finally homexxx-Naggrü

Han havde ikke hørt dem komme ind overhovedet, og tilmed havde han, imens de var på vej ind, vendt ryggen til dem og dukket hovedet lidt ned i kvindens krop imens hans hår var rejst hen over hans krop. Han var næsten i en dyrisk trance, man kunne næsten sige hans rovdyr side havde taget over og begyndt at æde som han ville gøre hvis han ikke havde sit menneskelige jeg i sig.
Det var hendes ord som fik ham ud af trancen, det var hendes ord som trak ham ud af mørket og ind i virkeligheden igen, fik øjnene på ham til at trække sig lidt ud igen så pupillerne blev lidt ovale frem for streg tynde. Hovedet blev overrasket smidt tilbage imens hans blik så ret så overrasket på Panthea og Clara. Han havde blod helt op til mellem hans øjne, blodsprøjt der var kommet fra at han havde flået i damen.
"E.... Hvad laver i her?" spurgte han lidt dumt, siden det jo var deres hus var det kun klart at de besøgte deres rum engang imellem. Han tørrede sig hurtigt lidt klodset om munden men det var nytteløst, blodet var malet i hans pels nu.
"Gosh det her er pinligt, jeg håbede i ikke ville se den her side" mumlede han imens han hurtigt lagde damen ned på gulvet og tog et skridt fra hendes lig. Det var sprættet godt op, nogle få kødmangler i lårene, ellers var det bare maven der var sprættet helt op og op til nogen af ribbenene som var knækket til siden så han kunne komme til. Det lignede et rigtig rovdyrs angreb, ud over hullerne efter hans klør som ikke lignede dyre mærker af den grund af at hans hænder var menneskelige, skønt han havde klør.
Han så hurtigt over mod gryden og lavede en let gestus med sin ene blodige hånd.
"tag endeligt for jer, det var ment til jer" sagde han og var tydeligt lidt oprevet af at de havde set ham nu sådan her, som et overdyr nu var, blodig, uden tegn på følelser for sit offer, og kun sulten efter at blive tilfredsstillet i maven. Han gav en lille bøvs fra sig og smilede skævt. Han brugte en af sine klør til at fjerne noget hud der havde sat sig imellem hans tænder og slugte stykket.
"det var nu ikke meget kød på hende, kun lårene som jeg gemte" sagde han og hentyde til at det var derfor han kun lige havde smagt hendes lår, og at de derfor ikke var helt ødelagte endnu.
"Du må undskylde at jeg bragte liget her, det var ikke rigtigt at bringe dit hjem i fare ved mine mord.. hun så bare... så lækker ud... hun løb.... svedte.. kroppens former der gik op og ned... det gør en mand som mig meget sulten... hun kom tæt på... jeg snuppede hende... skar halsen over på hende før hun kunne sige noget med min klo.. måtte bare have et sted jeg kunne fortære hende.." sagde han imens hans øjne begyndte at gå lidt i trance igen mod hendes lår, pupillerne blev smallere og lidt savl kom ud af mundvigen, han var stadigvæk ikke helt tilfredsstillet i sulten, især når han heller ikke var tilfredsstillet seksuelt siden det jo blev stoppet, så sulten var ekstra stærk på ham lige nu, og han kunne mærke lysten efter at fortære hendes krop voksede og hev i ham, næsten bad ham nådes fuldt om at sætte tænderne i hendes ben.

