XX - So.. My dear Sean, what would the night entertainment be? ~ Sean

Han forstod slet ikke at Fenris ville behandles anderledes. Han havde hørt talte om det før, men personligt så han det som en arrogant udtalelse. Man var bedre end andre, og netop derfor ville man lade som om man ikke var. Nej, så hellere tage tingene som de faktisk var. Personligt ville han ALDRIG accepterer at blive behandlet som et laverestående væsen. Ganske enkelt fordi han ikke var et. Ikke nok med han var dæmon, tilmed en archdemon, men han var også tidligere leder af the Shadow clan, på sin vis været konge af Doomsville, blot i det skjulte, hvor Sakref jo var den officielle. Og selv om han ikke var det længere, følte han sig ikke lavere end det på noget måde.
Han ville blot nyde hvis folk gik og bukkede for ham og gjorde alt han bad om. Åh ja, det ville være livet, ville det ikke? Men samtidig gad han ikke have slaver. På det punkt var han lidt speciel. Han foretrak folk ville arbejde for ham og derfor prøvede han at behandle folk retfærdigt, omend bestemt. Han bestemte, men gjorde folk som han sagde, kunne de forvente at have det godt og leve under Seans beskyttelse.
Sorte roser fandtes ikke. Det var farve der blev tilføjet blomsten. Dog var det ikke noget han ville kommenterer på, for uanset hvad var det ikke en rose man så ofte og derfor havde Fenris alligevel ret. De var sjældne. Han var sjælden. Hans ego bankede tilfreds i hans krop og han følte sig godt tilpas.

Han så det nysgerrige udtryk i Fenris' ansigt, men det faldt ham ikke ind at fortælle mere om emnet. Han var privat og selv ikke folk, der spurgte direkte, fik altid et brugbart svar. For det meste ignorerede han blot det, at han selv havde en fortid og nutid, som folk ønskede at vide noget om.
Nej. Kun folk der havde opnået hans tillid fik mere at vide med tiden. Og selv om Fenris var på rette vej, var han endnu ikke tæt nok, til at Sean ville fortælle ham nogle hemmeligheder om hans eget liv.
Et drillende smil gled over ham.
Med en voldsom bevægelse skubbede han Fenris om på ryggen, før han selv gled halvt over ham, så han lænede sig ind over Fenris, med en arm på hver side af ham. Hans blik gled drillende ned over manden. Ikke fordi han havde tænkt sig at lege mere, dertil følte han sig lidt for udmattet, men blot for at understrege...At Fenris aldrig skulle prøve at spise ham.
"Jeg kunne have spist dig" svarede han blot, med et lidt for stort og djævelsk smil. Hans ene hånd gled op og greb fat i hans hage, hverken blidt eller hårdt, og ruskede let i den.
"Jeg kan stadig spise dig. Men jeg foretrækker at lade være. For der er en ting vi deler. Vi nød begge at lege med hinanden. Desuden kunne det aldrig falde mig ind at spise en af mine egne" For ikke at tale om at den såkaldte 'leder' nok ville komme efter ham, hvis han spiste en kronprins. Han var en stolt incubuc. Ikke at han altid havde været det. Som lille havde han haft svært ved det. Men nu? Nu var det intet problem.
"Du skuffer mig lidt, som du søger anerkendelse hos alle. Men vi er vel forskellige..." han smilte let, prikkede Fenris på næsen og trak sig væk fra ham igen, kastede en pude mod hovedgærdet og satte sig op af den. Han borede sine fødder ned under dynen og trak den op over hans ben og underliv, så det på ny var skjult, mens han ellers lænede sig tilbage og slappede af.
Male? Han var glad for det ikke var sådan nu. Han kunne ikke forestille sig han ville bryde sig om at blive...malet.
"Uanset hvor mange du praler med, forventer jeg du kalder mig den bedste, så længe jeg er inden for hørevidde" gjorde han det klart. Han ville ikke bryde sig om at blive kaldt en nr. 2 eller 3, uanset om Fenris så kendte andre der var en større fornøjelse i sengen end Sean var.
Hvor han nød at drille og udfordre Fenris.

