XX - So... My dear, who was you again? - Panthea

Fenris sad på kroen, mens blikket faldt på sit krus med mjøden. Hans morede sig lidt over hvordan jagten kunne stille begynde. Hans påklædning var halv løst tøj. En åben væst, et par læder brune bukser og et par praktiske vandre læder støvler. Hans blik faldt på en af de typiske folk der havde svært ved at tolere drinks, men ofte lokkede folk til det. Han viftede ham over og manden satte sig overfor Fenris. ''Så hvad dit navn?'' lagde Fenris høfligt ud til den unge herre, han svarede simplet at hans navn var Alex og han var den bedste drikker i hele Doomsville. Blot ved dette fik Fenris til at smile lidt og han fik bestilt 2 store krus mjød for ham og hans 'ven' Alex.

Blikket fra den unge mand faldt halv overraskende på Fenris, i det han havde bestilt disse to store krus mjød. ''Lad os lave en lille udfordring buddy. Du drikker dette krus mjød og du kan gøre hvad du vil med mig for denne nat, men taber du. Kan jeg gøre hvad jeg vil med dig inde for 3 timer.'' Alex hørte hvert et ord, som Fenris lagde ud for sig og grinte blot, hvor han fortalte Fenris at dette var for let. Han begyndte halv iriterret over sin store mund og drikke kruset med mjøden. Fenris drak lige så med sit, mens deres to øjne fortsat fokuserede på hinanden. Fenris vidste at man aldrig skulle slurpre sin mjød, da alkoholden ville ramme hårdt, hvis man drak for stærkt. På Alex front, så det ikke just ud han vidste dette og dette betød at det ramte ham hårdt. Han fjumrede med sine hånd bevægelser og sin måde at gå på. ''bingo'' tænkte Fenris for sig selv, hvor han tog fat om skuldrende på Alex og førte ham oven på og begyndte stille at afklæde manden.

Det var klart at Alex havde ingen andelse om hvor henne han var, men kun at han havde tabt et eller andet. Hvad det helt var kunne han ikke helt huske, før han fandt ud af at han lå nøgen på en seng, med en incubus over sig. Allerede igang med at give ham sit 'livs' sidste store øjeblikke. Alex skreg højt, mens hans korpus blev befamlet og overskred hver en grænse Alex holdte nær. Efter en time var gået, havde Fenris sat Alex's døde krop i en position, hvor Fenris begyndte stille at tegne hans nøgne krop. Han havde taget sit maler grej med. Pendsel, maling og selvfølgelig et stativ til at holde hans canvas op med. Hans blik faldt på den døde krop, mens pendslen støj. Et lettere smil faldt på Fenris læber, hvor efter han færdig gjorde Maleriet. Han lagde Alex's krop til rette, som så det ud til at han sov, hvor efter han lagde dynen over sig og gik ud af døren.

Han så til højre for sig, hvor der stod 2 personer og han nikkede blot. De to personer gik ind og rullede Alex's døde krop ind i dynen, hvor efter de gik ud af bag lokalet i kroen og videre ud på gaden. Fenris havde i mellemtiden pakket sit grej og lod blot sit maleri stå, for at tøre. Han fortsatte videre ned af trapperne, til at komme ind i kroens drikke indgang og bar område, hvor han satte sig i samme påklædning. Forberedt på at finde sit næste offer, til nattens nye maleri.

Panthea rettede lidt på sin sorte kjole, den var kommet til at sidde forkert efter et måltid, en engel havde ikke anet uråd inden det var forsent, hun lod svagt en finger køre i mundvigen for at tørre resterne væk inden hun ville slutte sin så begivenheds rige aften af med en tur på kroen. Hendes hår sad i knold som var blevet løsere efter kampen med engelen om sit liv. Det var sjovt se hvor bange mindere stående væsner kunne blive og så for så lidt. Heldigvis for hende havde det været lang tid siden hun havde været et svag menneske. Hun rettede igen på den sort kjole som passede godt til den spinkel krop. Hun elskede sin krop, folk troede automatisk at når var pige var spinkel så var det også ensbetydning med at hun var svag. Hun kunne ikke lade være med at smile over hvor mange hun havde fanget på den konto at de troede hun var svag, for sådan lagde landet ikke hun havde skullet kæmpe både imod andre og for få alt det det hun ville have. Det var først da hendes skaber havde skabt hende at hun faktisk havde fået øjnene op for hvor mægtig hun kunne være. Hendes mørke næsten sorte øjne ramte kroen da hun endelig kunne se den. Hun forsatte med lette og elegante skridt imod døren for at åben den.

En let genkendlig duft ramte hendes næse og hun mærkede hvordan hendes vrede blussede op, man skulle ikke pisse hende af og det måtte man sige denne dæmon vis fært brændte i hendes næse, havde gjort, hun sendte et vredt blik ud i mængden. Det værste var at hun måske stadig havde følelser for ham, men han havde gjort det klart for hende at han valgte sin familie frem for hende og måske endda også ham selv. Følelsen af at stikke ham lussing når hun fandt ham i mængden var stor da hun fik øje på ham satte hun kursen i modsatte retning op i baren. Hun ville hverken se på eller snakke med ham igen. Hun havde brændt sig en gang og denne gang ville han ikke være så heldig. Hun fugtede svagt de fyldige læber inden hun bestilte et glas blod. Hun kunne da alligevel ikke lade være med at vende sig en smule så hun kunne holde øje med ham. Hun håbede så enderligt at han ikke ville få øje på hende. Hun vendte sig om da tjerneren henvendte sig til hende og serverede et glas blod, men for folk der ikke vidste det ville det ligne rødvin.

