noget bacon, og lave pandekager. Normalt var det ikke ligefrem hendes levestil at spise det, men de sidste ti år havde gået med at lave normalt mad - på grund af hendes datter Veronica. Hun drejede hovedet over mod ham da hun hørte Brandons stemme, og et let smil plantede sig på hendes læber. "Tja. Bedre end jeg plager - må jeg indrømme. Hvad med dig?" Svarede hun ærligt og lagde maden på to tallerkener og gik over ham, hun satte sig på gulvet med ryggen mod pejsen, og satte tallerkenen på bordet foran Brandon. "Værsgo." Smilede hun og begyndte stille at spise. Det var nu dejligt med varmen mod ryggen. Spencers mørke lokker bølgede hen over hendes skuldre, i nærmest perfekte bløde bevægelser.

//Undskyld vente tiden :i

Da færten af bacon og pandekager nåede indenfor hans rækkevidde kunne han mærke sin mave knurre. Han var sulten og det lugtede rigtig godt! Han så lidt rundt efter sin t-shirt og fandt den heldigvis ret hurtigt. Han trak sin t-shirt på imens han så hen imod køkkenet.
"Bedre end forventet. Jeg var bange for at sofaen ville være for hård, så at min ryg ville gøre mere ondt, men det gjorde den ikke." Hans venlige smil gav ham en varm glød i øjnene.
Han foldede tæppet sammen og lagde det fint på plads ved sofaen, inden han satte sig ned. Han så på hende imens hun satte maden foran ham. Han gik rolig i gang med at spise. "Det var lækkert. Tak for morgenmad." Sagde han høfligt efter at havd spist.

Spencer smilede venligt til ham. Det var sjovt, hvordan han havde ændret lidt af hendes synspunkt på nogle ting. At lade hver med at dømme på fortiden var en af tingene. Han vidste det sikkert ikke, men det behøvede han heller ikke for at vide, at hun var taknemlig for det. Hun var glad for at han havde sovet udmærket. Spencer observerede ham let imens han foldede tæppet sammen. Normalt var hun ikke herude. Kun nogle gange, når hun virkelig havde brug for at tænke, eller var på gennem rejse. "Efter du har hjulpet mig før, så er det nok det mindste jeg kan gøre." Smilede hun skævt og lagde hovedet let på skrå, hvorefter hendes mørke lokker fulgte hver en bevæge. Da de havde spist tog hun tallerkenerne op og stablede dem ovenpå hinanden og gik ud til køkkenet - som hang sammen med stuen. Hun åbnede for vandet og skyllede dem af.
"Så. Hvad skal vi finde på idag?" Spurgte hun for at få en samtale igang. Skulle de bare tilbage til byen og lade vejene skilles, eller bare blive her og nyde varmene samt vente på vejret blev bedre?

Brandon kørte en hånd igennem sit hår for at rette lidt på det efter søvnen. Han gabte kort, men skjulte det ved at ligge sin hånd over sin mund. Han var ret træt, selvom han havde sovet godt. Han smilede lidt til hende. "Sandt." Var hans svar blot. Han fulgte hende med øjnene, da hun gik ud i køkkenet igen. Han rejste sig op.
"Huh? Du vil hænge ud med mig?" Han så lidt overrasket på hrnde. Det var jo ikke ligefrem fordi at han var spændende at snakke med! "F-Forresten, kan jeg lige tage et hurtigt bad?" Han trængte til det kunne han mærke. Også selvom han var lidt genert over at skulle låne hendes bad..

Hun satte hoften mod bordpladen og kiggede over på ham da han så en anelse overrasket ud. Hun trak kort på den ene skulder. "Ja, hvorfor ikke?" Svarede hun med et varmt smil. Nogle gange havde man brug for at træde ud af karakter, og stoppe med at være den alle troede de kendte. Spencer kendte næsten ingen - hvilket var godt. Klanleder for The Darkblooms - igen nogle få vidste dette - medlemmerne. Spencer nikkede til ham. "Selvfølgelig da." Svarede hun ham med et smil. Spencer satte tallerkenerne på plads og åbnede den dør som fulgte ud til badeværelset. hun åbnede en låge og tog et håndklæde frem og lagde det ved siden af håndvasken. "It's all your." Smilede hun til ham og trådte ud af badeværelset, og gik hen for at holde pejsens flammer i skak.

Brandon havde ikke specielt meget selvtillid, og det forklarede også hans reaktion lige før. Han havde svært ved at tro på at nogen gad at hænge ud med ham - han var kedelig, almindelig. Ikke nogen speciel fyr. Han trak lidt på sin ene skulder over hendes spørgsmål. "Jeg er vel bare lidt kedelig at være sammen med." Kommenterede han med et lille svagt smil, der gav ham en glød i øjnene.
Han nikkede taknemmeligt til hende, da hun åbnede døren, der førte hen til badeværelset. Da han nåede ind til badeværelset, sørgede han for at lukke døren ordentligt, så han regnede ikke med at hun ville se noget, hun helst ikke skulle. Han trak hurtigt sit tøj af, og tog det hurtigste bad i hele hans liv, inden han begyndte at tørre sig igen med håndklædet. Han viklede håndklædet om sit liv.