Han lå lidt og så op på Sean, som puffede ham om på ryggen og havde lagt sin hånd på hans hage. Hans øjne så på Sean, med en andelse lendselsfuldhed. Var der mon mere end hvad Fenris følte? Hans hjerte hamred afsted. Hans blik forblev på Sean, mens hans øre lyttede spændt til manden's ord. Et lettere smil faldt på hans læber, hvor efter han lyttede til at Sean ikke ville spise en af hans egne. Fenris lå blot, mens hans hale stille groet mere og mere ind i Fenris og han stille kunne se hvordan rummet omkring dem begyndte så smut at dukke op igen. Det virkede næsten som om at rummet var forsvundet i røg og at starinlysende nu stille belyste vægene og rummet fuldt ud. Hans blik lagde sig på Sean da han trak dynen over sig. Ordne 'skuffende' bed Fenris lidt i. Han undret sig lidt over hvorfor Sean var skuffet? Skulle en sand leder, som Fenris ville leve op til både lede med hjerted og sind? At sikre sit folk ved at være blandt det og ikke virke arrogant? Han vendte sig rundt og så på Sean da han havde lagt dynen over sig. ''Er man ikke glad for konkurrancer kære Sean?'' Hans fingre stille lagde sig under hans hage og hans læber blidt lagde sig imod Sean's kind til et lidenskabeligt kys. Noget som fenris ofte ikke gør.

Hans blik faldt på Sean, mens han stille bevægede sit hoved ned på Sean's bryst og stille lyttede til hans hjerte rytme. Han nyd at vær nær Sean. Det fik ham i en følelse af tryghed. Fenris stille lukkede øjnene og nærmest nussede hans mave over dynen. Fenris valgte ikke at hive sig ind under dynen. Alt for varmt i følge ham selv. Han nyd blot at ligge nær Sean og mærke hvordan en større magt lå tæt hos ham. Et væsen, som måske var værre end hans egen fader. Til trods for at Fenris rent faktisk nød hans selskab. Nu hvor han havde lagt sit hoved på brystet af Sean, ville det være tydeligt at spotte hans Tatoverring på ryggen. Et par simple tegn, som blot betyd ''Håb, Modighed, Retfærdighed og Sandfærdighed'' En af de få ting Fenris lovede sig selv at ingravere på en del af hans 'markering', som hans fader gav ham efter sit navn.


Fenris lå lidt for sig selv, mens han stille faldt omkring tanken om Sean mon ville nyde at se ham igen? Eller om de måske kunne arrangere noget bedre? Han nævnte at det var noget nyt han var begyndt på. Så måske var der mere han holdte på end hvad han sagde. Eller om det blot blev lege 'venner'. Hvis man mon kunne kalde dem venner. Eller om Sean så Fenris som en bekendt? Hans hånd stille fortsatte med at nusse Sean på maven, mens han stille lagde tanken om de mon kunne starte noget? ''Ville du overleve hvis jeg malede dig på et canvas Sean? Dog ikke nu.. Blot i morgen når vi vågner.'' Hans hoved lå stadig på Sean's mave. Et Maleri for at mindes om en af de få nætter, som Fenris ofte nyd. Måske var det en del af det 'håb' han havde lagt for sin fremtid. Eller også var det for at minde ham om folket? Uanset så han Malerier, som muligheden for at finde folk's sande værdi frem. I hvert fald i følge Fenris.

Han grinte let og løftede armen, så Fenris kunne putte sig ind til ham. Hans hånd gled over ryggen på ham, nussede ham, mens hans eget blik hvilede på Fenris tatovering. Han havde bemærket det tidligere, men han havde ikke tænkt yderligere over dets betydning. Hans ene finger fulgte nogle af mønstrets linjer, mens han blot sad og nød nuet. Overraskende nok følte han sig helt og aldeles afslappet. Tilpas. Lidt som om han havde kendt Fenris i længere tid, end han faktisk havde. Det var noget han måtte tænke mere over på et tidspunkt. Han var jo en kvindernes mand...Var han ikke?
Hans blik gled over Fenris. Kysset havde været sødt.
"Jeg foretrækker at udrydde konkurrenter" svarede han blot drillende. Han tog sig ikke rigtig af konkurrencer, men tog hvad han selv kunne få. Og konkurrenter havde til tider en tendens til at forsvinde, hvis Sean var med i legen. Som med Alane, som han havde været klar til at beskytte med alt han havde. Og nok stadig var. Han havde en forfærdelig ejerfornemmelse af de folk, der faldt ham nært og kunne have lidt svært ved at accepterer hvis de var sammen med andre. Men måske havde det ændret sig lidt det sidste års tid? Bruddet med Alane havde givet ham friheden tilbage, mulighed for at nyde alt og alle han mødte, også seksuelt. Han var ikke sikker på han ønskede at blive begrænset igen. Han bed sig lidt på indersiden af den ene kind.
"Hvad er betydningen bag din tatovering?" spurgte han så, hans hoved gled lidt til den ene side, som han studerede mønstret yderligere, som kunne han selv klemme betydningen ud af dem, hvis blot han kiggede længe nok.