En ældre herre som sad ved siden af hende prøvede at få kontrakt med hende ved at prikke hende i siden med en finger, hun måtte kæmpe for ikke brække hans finger i vrede da hun jo ikke var sur på ha,, men en anden. Hendes vejrtrækning blev tung og dyb da hun prøvede at styrer hendes vrede, hun måtte huske sig selv på at det gode for hende var at han ikke havde taget kontrakt, måske han ikke havde lyst til at snakke med hende. Hun blev næsten glad ved tanken.

Fenris sad lidt og nød sin mjød, dog da døren åbnede sig og sanserne bankede igennem hans næse. 'Vampyr?!' bankede igennem hans hjerne. Af alle slags, var dette den meste interessante kvinde. Hun var jo sød, intet der. Men forvirrigen havde stadig lagt sig over ham, specielt efter deres 'afslutning'. Han spottede hendes fysiske tilstædeværelse, mens øjnene i øjenkrogen fulgte hende. Han drak stadig, men følte lidt at havde en klump i halsen.

Han spottede den fremmede mand, som vil gerne havde kontakt til hende. Hvor efter så ud til at prikke til Panthea. Fenris små grinte inden i, hvor efter han drak sin mjød, da manden halv agressiv prikkede til hende igen, rejste Fenris sig op og gik over til ham, hans ansigt var på den fremmede mand's anden side, mens en lettere hvisken blev lagt i hans øre.

''Lick?!'' var det eneste ord der blev lagt, hvor efter manden blev slikket op langs kæben hele vejen op til hans tænding. Den stakkels mands reaktion var jo først at svare ''Hvad fanden har du gang i?!'' Fenris grinte blot højt, hvor efter han vendte sig rundt og var på vej til at gå i retningen af sit bord. Den stakkels mand havde nu sin fulde opmærksomhed på Fenris og det var tydeligt at han var ikke glad, samt en flaske mjød var i hans hånd. Intentionerne lå ikke helt rene på mandens ansigt.

Nu skulle Manden også til at prikke aggressivt til hende hun blottede svagt sine tænder og skulle lige til at advare ham om at han snart mistede en finger vis ikke han stoppede, men hun nåede det ikke for  prinsen på den hvide hest kom hende til undsætning. Panthea himmlede svagt med øjnene og fandt det så irreterende at han ikke troede at hun kunne passe på hende selv. Da manden blev slikket i hovdet og Fenris gik ned på sin plads igen. Rejste hun sig op ” jeg skal nok tage denne her” sagde hun og kom manden i forkøbet, hendes øjne lynede og Panthea  kiggede stift på ham. Vis dette her var hans måde at få opmærksomhed på,  havde det lykkedes ham. Hun fandt hans øre og hendes ånde ramte blidt hans øre da hun begyndte tale ” har du ikke nok i at rende rundt og passe dine søskende?” spurgte hun hviskende og hendes stemme var vred. Hun var vred og det nærmest lyste ud af hende. Hun hadede ham og sine følelser for ham, de var der stadig og en del af hende ville gerne kysse hans læber imens den anden stadig havde lyst til stikke ham den lussing ” for sidste gang gjorde du i hvert fald ret klart at du heller ville dine søskende” sagde hun og da hun var færdig med snakke, rettede hun sig op i ryggen og stod ret. Hun forstod ham ikke hvad ville han opnå med det her. Han havde jo haft sin chance og han havde valgt familien. Hun knyttede sin hånd og lussingen hun havde lyst give ham kom meget tættere på.

Fenris stoppede dog op, da han kunne mærke duften fra Panthea var bag ham. Hans blik faldt kort til siden, mens hånden havde lagt sig ved skaftet, i det han kunne fornemme hun var for tæt på. Hans fader fortalte altid. ''Hold dine nære tæt og dine fjender endnu tættere. Men for helveds skyld KNÆGT! så havde det skide våben klart''

Han lyttede dog til hendes ord, mens et lettere smil faldt på hans læber. ''Min kære Panthea. Hvis du ikke skulle spotte det er jeg på jagt. Og mine søskende har det udemærket, et par kæledyr til at sikre hjemmet, samt et par... Interessante aftaler rundt, har sikret dem.'' Fenris's stemme var lige så rolig og afdæmpet, men en snær af varme og lidt af en slags 'glæde' kunne nemt spotte i stemme båndet over at kunne tale med hende. Han så kun til siden og holdte sit våben klar, i tilfælde af at hun havde 'uvenlige' intentioner imod hans hals. Han lyttede der efter til de næste ord hun udslog, mens et mindre og inderligt grin lagde sig i ham. ''Du af alle, bør vide at familie er det eneste man kan stole på. Trods alt har min fader kun fået 3 børn og jeg agter at sikker vore sikkerhed. Jeg er jo kun 500 år.'' svarede han, med en letter smil på læben og prøvede at holde et støre grin inde. Han morede sig bestemt over deres situation, han overvejede kort om han bare bør ligge sig i sengen med hende, også udsuge hendes sjæl? eller skulle man blot høfligt ligge sig ved hende bag efter deres akt?

Fenris havde allerede lagt lidt ud hvordan han kunne ligge Panthea, som sit bytte. Trods alt var hun gående og en af de mere 'unike' bytte, da de selv tog sig til fordel for andre væsner's svagheder. Han drejede sit blik og så på hende. ''Jamen dog. Du har jo ikke ændret dig en dag.'' Sagde han halv sarkastisk, med et let smil på hans læber, hvor efter han lukkede munden og med sine to skarpe tænder bed et lille hul bag læben, så blodet og duften af Incubus blodet, kunne næmt duftes fra hvor hun stod.

