Company is overrated XXX- Vánagandr

Fenris stod og observerede hende da hun snakkede. Hans øjne gled omkring hende. Vuderede og analyserede hendes krops sprog og ansigts træk. Hun så ud til at havde noget, som lå dybere. Men.. At myrde nogle og jagt havde fenris jo intet imod. Eller også var det fordi han accepterede døden. Da hun nævnte omkring stemmer løftede han det ene øjenbryn. Han havde det fint med stemmer, men efter Tun's tidligere artikel omkring skyggevæsner, som også hører stemmer. Så han halv vuderende på hende. Mon hun også selv var ved at blive til en skyggevæsen. Hun havde jo kniven, som en genstand, så måske var hun ved at ændre sig?.

Da hun nærmede sig Fenris og lagde hænderne omkring ham. Faldt hans egne arme rundt om hende og nussede hende blidt på ryggen. Da hun nævnte omkring at stemmen ville havde hende til at myrde ham, så han kort ned og hans ene hånd nussede hende over hovedet. ''Thea. Hvis jeg skulle dø. Acceptere jeg den gerne. Så længe det er en værdi død.'' Hans stemme var rolig, kold og næsten livløs. Fenris havde aldrig indrømmet det for mange. De få, som hørte dette havde ofte undret sig lidt eller også så ham, som en knækket figur. Fenris acceptede gerne døden. Han ville forenes med sin afdøde kone, men.. Lige nu var Sean og ham igang med deres forhold også. Mon Fenris var på vej til at blive splitted? Hans hånd fortsat nussede hende, mens han svagt kunne mærke hendes ansigt imod hans bryst.

Da hun gav hentydning til at trække sig væk så på blot observende på hende. Han havde ikke lagt noget smil. Kun et ganske neutralt udtryk i sit ansigt. Da de to mænd skulle til at passere rykkede Fenris høfligt til siden og så på hende. Efter hun spurgte omkring hvorfor Fenris var her ude og ikke havde spidst grinte han lidt over det. ''Jeg har lige spist. Var ved at få noget at drikke indtil du så ud til at være på vej væk.'' Hans øjne gled ned på hendes hånd og der efter op på hende igen.

''Du drypper. Kom.'' Fenris fortsatte i retningen af hans værelse. Han mindes at i sin taske, som han havde placeret på værelset. Lå et par simple bandager. Han fortsatte videre ned af gangen for at nærme sig sit værelse og så kort tilbage. ''Vent her'' Hans huskede tilbage på manden han tidligere havet 'leget' med. Han åbnede døren og lukkede den efter sig. Han gik der efter over og lagde dynen over manden. Han ændrede positionen, som manden lå på og der efter fik det til at ligne han sov. Fenris gik der efter i retningen af hans taske og fandt bandagerne. Han tog dem og gik over til døren igen og åbnede den. ''Godt.. så lad os se din hånd.'' Hans øjne gled på hendes hånd, som sikkert var indesmurt i blod nu. Hvis hun altså stadig stod ved døren.

Thea vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige, men stemmen var der ikke mere, hans ord gjorde hende tryg og hun ville gerne tro på at han accepterede døden, men han skulle ikke død af hendes hånd, hun  betragtede ham virkede som om han gerne ville hende det godt, men hun vidste stadig ikke om kunne lade ham komme tæt for hvad nu vis stemmen fik hende til at gøre noget hun ikke havde lyst til. Han var så rar og hun havde virkelig taget fejl af ham, hun bed sig svagt i læben da han nævede hendes hånd hun havde ikke lagt mærke til det før han sagde det. Hun sukkede svagt og ikke en eneste gang havde han sagt at hun var mærklig eller at han hadede  hende, hun forstod det ikke. Hvorfor tog han ikke afstand som alle andre. Især fordi han vidste hvad hun var istand til. Thea kunne ikke forstå det, men som sagt var det nok fordi ikke hun var vant til at være så tæt på andre og det var altid hende som trak sig, men var denne dæmon virkelig anderledes eller lod han bare som om for at lokke hende tættere på sig selv og når hun var allermest sårbar og stolede på ham, ville det så vise sig at han ville stikke hende ryggen. Hun skubbede tanken væk. Hun kunne ikke rigtig regne ham ud, men han skuffede hende ikke og hun bestemte sig for at prøve stole på ham. Det kunne være at stemmen ville accepter at han var en ven og ingen trussel.

Thea fulgte efter ham og stoppede da han bedte hende om at vente udenfor hans dør, det var ikke til at tro at nogen brød sig om hende, for hvordan kunne de det når hun ikke brød sig om sig selv, hun lagde hovedet en anelse på skrå imens hun betragtede sin hånd, den røde væske havde allerede farvet hendes hånd, måske det var derfor stemmen forsvandt, hvilket for hende betød at hun var sig selv igen. Hun vidste nu godt at der var en sandsynlighed for at hans bytte var derinde og at han ikke ville lade hende se det, men det gjorde hende ikke noget da kunne tænke imens han var derinde. Hun smilede svagt da han kom tilbage og han spurgte til hendes hånd rakte hun den frem imod ham så han kunne se den. Hun betragtede ham imens han gjorde sit med forbindningen ” hvorfor hjælper du mig og min søster?” spurgte hun og kneb svagt øjnene sammen, men det var ment som om at hun ikke stolede på ham. Han undrede hende bare ” jeg mener jeg var jo ikke så sød ved dig” sagde hun og ventede tålmodigt imens han blev færdig, hun var godt klar over at han havde set hende som bytte, men hvorfor havde ændret menning.

Selvfølgelig havde han lov til at ændre mening, men at han var gået fra at ville jage hende til nu, det forvirrede hende lige så meget som hvad hun skulle kalde ham. Han gjorde hende forvirret omkring hende selv også hun havde aldrig villet lade nogen komme tæt på, men  det hele virkede anderledes hendes kort var blevet vidst, kort hun ellers plejede at holde tæt ind til kroppen. Hun undrede sig også over hvad han skulle bruge en læge til. Selvfølgelig var der også det at han ville bruge hende til noget som de ikke vidste endnu. At han ville bruge hende til noget gjorde hende forvirret for var hun ikke ved at bevise for ham at hun ikke kunne bruges, men det var vel op til ham hvad hun ville kunne bruges til. Derefter kom alt det nærvær som hun ikke var vant til og det at han havde tændt en lyst som hun aldrig før rigtigt havde haft, hun vidste godt hvad det var, men hun ville ikke akende at den var der og undertrykte den. Hendes følelser var et virvar af rodende ting som han havde rystet op i og nu var hun måske ikke så stærk fordi hun forvirrede sig selv med alle disse følelser. Hun var da glad for at han kom da han kom, hun var ikke sikker på hvad der ville være sket vis ikke han var kommet. Hun stod og kiggede i jorden ” jeg forstår ikke hvorfor du vil hjælpe og du forvirre mig meget, men du er den første som har givet mig lyst til at kæmpe imod stemmen” sagde hun holdte pause han var den første hvilket betød at der kunne være flere, men kun vis de lige som Fenris kunne acceptere hvem hun var. Hun åbende øjne helt betragtede ham ” dog forvirre du mig, med din nærhed jeg kan ikke finde ud af om jeg er dit bytte eller noget andet” sagde hun og man kunne svagt høre forvirring i hendes stemme.


Hun tog hånden til sig da han var færdig med at se på den ” jeg ved ikke du kan stole på mig det afhænger af stemmen” sagde hun og havde lukket op, hun vidste ham tillid ved at sige alt det her, om han ville tro på det var op til ham. Han havde selv sagt det. Hun var så træt af at være en hun ikke var og med ham var det som om hun kunne være sig selv. Hun trak vejret kort ” jeg vil så gerne stole på dig, men jeg ved ikke om jeg kan stole på mig selv” afsluttede hun og vidste ikke om de en dag kunne risikere at skulle kæmpe på grund af stemmen, men hun ønskede det ikke, hun ville ikke såre ham, men stemmen gjorde det svært.

Fenris lyttede blot. Han sagde ikke så meget, men fokuserede mere på at holde bandagen stram. Da hun spurgte hvorfor han ville hjælpe hende, smilede han svagt. ''Willow minder mig meget om min datter. Trods hun er engel og min datter var Dæmon. Begge to gav mig intrykket af uskyldighed. Begge to nemme ofre. Lette at dræbe. Derfor tilbyder jeg jer et hjem.'' Hans øjne ændret sig i retning fra hendes hånd. Han bandt det sidste og så på hende. Da hun nævnte at hun blev forvirret omkring nærhed og at Fenris så hende, som et bytte smilede han lidt. ''Thea. Jeg ser alt, som et bytte. Alt der ikke er en del af min familie. Ja selv min søster's kældedyr ser jeg, som et bytte. Og det er en shapeshifter.'' Han smil forsvandt og da hun tog hånden til sig og lyd til at dømme sig selv omkring selvtillid og mangle på det.

Eller det var i hvert fald det Fenris forstod på hende. Han lagde hænderne omkring hende og pressede hende ind til ham. Han hviskede roligt. ''Luk øjnene og træk vejret roligt. Tøm dit sind og tænk på et par gode minder.'' Fenris stemme var rolig. Afdæmpet og anderledes. Han virkede mere og mere 'faderlig' nærmest, som om at han virkede til at havde 'ondt' af Thea. Hans hænder holdte hende tæt hos sig, mens hans øjne gled ned på hendes hår. Hun var alt alt for utryk. Enten ved stedet eller ved følelsen af et manglende bolig. Dette har han dog ordnet, så måske var der mere? Hendes indre stemme kunne brænde op ifølge Fenris.

Dog tænkte han stadig at det kunne være hendes instinkter. Hendes natur, som prøver at banke sig fri. Nogle gange en god ting og andre gange en dårlig del. Måske kunne Fenris banke de to sind ind til et? Ligge 'fred' mellem de to sind fordi ellers vil pigebarnet måske ikke overleve Fenris og hans... 'metoder' for samtaler.