Han rynkede sig let på næsen. Han havde netop tænkt over om det nu ville være en god ide. Hans ledige hånd, der ikke lå rundt om Fenris, gled op til hans hals, da han kom i tanke om sugemærket han sikkert havde fået og måtte arbejde på at skjule de næste par dage. Kunne ikke have folk fik det forkerte indtryk af ham. Mest af alt gik han for et nej. Ideen om at blive malet var ikke lige ham. Desuden ville han ikke 'bare' være en af dem Fenris malede, havde sex med og så gik videre til den næste. Endnu en erobring i rækken. En som alle andre.
Selv om han gerne ville deltage i legen, der opstod bagefter, så vidt han kunne forstå på Fenris.
"Jeg vil sige det på en anden måde. Måske må du...En dag, når du har gjort dig fortjent til det. Men for nu, må du nyde den ægte varer" svarede han så og klappede let Fenris på ryggen.
"Uanset hvad betyder det vi skal mødes igen...Og det er en tanke jeg godt kan lide" tilføjede han og hans blik gled over Fenris' ansigt, for at bedømme hvad manden mon ville mene om den udtalelse. Han foretrak at være den mystiske.
Han nød at Fenris nussede ham hen over maven. Ja, hvis han skulle være ærlig, var der så noget af det han ikke nød? Ikke rigtig. Slet ikke. Det havde været en aften han ville huske længe.
Og om det hele kunne udvikle sig? Igen var han i tvivl. Havde mænd overhoved den slags...Forhold? Relation? Ville han kunne accepterer sig selv i den situation, hvis de havde? Han var den traditionelle type, normalt. Men intet ved denne aften havde været traditionelt eller kendt. Han valgte ikke at tænke for meget over det. Lade tingene udvikle sig som de gjorde og tage stilling til det en anden dag, hvor tingene måske ville stå mere klart end nu.

Fenris lukkede øjnene og lyttede svagt til Sean's hjerte rytmen. Et lettere smil dannede sig på hans læber, mens han lyttede om Sean der lyd til ikke at havde konkurrenter. Et lettere smil faldt på hans læber med et andelse af en mindre fnis. Da Sean spurgte ind til hans tatovering blev smilet fra hans ansigt stille fjernet og han lå lidt skulle til at huske det. Det var lidt over 400 år siden han lavede skriften.

''Ehm... Jeg.. mindes..'' Fenris stille klemte øjnene i for at huske hvornår han faktisk fik den lavet. ''Selve.. teksten fik jeg lavet da mine..'' Fenris sætning skulle til at fortsættem, men stoppede og stille kom i tanke om hvornår han lavede tekste. Han smilede lidt og svarede der efter kort. ''Teksten blev lavet da jeg var 100 år.. og alt andet på ryggen blev lavet da jeg blev født. Min fader mente at det skulle repræsentere styrke, som han valgte mit navn. At jeg ikke skulle skamme mig over min blodlinje.'' Et mindre skuffelse lagde sig i hans stemme, mens han talte omkring sin fader og hans holdning. Næsten som om at Fenris så dette som et større ar, end en udsmykning. Hans hånd stille lagde sig flat på Sean's mave, mens Fenris svagt lukkede sine øjne i. Hans tanker faldt omkring minderne om sine døtre og hans x-kone. Hvordan minderne bankede igennem hans hukommelse. En mindre tåre faldt ned over Fenris's kind. Han åbnede øjnene op og nærmest selv blev overrasket over at han lod sig vise en større 'ømhed' overfor.. ja, en Arch-Demon. Han fjernede hurtigt tåren fra sin kind, hvor efter hånden igen blev placeret på Sean's mave.

Fenris lyttede stille til at Sean høfligt afslog tilbudet og et lettere smil dannede sig på hans læber. Han slappede stille af, mens han mærkede hvordan hans krop var afkølet nok. Han stille fjernede hånden fra Sean's mave og imod dynen for at putte sig ind under sammen med Sean. Selv om han måske ikke havde lagt udspørgelse for tilladelse, tænke fenris at han måske ikke havde så meget imod det. Hans kolde hud fra hans bryst lagde sig op på Sean's bryst.