En af de par trick han ofte gjorde under deres 'forhold' blot for at se om hun stadig var interesseret i ham eller ej. Hans blik faldt på hendes form. Jo hun havde bestemt holdt sine former og figur. Stadig så 'unik' som før. ''Lege?'' Hviskede han, halv barnligt men stadig mindre del af intriger og 'lyst' til at se om hun stadig havde det i sig eller ej. Hans stemme var ændret lidt til et mere 'erotisk' leje, mens blikket fra hans øjne faldt bestemt på hendes ansigt og mere fokuserede på hendes læber.

Panthea blottede svagt sine tænder da han igen snakkede, det kunne godt være at hun ikke havde ændret sig, men det havde han heller ikke. Hun kneb svagt øjnene sammen. Han vidste lige hvilke nogle knapper han skulle trykke på og hvornår han skulle gøre det. Det irreterede hende at han havde så meget magt over hende. Hun stod lidt og betragtede hans nakke. Hun ville ikke stole på sig selv hendes krop var et virvar af følelser på den ene måde de følelser som elskede ham og savnede hans nærvær, men så var den anden side som blev dårlig og vidste at nu hvor de havde set hinanden ville de sikkert ende der hvor hendes ene side bestemt ikke havde lyst, nemlig i en seng sammen. ” nå, men det er da godt for dig” svarede hun stille og koldt. Hun vidste ikke hvorfor hun orkede at tage denne kamp, men han havde trådt på hende og det skulle han ikke slippe afsted med. Hun hadede hans små tricks og hans virkning på hende. Hun anede ikke hvad hun skulle gøre nu. Hun stod lidt og lugten af hans genkendlige blod ramte hendes næse. Han var ussel bruge hendes eneste svaghed imod hende. Man kunne tydeligt høre hvordan hendes vejrtrækning blev tungere og trangen til lade deres læber mødes blev større. Hun måtte altså kæmpe imod. Hun hadede at han havde hende lige der hvor han ville have hende og hun kunne ikke styrer det. Hun knyttede sine hænder ” du bare for meget” mumlede hun. Hun og manden fra før betragtede ham. Hun burde bare gå hjem glemme den aften. Hun lod svagt en hånd glide i gennem det mørke hår. Hun vidste at han havde ret, hun ville også gøre alt for sin skaber som havde taget hende til sig.

Hendes ben begyndte at tage nogle skridt imod ham, imens hun kæmpede med trangen over at kysse ham og blodet i hans mund hjalp hende overhovedet ikke, men på den anden side kunne hun vel lige så godt få dette her overstået komme hjem og glemme ham. hun var ikke del af hans liv der ville altid komme andre i første række for ham og det kunne hun ikke acceptere. Hun stod nu foran ham betragtede ham inden hun satte sig på hans skød begyndte svagt lade deres læber mødes efter et stykke tid lod hun prøvende sin tunge glide ind mellem hans læber for at få blodet. Hun havde lagt armen omkring hans skulderne så hun ikke ville falde af. Hendes kys var ikke de blide hun engang havde givet ham, men hurtigere og hårde fordi hun ville havde dette her overstået så de kunne komme i gang med hver deres liv igen. Det var tydeligt at hun ikke det mindste hadede det, men han skulle ikke vinde over hende igen.
Da hun var færdig med kysset stak hun ham den lussing som hun havde haft lyst til så længe, efter den rejste hun sig rettede heftigt på sit tøj imens hun pillede ved guld broche som sad på hendes kjole. Hun var nervøs hvilket hun kun blev når der var følelser indblandet. Hun kunne ikke tilgive ham og ville ikke lade ham vinde, men hun vidste at det ville ende til hans fordel, fordi stadig havde følelser for ham. Hun lagde kort hovedet på skrå slap den gyldne broche imens hun rystede på hovedet ” jeg ved hvad du prøver på, men det vil ikke lykkedes dig. Så du kan lige så godt spare dig” sagde hun hendes stemme var ikke så kold som før, fordi hun var ved give efter for hendes lyster, og de lyster sagde at det skulle være ham og meget snart.

Fenris lod hende sætte sig ved hans skød, han betragtede hende blot og smilede halv varmt. Hans ansigt forblev neutralt, da hun lagde sine læber imod hans. Ved de læber hun lagde på hans, faldt hans hånd omkring hendes ryg, mens den gled op langs og tog fat omkring hendes nakke. Hans kys blev en tand længere og hårder, mens blikket fra hans fladt på hende og et skær af smil kunne nemt spottes på hans ansigt.

Hans tunge mødte hendes og under tiden der blev brugt på at de skulle tale havde han allerede indesmurt sin egen tunge for at smøre det så meget på hendes tunge som muligt. Hans blik var og forblev på hendes, mens hans anden hånd blidt lagde sig på hendes kind og nussede den. Dog da hun gav signale på at ville rykke sig fra ham, tænkte han at hun nok havde fået rigeligt af hans blod så hun kunne lokkes bedre til det.

Da han modtog lussingen smilede han blot flabbet og rejste sig op. ''Nuvel, hvis det er sådan de vil lege'' Han nærmede sig hende og stod nu over hende. Han tog fat omkring hendes hoft og skulle til at løfte hende over hans skuldre og få sat sig i kurs imod sit værelse. Han små grinte lidt, mens den sivende smerte fra den hånd mad han modtog stadig lagde sig på hans kind. Et lettere smil var stadig på hans læber og han havde dog lidt tvivl om han skulle få lavede sit projekt med hende færdig eller fortsætte.