Hun kunne høre bruseren blev tændt, og lod stadigvæk sit blik hvile ind imod flammerne til de havde godt nok fat. Spencer rejste sig op og gik hen til vinduet for at kigge ud. Sne stormen blev værre. Vinden kastede sne op på ruden, og greb fast i husets mure - for at prøve at tilintetgøre dem. Dog uden held. Spencer trådte et nervøs trin tilbage og satte sig så i sofaen igen. Hun svang det ene ben over det andet, og lod varmen sive ind i huset.
Det ville blive en lang dag, hvis hun havde siddet alene.
Måske skulle hun finde nogle gamle brætspil frem som de kunne spille? For hyggens skyld.

Brandon så sig omkring efter sit tøj, og da han fik øje på det, blev han med det samme lettet. Tanken om at skulle stå halvnøgen foran hende igen var skræmmende... Præcis som det var skræmmende at skulle stå halvnøgen over for en anden. Han var bare genert. Han skyndte sig at tage tøjet på og tørrede hans hår lidt ekstra med håndklædet, som han derefter foldede sammen og satte på et bord i nærheden.
Han forlod badeværelset og gik hen imod stuen igen. Hans hår var lidt vådt, og det stak ud til alle sider. Det gav ham et ret drenget udseende. Han så hen imod hende, da han nåede ind til stuen. "Hvad havde du så tænkt dig at vi skulle lave?" Spurgte han imens han gik hen imod hende.

Spencer kiggede over på ham, og fik et kært smil frem på læben, men trak så på skulderen og rejste sig op. "Hvad har du lyst til? Det stormer udenfor, så pejsen er dagens bedste ven." Sagde hun først. "Men, jeg har nogle brætspil af en ting, hvis du kan forberede dig på at tabe?" Spurgte hun med et skævt drillende smil. Spencer elskede spil. Også at vinde, men det var en anden sag af historien. De kunne da finde på mange sjove ting, ikke? Eller det var måske ikke så spændende at være låst inde i en hytte i en storm. "Eller har du nogle ideer?"

Brandon kunne ikke holde en lille latter tilbage over hendes selvsikkerhed. Han satte sig ned på sofaen samtidig med at hans blik dragede hen imod vinduet. Hun havde ret, det stormede udenfor. Han havde nu ikke noget imod at blive hos hende i længere tid, hun var ret hyggelig at snakke med.
Efter at have sat sig lidt bedre til rette lagde han armene over kors og smilede kækt til hende. "Jeg tvivler kraftigt på at du kan slå mig i et spil. Som ung havde jeg meget fritid, så jeg spillede tit brætspil med mine forældre." Hans varme glød i øjnene udviklede sig til et kækt glimt. "Men, vi kan lade det komme an på en prøve? Hvis du tør."

Mange kaldte Spencer selvglad - men det var en måde hun holdt sig igang på. Jo mere hun spillede selvsikker des mere selvsikker blev hun faktisk. Hun nød Brandons selskab mere end hun ville. Han vækkede hendes nysgerrighed. Dette skete ikke ofte nok, hvilket også var derefter hun gik efter at få den stillet. Han tog imod hendes udfordring og hun smilede let. "Jeg tør skam godt, men jeg vil ikke se nogle tårer når jeg slår dig" blinkede hun drillende til ham. Spencer fik fundet nogle spil frem og satte dem på sofabordet, hvorefter hun satte sig i sofaen lidt ved siden af ham.
"Så vælg et spil" Smilede hun skævt og drejede hovedet over imod ham med et varmt blik i sine øjne.

Brandon betragtede brætspillene lidt for at se om, hun havde en af dem, han plejede at spille med sine forældre. Han lagde hovedet lidt på skrå imens han overvejede det. Han valgte et brætspil, der forekom ham bekendt og med et drillende smil holdte han det i sin ene hånd.
"Du er utrolig selvsikker af en der snart taber stort." Han blinkede med sit ene øje. Han stablere de andre brætspil sammen, og gjorde det andet klar til at spille. "Lad os lave et væddemål. Hvis jeg vinder skal du.." Han tænkte sig lidt om. "Bage vafler til mig i en uge." Han grinede kort.

Spencer grinede kort af ham. Det var et af hendes yndlings spil han valgte. Hun rystede kort på hovedet af ham. Hun hævede et bryn af ham. "Det store ord du kommer med mester." Grinede hun venligt af ham og så ham stadigvæk i øjnene. "Top." Svarede hun på hvad han sagde med vaflerne. "Hvis jeg vinder. Skal du give gratis massage i en uge når jeg lige trænger til det." Blinkede hun drillende til ham. Hun observerede ham nøje imens han pakkede spillet ud.
Det var egentlig det mest normale hun havde lavet i længere tid. Udover at passer Veronica, men stadigvæk, der skete altid så meget. Det var rart at have et sted, hvor man kunne lande og have fri engang imellem. Det havde hun når hun var sammen med Brandon, det var mere afslappende og roligt.