Panthea  betragtede gryden og lavede en lille håndbevægelse imod Clara og hun rejste sig og tog gryden og gik Panthea havde givet hende blodet, men det var kun så de kunne snakke. Det var tydeligt at han var berørt af det de havde set, men det behøvede han ikke at være det for Panthea brød sig stadig om ham og blev mere fasineret af ham. Hun gik hen imod ham løftede hans hoved op så han kunne se hende i øjnene ” kan du ikke komme ind til mig når du er færdig?” spurgte hun ignorede det andet for det var okay de skulle nok komme på en løsning angående ligene som han slæbte med hjem. Dog kunne hum ikke lade være med at lade hendes læber, mødes hans så hun kunne smage blodet. Da hun var færdig vendte sig om for at gå ” du behøver ikke at undskylde vi finder på noget” sagde hun inden hun forsatte imod sit værelse. Panthea anede ikke hvad hun skulle gøre når han kom ind på værelset. Hun vidste bare at de måtte snakke for der var ting der gjorde at hun aldrig ville blive god og kunne leve uden sine murere de var for vigtige for  hende og lige så vigtig som det had hun prøvede at holde fast i, hadet var dog mest rettet imod mennesker, men hun måtte bare holde faccaden over for andre også så hun ikke kom til at virke svag og blive mindet om det forfærdlige ting hun var blvet ud sat for. Hun sukkede svagt lukkede øjnene. Inde i hendes hoved virvlede tankerne rundt. Kunne hun ændre sig? Hvordan ville hun blive? Ville hun kunne få venner? Men hendes skaber ville ikke blive glad vis hun fandt ud af det. Hun kunne nu ikke se sig selv om en der havde venner for Panthea var for det meste en enspænder, men hun havde da Clara, Rose og  Naggrü dem så hun som venner og hun hadede heller ikke Roses far.
Hun måtte dog også indrømme at den Panthea som hadede og afskyede mennsker måske alligevel var en smule forsvundet efter mødet med Rose, men også Naggrü påvirkede hende i en retning som måske ikke var så god for hende. Hun var hård og nådeløs, men var hun en dræber fordi nød at dræber eller for at overleve, før havde det været af begge dele, men nu var hun ikke så sikker længere og det gjorde hende bange for at folk ville se hende som svag.
Panthea vidste om nogen hvordan det var at blive set som svag alle i hendes liv inden hun var blevet vampyr havde gjort det hvordan kunne hun ikke andet end hade dem. Men de var allarede døde folængst, men der stadig folk som så hende som svag på grund af hendes krop og det faktum at hun var en kvinde, men kvinder var så meget mere. Mænd havde bare svæt ved at se at det fatisk i et hjem var kvinden der styrede.

// undskyld jeg først fik svaret nu og at det ikke så langt som det plejer, men jeg har været lidt viden siden af mig selv i dag -.- //

Naggrü så meget undrende på Panthea, hvordan kunne hun tage det så roligt? hun var i hus med et rovdyr som sprættede mennesker op? også selvom Panthea egenligt ikke var et menneske, og det ville nok være en hån at kalde hende det. Han så lidt efter Clara, hun så ud til at skynde sig lidt, og efterlade Panthea alene med ham, morderen af mennesket.
"Det skal jeg nok" sagde han og nikkede bekræftende til Panthea da hun havde sagt at han skulle ind i hendes værelse når han var færdig, hvilket han nok skulle blive i en fart, især nu hvor han var blevet slået lidt ud af sit dyriske jeg. Han rødmede en smule da hun slikkede hans læber for at få blodet, var lidt en nærgående følelse han fik i sit bryst over slikket, ret hot. Han stod helt paf tilbage efter hun var smuttet, han havde ikke regnet med hun stadigvæk ville være lidt intim med ham, især efter deres lille episode og dernæst skænderi.
Han skyndte sig at rydde lidt op i køkkenet og smed kroppen til side, appetitten var ødelagt for ham, han havde ikke lyst til at spise mere af damen. I stedet rev han benene af kroppen og lagde dem i saltlag så de ikke blev dårlige og lagde så resten af kroppen på køkkenbordet, han vidste ikke helt hvordan hun ville skaffe af med det. Han skulle have et bad hvis han skulle slippe af med blodet, men det havde han ikke helt lyst til lige nu, og han vidste heller ikke hvordan badet fungerede i huset, han var slet ikke vant til sådan noget moderne, han vaskede sig normalt bare i en flod eller vandløb. Det måtte han nok spørge Panthea om at vise ham, måske endda få hende til at vaske ham, han kunne godt lide tanken om at føle hendes tynde slanke fingre igennem hans hels imens vandet løb over ham, det ville være en ret så rar følelse.
Roligt gik han hen til Panthea's dør, han gik dog ikke ind med det samme. Han stod lidt og bare så mod døren, hvad ville der vente ham her inde? Ville hun give ham et møgfald for at bringe det ind? Det kunne godt være det bare havde været skuespil foran Clara så hun ikke skulle fatte mistanke. Han måtte indrømme at han var lidt nervøs, især fordi hun ikke var synderlig slap, og det vidste han. Forsigtigt bankede han så stille på døren og lukkede lidt op så han kunne proppe hovedet ind.
"Så er jeg færdig i køkkenet" mumlede han imens han stille gik ind i rummet. Det var tydeligt i hans blik at han var en smule nervøs, dog samtidig undrende, hvad mund hun ville ham?
"Ehm jeg har lagt de to ben til siden.. til senere" sagde han rømmende for at starte lidt ud, imens hun helt sikkert kunne lugte blodets duft der spredte sig i rummet fra ham. Naggrü smilede skævt til Panthea, han var næsten klar til alt hvad hun havde af negative udbrud. Han kom lidt til at tænke på om hun mund havde fortrudt at have ham her nu? Om hun ville hurtigt blive træt af ham og få ham til at gå igen ud i verden for sig selv. Det var ikke lige noget han havde lyst til, ikke allerede i hvert fald, lige nu følte han at han havde brug for et sted han kunne kalde sit eget, et sted han kunne slappe lidt af i uden at skulle være jaget på flugt hver anden dag.