Thea stod lidt da han svarede hende nikkede hun. Hun var kunne taknemlig for at han ville gøre dette her for Willow, men var stadig ikke sikker på Willow ville sige ja, men det måtte tiden jo vise. Thea vidste ikke hvad der skete næst, men lige pludselig befandt hun sig i hans favn og hun opfangede en anden afærd, den hun også havde set da hun sad på værelset. Adfærden var af en art som hun aldrig havde prøvet på sin krop, i hvert fald ikke efter hendes mor døde, hun kunne dog ikke skjule at hun rødmede, men så kom hun i tanke om vedhænget som hun havde fået af sin mor lige inden hun døde. Kæden symboliserer at Thea var deres mors engel. Derefter tænkte hun på når Willow og hende sad og hun tørstede sin søster ved at fortælle hende historier om prinser og prinsser. Hun fokusrede på disse to minder, men hun kunne ikke helt se hvor han ville hen med det, men fakktisk syntes hun det var rart og hendes vejrtrækning var også blevet rolig, men ikke særlig længe var roen over hende og hendes vejrtrækning blev tung igen og stemmen prøvede at komme igennem, men hun ville ikke lade den komme igennem. Thea bed læben hårdt sammen og trak vejret dybt igennem næsen. Hun kunne ikke klare det hun prøvede at bevare roen, men det var svært fordi hun var bange for at gøre skade på ham. Minderne blev erstattet af en af dem hun dræbt og gispende åbende hun øjnene og hun havde et forvirret og alligevel vildt utryk i øjnene ” jeg kan ikke jeg bliver ved med se dem” sagde hun og vidste ikke helt hvad hun skulle sige for hun ville ikke fortælle ham hvem hun så.


Thea blev nød til at skulle væk, hun fór ned af gangen og ud i kroen hvor folk kiggede på hende, stemmen ville tage magten. Hun stoppede op og huskede hvad han sagde. Hun greb omkring vedhænget og lukkede øjnene. Hun trak vejret dybt tænkte på de sparsomme, men gode minder. Hun kunne ikke give efter for stemmen og blive ved med løbe for til sidst havde hun ikke flere steder at løbe hen. Thea mærkede hvordan stemmen forsvandt fordi hun fokuserede på de gode minder frem for de dårlige og den dårlige samvigttighed. Thea åbende øjnene kiggede på de andre omkring hende for første gang følte hun sig ikke bange for dem på samme måde som før. Hun kunne nu se hvorfor han bedt hende om finde nogle gode minder. Hun smilede svagt og kunne gå tilbage. Han var fantastisk og hun ville fortælle ham det. Hun vidste ikke om han vidste at det havde virket, men det måtte han jo havde vidst for det var jo der havde fortalt hende det. Hun havde sejret for nu og vis det skulle gå galt igen så vidste hun, at hun havde hvad der skulle til og det ville sig at på grund af ham kunne passe på sin søster uden at dræbe forhastet og i vrede. Hun vidste at stemmen ikke ville være væk længe, men han havde givet hende middel til at holde den i skak. Hun gik op hvor hun sidst havde set ham.
Thea smilede da hun så det virkede hun behøvede ikke at være bange hverken for Fenris og Willows vejne, Thea kunne styrer sin stemme og det eneste hun skulle gøre var at tænke på det gode, hun vidste at det nok skulle gå og hun stolede på Fenris. Hun havde set noget andet i ham da de stod og krammede, men hun ville fortælle ham at hun havde set den faderlige side af ham ikke bare en gang, men to gange. Det kunne godt være at han havde set sin datter i Willow, men det var ved Thea han havde opført sig som en far.


Thea gik hen til ham gav ham et kram ” det virkede ” sagde hun og vidste at det hele var okay, hun skulle dog havde lært sig hvordan nærvær fungerede for som hun var nu, kunne ikke være del af verden, men vis hun kunne lærer at blive en smule mere som Willow og Fenris kunne hun måske få et liv og være mindre afhænglig af Willow. Thea vidste at Willow gerne ville være en del af noget andet som Thea ikke havde kunnet give hende. Hun fugtede svagt læberne kiggede på ham, mon han havde hjulpet hende fordi han havde ondt af hende, men det skulle han ikke have for havde hun ikke været som hun var havde han nok aldrig fundet hende intersant også havde de aldrig snakket sammen. Hun stod lidt betragtede ham imens hun lagde hovedet på skrå. Hun vidste ikke hvordan hun skulle spørge, men hun ville have ham til at lærer hende om nærhed og hans måde at jage på. Måske hun tilgengæld kunne gøre det han ønskede af hende ” øhm kan du ” sagde hun og igen blev hendes kinder røde og hun håbede ikke han ville misforstå helt ” kan du lærer mig noget omkring nærhed” spurgte hun lavt. Det var lidt flovt at erkende at hun ikke vidste en disse om nærvær, flirten eller hvad som helst der havde med nærvær at gøre, men hvem kunne være en bedre læremester end incbuss, som levede af at have nærvær med andre.

Fenris lyttede til hendes vejretrækning og hendes hjerte banken. Han var nysgerrig på om hun var lidt ligesom Katarine. Hans ældste datter, som ofte havde svært.. eller i hvert fald af hvad Fenris kunne huske. Han mindes at hun ofte havde brug for at bevare roen, ligesom Fenris selv havde svært ved at bevare roen den gang. Det var et trick han lærte af sin afdøde kone. Hun havde altid det med at få folk til at slappe af.

Hans ansigt fulgte hendes bevægelse, som hun rykkede sig kort væk. Specielt efter at hendes vejretrækning ændret sig og hun virkede til at være bange. Fenris tænkte at hun måske var overrasket over virkningen? eller om det mon var fordi han havde åbnet noget i hende, som hun havde glemt? Han så hvordan hun løb ud af døren og videre. Fenris gik over til dørkammen og hviskede stille. ''I kan tag liget nu. Skynd jer.'' Fra skyggerne dukkede 2 folk op efter at Fenris ikke længere kunne se Thea løbende væk. Hans øjne gled over på dem, mens de pakkede manden i og førte ham ud af et baglokalet, hvor efter døren blev lukket. Fenris øjne gled over imod Sengen og så over på sit sølv sværd, som han havde placeret ved siden af sig. Han tænkte om hun mon var stolt af ham? Hans kære xkone. Fenris måtte akende at han desværre havde glemt hendes navn. Det var altid noget specielt. Han rejste sig op fra sengen og stille så ned på sværdet, som lå på sengen.

Mon hun ville hukse ham når han dukker op til hende en dag? Fenris øjne gled dog over til døren, som han hørte nogle løbe i retningen af hans sove kammer, som han i øjeblikket befandt sig i. Han spottede Thea kom ind af døren og krammede ham. Sætningen gav et svagt smil på hans læber. ''Endnu en byrde letted? godt.'' Hans hænder lagde sig omkring hende og nussede hendes hår, mens han lyttede til hendes ord. Dog da hun gav en hentydning omkring at ville ud af krammet gav han hende plads og observerede blot.

Hendes næste ord fik hans tanker kørende igang. Hvad ville hun spørge om? Da hun nævnte at han skulle lære hende nærhver, så han undrende på hende. Han kunne nemt lære hende hvordan at være tæt på folk, men han tror det ville ændre hendes synspunkt. Han gik over imod hende og lagde hænderne omkring hende. ''Det kan jeg nemt. Dog skal du vide at alle folk har hver sin grænse. Denne grænse kan nemt flyttes, alt efter personlighed.'' Med den ene frie hånd greb han fat omkring døren og lukkede den. Han lagde hænderne tilbage omkring hende og stille nussede hende på ryggen. Han lagde flat sin kind omkring hende og stille 'vuggede' hende fra side til side. ''Hvilken slags mener du? At være helt tæt eller at være tæt, som dig og din søster?'' Hans hånd gled op langs hendes ryg og nussede hende langs nakken. Han tænkte at forholde en samtale, ville måske hjælpe lidt på stemningen, samt også at det måske ville sikre hendes tanker retted imod at svare ham, frem for at vide hvad der skete omkring hende.

Thea vidste det ikke helt, men så trak kort på skulderen hun ville lærer det hele hvordan hun kunne bruge nærvær og hvordan det påvirkede, udover det ville hun gerne lærer at turde stole på folk, hun havde brugt så lang tid på at være fjern og kold og tænkt at hun ikke hørte til der ude i verden. Derefter kunne han jo lærer hende at være en jæger i stedet for en morder, men det var ikke noget hun ville snakke om før han lært hende alt det andet. Hun mærkede hans hænder køre op af hendes ryg og videre op til hendes nakke, men inden de nåede hendes nakke havde hans finger rørt hendes ar og hun rødmede, hendes ar mindede hende om den fiasko hendes familie så hende som, men det mindede hende også om det monster som boede inde i hende, men han havde hjulpet hende med at kæmpe imod. Hun var vidst ved at forandre sig en smule, for inden hun havde mødt denne incubus havde hun aldrig troet på sex bar noget godt med sig, der var for mange følelser indblandet, men nu var hun ikke så sikker mere. Hun rødmede svagt da hun kom til tænke på sex og hvor  ny hun var. Thea havde aldrig brudt sig om at være ny til noget og når hun var det så var det som om hun ikke gad, men det var endtil hun havde mødt Fenris. Han måtte være stolt af sig selv at havde fået hende med sig så langt at havde vækket noget i hende som for hende havde været en drøm, men hun stolede på at vis hun fik kolde fødder ville han stoppe. Hun kiggede op Fenris og afslørede de røde kinder ” det hele” mumlede hun og stod og kiggede op på ham. Hendes blik var en smule nervøst.


Thea smilede opmunter til ham det var nok ikke fordi han havde brug for det, men det for at fortælle ham at det var okay at hun var klar, eller i hvert fald så klar hun kunne blive. Thea kunne ikke sige om hun ville få kolde fødder, men vis hun gjorde var hun sikker på at hun ville fortryde og hun var ikke en der gav op. Thea rykkede svagt tættere på ham og hævede spørgende det ene øjnbryn og rejste sig en smule på tæer så hun kunne betragte hans læber. Hun tog mod til sig og lod igen deres læber mødes, men hun kunne lade være at med føle at hendes læber ikke opførte sig som de burde, hun havde stadig den akavet følelse som første gang og hendes kinder blev varme, men hun ignorede det holdte kysset en smule længere end det var meningen. Hendes kinder var varme, men hun håbede at det svarede hans spørgsmål en smule bedre end det hun havde sagt, men det var fordi hun stadig var en smule nervøs og især vis hun skulle død som hans måltid, men det regnede hun ikke med, men hun sikker på at han så hende som et bytte det havde selv sagt. Han lignede da en som kunne styrer sig? Hun rystede svagt på hovedet ikke mere mistro, hun måtte stole på at han ville kunne gøre det rigtige og ikke dræbe hende. Stemmen levede af hendes frygt og mistro. Hun ville ikke putte benzin på brændet når hun havde fået det slukket.
Thea lærte ny ting om sig selv som hun ikke troet at hun skulle lærer, men det var klart at når man var kold og fjern var det svært at se sig selv som andet end skidt, tænk at alt det havde taget for hende at indse at det var hende selv som gjorde sig mærkelig og ikke alle andre omkring hende, var en dæmon. Hun trak sig lidt væk så hun kunne betragte ham.


