XX - So... My dear, who was you again? - Panthea

Hun flyttede sig ikke da han kyssede hendes hals, men der han sagde at hun skulle gå hen og ligge sig på sengen gjorde hun som han havde sagt. Hun sagde ikke noget imens han malede hende, men lyttede bare til sin og hans vejrtrækning. Hun kunne ikke fatte det sket for hun var jo sur på ham eller det  havde hun været og nu var der kun tomhed hvor vreden havde været, han forvirrede hende og det ville sikkert blive ved så længe at han var som han var. Hun kiggede på ham, men gjorde det diskret  han var en fasinerende mand. Han kunne være så brutal, men på samme tid være så kreativ. I hendes hoved hang de to ikke sammen, men det gjorde det vel ikke at elske nogen og så gå når de blev kedelige. Hun lod svagt en hånd glide igemmen toppen af sit hår da han var klar til at vise hende. billedet Hun stod og studerede det, hun kunne liden det også selv om at hun var blevet rødhåret.  Panthea gik hen lagde svagt en hånd på hans kind ” det er flot maleri jeg kan lide det” sagde hun og de mørke øjne søgte hans ” men vores forhold dømt til at gå under, under alle omstændigheder” sagde og lod sin tommelfinger blidt kærtegne hans kind hun vidste ikke hvordan hun skulle forsætte sin sætning da det næste hun ville sige havde været nemmere at få ud vis hun havde været vred på ham, men blev nød til at sige det ligemeget om det kom til at gøre ondt ” så nu er det vel farvel og ha et godt liv?” spurgte hun og alt det hun sagt og tænkt før virkede så forkert nu. Hun kærtegende ham stadig med hendes tommelfinger ” næsten gang vi ses enten som venner eller slet ikke” sagde hun og det var tydeligt at hun kæmpede med noget inde i sig selv.

Panthea kunne ikke rigtigt gemme sine følelser denne gang og man kunne tydeligt se at det hun havde sagt gjorde en smule ondt på hende. Men ikke desto mindre mente hun det. Vis ikke så hende som andet end sex ville hun ikke kunne være sammen med ham. Imens lagt på sengen havde samlet den borche op smidt på den. Hun slap hans kind kiggede ned på den inden hun med et blidt, men fast greb vendte hans hånd og puttede Borchen i den og lukkede hans finger omkring. Derefter stilte sig på træer og lod deres læber mødes for en sidste gang og da hun var færdig.Kiggede en gang til ned på hånden ” så har du noget der kan minde dig om mig” sagde hun. Og smilede svagt.

Fenris så på hendes reaktion og hun virkede lad for det, hans blik faldt omkring sig og så hvordan hun kom nærmere. Hans tanker faldt lidt omkring hvorfor hun spurgte de forskellige spørgsmål, samt også hvad hendes intentioner var. Han fandt det underligt at han ville lade dette bytte gå, men måske fordi han syntes det var en af de mere 'fang, men ikke dræbe'. Dette var sjældent at Fenris gjorde dette, så måske betyd hun noget for ham?

Han så ned på sin hånd, uden helt at ville sige noget. Han kiggede blot på sin hånd og der efter oppe på hende. Han modtog kysset og gengav hendes kys. Hans blik faldt omkring på hvorfor hun sagde sin sidste sætning, måske for at påvirke hans mentalitet? hvem ved, han fortsatte der efter med at se på hvad hun ville, hvor efter han spottede hendes ord der ramte ham.

Han kunne ikke helt forstå hendes mening, men måske fordi hun blot var færdig med deres jagt? og ikke ønsket mere? Han ventede høfligt og der efter indskrev sin signatur på maleriet. ''Vil du havde dette med?'' sagde han og så på sit maleri af hende, mens blikekt faldt tilbage på hende.

Man kunne se at hun tænkte over det imens hu betragtede det, hun rystede svagt på hovdet ” behold det” sagde hun, faktisk var det ikke fordi hun ville, men maleriet ville minde hende om ham og hun var egentlig kommet videre. Hun håbede ikke at han ville blive vred over at hun ikke ville tage imod hans gave, som var pæn det måtte hun indrømme. Hun stod lidt anede ikke hvad skulle gøre, men så satte hun kursen imod døren, hun bed svagt sig i læben inden hun svagt løftede hånden i en vinke agtig bevægelse. Nu hvad det nu hun ville ikke se ham mere og dette her, selvom hun aldrig normalt ville havde vidste disse følelser for ham eller nogen, havde hun gjort det, hun rynkede svagt brynene. Var hun ved at blive svag ” jeg håber du for et godt liv” sagde hun og vendte sig i døren for se ham en sidste gang. Hun kunne jo ikke vide om det var sidste gang, men det var hun sikker på det var næste gang ville hun i hvert fald være beredte på hans tricks og han ville ikke få noget ud af dem. Hun stod i døren kiggede i 10 sekunder inden hun forsvandt ned af gangen. Panthea håbede at hun kunne nå hjem inden solen stod op.

// out//