Hun havde jo en fremragende figur at optegne og hendes krop var jo velsmagende. Han kunne stadig mærke eftersmagen på hans læber. Han grinte lidt og fortsatte videre.

Panthea havde tydeligt mærkede hans finger, hun havde flytte sig for ikke give ham den fornøjelse af at han kunne se hun havde savnet det nærvær som de havde haft. Hun havde undgået at sukke, men da han nærmede sig hende kunne man svagt ane ikke frygt, men en svag afsky som hurtigt blev erstattet af et vredt udtryk igen ” DU KAN LIGE VÅGE!” råbte hun vredt da han nærmede sig hende og lod sine hænder finde hendes hofter, hun kunne ikke rigtigt bestemme sig for hvad hun ville for ligemeget hvad så var det som han vidste hvad det næste skridt var altid lige havde et trick som overrumblede hende. Hun mærkede hvordan alles øjne rettede sig imod dem. Den spinkel og ikke ret høje kvinden, sammen med et muskel bundt af en mand, men ingn så ud til at gide hjælpe hende. Hun bed svagt i læben ” hvorfor” sagde hun og sukkede forvirret. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, men modstand gjorde hun ikke som hun hang som en kuld. Hun havde ikke mistet kampgejst, men hun vidste at hun ikke kom ned lige meget hvor meget hun så prøvede at kæmpe imod. Hun hvæssede et par gange, men om det af hende selv eller ham var ikke til at vide. Alle de følelser hun ville glemme blev der revet op i igen. Hun vidste ikke at det gjorde ondt, men hun ville gerne vide hvorfor han udsatte hende for dette her, nu skulle til hun i gennem alt det her en gang til. Hende hjerne var forvirret og kunne ikke bestemme sig om så snart de kom til deres bestemmelse sted om skulle kaste sig armene på ham, eller om hum skulle gå efter døren.
Han forvirrede hende og så gjorde han hende så vred. Hun kunne ikke forstå sig selv heller ikke. Hun skulle være gået den gang hun havde chancen nu havde forspildt den. Et svagt suk undslap hendes læber.

Fenris smilede blot og fortsatte, da hun gav en lyd han ikke helt forstod hvorfor, så han fortsatte blot. Hvorfor spurgte hun ind til hvad han lavede? Hvorfor gjorde han som han gjorde? simplet. Det var jo af ren og skær jagt? Fenris fortsatte videre, mens han suttede så meget blod fra sit lille hul i underlæben, som muligt.

Han ville overraske hende med et større 'kys', som ville sikkert måske påvirke hende. Han kom ind af døren med hende, hans blik faldt på sengen og han lod hende glide af sin skuldre, så hun nemt kunne falde ned på sengen uden de større skrammer. Han bevægede sig der efter over til hende, for at kunne give hende et større kys, mens blikket fortsat placeret på hende. Intet ord blev der givet fra ham, kun at hans blik fastlagt havde sin placering på hende.

Han skænkede ikke engang en tanke på hvad han ville, hellere ikke engang at døren ind til værelset stod åbent. Hans øjne faldt omkring hende, mens rummet var dækket af forskellige malerier. Nogle af mennesker der skjulte sig i mørket, mens andre billeder af dyr og folk der jagter dyr. Flere og flere forskellige situationer, mens nogle af dem illustrer deres indre anatomi og kroppe. Gulvet blev bedækket af et pænt bjørne skins tæppe, mens sengen selv var dekoret af noget hvidt tæppe. Sikkert nok en isbjørn eller måske en da en hvid Kron Hjort eller sneløve.

Panthea skulle lige til fare hen imod døren, men hvem prøvede hun nare ligemeget hvad så ville de ende i samme seng. Hun lukkede døren trak svagt op i de lange ærmer og stod med ryggen til ham, men ikke ret længe. Hun fór hen til ham vendte ham og begyndte at kysse ham, hun lod sine lyster styrrer. Han fik det som han ville havde det og hun tabte og han vandt som det var som det altid var. Hun lagde svagt sine hænder omkring hans nakke rejste sig på tæer. Hun pressede sin krop så godt kunne op af hans. Hun var ikke den store her det kunne tydeligt ses, vreden var for en stund erstattet med lyst. Hun kunne altid skælde ham ud bagefter. Hun anede ikke hvordan han bar sig af med det, men han gjorde et eller andet ved hende som hun ikke kunne sætte en finger på. Hun hadede ham, men elskede ham på samme tid. Det gav ingen mening, men det var det hun gjorde. Hun lod svagt en hånd glide hen af hans brystkasse. ” du ved godt at jeg stadig hader dig dette her betyder intet” sagde hun gjorde det klart intet havde ændret sig imellem dem og det kom det heller aldrig til. Så snart de var færdige her ville de være ude af deres liv. Det var i hvert fald det hun regnede med. Hun vidste ikke om han havde andre planer, men lige nu var hun også ligeglad. Hun lagde mærke til at han havde blod i munden og igen lod hun sin tunge glide indenfor, for at få blodet. Kyssende var ikke så hårde som de havde været før, men eller ikke blide, de var mellemting. Hun sukkede svagt og erkendte sin nederlag.

Fenris smilede blot. Han vidste at hun ville smutte ud af døren så snart som muligt. Men at hun vendte sig rundt og gik over til ham også der efter smide sætningen efter ham, overraskede ham lidt. Han regnede lidt med hun ville forlade rummet, men blot for at lukke døren betød måske at hun var lige så interesseret? eller var det blodet der spillede?.