Thea vendte sig om med ryggen til ham og tog langsomt hendes tøj af, hun ville vise ham hendes ar efter hendes vinger. Hun vidste ikke hvorfor, men for hende var det andet tegn på at hun vidste ham tillid. Hendes ar var lyserøde og sad ved hendes skulderblade. Hun rødmede igen, men det var fordi ingen før havde set dem, selv ikke hendes søster. Thea ville ikke have at Willow følte at det var hendes skyld at Thea havde mistet sine vinger, for vis det var nogen skyld var det fordi hendes far og stedmor var nogle svin. Hun stod lidt og vidste ikke hvad skulle sige, men stod lidt imens hun genvandt sin normale angsigts farve. Hun ville ikke ønske at nogen fik fjernet sine vinger selv ikke for den værste person, hvilket hendes morfar ikke talte under, han hørte under en anden form for ondskab, som man godt måtte ønske sig dårlige ting for. Thea rømmede ” smerten gjorde noget ved mig, det gjorde så ondt at det ikke var til beskrive” sagde hun og fjernede sit hår så han rigtig kunne se dem. Thea glemte aldrig den dag hvor det hele var gået galt. Hun slap svagt sit hår. Hun følte sig stadig en smule flov over hendes krop, rundt omkring på den var der ar efter hendes far. Ar hun helst ville glemme for de påmindede om det liv der havde ødelagt hende. Da Thea havde stået med ryggen til i et stykke tid vendte hun sig om, hende blik rettet ned i jorden. En del af hende havde engang drømt om en prins på den hvide hest som kom og redde hende og hendes søster, men nu troede hun ikke på eventyrs slutninger og følelser for hende var noget man gemte i mørket for ikke at virke svag. Hun turde ikke kigge op på ham jorden var betryggende og hun kunne på en måde gemme hendes flovhed over den ødelagte krop som hun havde ” det er okay vis ikke du vil” sagde hun og kom til lyde lidt negativ omkring sig selv, hun var jo falden, selvom hun ikke ville samlignes med en udstødt engel, men hun var heller ikke en engel, men hun håbede at hun en dag ville finde ud hvem hun var, men endtil videre var hun bare Thea.

Fenris lyttede til hendes ord, omkring at hun ville det hele. Hans tanker gled omkring det, men han havde ikke meget tid før han mærkede hendes læber imod sine. Han lagde hænderne omkring hende og kyssede hende tilbage. Hans øjne gled på hendes ansigt, mens hans hænder nussede hendes ryg for at måske få en smugle til at føle sig tryg. Hans ansigt var fortsat neutralt. Han valgte at for at hun bedre kunne acceptere andre folk's nærhver, måtte hun jo trænnes? Hans ansigt ville nok være det hun ville fokusere på for at få et svar om han var skuffet eller ej. Så han valgte at opretholde et neutralt ansigt. Hverken smilende eller bedømmende blik. Blot observerende.

Hans øjne gled omkring hendes krop og hvordan hun stilte sig selv efter at havde trak sig ud af kysset og hans favn. Hans hænder lagde sig ned langs siden, mens han observerede hende vende sig rundt og fjernede kjolen for at afsløre det sted hvor der engang havde været vinger, tog Fenris sin egen skjorte af, som både afsløret hans tattovering på ryggen og det ar han havde op langs ribbenet. Det var et klo mærke, som var fra nogle af de væsner fra jordskælvet. Da hun nævnte smerten kunne fenris ikke lade vær. Han nærmede sig hende roligt, mens han lagde den ene hånd omkring hende og lagde den blidt på hendes bare mave, mens den anedn gled op under hendes højre arm og mellem hendes bryst. Hans hånd lagde sig under hendes kæbe, mens han kyssede hendes hals.

Hans stemme var rolig og hviskende. ''Fortiden er fortid. Du bliver nød til at give slip på den. Du har et nyt liv. Du er den du er.'' Hans læber lagde sig igen på hendes hals og kyssede den op langs til han nåede hendes ene øreflip, som blidt blev nappet i. Hans hånd på maven nussede hendes maveskind, mens hans ene tommelfinger nussed hendes kæbe. Hans pejefinge, langefingeren og tommelfingeren var de eneste, som holdte ved hendes kæbe, mens ring og lille fingeren havde langt sig under den. Hans havde guided hendes hovedet en smugle for at han havde bedre adgang til hendes hals.

Han trak sig væk fra hende, mens hun gav tegn til at ville vende sig om, men da hun begyndte at nævne at hun ikke vilde, lagde han hånden omkring hende og hviskede hende i øret. ''For hver gang du nævner at du tvivler på dig selv. Vil jeg fordobble de antal runder vi kommer til at lege. Og bare rolig, fra min side kan jeg holde til flere weekender.'' et svagt smil dannede sig på læben, mens en lettere 'dominance' havde lagt sig over hans stemme bånd. Fenris måtte indrømme at han intet havde imod at lege med hende, men måske ville dette 'skræmme' hende eller blot opfordre hende til mere leg. Hans hænder lagde sig omkring hendes krop i et kram, mens den ene lagde sig under hendes ene balle og den anden på hendes ryg. ''Hold godt fast'' hviskede han blot og begyndte at løfte hende op i det han holdte hende og gik over imod sengen for at 'lege' med hende. Han tænkte at starte ud med at løfte hende ville være en af de ting, som de fleste var lidt drillensk overfor. Specielt ved nær kontakt.

Hun skulle lige til at sige noget, men klappede i da han sagde at fortiden var fortid, men det var svært at give slip når fortiden havde gjort hende som den hun var, men selvfølgelig havde han ret.
Thea havde sikkert givet den skylden, men sandheden var sikkert en anden som hun ikke ville komme ind på. Hun trak vejret tungt et par gange og mindede sig selv om at hun havde spurgt og gerne ville ” jeg ved du har ret og jeg skal nok prøve ikke at hænge i den” sagde hun selvom hun vidste at det var svært. Hun mærkede hans læber ved sin hals og rødmede. Hun rødmede ligemeget hvad, Thea fandt det svært ikke rødme og derfor for at få til at stoppe havde hun vendt sig.
Thea gispede svagt da han løftede hende, det tydeligt at blive løftet ikke var hendes stærkste side og for at understrege det endnu mere lagde hun krampagtig sine hænder og arme omkring hans hals, den røde farve blev også kræftigere, men hun kunne alligevel godt lide at hans krop var så tæt på hendes, faktisk var det ikke så skræmmende som hun havde troet det ville være, men rart og lige nu vidste hun ikke rigtigt hvorfor hun nægtet sig selv den form for nærvær så længe. Det kom selvfølgelig nok af at hun ikke havde været så tæt på nogen før og måtte erkende at lille del stadig forventede at når han havde fået det han kom efter ville han såre hende. Hun fugtede svagt sine læber og prøvede at skjule den røde farve ved gemme sit hoved ved han hals. Hendes tanker var forvirrede det var som om hendes krop og sind var delt i to. Den ene del ville gerne også var der den anden som ikke stolede på han og var sikker på at han ikke ville såre hende og derfor ville have det til at stoppe. Hun sagde ikke noget, men koncenterede sig det hele var nyt.


Hun følte det tog lang tid, men det gjorde vel ikke noget og det betød at hun kunne vænne sig til at blive løftet hendes kinder blussede dog op igen da han sagde at vis hun tivilede på sig selv, ville han staffe hende ved at gøre deres leg længere. Han kaldte det for leg, men for hende var det noget andet. Hun fandt det alt for svært til at være en leg. Hun tænkte lidt inden hun sagde noget ” som du ønsker” sagde hun og prøvede på skjule hvor nervøs og tivilende hun rent faktisk var, hun håbede dog ikke at han kunne høre det i hendes stemme. For hvad hun følte lige nu så skulle de nok blive ved længe. Thea var dog imponeret over at han kunne holde til det så længe, allerede nu var hun faktisk klar til give op fordi hun allerede havde overskredet så mange af hendes grænser, men igen skulle hun minde sig selv om at hun selv havde spurgt ham og at hun ville lærer. Hun var dog ikke sikker på at hun ville være god til det, men hvem ville også det når det var deres første gang. Problemet var bare når hun følte sig ny til noget havde hun givet op på forhånd, men fordi hun følte at hendes krop var delt i to dele var den anden del også som gerne ville og det var den hun prøvede at holde fast i. Thea bed sig svagt i læben, men hun var glad for at hun stadig ikke hørte stemmen. Hun sikker på at vis den havde været der havde den råbt og skreget af hende for at fortælle hende at den i hvert fald ikke brød sig om det de havde gang i.
Da han sagde hun skulle holde godt fast holdte hun godt fast, det kunne godt være at der var for stramt, men hun var også bange for at falde, men efter stykke tid løsnede hun grebet en smule. Hun anede stadig ikke helt hvad skulle gøre så hun gjorde ingen ting.


Hun syntes nu stadig at den lyshåret havde været bedre for ham, men måske han kunne lide nye og uerfarene Hun vidste ikke helt hvad hun skulle kalde det, men vel sex makkere. Nej hun måtte vis heller opgive at navnkalde det hun var. Theas vejrtrækning var stadig en smule tung, men hun måtte komme ud af det og tage sig sammen. De røde kinder skulle udryddes og gerne inden han kunne se dem, for han måtte ikke se hvor nervøs og akavet hun følte sig. Måske hun skulle tænke på noget rart, imens dette her stod på, men hun kunne ikke rigtig finde nogen gode minder som ville passe til det de havde gang i så det måtte hun også opgive ” hvad fik dig egentlig til vælge mig nede i krostuen?” spurgte hun for prøve at aflede sine tanker, hendes stemme var nysrrig og hun ville gerne vide hvad der drev ham hen imod potentiel bytte. Hun kunne ikke sætte sig ind i hvorfor han så alle som et bytte, men måske hun kunne forstå hvad der drev ham hen imod det bytte han havde udset sig. Hun regnede ikke med at han ville tolke dette som noget negativt for det var slet ikke ment sådan. Hun flyttede sit hoved så hun kigge ham ind i øjnene og var faktisk ligeglad med om han så de røde kinder, han set dem før og det var ikke sidste gang han ville se dem, især ikke nu hvor han var så tæt på hende som man kunne komme.

Fenris fortsatte med hende over til sengen. Han lagde hende over sengen og gled over hendes krop, hvis hun lgde sig ned. Hans glubske øjne gled over hende, mens hans hænder havde lagt sig på hver hendes side af hendes nøgne krop. Hans ansigt lagde sig tæt over hendes ansigt og et svagt hvisken gled sig fra hans læber. ''Blot luk øjnene og fornme hver berøring. Det giver en bedre afslappende følelse.'' Hans hoved gled ned over imod hendes hals og kyssede hende ned langs halsen og ned imod krave benet. Hans fortsatte videre til han starte i begyndelsen til hvor et kavaler gang ville være. Han sprang lettere bevidst over hendes bryst og lagde sine læber imod hendes bare mave og fortsatte videre ned langs midten på maven.