Et lettere afslappet suk blev dannet ud fra hans læber, mens han igen lukkede øjnene i. ''Mhmm.. vil jeg se frem til når vi mødes igen. Jeg nyder at være nær dig Sean. Du har en hvis evne til at få mig til at føle sig tryg. Tak.'' Han stille lukkede øjnene helt i og blot nyd tanken om at være nær ham. Hans stemme var stille, men forhåbelig høj nok til at Sean kunne høre ham. Dette havde været et bedre aften end Fenris havde forvented. Ja, han nød bestemt dette. At være nær en person så kærlig, sød og frem for alt godt udseende. Også var han jo kærlig i en mystic facon, som Fenris måtte akende tændte ham lidt. Hans hånd stille gled ind under dynen og på sean's maveskind, mens Fenris's vejretrækning svagt blev dybere og roligere. Fenris kunne mærke hvordan søvnen svagt kravlede sig over Fenris og han lagde et blødt kys imod Sean's bryst.

Der lå noget over tatoveringen, det kunne han med det samme mærke på Fenris. Stilheden, hans udtryk, som han mindedes hvornår og hvorfor han havde fået den. Så hans far havde lavet den på ham, foruden han selv havde pyntet lidt på den. Det var lidt som det mærke han var født med på det ene ben, en ting han heldigvis kunne skjule for det meste. På sin vis var det vel en kompliment, hvad teksten repræsenterede, men samtidig...Gad han ikke rigtig at få opmærksomhed fra den. Så få huskede endnu dens betydning, mente han. Han trak vejret dybt og klemte kortvarigt om Fenris med den ene arm, hvilket også var det tætteste Fenris ville komme på trøst. Sean var ikke typen der mente mænd rigtig skulle græde eller søge trøst, på samme måde som kvinderne normalt gjorde. En kvinde måtte bryde hulkende sammen og græde ud ved hans skulder, men mænd måtte tage sig lidt sammen. Dog var det ikke op til ham at bedømme at hvad end Fenris fældede en tåre over, ikke var noget man måtte græde over. Han havde jo sikkert sin grund. Da han havde været en ung dæmon, havde han også haft lettere til tåre, men med tiden var det som om man blev mere...Hærdet...Mod livets finurligheder og onde gerninger.
"Dæmoner er finurlige. De fleste kalder sig større og stærkere end de faktisk er og næsten dem alle tænker om sig selv som små mini-guder. Samtidig kan de være fantastisk stædige, fantastisk stolte og have en sær form for ære. Men alt i alt kommer vi alle det samme sted fra. I princippet er vi som en stor familie og det er vigtigt vi holder sammen" Hans stemme var lav og rolig, men oprigtig. Det var tydeligt at høre at Sean ikke bare var stolt af at være dæmon, men elskede sin egen race over alt andet. Og hvis han havde den mindste chance for at præge Fenris, og dermed den fremtidige leder, blot en anelse...Hvem ville så ikke gribe chancen?

Han sank længere ned i sengen, så han mere lå, i stedet for at sidde, da Fenris kravlede ind til ham. Med Fenris kom den kølige luft og lidt efter mærkede han også Fenris kølige hud, men det gjorde ham intet. Snart ville det hele være varmet op igen.
Han lænede hovedet tilbage, så den mod en af puderne og følte sig ganske udmattet. Klar til at sove. Et svagt smil gled over ham. Fenris var en af de eneste der havde nævnt det, men han var sikker på flere følte sig tryg i hans nærvær, så længe de stod på hans venskabelige side. Om ikke andet elskede han at høre det og en pludselig trang til at holde Fenris sikker og i tryghed voksede i ham. Endnu en gang klemte han blidt Fenris ind til sig. Han havde sjældent ord i sådanne situationer. Et svagt kys blev placeret oven på Fenris hoved.
Som Fenris virkede til at glide dybere og dybere ned i søvnen, lå Sean endnu lidt og så op i loftet. Først da han mere eller mindre var sikker på Fenris sov trygt, gled hans egne øjne i. Snart var hans vejrtrækning også dybere, roligere, som søvnen indhentede ham og alt blev mørkt.