Da hun gav ham kysset og ville der efter få blodet, hældte han alt han havde i munden ned i hende, mens hans tunge, som nu var indesmurt i sit eget blod dansede rundt på hendes tunge. Hans hænder faldt omkring hendes ryg og begyndte langtsomt at klæde hende af sig. Han regnede lidt med at hun gerne ville beholde sit tøj bag efter deres lille 'leg'.

Hans blik blev ændret fra neutralt til næsten følelses kold. Hans øjne virkede mere dæmoniske og hans hale stille dukkede frem. En af de små ting Fenris elskede ved at være sammen med overnaturlige væsner, var at man kunne virkelig komme i 'stemning' og vise sit 'sande' jeg. Hans hale nussede hende blidt under hendes kjole og nussede hende på hendes inderlår. Hans blik var fortsat lagt på hende og hans kys blev et smugle mere.. 'intens'.

Hans hænder, efter at havde løftede hendes ærmer, så kjolen nemt ville kunne rande ned af hendes krop, tog han hårdere fat omkring hendes rygsøjle og halvt 'dansede' dem i retningen af sengen, hvor han selv kunne begynde at gå igang.

Panthea sukkede svagt da blodet rendte ned i hendes mund videre ned i hendes hals, hun vidste ikke om blodet måske havde virkning på hendes ret så positive tanke til have sex med ham. For hendes krop havde villet det hele tiden. Hun havde savnet hans nærvær også inden hun havde fået hans blod. Hun vidste bare at dette her var sidste gang, hun kunne gå i gennem tanken igen skulle dele ham og hun vidste også at han spiste ved at have sex, så hun ville altid skulle dele ham. Hun mærkede hans hale imellem hendes ben som nussede hendes inderlår. Hun det fandt sjovt at han havde en hale, men det var ikke noget hun havde fortalt. Da kjolen var blevet løsnet og han tog den af hende løftede hun sine arme så den gled af, hendes krop, kroppen var nu blottet for ham. Hun var overhovedet ikke vred og hun var klar. Hun kunne ikke vente. Hun lod svagt sine hænder glide ned imod hans bukser. Hun ville have dem af, men før hun forsatte tog hun fjernede elastikket som holdte knolden som var blevet så løs nu at der ingen grund var til at lade den blive. Hendes mørke hår faldte ned og omkransede hendes hoved, hvilket gjorde hendes hoved mere blegt end det havde været før. Hun havde altid været spinkel og den spinkel krop ville vel ikke overraske ham, han havde set den før. Hun sukkede kort da hun blidt dem lod vælte ned i sengen, hun kiggede drillende på ind hun slap kysset. Hun tøvede en smule, men lod svagt sin læber møde hans hals. Nu skulle de lege, hun var klar og mere end villig og det var jo det han ville have. Han havde pirret hende til han havde fået sin vilje.

Fenris åbnede sin skjorte, mens hans hale havde halv svingende, næsten lidt som en kats hale. svævende fra side til side. Han bevægede sig der efter over hende, mens øjnene næsten havde lyst til at gennem bore hendes hud. Dette var i sandheden det Fenris's elskede ved hans så kaldte 'jagt' at ligge byttet svagt, men stadig at kunne more sig med det.

Han begyndte at folde sine bukser nok ned til at hans eget lem kunne være fremme, mens hans hals blev mødt af hendes læber. Hans blik faldt på hende, mens han var klar til at tage lidt hårdt fra i hende. Hans krop var over hende, mens halen over langs hans egen ryg, næsten lidt som en skopion's form for selvforsvar, dog at hans hale kun kunne nå op imellem hans skuldreblade.

Hans ene hånd gled op langs hendes indelår for bedre at sprede hendes ben, mens den anden stille guided og støttede hans lem til at penetrer hende. Han hviskede til hende, med en lettere forførende stemme. ''Bid til hvis du tør og lad os gøre det mere interessant min kære'' Hans stemme havde helt og adelse ændret sig. Det lød lidt mere dæmonisk end menneskelig og hans blik havde i sandhed ændret sig fra de normale menneskelige til dæmonsike.

Han selv var i sandhed klar, specielt til at more sig over hendes krop, ligesiden hun havde givet det første kys. Han måtte selv indrømme at han havde holdt sig selv lidt tilbage, men morede sig ganske vist over hendes krop og udstråling. Muligvis en af de dele der fik ham til at falde for hendes krop og ikke ønskede at tag hendes sjæl. Specielt fordi hun oftede gjorde ham facinerede og morede sig mere med hende frem for de fleste andre vampyrer. Jo denne Panthea var i sandheden unik, helt til hendes døde knogler.

Panthea lod svagt hendes læber og tunge drille hans hals hans og lige inden hende bedte om bide vis hun turde. Blottede hun svagt hendes tænder, det var fristende selv inden han givet hende lov. Og nu kunne hun betale tilbage for det han havde gjort og gjorde imod hende. Hun borede hårdt tænderne ind i hans hals hvilket fik blodet til at løbe hurtigere ind i hendes mund, noget af det løb ned af hendes munvige og farvede dem røde. Hun sukkede svagt slap. Hun lod sine tunge drillende glide ned af hans hals og op såret igen for stoppe blødningen. Hun sukkede kort da hun mærkede hans lem og begyndte svagt at stønne og kørte forsigt sin negle ned af hans krop. Hun vendte blikket udfordende op på ham. Dette her måtte han kunne gøre bedre. De skulle jo lege. Hun fandt hans læber og kyssede ham. Hans krop var heller ikke den værste hun havde set og hun havde set en del. Hun hævede svagt sit ene øjenbryn ” du ved godt folk kalder mig for en heks” sagde hun halvt stønnede. Hun vidste ikke hvad han gjorde, men når de gjorde var det som hun ikke kunne være i sin egen krop. Hans berøringer brændte på hendes døde hud, men det var ikke på nogen dårlig måde.