Panthea kiggede på døren og vidste udmærket godt at han stod udenfor hun sukkede svagt hvordan skulle hun kunne forklare sig. Hun ventede der var ingen grund til at skynde på ham for det gav hende mulighed for tænke. Hun fugtede kort sine læber imens hun rettet sit blik op i loftet. Hun vidste at dette ville blive indviklet at forklare, det som gjorde hende til den hun var, det plejede ikke være så svært, men hun kunne ikke rigtigt gøre det og hun var bange for at han ikke ville forstå, at ting i hendes liv gjorde det svært for hende reagere som normale ville det. Panthea så det med at være god for normalt noget hun ikke kunne blive og alligevel var det som at nogle få mennsker og væsner vækkede det hun frygtede allermest i hende. Panthea kunne ikke lide sin gode side og hun havde brugt så lang tid på at skjule den. Panthea trak vejret dybt idet han kom ind. Følelser var noget mærkeligt noget. Hun havde følelser, men det var mere had og grådighed. Hun hungrede efter ikke at komme til at virke svag. Hun vendte til sidst blikket imod ham og han blev ramt af et tænksomt blik.  Hun nikkede kort hun sørgede stadig for skjule sin hånd og hun skulle lige til at sige noget, men nåede det ikke før han sagde det med benene og nikkede kort. Hun følte ikke at han havde været ulækker bare for skaffe sig føde. Panthea var vant til at se døden i øjnene hverdag og hun var på en måde selv lidt makabre når det gjalt føde.Panthea sukkede svagt hvad skulle hun gøre hun fugtede igen læber ” jeg er ked af at det gik ud over dig, men jeg kan ikke være noget uden mine murer for så er jeg svag” sagde hun og havde brugt så meget tid at bygge dem. Hun ville ønske at hun kunne lukke op, men hvem ville kunne se en slave som noget der var stærkt. Panthea havde lovet sig selv den første dag som vampyr at hun ikke ville skuffe sig selv eller sin skaber ved at være for blædsøden. Alligevel var der nogle få som sneg sig ind under det kolde ydre og der var ikke mange som kunne skrives på den liste og havde overlevet Naggrü og Rose var nogle af de få som hun havde tilladt at komme ind under murerne og se hvor det havde bragt hende. Hun havde endda skuffet sin skaber ved at lade et mennske komme så tæt på hende.
Hun skulle jo ikke se dem som andet end mad og alligevel så mindede Rose så meget om Pippin og det havde gjort at hun ikke havde kunnet gøre Rose noget og desuden havde Rose hjulpet hende. Det havde fået hende til at indse at hun ikke kunne blive ved med at holde menneskene ansvarlig for alt hendes ulykke og dem der havde kunnet holdes ansvarlig var forlængest døde. Alligevel kunne hun ikke slippe hadet for hvad ville der så blive af hende?  
Hun satte sig og lod blikket ramme jorden ” jeg har lært, at det er bedst at være kold og se menneskene som mad, jeg er ikke skabt til at være noget godt og jeg kan ikke tillade mig det” sagde hun. Panthea var ikke bare en vampyr, men deres leder havde taget hende til sig og hvordan ville det ikke se ud vis deres leder havde en blødsøden datter.  Panthea havde svært ved at dele ud af sine følelser og det var tydeligt ” jeg er datter af vampyrerns leder og derfor kan jeg ikke tillade mig at virke svag” sagde hun og regnede med at vis hun fik noget vide om Rose eller Naggrü ville hun sikkert blive skuffet og det var det der næsten fik hende til at have det værre med sig selv. Panthea ville ikke skuffe Carmilla som havde givet hende alt, ikke nok med at hun havde forvandlet hende, Carmilla havde også givet hende en form for familie og et sted at høre til. Desuden ville Panthea gøre alt selv vis Carmilla bedte hende gøre en hun holdte af noget så ville hun ikke tøve med at gøre det. Da følelsen af frygt for skuffe hendes skaber var større end fortrydelsen af dræbe en man holdte af. Hun ville dog ikke nævne det for ham eller nogen at hun nok ikke ville tøve med at dræbe ham vis hendes skaber sagde hun skulle.