Hans hænder gled over langs siden på hende, mens den ene hånd nussede sig på hendes hofte og den anden havde sikret Fenris kunne holde sig oppe. Hans var på alle fire, selv om det dog ville være tre, da hans ene hånd lå fladt på sengen, med hånden der nussede hendes hofte og var på vej til at glide op af hendes hofte og videre op langs siden, ved få afstand fra hendes ene bryst.

Han kunne fornæmme hvordan hans dæmoniske blod halv sulten og begærfuldt overvejde at ændre på Fenris. Hans evne ubevidst begyndte at sætte igang, mens han duftede Thea's egen personlig duft. Smagen af hendes hud havde lagt sig på Fenris's læber, som blot påvirkede hans smags sans, som han et par gange fugtigede sine læber, mens han kyssede hendes nøgne krop.

Hans tanker gled lidt omkring hendes kommentar omkring hvordan hun accepterede at han ville 'straffe' hende hvis hun tvivlede på sig selv. Et svagt smil dannede sig kort på hans læber, mens hans læber fortsatte videre ned af hendes krop. Da han nåede lidt over begyndelsen af hendes øverste dele af underlivet, stoppede han op og så op på hende. Han var lidt nysgerrig på hvordan hun ville reagere på alt dette.

Hans egen krop havde bestemt ændret sig. En hale stille havde formet sig under hans bukser og havde gledet ned langs hans ene ben ved bagsiden. Dette ville nemt kunne spottes, men grundet den måde han havde buet i kroppen, så havde Thea måske svært ved at se det, medmindre hun så på hans føder, hvor en dæmonsik hale spids havde været til syne i udkanten af hans buksekant.

Thea lod sig forsigtigt falde tilbage på sengen og betragtede ham som han lagde sig ind over hende, hun mærkede hvor den følelse af at fortryde voksede, men turdte heller ikke sige noget af frygt for at han ville staffe hende ved at forlænge deres leg som han havde beskrevet det, desuden kunne hun vel heller bede om noget og så springe fra. Hendes vejrtrækning var blevet en smule tung og nervøs og tanken om ikke at være god nok voksede sammen med lysten til at trække sig væk, men hun gjorde det ikke og blev liggende imens hun i takt med at han sagde hun skulle lukke øjnene lukkede dem og hun kunne mærke hans berørninger, hun mærkede hvordan hans læber ramte hendes hals og et svagt uventet suk som hun heller vidste hvad hun skulle kalde, unslap hendes læber. Hun vidste ikke at det suk kunne være et tegn på nydelse. For hvergang hans læber ramte hendes hud sitrede hendes krop en smule. Hun bed sig i læben og et forsigtigt smil bredte sig over hendes læber måske nærhed kunne være godt, men hun var ikke sikker på at hun ville bruge denne form for nærvær igen efter det her, dette her var en engangs oplevelse for hendes vedkommende. De havde allerede overskredet næsten alle hendes grænser så det betød at nu var vejen frem. Hun kunne vel ikke blive ved med at rødme.


Dog tog hun fejl da hans hånd begyndte køre op af hendes hofte og videre op ikke så langt fra hendes bryst og det fik den røde farve til at skyde frem i hendes kinder, men det var ikke det eneste hun spærrede øjnene op da hans læber var tæt på hendes underliv. Hun satte sig en smule akavet op på albuerene og man kunne tydeligt ane frygten ved at have ham så tæt på noget hun følte så personligt ” jeg kan” nåede hun sige før hun kom i tanke om hans staf. Han ville sikkert staffe hende så hun lagde sig ned igen uden at sige noget andet som bare kunne forlænge det hele. Det var nu godt at han ikke kunne læse tanker for så havde de sikkert skulle blive ved i en uge for hun var gledet ind og ud af tanker som at hun kunne klare det, hvad nu vis ikke hun god nok og hun syntes det var rart. Hun ventede bare på sin staf. Imens hendes blik var vendt op i loftet. Kunne dette virkelig være så forvirrende eller var det fordi Thea var Thea. Den faldne som ikke brød sig om nærvær og intimitet, ja endda tanken om sex gjorde hende nervøs. Det som forvirrede hende var at hun stadig ønskede hun kunne.
Thea havde ikke lagt mærke til hans hale og det var vel godt det samme, hun ville alligevel ikke vide hvad han brugte den til. Hun kunne havde bidt tungen af sig fordi hun ærgrede sig over at hun havde sagt noget, men på den anden side vidste han vel at det ville komme. Hun var ny til det og var måske også lidt ustabil psysisk også at hun havde aldrig været så tæt på nogen før.



Hun kunne ikke forstå hvordan nogen kunne leve af sex, for hende virkede det en smule absurd at dem oppe i himmlen eller nede havde skabt sådan nogle. Hun bed sig svagt i læben. Hvorfor havde hun sagt noget? Det gik lige så godt med at være den stille pige som ikke sagde noget og alligevel havde hun sagt noget, hun var sikker på han ville bruge. Hvorfor kunne hun ikke bare komme over den grænse. Hun vidste godt at hun havde brugt lang tid på bygge muren, men hvorfor var den så svær for hende at rive ned. Hun trak vejret tungt vendte sit blik til den ene side så hun ikke behøvede at kiggede på ham, hun havde dog holdt i dynen med et godt hårdt greb og det gjorde hun igen for at få en smule afløb for hendes vrede over sig selv og på den måde behøvede hun sige mere.
Thea kunne ikke fatte hvor ødelagt hun var, hun turdte ikke at være tæt, hun havde aldrig haft sex, hun havde næsten altid haft sin facade som kunne skjule sig bag og nu havde hun ingen ting og det gjorde hende sårbar eller det følte hun i hvert fald, dette her Thea som hun rigtigt var lille og hjælpeløs. Stemmen var kommet ind i hendes bevidsthed igen og denne gang på fuld styrke, hvilket kunne ses ved at hun gnubbede sig på tindingerne. Imens hun tænkte på de minder hun havde gjort før og hun slappede en smule mere af og stemmen forsvandt igen.



Thea havde altid levet i frygt og det som det var det stemmen levede af for i mens hun tænkte på de glade tanker havde den været væk, men så fordi hun tivilet en smule så var den kommet tilbage. Thea måtte sande at det nok var hende hele tiden som havde skabt et monster som hun nok aldrig kom af med. Et lettet suk undslap hendes læber da stemmen fortonede sig og forsvandt i hendes sind. Selvom dæmonen og hende kun havde kendt hinanden i relativt kort tid havde han fået hende til sande at hun var den som skabte problemmerne i hendes sind og ikke andre. Hun kunne dog ikke være sikker på at stemmen ville være væk for altid, den ville sikkert komme tilbage og især når hun tivilede på sig eller andre.

Fenris blik gled op på hende det han begyndte at nævne ordne 'jeg kan' Et øjenbryn løftede sig på hans ansigt, mens et svagt smil dukkede sig op. Han løftede ansigtet efter at hun havde lagt sig igen og så blot på hende. Hans hånd gled over hendes kraveben og ned imod hendes bryst. Hans ansigt var fast placeret på hendes ansigt. Både for at sikre hende at dette intet betød for Fenris, men også for at se hvad hendes reaktion var.

Hun så ud til at kæmpe med noget inden, siden hun begyndte at gnubbe sin tinding og Fenris lagde sine læber imod hendes. Hans hånd greb fast omkring hendes bryst og nuddlred hendes brystvorte, mens hans ben låste sig fast omkring hende. Han ville se hvordan hendes desperation, fortrydelse og måske en andelse af fortvivlelse ville måske dukke op? Noget, som fenris måtte indrømme nyd.

Han havde endelig fået hende her til, men han ville stadig lade hende leve. Hun var interessant og spændende, men måske var det for hurtigt Fenris havde gledet sig frem og så tæt på hendes krop. Dog havde hun jo hans bare overkrop og havde endnu ikke set hvad der skjulte sig under hans bukser. Men måske var hun ikke vant til sådan noget? Hun virkede ikke til det.

Hans læber fortsatte videre ned langs hendes kind. Videre imod halsen og på vej imod hendes andet bryst, som fenris ikke havde fat i. Han mærkede hvordan hans evne trådte frem igen og tungen begyndte at ændre sig en smugle. Hans tunge lignede en slange's tunge, mens han lagde den rundt omkring hendes bryst. Tungen var godt og vel en halv meter lang, som blot gjorde det praktisk for Fenris at ligge sin tunge omkring hendes bryst og lade sine læber sutte spidsen af hendes bryst, mens han gav hendes andet bryst opmærksomhed med hånden.

Han tænkte at han ville vente med at lege med hendes underliv efter at havde 'varmet' hende op til det. Hans eget 'dyr' begyndte selv at gøre sig klar til more sig. Stille begyndte det selv at vokse under hans egne bukser, mens Fenris's øjne lagde sig oppe imod hendes ansigt. Et svagt grin lagde sig inderligt, mens han observerede.

Tanken omkring hendes røde glans over hendes kinder før fenris overhovedet havde started. Betød jo både at hun måske nyd dette? og var Genert? Ganske sødt. Fenris fandt hendes 'uskyldighed' omkring dette emne ganske underholdende og et eller andet sted tændte det ham også og hungred efter både at grotæsk lege mere med hende og måske end da ligge hende, som hans personlige legetøj? Han havde endnu ikke nævnt hvad han ville havde fra hendes side, men et kæledyr af et legetøj kunne være gange underholdende?

At gemme det bedste til sidst, som var hendes 'jomfruelighed' Dette kunne være ganske praktisk. Noget, som få folk havde. Specielt i denne alder. Måske skulle han gemme den del, indtil Sean og Ham kunne nyde hende til fulde? Dette ville Sean sikkert elske. At lege og nyde hvert et sekundt med en usikker, lidt nervøs og måske stadig til den tid jomfru. Tanken blev mere og mere dyrisk, mens hans tunge stille løsnede sig fra hendes bryst og hans anden hånd, greb fat omkring det og klemte den lidt, mens han lade den halv ru tunge imod hendes brystvorte for at give et par slik imod den.