Hans blik slog op og smilede blot mere og halv grinte. Hvor efter han tog hårdt fat omkring hende og pressede sit lem dybere og dybere ind i hende. Men da hun tog fat og rev hans negle ned i ham og havde givet slip med sit bid, bed han selv i hendes hals, mens hans hænder greb fat om hendes hofter, hvor efter han løftede hende op.

Han havde sine knæ i en sidende position, mens han havde lagt sine stød lidt hårde, men stadig løbende i et halv opstartende tempo. Hans hale lod dog stille nusse hendes bare mås, hvor den stille cirkulerede sin spids omkring begyndelsen af hendes bagerste hul. Et lettere flabet smil faldt på hans læber, mens han nød hvert et kras hun havde lagt på hans ryg.

Det var klart og tydeligt at Fenris havde savnet dette her, specielt efter den tid de havde været fra sig. Hans hænder støttede i at få hendes krop op og ned af hans lem, mens prikken fra hans hale om bag hende begyndte stille at gnubbe sig op af hendes bag.

Hans tænder fandt dog hurtigt hendes hals og bed halvt igennem, mens hans hale stille prikkede ind af hendes bagerste hul. Han små grinte lidt, mens hans stemme stille hviskede, efter han havde slikket det sår han sikkert nok havde fået lagt på hende af.

''Med eller uden legetøj?'' hviskede han i hendes øre, hvor efter han nappede lidt i det.

Hun mærkede han kom dybere ned i hende og hendes stønnene blev i takt med jo dybere han kom ned i hende højre hun ville nok ikke sige det til ham, men hun havde savnet spændingen med at være sammen med ham, men hun måtte hele tiden huske sig selv på at dette her sidste gang, hun spærrede øjnene smule op da hun mærkede hans tænder imod hendes hals imens han havde løftet hende op fra sengen. Hun lukkede øjnene og lagde hovedet på skrå så der var plads. Hun sukkede dybt. Hun anede ikke hvorfor hun havde gjort dette her, men med ham var der altid spænding og han var næsten aldrig kedelig. Noget hun savnede i de forhold hun havde haft og når mændene eller kvinderne var blevet for kedelige havde hun gået videre til en anden ny spændende person, men hende skulle der altid ske noget nyt, ellers kom til at kede sig. Hun lagde hovedet anelse tilbage imens hun lukkede øjnene. Hun ville huske deres sidste stund sammen som dejlig ville ikke slutte af som uvenner, men hun havde bestemt sig for at de ikke skulle ses igen efter. Hun kiggede på ham og drillende udtryk bredte sig over hendes ansigt i trakt rettede hovedet op tidsnok til at hun kunne høre hans hvisken og pirrende bid i hendes øre. Hun smilede udfordrende ” hvad tror du” sagde hun og lukkede igen sine øjne.

Fenris smilede blot over hendes svar, hvor efter han satte hende på hans skød, så hans læm blot kom dybere ind i hende. Han tog fat omkring hendes hænder og stille diagerede dem op og rundt, så hun ville kunne blive løftet op. Med den anden hånd tog Fenris fat omkring sit belte og bandt det omkring hendes hænder, hvor efter han bedre kunne løfte hende. Hans lem var stadig ind i hende og han tog fat omkring hendes ene lår og løftede hende helt op og førte hende over til vægen, hvor efter han med den ene hånd holdte hendes hænder oppe imod vægen, mens hans anden hånd stille diagerede så hendes ben kunne krysses omkring hans liv.

Hans hale havde stille begyndt sig selv med at skubbe sig stille ind i hendes bagerste hul, dog langtsomt da han ville sikre at hun kunne mærke hendes bagerste hul åbne sig mere og mere. Hans læber udstødte selv en mindre stønnen, mens hans lem pressede sig hårdere og tempoet blev væsenligt hurtigere. Hans øjne havde fast lagt sig på hendes læber, mens han selv stille begyndte at bevæge sine læber imod hendes.

Efter et par få minutter havde begået sig på hende, begyndte hans hale at gå dybere ind i hende, hvor efter den snoede sig ind i hendes bagerste hul mellem hendes baller. Hans hånd, som ikke holdte hendes hænder oppe, havde smækkede sig ind på hendes balde, så der nemt kunne lyde et smæld da hånden landte. Han holdt fast under hendes ene balle og spredt den lidt, så der var bedre gnidning ind i hende.

Hun sukkede svagt og lod ham binde hendes hænder hun mærkede hvordan hun sank længere ned over hans lem og hun sukkede hendes krop var hvad hun kalde i himmlen. Hun nød de ting han gjorde ved hende og hun havde savnet dem. Hun lod sig blive flyttet op til væggen da han løftede hendes  ene ben fangede hun hurtigt hvad han ville have hende til så hun svang dem omkring livet på ham. Hun mærkede hans hale ved hendes numse og blev lidt overrasket da den søgte ind og gik dybere, men det var ikke en smerte der fik hende til klynke vis  han det han regnede med hun var nemlig, vant smerte og der skulle mere til. Hun kunne ikke rigtigt gøre andet end holde fast med hendes ben da hendes hænder var bundet og holdt oppe. Hun vågnede dog op da hans læber ramte hendes. hun kyssede ham mere lidenskabeligt. Alt det had hun havde følt var væk, det eneste som styrrede hendes krop nu hendes lyster, hun kom til tænke om de nogen sinde havde haft følelser i det, eller om det bare var deres lyster fordi hun vidste at han kunne tilfredsstille hende for spænding . Hun lagde hovedet en anelse på skrå, men kyssede ham stadig, indmellem stønnede hun ind i hans læber.