~ Om morgenen ~

Hans søvn havde været rolig og tung. Han vågnede tidligt. I sin tid havde han været et nattedyr og sovet hele dagen væk, men efter han var begyndt at arbejde for familien Chase, havde han vænnet sig mere til at være vågen om dagen.
Under søvnen havde de automatisk vendt sig. Han lå op ad Fenris, men i det mindste var han ikke viklet ind i manden. Med et svagt smil så han lidt op i loftet, mens han vågnede roligt op. Til sidst kravlede han forsigtigt ud af sengen.
Han havde ikke lyst til bare at gå. Men Fenris sovende udtryk...Var simpelthen for nuttet, til at han kunne vække ham. Nej, lad ham sove og få kræfter til...Andre lege.
Han samlede sit tøj sammen. På ingen tid havde han igen bukser på, skjorten blev knappet og skoene trukket på.
En hånd gled igennem hans viltre, mørkebrune hår. Han strakte sig så lang han var, før han med et svagt suk fandt et stykke papir og en fjerpen med blæk, så han kunne skrive en besked til Fenris.
Igen gled hans blik over til den sovende mand, hvis brystkasse hævede og sænkede sig i en rolig rytme. Et smil spillede i hans mundvige, da han tænkte tilbage på deres nat sammen.
Til sidst skriblede han en hurtig note ned. De havde ikke uddelt informationer om hvor de boede, men Sean ville være sikker på de kunne mødes igen. Hvis Fenris overhoved var interesseret.

"Fenris -
Tak for i nat. Arbejdet kalder og jeg måtte smutte. Nænnede ikke at vække dig.
Såfremt du føler lige så meget for at se mig igen, som jeg håber du gør, vedlægger jeg min adresse til mit hjem, her i Doomsville. Hvis jeg ikke er hjemme, ved min butler hvor jeg er, så bare spørg ham. Uanset hvad...Ser jeg frem til at se dig igen.
Jeg har betalt for værelset hele dagen, så sov endelig længe eller nyd et måltid på min regning, såfremt du føler for det.

(Seans adresse står her. Han bor i Terrorville District i Doomsville.)

Hilsner
- Sean J. M.

Ps. Dette er også adressen Connor bor på, skulle du være nysgerrig. "

Noten lå på bordet. Sean var ingen steder at se.
Han sad snart på en hest og var på vej ud af byen.

//Out

Fenris lå blidt på Sean's bryst, mens han mærkede søvnen lagde over sig. Hans drøm førte ham igennem flere 'dages' underholdning og rejse igennem. Hans hjerne havde allerede lagt at Sean og Ham havde gået langs stranden. I drømmen havde Sean og ham talte om al verdens ting. Fra hvordan Connor havde det, til hvordan Fenris fortalte Sean omkring hans søskende. Solen lagde sig over dem og kort efter fandt Fenris sig på stranden i hans drøm. Han mærkede hvordan han stille vågnede op og ud af den fantastiske drøm.

Fenris's hånd stille lagde sig bagud hvor han mente Sean lå. Han mærkede kun sengen og intet andet, mens han svagt mumlede. ''mmhmm.. s.. Sean?''

Hans øjne åbnede sig op og han satte sig op og så rundt i det tomme rum. Han kiggede kort rum, mens en banken på døren lyd. Fenris greb dynebetrækket. Det var lyden af Kroværten's stemme. ''Der er morgenmad hvis du vil havde det?'' Lyden af kroværten stille rungede i det tomme rum. Starin lysende havde brændt ned og hans blik gled rundt. ''Jo, ehm.. Det vil jeg gerne. Jeg kommer ned om få øjeblikke. Hvor meget?'' Kroværten grinte kort og svarede blot. ''Din ven har allerede betalt for det. Han tog afsted for flere timer siden.'' Fenris så rundt halv forvirret i rummet. En skærende smerte lagde sig på hans bryst. Han troede Sean var anderledes. Han rejste sig kort op og halv sukkende trak sin bukser op over sin bare underkrop. Han gik over og lodmærke til sedlen der lå på bordet. Han læste den, mens et mindre rødmen lagde sig over hans kinder. Han var glad for at Sean ikke var i nærheden. Han så bestemt frem til at se Sean igen. Nu vidste han hvor han kunne opsøge ham. Han trak sin skjorte op over sig og stille begyndte at male rummet. Han tænkte at han ligeså godt kunne male rummet op på det ene Canvas han medbragte.

Han færdig gjorde det sidste og fik pakket det sidste færdigt. Et lettere smil var stadig på hans læber, mens han stille skyndte sig færdig og fik lukket skjorten. Hans tanker faldt omkring hvordan Connor mon så ud, men også om Sean mon ville være hjemme? Skulle han mon besøge ham? Men så røg tanken omkring hvad fader mon ville sige til at Fenris ikke havde været hjemme i aften? Han havde nok ikke så meget imod det, så Fenris valgte at smutte ud af kroen, med et skive brød i hånden og et stk tørret kød, mens han bevægede sig i retningen af Sean's bolig. Han var nysgerrig for at se Sean igen. Et større banken faldt på hans hjerte, mens et lettere smil svagt kunne ane sig på hans læber. Dette var bestemt en fantastisk morgen.

// OUT //