Hvad havde hun drog rodet sig selv ind i, hun havde været så sikker på at hun kunne klare det, men nu var hun ikke sikker da hendes hænder havde gledet op til hendes tindinger havde hans læber mødt hendes, hun bevægede dem, men det føltes stadig ikke som de gjorde det rigtige, men vis det skulle forstille sig få hendes tanker væk fra hans hånd på hendes ene bryst virkede det ikke og hun var stadig rød i hovdet. Hvad end hun gjorde var dette en større mundfuld end hun havde regnet med. Da han svang sine ben omkring hendes vidste hun at der ingen chance var for at trække sig væk. Hendes vejrtrækning var blevet hurtigere og imellem rev hun næsten efter vejret. Det var tydeligt både i hovedet og på hendes krop at hun ikke vant til at have nogen så tæt på. Hun strammede grebet om det hun havde kunne få fat i og nogle små gisp undslap hendes læber da han bevægede sine hænder over hendes bryst. Hvorfor havde hun overhovedet spurgt ham? Hun havde stolet på ham, men nu var hun overhovedet ikke sikker på at hun havde skullet stole på ham. 
Fenris havde jo lige givet dem et sted bo, tilgengæld for at hendes søster arbejdede som læge for ham, men hvad han havde af planer for hende turdte hun ikke rigtigt at tænke på, for hvad nu vis hun ikke kunne lide reaslutatet af hvad han havde planer for hende. Hun ville ikke se på ham da hun ikke ville give ham den nydelse af se hvor meget hendes følelser tog overhånd i hende. Hendes kinder kunne hun dog ikke skjule så godt og den der vendte op imod ham kunne han sagtens se og den bar en nunace af rød som snart ville forvandle sig til en tomat rød farve, vis ikke hun fik styr på sig selv.

Thea hørte godt at han grinede af noget, sikkert af hende, men hun bed det i sig. Hun ville stadig ikke se på ham, men kunne tydeligt se at på hendes kropssprog at hun både fortrød og at hun følte sig underlig forkert over ikke at ville havde dennen form nærvær. Hun bed tænderne hårdt sammen for ikke afsløre sine gisp som når hun tænkte over det ikke var gisp, men støn. Hun skulle aldrig have sagt noget. Hun troede bare at nu hvor hun havde fået styr på stemmen i hovedet kunne også gøre det med nærvær, men der havde hun taget fejl. Hendes vejrtrækning var stadig tung og nervøs, men hun vidste ikke hvordan hun skulle få den til stoppe med ikke at være nervøs.
Thea vidste overhovedet ikke hvordan hun skulle reagere hun ville gerne flytte sig, men kunne ikke fordi hun var flettet sammen med hans krop. Han syntes sikkert det var vældig morsomt at han kunne have den form for magt eller hvad han havde over hende i dette øjeblik. Hun kunne da snart ikke rødme mere, men da hun mærkede tungen blev hendes kinder endnu mere varme, han ville brænde sig vis på dem, vis han rørte hendes kinder, det var hun sikker på. Hun måtte gøre noget og lidt akavet røg hendes hånd op til kæden og om vedhænget. Hun klemte hårdt omkring den. Det var det eneste minde hun stadig havde af sin mor ” giv mig styrke” mumlede knugede den så hårdt at hendes knoer blev hvide.

Det at Thea havde kæden i hånden fik hende til at føle sig smule bedre til pas, men stadig ikke nok til at hun ville kigge på ham. Den næste tanke der kom i hendes hoved var at hun følte sig ulækker fordi han rørte hende på den måde og hun kom i tanke om grunden til at hun aldrig havde haft sex med nogen var fordi der som regel var der følelser indblandet, men det var hun ikke så sikker på at der var det her, men var noget andet. For det andet følte hun at folk var ulækkere. Hun vidste godt at det åndsvagt at tænke sådan, men det var det hun gjorde. Hun anede stadig ikke om skulle kigge eller lade være. Hun havde stadig en smule negative tanker og hun ville ønske at hun kunne forsvinde ned i det første hul hun kunne finde. Hun havde stadig fast om kæden, men hun havde løsnet grebet. Hvorfor havde hun troet hun kunne være noget hun ikke var og hun var bange for at hun havde fået ham til se noget i hende som ikke var der. Så snart de var færdige ville hun krybe ned i sit lille hul af had og mistro, for det var det hun var bedst til Thea kunne ikke være tæt. Hun var skabt til at tage afstand, men dog virke stærk og havde sin facade hun kunne gemme sig bag.


Hun kunne heller ikke lide at han vidste alle de ting omkring hende, hun sank svagt en klump inden hun vendte sit blik op på ham. Hendes blik bar en vis frygt, nervøsitet og fortrydelse, det var så tydeligt at se vis man lagde mærke til det. Hun ville gerne slippe, men vis man kendte man til det med at have sex ville, men vel sige at hendes krop gerne ville have det, men at hendes hoved var for langt væk i tanker og frygt til at kunne se at hendes krop faktisk godt kunne lide det. Hun vidste ikke helt hvad de støn som indimellem undslap kunne signalerede for en erfaren som Fenris, men i hendes hoved brød hun sig ikke om det og den gnist som han havde tændt der inde var langsomt ved at gå ud.

Fenris så på hende. Hendes lyde hun gav og den måde hendes krop reagerede fik ham blot til at smile. Han tænkte kort omkring at binde hende. Dette ville måske sikre hende ikke at stikke af under akten? Hans mund løftede sig fra hendes bryst og hans hænder gled ned langs hendes side. ''Træk vejret. Slap af i kroppen. Tøm dit sind. '' Fenris tænkte at dette ville hjælpe lidt på hende. Hans stemme var rolig og afdæmpet. Han bevægede sig ned langs hendes side, mens hans blik forblev på hende. Han nærmede sig hendes underliv og lagde sine hænder på hver hendes inderlår. Hans hovede lagde sig tæt og han kunne nemt dufte 'hendes' Han overvejede om hun mon ville kunne holde hele turen, men en gang skulle være den første.

Hans hovede lagde sig meget nær og lagde sin tunge glide op langs hendes inderlår og blikket forblev på hende. Han var klar til at bruge sine muskler for at sikre at hun ikke ville mase hans hoved, mens hans tunge kom tættere og tættere imod 'hendes'. Hvis han nåede så lagt, ville han lagde sin tunge blive indesmurt af sit spyt og han ville der efter begyndte at ligge det første slik imod 'hendes'. Hans tunge ville blidt glide rundt om 'hendes' clit, hvor efter glide ind og ud af hendes indgang. Hans øjne gled på hende. Dog hvis hun ikke begyndte at spænde benene omkring ham ville han fortsætte dette et stykke tid, måske indtil hun ville tigge ham om 'noget'? Det kunne være sjovt, men han ville se hvad ville gøre. Det var stadig underholende at se hendes reaktion. Både for hvor rød hun blev og hvor meget hendes krop lyd til at nyde det. Hendes ord omkring at give hende selv styrke fik stadig et smil på hans læber.

//beklager det korte svar :l //

Thea mærkede hvor hans tunge var på vej hen og hun brød sig ikke om tanken hun kunne tro sin egne øre da han sagde hun skulle slappe af og tømme sit sind. Hvordan gjorde hun det når hendes krop var spændt og hendes hoved fyldt af tanker ” slap af?” sagde hun en smule forvirret, men hun vidste ikke hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Hun prøvede finde en løsning, men det eneste poppede op var at trække sig, hun kunne1 ikke og hun fortrød at hun overhovedet havde forslået det. Hun sukkede svagt ” slap af” mumlede hun så lavt at det svært at finde ud af hvad hun sagde. Hun måtte trække sig væk inden det udviklede sig til andet end hans tunge. Hun bed sig svagt læben ” jeg kan ikke” sagde hun og prøvede forsigtigt at trække sig væk. Hun vidste ikke hvad der ville ske ved at hun trak sig væk, hun sikker på at han nok ville blive vred og det var forståligt nok, men hun var bare ikke klar og det sandede hun nu. Thea havde aldrig været klar, men på grund af følelsen han havde skabt da han vidst hende hvordan stemmen kunne holdes i skak havde fået gjort hende overmodig. Hun langt fra modig mere og han havde pillet hver lille skal af et forsvar hun havde væk. Han så nu den rigtige Thea, den bange for verden og nærvær Thea.
Hun ville ikke mere hun rystede svagt på hovedet han havde se den rigtige hende, den hende som var bange for alting og gjorde alt for at holde sin søster tilbage, han havde mere på hende end nogen anden fremmede havde. Hun følte sig svag i hans nærvær, men det var ikke det der gjorde hende mest bange. Det gjorde hende bange var at han ville såre hende. Hun vidste godt at de lige havde mødtes, men frygten sad i hende og hun var ikke sikker på hun kunne fjerne den. Alle dem hun før havde holdt af havde såret hende og det var jo ikke fordi hun holdte af denne dæmon, men havde alligevel givet dem et sted hvor de kunne bo, men hun var nu ikke sikker på at det var noget han havde gjort for deres skyld, men hans egen. Thea anede ikke hvad hun skulle gøre så hun satte sig og prøvede at gemme sin krop en smule ved sætte benene op under hagen. Hun kunne ikke lide nærvær det havde hun fundet ud af.

Hvorfor havde hun overhovedet indvilliget i at gøre, hun kunne ikke laves hun var dømt til leve i en verden af mistro og gemme sine følelser, men hun var ikke sikker på at hun kunne gemme dem for ham fordi han allerede havde set hende som hun var ” det må du undskylde” sagde hun og trak vejret i små hårde stød ” du havde haft det bedre med den lyshåret” sagde hun og burde rejse sig tage sit tøj på og gå, men hun gjorde det ikke, hvorfor hun ikke gik vidste hun ikke helt, men han var den eneste lige nu hun stolede på eller det ville sige var tvunget til at stole på og alligevel stolede hun ikke på ham helt, hun sikker på at han nok skulle såre hende på en eller anden måde. Thea turdte eller ikke kiggede på ham da hun var bange for at han var blevet vred, men måske håbede en del af hende at han kunne se det fra hendes side, men det kunne han nok alligevel ikke. Hun vidste ikke måske hun bange for at være så tæt og bange for hans berøringer. Hun anede ikke hvad skulle gøre og hun følte sig mere håbløs og hun kæmpede for ikke komme til at blive fjern igen. Hun vidste rigtigt hvad mere hun kunne sige for at støtte hendes sag og at hun måske kunne få lov til at tage tøj på og gå. Thea bed sig svagt læben kunne ikke komme i tanke om noget som ikke ville få det hele til ikke at lyde negativ så hun kunne lige så godt være stille, men det ikke fordi hun ikke fandt Fenris attraktiv det måtte hun alligevel indrømme dog følte hun sig svag når det kom til at være intim og udover det brød hun sig alligevel ikke om at have ham så tæt på fordi hun følte sig sårbar, hun kunne ikke forklare hvad det var der fik hende til føle sig sårbar, men det var også lige meget hun havde skuffet ham som hun havde skuffet alle andre.
Thea kunne ikke andet end at skuffe, det var som om det var den eneste ting udover dræbe hun var god til hun kunne ikke andet end bringe skuffelse ind i andre folks liv. Hun sukkede svagt følte at hele verden skulle være imod hende og hun gjorde igen sig selv til et problem.