Han lod hendes bundende hænder over hans hovede, så de kunne hvile sig på hans skuldre, hvor efter han gled sin hånd ned og fik fat omkring hendes anden balle. Hans hale gik dybere ind i hende og det samme gjorde hans lem. Næsten modsat gående kørte den ene ind var den anden på vej ud og omvendt. Dette var nærmest ren underholdning fra Fenris side. Hans blik faldt på hende og han nød dette til fulde. Hans hænder løftede hende dog op og ned for at give ekstra tryk, når han gik dybt ind i hende.

Tempoet fortsatte hurtigere og hans små reaktioner blev lidt mere 'bestialsk' Han fortsatte med at lade hende få turen om af vægen i et par minutter, hvor efter hans hale trak sig ud og tørte sig i tøjet, hvor efter den gled op og stille pressede sig ind imod hendes vagina. Han smilede let, mens hans lem blev skubbet tættere imod hendes clit, mens halen stille puffede sig ind i hendes foreste hul for at give hende følelsen af 'flere' end en person der legede med hende.

Hans ansigt var fast lagt på hende, mens stønnen kom fra hans læber. Hans tunge stille lod sig danse mellem deres læber og prøvede stille at mødes med hendes, for at more sig. Hans øjne var lagt på hendes ansigt, men få tider trak sig ned af hendes skuldre. Han kunne selv mærke at han ikke ville holde længe, men morede sig dog over deres tid. Han håbede dog blot han var forberede til at køre flere runder, da dette ikke ville være den sidste han regnet med for natten.

Panthea sukkede svagt, hun kunne mærke at hendes krop sitrede og hendes støn blev hyppigere og høje, hun kunne næsten ikke blive ved med at kysse ham fordi stønnene gjorde det svært for hende da hun mærkede hans hale ændrede det hele sig fra en sitren til en rysten hun var så tæt på at komme, og i hendes hoved var de færdig, når de var færdige med dette akt, hun ville ikke være del af hans liv hun havde vendt sig til tanken om ikke at skulle være det, man skulle lære at havde sin prioriteringer iorden og han havde valgt hans familie. Vis han bare havde sagt en gang den gang at de var sammen sagt at hun også betød noget kunne det måske havde været anderledes og det vidste hun, men havde ikke sagt noget. Desuden kunne de ikke blive ved med lade som der ikke var sket noget imellem dem. Hun ville egentlig heller snakke, fortælle ham hvad hun følte, men de vidste begge to at det ikke ændrede på noget for ham ville hans familie komme i første række hvilken hun forstod det gjorde hun virkelig, men hun havde følt sig udenfor hver gang han enten havde de havde været sammen. hver gang han havde nævnt dem. Hun sukkede igen og hendes muskler trak sig sammen og hun kom i et vildt skrig. Hun trak vejret tungt bagefter, men måske de bare ikke var skabt til at skulle have noget sammen.

Hun havde stadig følelser for ham, men hun var sikker på at han ingen havde for hende og alle de tanker og ting som hun havde ønsket for dem var stødt i kruset og var ikke sikker på at hun kunne holde til det igen. Hun ville ham det bedste og med hans udsende så var hun sikker på at finde en vampyr eller et andet væsen som var lige så speciel som hun var. En som ville finde sig i ikke være den som betød mest.

Fenris fortsatte et stykke tid, hvor han kunne mærke hvordan hun stramte omkring sit underliv. Hendes stønnen og hans stønnen lød mere som musik i hans eget øre, frem for andet. Dog kunne han hellere ikke holde sig og han var tæt på climax, før han hørte hende skrige op og safterne kunne mærkes langs hans lem, mens hans eget fyldte hende inden i. Hans blik faldt på hende og hans tænder faldt igen imod hendes hals, mens hans lem borede sig dybt ind i hende mens han kom. Halen trak sig stille ud og dette gav plads til både hendes og hans saft til at glide ud og ned på det stakkels trægulv.

Hans blik faldt på hendes hals og han slikkede blidt hendes sår. Han løftede hende over på sengen og lagde hende, hvor efter han hviskede hende i øret. halv stønnende og tungt vejre trækning lagde sig over ham. ''Så... Klar til.. endnu en runde? eller er du færdig?'' Hans krop svedte og var enorm varm. Hans hale viftede fra side til side. Han rykkede sig lidt på sit lem halv drillende inden i hende, mens han stille lagde sit ansigt et par få centimeters afstand fra hendes. Hans blik var neutralt, men et snær af underholdning kunne nemt spotte i hans øjne.

Han overvejde om hun overhovedet ville komme sig, men igen. Panthea var en af de unik piger og fortjente bedre. Dette var en af de gamle årsager han aldrig nævnte på hvorfor. Fenris mente at hvis hun var sammen med ham og den måde han jager efter føde, ville hun føle at han var hende utro hver evig eneste gang han skulle bruge føde. Så han måtte jo sikre hendes hjerte ikke blev knust i større stykker og lade hende gå. Hvis han selv skulle være ærlig var det blandt de bedre omgange de havde haft.

