pain is an allusion -JOAQUIN!-

Jacob nåede ikke rigtig, at råbe efter Kath, før hun allerede var smuttet udenfor, hvor stormen rasede og det ikke var sikkert for hende at gå alene. Stormen var pludselig kommet, knap nok havde de blinket med øjet, til det pludselig smaskede med store regnedråber ind på ruden. Hurtigere end Jacob, løb Joaquin efter Kath, kom op på siden af hende, tog et hårdt greb om hendes håndled.
"Bliv her!" sagde han, højlydt igennem stormen. Så var han i hvertfald sikker på at hun kunne høre ham. "Stormen er for kraftig! Bliv her til den er ovre!" Før hun kunne nå at sige ham imod, trak han hende ind i et kram, lod regnen kaste sig op af dem. "Vil du ikk nok?" Det sidste blev som udvisket af vinden der suste rundt.
Et højt brag, fik det til at løbe ham ned og ryggen. Hurtigt drejede han hovedet om, lige i tide nok til, at se træet der var ved at vælte ned over dem. Som en sød lille helt, sprang han med det samme til siden med kath i sin favn. Træet faldt tæt op af dem, kun få centimeter fra dem.
"Joaquin! Kath!" Lød Jacobs bekymret stemme igennem stormen. Det næste Joaquin rigtig kunne huske var, at han blev løftet op og følelsen af regndråberne på hans kinder. Af ren forskrækkelse besvimede han og vågnede først op et kvarter efter, foran brændeovnen. Her så han med det samme rundt. "Hvor er Kath? Er hun OKay?"

Hvorfor skulle Eva også være så, så! Irriterende! Gess, den tøs var ubeskrivelig dum. Denne gang ville hun ikke hjælpe hende, hvis deres fader slog hende. Hvorfor skulle hun også altid hjælpe hende, når hun selv nægtede at tage imod hjælp fra hende alligevel, også lyttede hun aldrig. Kath holde sin ene arm oppe, for at undgå at få dråberne i øjnene. Hun bed sig kort i underlæben, i det hun pludselig blev grebet fat i. Hun skøjtede lidt i mudderet, da Joaquin nu stod bag hende, med hans hånd omkring hendes håndled.
Hun så på ham, mens han nærmest tiggede hende om at blive. Hvis hun valgte at gå tilbage, ville hun bare få større problemer når hun kom hjem igen. Men hvis hun ikke tog tilbage, ville hun alligevel få problemer over at hun havde efterladt Evaline! Hun klemte sine øjne sammen, hvor hun rystede på det lille hoved. Lige til Joaquin pludselig trak hende ind i et kram, hun spærrede øjnene op, hvor hun placerede sine hænder på hans side. Hvad lavede han, var han sindssyg?!
Lyden af den lave hvisken, fik hende til at klemme øjnene sammen. Hvor han pludselig sprang til siden med hende, hun gispede i ren forskrækkelse, hvor hun gemte sine grå øjne bag sine øjenlåg. Hvorfor sprang han, turde hun åbne sine øjne igen? Hun åbnede dem først, da Jacob råbte deres navn. Et træ, de var nær blevet ramt af et træ? Hun så op på Jacob, og derefter mod Joaquin, som hun begyndte at ruske lidt i. "Joaquin, Joaquin! vågn op!" Da de blev løftet op og smidt ind i hytten igen, rystede Kath en del. Hvilket gjorde at hun fik lov til at tage et hurtigt bad, da hun var på vej ned af trappen, kunne hun høre ingen andre end Joaquins bekymret stemme. "Jeg er her og jeg er ok." mumlede hun lavt, Eva sad foran brændeovnen med hænderne i nærheden af den, for at få varmen. Kath trådte hen til Joaquin, hvor hun kort slog ham på toppen af hovedet. "Hvad havde du gang i! Sådan at løbe efter mig, du kunne være blevet ramt af det træ!." Hun så vredt mod ham, hvor hun endnu engang slog ham. "Hvis du var død, hvem skal jeg så besøge!"

Jacob kunne ånde lettet ud over, at der intet var sket med hans ene lillebror og Kath der så vredt var løbet udenfor, væk fra sin stædig lillesøster. I det lille kvarter hvor Joaquin havde været væk og Kath nød et bad, havde han lavet noget varmt kakao til dem alle og med sine altid rolige bevægelser, gik han hen til Eva og rakte hende det ene, imens den nu vågne Joaquin fik det andet. "Hun.." Han nåede ikke at svare, før Kath allerede stod på trappen og selv svarede på, at hun skam havde det fint. Ingen bekymringer der. Jacob nikkede tilfreds, hvorpå han rejste sig op, for at gå hen og hente de andre kopper af kakao.
Joaquin åndet lettet ud, da han så at Kath var i god behold og det havde lykkedes ham, at undvige at få det faldende lige i skalden. Hvilket han ligeså godt kunne have fået, i samling med det slag Kath gav ham. "HEWYW!" råbte han uforståeligt og tog sig til hovedet. "Jeg hjalp dig... jeg..." Mere nåede han ikke at sige, til han lod hende snakke helt ud og selvom hun slog ham endnu engang, varmede hendes ord ham om hjertet.
"Hva med mig?" spurgte Josh åbenlyst om hvem hun kunne besøge, hvis nu Joaquin mistede livet.
Joaquin klukkede bare kækt, så op i hendes vrede øjne. "Du var bekymret for mig! Du elsker mig! Jeg vidste det!" De blå øjne han bar, lyste op i en hel bestemt glød og fik nærmest flammerne til at virke lamme ved siden af. Han rejste sig op og dansede en lille sejrsdans. "Du elsker mig, du elsker mig!" gentog han syngende.

Evaline tog imod kakaoen, hvor hun nikkede kort. Hun pustede roligt til den varme væske, inden hun tog en lille slurk af det. Hytten var så kold, nu hvor det stormede. Men det var bedre end deres faders sted, som bar var stort og koldt, mest bare med en masse huller i taget og en far der ville smutte, når han ikke kunne holde kulden ud længere.
Kath så vredt mod Josh, da han spurgte om hun ikke også besøgte ham. De grå øjne skreg nærmest, NOPE! Som i at hun kun besøgte Joaquin, Eva tog derefter fat i Joshs hånd. "Jeg besøger dig." Mumlede hun uskyldigt, med koppen i den ene hånd. Det lange hår hang stadigvæk ned over hendes ansigt, så det var svært at se hendes udtryk på nogle måder overhovedet.
Da Joaquin råbte op, om at Kath elskede ham, dannede der sig nærmest en irriteret sveddråbe på hendes tending. Seriøst, hvor var han åndssvag. Men hans øjne lyste meget op. "NAHEJ! Du siger jeg elsker dig, men det er dine øjne der lyser helt op, i håbet om at jeg elsker en person som dig! Jeg elsker Josh højere end dig!" Råbte hun af ham, inden hun tog fat i hans ben og hev i det, i håbet om at han enten ville falde bag sofaen eller bare ville falde i sin sejrsdans.

Josh nåede ikke at føle sig såret, da Eva kom og gjorde det hele godt ved, at tage hans hånd og sagde at hun besøgte ham. Det fik ham til at smile og give hendes hånd et lille klem. "Tak og det sætter jeg pris på," Han satte sig på hug ved hende og fjernede noget hår fra hendes ansigt. "Måske vi skulle skaffe en hårspænde, så det hår kan blive sat op," Med et stort smil på læben, lukkede han øjnene i og satte hovedet på skrå.
Joaquin derimod, var godt i gang med at diskutere om hvem der elskede hvem og lige nu havde Joaquin fuldstændig tabt pusten af, at få benene hevet væk under ham, så sejrsdansen måtte vente.
"Men, du kommer ikke for at besøge Josh! Du kommer for at besøge mig!" råbte han af hende og sprang på hende, satte sig ovenpå hende og begyndte at kilde hende.
Jacob stod i køkkenet, himlede kærligt med øjnene, sammen med hunden Mystic der også gryntede en smule, som den gamle hund han var. "Hey! Ikke noget med at smadre noget!" råbte han efter de to tumlende ballademagere på gulvet. "Ellers kommer i selv til at rydde op... Kath kom ud og få dit glas kakao! Dit hals må drømme om den varme konsistens lige nu."

Eva smilte uskyldigt til Josh, da han pludselig satte sig på hug foran hende. Hun var så meget lavere end dem alle, på den anden side var hun også omkring 4 år yngre end dem. Da han fjernede hende hår fra ansigtet. Kom endnu engang de strålende grå øjne frem, de lange øjenvipper hun havde og de runde kinder. Hun så op på ham, med det altid så varme og behagelige skær i sine øjne. "Mm." Lød det lavt fra hende, som et Ja, til hårspændet. Hvor det kærlige smil endnu engang dukkede frem på hendes små røde læber.
Kath skreg i det Joaquin sprang på hende, hun slog kort ud efter ham. De små kildende fingre, skulle stoppes hurtigt! Hun trillede derfor rundt på gulvet med ham. "Du siger mig ikke imod, betyder det at du elsker mig! Grimme ælling!" Råbte hun højt, mens deres kamp forsatte på gulvet. Til Jacob råbte at der var varm kakao, hun sprang derefter væk fra Joaquin og løb hentil Jacob, for at få den varme væske. Hun tog forsigtigt imod den lidt varme kop, inden hun pustede på den og gik mod Sofaen. Heller sidde ned og drikke den varme væske, end at stå op også spilde ned af sig selv.