Thea bed tænderne sammen for at undertrykke stemmen og igen røg hendes hænder op til hendes tindinger hun vidste at fordi frygten for at havde skuffet ham og ikke havde været god havde fået overtaget og stemmen havde brudt gemmen igen. Stemmen havde måske ret, men hun ville stadig ikke gøre ham noget af frygt for Willow eller hendes hemlighed ville være i fare vis hun gjorde, men denne gang kunne hun ikke få den til at forsvinde fordi frygten havde fået taget overhånd. Til sidst kiggede undskyldende på ham, hun anede ikk om hun ved et uheld da hun flyttede sig havde ramt ham hvilket bare ville gøre hende mere ked af det ” jeg troede jeg kunne, men jeg kan ikke” sagde hun og tog dyb indånding, det langt fra det hun forstillet sig ville komme ud af det og hun var ikke sikker på at hun var færdig selvom hun havde sagt hun ikke kunne, men det ville tiden vise.

Fenris øjne gled op på hende. Hendes måde at holde sig selv i 'modet' fandt han underholdende. Hendes stemme lyd mere og mere usikker og Fenris sukkede inderligt. Han tænkte kort om hun mon ville kunne overleve turen. Hun havde selv bedt om 'læringen' Så da hun trak sig væk lænede fenris sig op og hans blik lagde sig på hende. Hans hovede tiltede til den ene side, mens et ganske neutralt ansigt forblev.

Hans øjne begyndte mere og mere at ændre sig. Hans hale havde formået at kravle ud af hans bukser ind over buksekanten og svingede fra side til side. Nærmest, som en kat der ofte virkede 'sur' eller 'iriterret' Ikke at Fenris var det. Han var ren faktisk lidt overrasket. Både at Thea havde formået at få ham til at aktivere hans evne, specielt når han nu så rundt. Rummet virkede fjernt. Det eneste, som var i ren fokus var Thea. Hendes ansigt, som virkede til at skjule sig. Fenris mindes at der var en væk omme bag senge kanten, som han nemt ville kunne presse Thea op af. Hans øjne gled på hendes hænder, som så ud til at kæmpe med noget inden i sig. Han lagde sig på alle fire og kravlede tættere på hende.

Hans blik lagde sig på hendes ansigt, mens han svagt smilede lidt. ''Ser ud til at det bliver to runder.'' Hans stemme var kold og mangle på følelser. Hans hænder greb hurtigt i retningen af hendes, for at føre dem over hendes hovede imod vægen. Hans ansigt forblev på hende, mens hans hale blidt nussede hendes kind. ''Thea. Fornægtelse kommer du ingen vegne med. Den eneste du skuffer er dig selv. Jeg vil ikke tag din jomfrudom hvis det er det du frygter. Ja, jeg ved du er jomfru. Selv samme smag.. Duft... '' Fenris stemme var lettere dæmonisk. Hans stemme tone kørte høje og dybe, mens hans blik kørte rundt på hendes ansigt. Hendes læber, øjne, hendes vejretrækning.

Hvis han havde formået at holde fast omkring Thea's hænder havde han blot markerede. Han holdte hendes hænder fast, men ikke hårdt. Hans øjne var ændret. Meget. Blikket var anderledes og de lignede noget, som en slange havde, dog røde. Blod røde.

Fenris's Øjne:

Hans ansigt forblev neutralt og han løsnede stille sit greb omkring hendes hænder. ''Jeg giver dig midlet, værktøj og muligheden for at overvinde dit indre. Den eneste, som bygger væggen er dig selv. Jeg vil bringe dig ud i månen's lys. Da solen brænder mig op. Hvis du vælger at forblive i mørket, vil frygt overtag og du vil blive intet andet end et dyr.'' Hans stemme var fast. Hans vejretrækning var afslappet og hans hale havde stille fjernet sig fra hendes kind og logrede fra side til side i en nærmest bølgende bevægelse.

Thea så hvordan han kravlede tættere på det gjorde hende utryg, det virkede som om han havde ændret sig en smule, måske en evne som han havde, da han greb hendes arme og tvang hende op af væggen gøs hun en smule, hun betragtede ham og havde en smule frygt i sine øjne. Han virkede anderledes, da han sagde at han kunne lugte at hun var jomfru skød farven op i hendes kinder og hun kunne ikke skjule dem. Hun bed sig svagt i læben ” se jeg virker ikke, jeg er alt for ny” sagde hun for at få ham til slippe og lade hende gå, men da han sagde at nu var det to runder fortrød hun sit valg af ord for hun kom i tanke om staffen. Thea kiggede på ham og bed sig nervøst i læben det var først nu hun havde set halen som aede hendes ene kind lysten til at trække hovedet væk var stor, men hun gjorde det ikke ikke. Hun anede ikke hvad hun skulle gøre stemmen skreg også af hende og han holdte hende fast. Hun mærkede hvordan tårende var ved at presse sig på, men på mirakuløst vis holdte hun dem tilbage. Hun frygtede ham og fik nu øje på hans øjne. Hun stirrede ind i dem. Hans øjne var ikke normale, hvor var hun dog dum. Stol aldrig på en dæmon. Hun sukkede svagt og hendes krop blev en smule spændt. Hun kunne ikke og jo mere han pressede hende jo værre blev stemmen. Hun trak vejret dybt hun måtte få styr på sig selv. Han havde jo på sin vis ret hun havde selv spurgt og nu måtte hun tage hvad der kom. Stemmen mente dog noget andet, men det kunne hun ikke tage sig af. Hun måtte klare det hun skulle og bagefter når de færdig kunne bruge sin tid på at undgå ham.

Dog havde han ret, hun kunne ikke kunne fornægte sig det, men var tydeligt at hun var bange, hun var ikke så meget bange for at miste sin mødom, men det mere hans nærvær som gjorde hende bange, hun kunne ikke lide det, at have nogen så tæt på gjorde hende, kyssende kunne hun måske lige overleve, men resten gjorde hende bange også det at han havde ændret sig i sind. Hun anede ikke hvad det betød og hvordan hun skulle tolke det. Derudover vidste hun ikke hvordan hun skulle tolke ham. Hans berørninger gjorde hun følte sig sårbar. Hun ville ikke være sårbar faktisk ville hun gerne vise ham at hun kunne, men det var svært når hun ikke brød sig om det. Thea skulle aldrig have spurgt. Hun hun knyttede svagt sine hænder og skulle til at gemme vreden bag facaden, men så sagde han at vis ikke hun gjorde det ville hun blive til et dyr. Lige nu var det vidst ham som var et dyr. Da han endelig stoppede med at holde hende op af væggen vidste hun ikke hvordan hun skulle reagere det hele virkede så forkert og selvfølgelig kunne han ikke sætte sig ind hvordan det ville være for en der næsten ingen nærkontrakt havde haft til nu at skulle have sex med en hun ikke kendte særlig godt. For hvad hun vidste kunne han havde løget om hvem han var. Theas vejrtrækning var blevet en smule hurtigere og det var tydeligt at se at hans ord havde ramt hende. Hun vidste bare ikke hvordan hun skulle reagere så hun gjorde hvad hun var bedst til.

Facaden røg på og smilet røg på hendes hendes læber men hendes hænder var stadig knyttet så vis han prøvede på noget så kunne det godt være at hendes knyttet næve ville ramme ham i siden af hovedet, selvom hun vidste at det ville ikke ske. Hun trak vejret tungt slap de knyttede hænder det ville ikke hjælpe hende ret meget at begynde at slå på ham. Hun havde selv rodet sig ind i det og nu måtte enten tage det som en voksen kvinde, eller løbe sin vej som en anden kylling ” det eneste dyr jeg ser er dig” sagde hun hendes stemme var ikke vred og heller beskyldene, men hun så ham nu som den han var, dette var i hvert fald det hun troede at hun så.
Thea var stadig bange, men han havde ret hun kunne ligeså godt få det overstået i stedet for at stikke halen imellem benene som den kyster hun egentlig var. Hun sukkede svagt. Måske hun skulle forslå at de startede stille ud? Nej han ville ikke lytte og han havde vel også lov til at lærer på hans måde. Thea vidste virkelig ikke hvor hun skulle gøre af sig selv. Stemmen var så høj inde i hendes hoved at hun næsten havde svært ved at ignorede den, Thea var kompilceret og det troede hun at havde gjort klart for ham, men det havde hun åbenbart ikke ” hør jeg gør det, men kun fordi jeg spurgte og ikke fordi jeg bliver til et dyr vis ikke jeg gør det” vrissede hun og man kunne let høre hvor meget det irreterede hende at han kaldte hende for et dyr. Bare fordi hun var bange for nærvær og sex.
Hun vidste at hun blev nød til det, måske vis han bandt hende fast så kunne hun ikke slippe fri og kunne ikke komme nogen steder. Hun ville dog ikke forslå noget. Hun havde haft så mange gode idéer og se hvor det havde bragt hende. Sammen med en dæmon som havde vidst sig hun ikke kunne stole på ham

Fenris lagde hovedet skiftevis på skrå. Et svagt smil dannede sig på hans læber, som hurtigt forsvandt igen. Han satte sig op og så på hende. Han havde lidt mere afstand, mens halen roligt svingede fra side til side. Mon hun havde brug for at tag sin tid til det? Han tænkte lidt over det. Måske lade hende selv bestemme det? Han tiltede om ved siden af hende og lyttede til hendes ord, mens hans arme lagde sig over nakken på ham. Han så op i loften og små grinte lidt over hendes kommentar omkring at han var et dyr.

''Ja, alle dæmoner er et dyr. Et dyr, som konstant søger efter føde. Alle væsner er et dyr. varulve, Vampyr..'' Hans øjne gled på hende og et svagt smil lagde sig på hans læber. ''Selv engle og dem, som trådte væk fra engle. Jeg bedømmer ikke dine handlinger. Fortid er fortid. Hvad der sker i dette rum er mellem dig og mig. Du har din egen fri vilje. Jeg tilbyder dig nu at køre dit tempo.'' Hans så kort ned af sig selv og der efter op på hende, som et 'hint' på at hun selv bestemte sit nerhvær. ''Thea. Du starter selv ud. Din krop er dit værktøj for nerhvær. Brug det til at få en person til at føle sig behageligt. Jeg ville se hvor dine grænser gik og du har din gænser ved intime områder. Så lad os starte på dit tempo. For hvis jeg skal være hudløs ærlig. Havde jeg ikke lige spist, havde jeg bundet din krop og gjort grussome ting imod den. Dette er ikke mig, som person der ønsker det, men det dæmoniske blod der ønsker at flå, æde.. At være bistialsk imod et andet væsen.'' Hans stemme var rolig og afdæmpet. Personligen virkede, som den hun talte med før han forsvandt væk fra hende. Han vidste at Thea ikke var den eneste, som kæmpede med sin 'indre dæmon'. Fenris selv, måtte holde sig selv i tøjlerne, for at sikre ikke at træde ud af sig selv eller ved siden af sig selv til den sags skyld.

Han lagde sin hånd blidt på hendes skuldre. ''Du skal nok klare den, men hvis du ikke tør, så kan jeg nemt påtvinge det hvis det er det du ønsker? Jeg er her for at lære dig. For at vise dig hvilken typer du kan komme ude for. Ingen følelser er indeblandet, det skal du vide. Jeg bedømmer ikke, jeg føler ikke medlidenhed, jeg lader mig selv give dig de værktøj du har brug for. Til at sikre at den person, som formår senere i dit liv at tag din mødom, som ikke er mig. Eller.. Det forventer jeg ikke helt. Da jeg ved det er noget specielt. Noget en hver dæmon, ville grådigt fratage og kræve for sig selv at tag. Jeg indrømmer gerne at det er fristende, men jeg lader det glide til side og lade det være din beslutning'' Han sukkede kort over sin større tale og små grinte lidt. Hans hale lå flat mellem hans spredte ben og klaskede op og ned på sengen. Han tænkte først nu at hun ikke var vant til at han havde en hale og forstod nu bedre omkring at hun havde kaldt ham et dyr. Måske var Fenris lidt af et dyr?

Thea kiggede på ham da han flyttede sig, behageligt? Hvordan skulle hun få ham til at føle at han have det behageligt når hun selv var rædselsslagen hun sad lidt tænkte over det da hun vendte sig om imod ham en smule akavet, hun sukkede svagt hun var ikke vred mere dog stadig en smule bange, men han var vidst sig selv nu eller det troede hun. Hun betragtede hans krop, hun startede fra hoved. Læberne, øjnene og hans hals videre ned. Halen var den der stadig? Den gjorde hende også nervøs. Hvorfor skulle hun være sådan en bangebuks. Hun trak vejret i nogle dybe stød inden hun lagde sig ind over ham , men betragtede kun hans træk. Hun kunne gøre det og langsomt lod sine læber mødes hans, hendes kys var anderledes syntes hun, det var ikke som om hendes hjernen og hendes læber modarbejde hinanden mere. Hendes kys var blidt og forsigtigt. Hun havde svagt lukket sine øjne hun følte sig ikke akavet, men hun vidste ikke om det kunne få ham til føle at han havde det behageligt. Hun tænkte lidt hvad ville hun synes var behageligt vis ikke det var fordi hun skulle tænke tingene igennem. Thea stoppede kysset dog var hendes kinder stadig røde. Det var tydeligt at hun ikke helt vidst hvad hun skulle og det med at være ny til ting var også noget hun ikke kunne lide, hun følte sig gernert over alt det hun ikke vidste. Hun kiggede på ham da han begyndte at snakke om at vis ikke han havde spist så havde han gjort noget han ikke havde lyst til, men det var hans dæmon som tvang ham. Det var vidst ikke så stor forskel på ham og hende, han havde sin indre dæmon at slås med, som hun havde stemmen som faktisk var forsvundet nu hvor de tog det roligt. Hun kunne lide roligt.

Thea smiled svagt ” jeg er glad for du spist, men stakkels den du spiste” sagde hun prøvede på at være sjov, men hun fandt det ikke så sjovt og det gjorde han sikkert heller ikke hun var ikke den bedste til snakke og det var tydeligt at hun var sådan en som holdte kortene tæt ind på kroppen. Hun tænkte stadig over hvordan hun skulle få ham til føle at han havde det behageligt og især med hendes krop. Hun lod svagt en hånd glide ned over hans muskler. Han var faktisk ikke grim og han måtte have nemt ved lokke folk i hans fælde hun bed svagt i læben og fik et tænktsomt udtryk i sine øjne. Hun kunne vel heller ikke blive ved med at udsætte det så han rigtig kunne se hvor stor bangebuks hun var. Thea vidste dog ikke helt hvordan hun skulle tage styringen og gøre ham det behageligt. Hun vidste ikke helt om skulle spørge ham om hvordan han gjorde måske han kunne give hende nogle måder. Hvorfor skulle hun tøve sådan, det var det som gjorde at hun hadede at prøve nye ting fordi hun hadede at være så usikker, det var ikke som om hun var ikke var usikker nok.. Hun lyttede til det næste han sagde.

Thea kiggede på ham, da ville ikke komme nogen efter ham. Thea var for gernert til at lade nogen komme så tæt på igen så efter dette her regnede hun med at det var slut, hun kom i tanke om hans røde øjne hvorfor vidste hun ikke helt og overvejede om skulle spørge ind til det, men nåede det ikke før snakkede om at han kunne binde hende vis det var det hun ville hun havde ikke rigtigt hørt efter da han havde sagt det andet fordi hun som hun var altid skulle tænke ting i gennem. Thea trak kort skulderne hun vidste ikke rigtigt hvad hun ville dette her forvirrede hende ” jeg ved det ikke” sagde hun for at være ærlig. En side af hende ville gerne lærer det, men den største del af hende tivilede på at hun overhovedet ville komme ud af hendes kylling tilstand og kunne gøre noget. Hun rødmede svagt da han begyndte at snakke om hendes mødom. Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige til det hun blev så paf når de kom en på sådanne nogle emmer. Hun kiggede frem for sig og ind i hans øjne og for først gang kom der et svagt smil på hendes læber ” jeg kan ikke forstille mig at der vil komme nogen efter” sagde hun vidste ikke om hun skulle forklare sig og hvordan. Hun bed sig svagt i læben ” jeg tror at vil være for gernert til overhovedet at lade en tage den” sagde hun og var måske lidt gernert over at lade ham tage den.

Thea skulle i hvert fald have en hun kunne stole på ikke ville gå alt for hurtigt frem og Fenris virkede som den fyr. Hun kunne ikke se hvordan hun skulle kunne lukke en anden ind desuden vidste han mere om hende end nogen anden fremmede og det gjorde hende på en måde tryg at han ikke bedømte hende på hvad hun havde gjort, men så frem ad. En egenskab som Thea ville ønske hun havde, men med lige så mange andre ting var det også en ting hun manglede. Hun bed sig igen læben ” jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre” sagde hun og var kommet til at lyde mere forvirret end hun egentlig ville have det skulle. Thea kunne lige så godt erkende at dette var et nyt territorium for hende. Hun måtte lige som prøve at åbne op. Hun kunne jo ikke blive ved med at lukke ham ude. Dog kunne ikke få bugt med sin frygt.

Fenris lå lidt og lyttede lidt til Thea's stemme omkring at hun ikke helt vidste hvad hun ville. Han så dog på hende, som hun lagde læberne imod Fenris. Han lod hånden glide ned langs ryggen på hende. Hans øjne gled fra hendes ansigt ned langs hendes nøgne krop og lyttede til det hun sagde. Et svagt smil dannede sig på hans læber og han lyttede til hver af ordne hun lagde ud.

Tankerne gled rundt. Både hvorfor hun ikke ville tro at hun ikke var god nok? Samt også hvorfor hun tvivlede på sig? Han lagde hånden imod hendes nakke og nussede hende i nakke hårene. ''Hvis det hjælper, så kan jeg give dig et hint. Læber og kys er fantastisk værktøj for at få folk til at føle en varm følelse, som de rammer ens krop. medmindre du vil fortrække at jeg skal overtag igen? Men så skal du vide at jeg ikke bliver i tøjet og har tænkt mig at bruge dine læber, så vel som resten af din krop. '' Et svagt smil dannede sig på hans læber, mens hans hånd gled fra hendes nakke ned langs hendes side og stille gled over hendes bryst og to fingre gled omkring hendes bryst vorte og stille nuldrede den. Et svagt drillent smil lagde sig på Fenris's læber, mens hans øjne var fast lagt på hendes ansigt.

Fenris kunne mærke at hans eget 'dyr' var stille på vej til at vokse. Han måtte indrømme at han ikke havde det store imod at tage hendes jomfrudom, men det ville blot være at han ville miste kontrollen og blive alt for grådig. Han satte sig rolig op, mens hun nok ville glede over Fenris's hofter og mærke 'noget' prikke hendes underliv under Fenris's bukser. Han lagde den anden hånd omkring hendes ryg og stille lod læberne imod hendes hals og kyssede den blidt. ''brug.. Læberne.. Til.. at.. tiger.. din.. person. '' Hans tunge kyssede blidt, mens de gled op langs halsen igen og imod hendes læber, men stoppede da han nåede udkanten af hendes læber, blot for at drille hende lidt. ''pirre personen, ved at tro han fx. får kys imod sine læber, men hvis du vil fortrække noget sjovt? Kunne du altid begyndte at kysse mig over kroppen og ned langs til du når buksekanten, medmindre du er modig nok til at fortsætte videre'' sagde han drillent, mens han rykkede lidt med hofterne, så hans eget 'dyr' gnubbede sig imod hendes. Fenris lagde sig igen ned igen og hans hænder lagde sig om bag sin nakke igen, så hans arm muskler var mere tydelig og bestemt formet på hans krop.

Thea lyttede til det han sagde, men havde svært ved til sidst at høre efter fordi hun mærkede hvordan hans læber legede med forskellige dele af hendes krop, hun sukkede svagt og mærkede at hun gled ned af end til noget ramte hende og da hun fandt ud hvad det var rødmede hun svagt. Hendes kinder var ved at vænne sig til det intime nærvær hun lignede ikke en tomat mere, hendes kinder bar en rosa farve, men den var heldigvis kun rosa. Hun sukkede svagt da hun troede at hans læber ville mødes hende, men ikke gjorde det. Hun nikkede kort og måtte tage sig sammen, hun ville ikke have at han skulle tage styringen igen, for måske det der kom ud af det ikke ville være så rart for hende. Hun betragtede ham før hun langsomt sænkede sig ned over ham og lod deres læber mødes. Hun forsatte og måtte kravle ned af ham da hun skulle ned af hans mave. Faktisk skulle ikke tænke over det bare gøre det, for kom hun først til at tænke sover så var det at hun blev bange og gernert, men hun ville så gerne tænke over tingene for det var sådan hun var skabt og hun kunne ikke lade være med at føle sig en smule fortabt vis ikke hun tænkte tingene igennem Thea vidste godt at hun var mærkelig, men hun havde advaret ham havde hun ikke? Jo det skulle hun mene. Thea stoppede tøvende nede ved hans buksekant, mon hun kunne lide hvad der gemte sig dernede? Hun vidste jo godt hvad det var, men spørgsmålet var om hun kunne lide at røre ved den både med hænder og læber. Hun trak vejret tungt og mindede sig selv om at hun ikke skulle tænke, men bare gøre det. Dog endte hun alligevel med at tænke over det også fik hun arbejdet sig op i spids, men nåede ikke tænke mere over det for så gjorde han hende uopmærksom.

Han legede med hendes bryster, men hun flyttede sig ikke det mindste fordi hun bange for at vis hun gjorde ville han tage styrringen og det vidste hun ikke helt om hun klar til, men hun var vel heller ikke rigtig klar til at tage styrringen selv. Hun kunne mærke nogle små støn som hun stadig ikke vidste hvordan hun skulle tolke dem, men de var der. Hun havde bestemt sig dyret måtte blive derinde i sit buksebur lidt endnu. Hun løftede sig op så hun var på højde med hans hoved kiggede på ham inden hun drillende bed ham forsigtigt i underlæben. Hun vidste ikke om dette ville lykkedes at hun kunne blive en som var mindre bange for nærvær, men håbende og et svagt bekymret udtryk ramte hendes blik, men kun ganske kort øjeblik. Hun havde stadig sin tivil omkring hende. Hun vidste at hun vill blive nervøs og vidste sikkert også dette nok var hendes første og sidste gang at hun ville lukke nogen så tæt på sig, men mindre at Fenris havde andre planer med hende. Hvilket hun ikke håbede at han havde. Thea slap underlæben og hun kiggede på ham lysten til at spørge ham om hun var god nok væltede over hende, men hun kæmpede imod trangen stirrede på ham hun satte sig op på lagde hen over ham. Hun sørgede for at hendes krop var så tæt op af hans. Hun vidste ikke helt hvorfor hun gjorde det, men del af hende ville vel gerne at det snart var overstået så hun kunne komme tilbage til sit lille hul, som bare blev dybere og dybere med tiden. Dog var det hun havde bedst til så længe at hun ikke var helt sikker på at hun nogensinde ville finde sig tilpas i en anden rollen, end den hun allerede var i Beskytteren, den udstødte, moderen og den fjerne.

Hende som altid havde kortene tæt på kroppen og gemte sit sande jeg for omverden fordi hun ikke stolede på at den ville hende noget godt. Thea bed sig selv i læben ikke særlig hårdt, men med et tænktsomt blik trak hun sig væk måske han bare skulle tage styrringen. For hun var så dårlig, eller det følte hun i hvert fald også en af de ting hun var god til. Altid se ned på sig selv. Hun sukkede svagt flyttede benene ud over senge kanten. Hun var en kylling det vidste hun godt, men når man ikke var vant til det var det så svært at forstå. Hun havde slået et for stort brød op. Hun kunne klare det. Hun følte sig forfærdlig hun kunne ikke klare det. Hun anede ikke hvad skulle gøre måske hun bare skulle takke nej tak til huset han havde tilbudt dem og de så kunne blive her på kroen. Thea skammede sig en smule over at hun måtte opgive. Hun kunne bare ikke få sig selv til hoppe over den forhindring også bare gøre det.
Thea var langt fra den flirtende hun følte sig ligepludslig enormt akavet, og dele af hende havde ønsket at han havde fundet en anden i stedet for hende interssant for hun var jo ikke andet end en kylling som ikke turdte når det kom til stykket. Hun sukkede svagt. Hvad var der i vejen med hende? Hun vidste det ikke helt selv, men ville til hver tid give det voldlige hjem skylden og hendes far. Hun vidste ikke hvordan man skulle omgås andre fordi de aldrig kom ud. Thea havde ingen gang lært at læse, men tilgengæld kunne hun fortælle historier, men det hjalp hende ikke rigtigt her.

Fenris's øjne gled op på hende, som hun bevægede sig ned langs ham. Nogle små støn af nydelse stille undslap hans egen læber og han lukkede øjnene kort. Et svagt smil dannede sig på hans læber, som en 'anerkendelse' over at hun gjorde noget rigtigt. Hendes bid omkring Fenris's underlæbe, blot fik hans hænder til at overveje at rykke sig fra hans nakke, men blev placeret på plads igen. Han kyssede hende kort, som hun slap hans underlæbe, mens et større tilfreds smil lagde sig på hans læber.

Da hun begyndte at rykke sine hofter imod 'hans' kunen han ikke lade vær med at smile lidt, men måske ville hun blot pire ham? Hans øjne gled bestemt på hende, mens han blot fik mere og mere lyst til hende. Hans blik gled på hende dog da hun skulle til at stoppe og svinge benet til side. Begyndte Fenris at smile lidt, mens hans indre dæmoniske blod tog fat i hans krop og kontrol. Han svag sin hale omkring hendes ene ben og var klar til at lade sine hænder omkring hendes krop for at diagere hende i retningen af madressen. Hvis dette lykkes, ville han ligge sig over hende, mens halen begyndte at glide op langs hendes inderlår. Fenris's hænder ville nok prøve at få fat i hendes og ligge dem over hendes hoved, som var de bundet fast ved siden af sig og hans læber ville udstøde en kort og konkret sætning. ''mhmm.. Ser ud til at jeg må tag styrringen.. Bare rolig.. Jeg skal nok være blid.'' Fenris stemme var igen ændret og hans glubske røde øjne havde lagt sig på Thea, som havde hans fulde opmærksomhed. Hans læber lod sig imod hendes, mens hans hale sneg sig tættere og tættere imod Thea's underliv.

Halen ville der efter gnubbe sig op af Thea's 'hun' for at pire hende en smugle, mens hans øjne gled på hende. Han ville se hvordan hun ville reagere? Ville hun skrige af frygt, smerte, nydelse? Måske kunne hun li en smugle tvang imod dette? Eller om hun blot havde brug for at blive en smugle tvunget til det, ligesom Kibum?

Tanken lagde sig lidt på Fenris's hoved og han lod sin tunge i retningen af hendes mund, for at begynde at lade deres tunger mødes og danse. Hans eget 'dyr', som ivrigt strittede og var klar til 'dans' med Thea's underliv, måtte desperat vente, mens Fenris legede med Thea's læber og 'hun' med hans egen hale.

Thea vidste ikke hvorfor hun ikke kunne skubbe sig ud over frygten, det var begyndt at gå op for hende at hendes krop kunne lide hans berøringerne og tilnærmelser, hendes krop kunne ikke bare lide det var som om den skreg efter det og alligevel kunne hun ikke skubbe sig selv over hendes angst for kontrakt. Dog da hans hale greb fat i hendes ben og han fik hende lagt om på ryggen med ham over sig selv da kunne hun ikke komme sig over angsten. Dog kunne ikke lade være med at være en smule stolt over at han havde vidst nogle tegn på at hun havde gjort noget rigtigt, men før hun nåede at sige noget mødtes deres læber i et kys. Det var anderledes og som hun skilte sine læber og åbende munden mødte hans tunge hendes. Thea følte endnu gang den akavethed som hun havde gjort ved deres første kys og for en stund glemte hun halen som var på vej op imod hendes mest private sted. Hun bevægede ikke tungen til starte med og den var smule slap, men så begyndte hun at kopire hans bevægelser. Hun fandt det igen mærkeligt at et tungekys kunne være flirtende, men for ikke at tænke over det trak hun hovedet væk. Det var tankerne som afholdte hende fra at gøre det hendes krop gerne ville, men som hendes hjerne og den del hun nok selv ville kalde for fornuft ikke ville havde hende til. Thea kiggede op på ham og hendes kinder bar igen en let rosa farve. Hun fik en smule store øjne for nu kunne hun mærke hans hale og den var allerede i gang med at lege. Hendes krop sitrede let og hun følte svagt en varme i hendes krop som hun ikke før havde mærket pågrund af akavetheden og frygten. Thea kæmpede med tanken om flytte sig endnu en gang, men hans stemme havde afsløret at dæmonen i ham var kommet frem igen. Hun ville ikke gøre ham vred og af frygt for at han ville gøre det værre for hende.

Havde hun kunne bruge hendes hånd havde hun med det samme grebet kæden. Hendes krop sitrede svagt og hun kunne ikke lade være med vride sig i hans greb. Hun sukkede svagt, hun havde stadig ikke gjort tegn til at ville flytte sig, men jo mere hans hale legede med hendes underliv jo mere fandt hun tanken om igen trække sig tiltalende, men alle havde et punkt hvor de ville få nok og hun kunne ikke blive ved med at trække sig. Frygten for at han ville blive sur og frygten for at hun ville skuffe blandede sig sammen til noget hun ikke havde troet hun kunne præstere at få sig selv til gøre hun pressede sin krop tættere op af hans og et svagt udforderende smil ramte hendes læber ” min krop vil have dig” sagde hun og skubbede alle de bange tanker væk. Hun var ligeglad nu skulle det gøres og så kunne sige at hun havde prøvet. Hun vred forsigt og prøvende sin ene hånd ud af hans greb, vis det havde lykkedes hende lod svagt en hånd køre ned af hans muskler og først nu følte hun hvor vidunderlig følelsen af at ville have nogens nærhed var. Hun sukkede svagt af halens leg. Thea kunne ikke svare på om dette her, med hendes lyst var engang forstilling dog vidste hun hvad hun skulle mærke efter.

Thea begyndte at forstå at nærvær var noget godt, noget man kunne dele med hvem end man havde lyst til desuden var der mange former for nærvær. Hendes suk forvandlede sig til små støn. Kunne dette være rigtigt? Ville hun gerne? Ja det ville hun for jo hun havde tænkt over det jo mere hun fandt ud af at sex var noget kroppen havde brug for om man var Incubus eller en Falden Engel. Selvfølgelig var hans trang større end hendes fordi det var den måde han fik føde på. Theas frie hånd kunne lige nå ned og strejfe hans underliv med et par finger. Thea skulle ikke tænke det gjorde hende bange, men nu hvor hun havde mærket følelsen ville den ikke forlade hendes krop. Hun havde lyst til ham og det var hun sikker på at han også havde med hende ” jeg ved du vil” sagde hun og lod igen drillende hendes finger glide ned af hans dyr, som for hende virkede levende og hun sikker på at den havde vokset siden hun havde kigget på den sidst. Hun sank svagt klump inden strakte hals for at få ham til kysse hende igen. Hun sukkede svagt og bed sig nervøst læben, men hun ville ikke tillade sig selv at være nervøs. Hun havde prøvet at afvise ham hvilket alligevel ikke virkede faktisk havde hun gjort det siden de havde mødt hinanden og han virkede som en der ikke gav op lige meget hvor meget hun satte sig imod og ikke kunne. Hun havde vel bare givet op og havde stoppet med at kæmpe imod. Hun måtte indrømme at hun gjort alt for at stoppe det, men jo mere hun kæmpede imod jo mere var det som han ville have hende. Hun fandt det stadigt mærkeligt at nogen ønskede at have hende. Hun havde selv spurgt og hun havde faktisk fundet ud af nogle ting som hun før ville have benægtet. Hun lagde hovedet en anelse på skrå og lignede en der skulle til at spørge ham om noget, men så skiftede hun mening og hovedet faldte på plads.