Panthea sukkede ganske kort ” hvordan endte det sådan her?” spurgte hun mente med deres forhold, hun rystede svagt på hovedet hun skulle ikke have mere. Hun følte sig ør hendes krop var træt og hun havde brug for få snakket ud, måske de gjorde sig bedre som venner. Hun fugtede svagt sine læber inden hun satte sig op hun kunne ikke forstå noget som var så godt endte så galt. Hun fjrende svagt en flyvsk tot fra hendes pande, hun skubbede ham væk fra sig og inden hun rejste sig for at samlede sin kjole op og begyndte tage tøj på ” du ved mine følelser forsvandt aldrig for dig, men jeg er videre og du valgte din famile hvilket jeg forstår ” sagde hun og der var en vis ømhed i hendes stemme. Hun bed sig svagt i læben. Hun var sikkert også endt med at forlade ham på et tidspunkt når han ikke var spændende, men han havde altid plads i hendes hjerte også selvom hun normalt var kold, reseveret og fjern. Han betød noget for hende, men de måtte af finde sig med at det var som venner, ikke sexvenner, men venner som snakkede til hinanden. Hun bandt sin kjole om bag i ryggen inden hun vendte sig om imod ham. Hun havde forsigtigt lagt sin guldbroche på sengen på den måde kunne han altid huske hende. Hun begyndte flette sit hår og puttede elastikket i spidsen og lod fletningen hænge langs siden. Som hun havde sagt før havde dette her ikke ændret noget. Andet end måske kunne få noget sammen som venner.

Fenris spottede hendes ord og tænke kort over det. Han vidste jo godt, som hun gjorde at fortiden er fortid. Samt at han også opdagede at hans krop selv havde savnet dette, men også at han hellere ikke havde fortæret hendes skjæl, var det fordi han dybt inde havde følelser for hende? eller var det fordi han ikke var sulten?

Hans tanker kørte en smugle rundt, indtil han mærkede hendes hænder på hans bare bryst og han selv trukkede sig ud af hende og lod hende få tøj på. ''Hvad siger du til et sidste maleri?'' spurgte han, mens hænderne nussede op langs hendes bare ryg. Et lettere smil var stadig på hans læber og han kunne selv mærke at det indebrændte vrede han havde til hende var forlængest væk. Hans hale havde allerede stille sunket sig ind i hans krop igen og hans krop begyndte stille at aftage sin dæmonsike skikkelse, til det mere menneskelige jeg.

Han overvejede om hvorfor hun ville pludselig snakke? var det ikke kun sex de havde? eller lå der mon mere? Fenris overvejede lidt hendes ord, da hun havde nævnt omkring hendes følelser for ham, men han vidste at det ville bringe hende mere sorg at se Fenris fortærer og havde sex med en anden person end hende, for ikke at nævne hans konstant facination af den humanoide kroppe.

Han rejste sig op, stadig halv nøgen efter deres tur, mens han stille tog sine bukser op og på plads, hans blik faldt lidt rundt i lokalet og han tænkte at han nok bør rense ud af hans malerier. Måske nogle nye? disse malerier bør brændes tænkte han. De mindet ham allerede om dette sted, denne akt og allerede nu havde han et mindre lyst til at rense rummet, så det lå sort på hvidt.

Hun havde været god til at gemme sine følelser, hun var trodsalt en meget gammel vampyr. Hun stod lidt og vidste ikke hvad hun skulle svare, hun bed sig svagt i læben imens hun med den ene hånd tørrede hvad der måtte være af blod væk fra hendes mundvig. Et maleri kunne vel ikke skade. Egentlig først nu hun havde lagt mærke til rummet og hvordan det var fyldt med malerier og billeder, mange af dem var rigtig fine. Hun smilede svagt og vendte sit blik imod ham, hun vidste godt at hun måske havde reageret forkert ved at være så vred, men det var den måde hun fik folk væk på når de havde skuffet hende og hun ville ikke undskylde for det for de kunne bare lade være med skuffe hende. Han havde nok skuffet hende, men han havde også fået hende føle sig ikke så vigtig som alle andre i hans liv og det havde været det hun givet skylden hun havde givet hans familie skylden. Hun blev stående midt i rummet og lagde hovedet anelse på skrå ” det kan vel ikke skade” sagde hun lod igen sit blik køre rundt i rummet for at få alle de pæne billeder med. Hun kunne godt lide dem og fandt dem ikke forstyrrende eller grimme. Havde hun været ham havde hun beholdt dem alle sammen.

Fenris smilte lidt, hvor efter han rejste sig op og gav hendes hals et blidt kys, hvor efter han gik over og fjernede det tidligere canvas, hvor efter han puttede et nyt canvas på hans stativ. Hans egen nøgne overkrop, med et par bidemærker kunne nemt spottes fra lyset af starinen. Han fandt sin pendsel og maling. ''Hvis du ligger dig på sengen, ville det gøre det nemmere at fange dit ansigt'' Fenris nød lidt male sine 'offer', dog var hun det første han frivilligt ville male og lade hende overleve. Han forventede lidt at hun lå på sengen og poserede, hvor efter han begyndte at male opridsen af hende.

Hans blik faldt hurtigt skiftende mellem panthea og canvas som han malede på. Hans blik faldt på den sorte kjole, hvor efter en mindre dråbe af blod spotted han på sin hals og tænkte at istedet for en sort kjole, ville en rød måske gøre trikket? Han malede stille kjolen rød istedet for sort, hvor efter han ved et uheld også malede hendes hår blod rød. Hans blik faldt stille hen på billedet, hvor efter han vendte Canvas rundt og viste hende resultated.

The Picture painted: