A new life, with new rules. -Jacob-

Hun blev hevet rundt, og hende som havde troet at hun ville vinde denne kamp. Smide den store sten ned i panden på denne dæmon, kaldt Jacob. Hun ville vinde, og kunne være fri igen, eller tabe og blive gift med denne person. Hvis hættetrøje var blevet fyldt ud af Evalines spinkle krop. Hun lå på jorden under ham, hendes øjne fulgte hans arm, i det han rakte ud efter sværdet. Dog nåede hun ikke at gøre noget, hendes krop reagerede ikke ligeså hurtigt som hendes hjerne ønskede!
Hun knurrede kort, mens de grå øjne så op på hans udtryk, hun havde tabt... HUN HAVDE TABT! Havde hun tabt denne kamp, men denne person var ingen... Han virkede mere som et familie menneske, hvordan kunne han vinde over hende, når hun var opvokset i et samfund, der trænede en til at myrde! Han vandt. Da han prikkede sværdets spids en smule mod hendes hals, dannede en lille prik af blod sig, for enden af spidsen, hvor hun kun forsøgte at presse sig selv mere ned i jorden. Hun havde udfordret ham, eller... Tøsen der stod ved siden af Archenglen havde fået hende til at tage kampen op, og denne mand havde sagt ja. Så hun havde nu givet sig selv frivilligt væk!?
Hun lukkede kort øjnene i, et klart tegn på at hun forstod at hun havde tabt. Forsigtigt skubbede hun sværdet væk, trak sig selv væk under ham, hvor hun kort så på hans ansigt, og ned på hans læber. Hvor hendes varme hånd roligt rakte ud efter hans kind, mens den anden placerede sig på hans skulder. Hvor hun pressede sine læber imod hans. De var blødere end hun lige havde forventet - Hendes øjne var lukket i, hvor de langsomt åbnede sig op igen, da hun trak sig væk fra de bløde læber. "I'll do my best, to be your wife." Lød det kort fra hende, mens hendes grå øjne så ind i hans!
Dog fløj de imiod tøsen Alex, der råbte tillykke. Hun rettede blikket imod Jacob endnu engang, hvor hun ellers svang armene omkring Jacobs nakke, for at placere endnu et kys på hans læber. Men blev i stedet skubbet hårdt væk fra ham, hvor hans stemme lød bedende mod hans bror. Evaline rettede blikket mod Josh, og derefter mod Jacob da han spurgte hende i stedet. Joshs latter i baggrunden, blev ignorerede en smule. Inden hun valgte at sætte sig en smule mere op. Hun lagde hovedet en smule på skrå, mens hendes øjne søgte mod hans. "En forklaring? Hvilken form for forklaring?"  Hun så kort mod Josh, hvor hun lænede sig en smule frem mod Jacob igen. "Du tog imod udfordringen, og vandt..." Hun rettede sig kort op igen, hvor hendes beskidte hånd kørte igennem hende hår, mest for at fjerne bladende der hang i det.
"Hvor jeg kommer fra, får vinderen hustruen. Som du ønskede, Tøsen sagde noget om at have noget sammen, hvilket gjorde at jeg spurgte om en udfordring, som du tog imod, hvor du vandt. Hvilket betyder at jeg er din hustru." Hun kravlede forførende, og nærmest dyrisk imod ham, hvor hun skulle til at placere et kys på hans læber endnu engang. "Du holde på reglerne, om ikke at bruge evnerne, så du vandt på ærligvis." Lige inden hun placerede sine læber mod hans, var en hånd over Jacobs læber. Hvilket fik hende til at se kort op på Alex, der spurgte ind til kampens udkom, hvis Jacob havde tabt. "Så havde jeg dræbt ham, et liv for et liv." Hun satte sig ned endnu engang, hvor hun placerede sine hænder på hendes skød. Hendes øjne så skiftevis mod Jacob og Alex. Hvor Alex tog fat i Josh, for at forsvinde ind i et af teltene. "Tag din præmie med i seng, Jacob!" Lød det fra Alex, der pludselig forsvandt.
Evaline rettede derefter blikket mod Jacob igen. "Så i bor i telte? Det vænner jeg mig hurtigt til." Hun smilte kærligt til ham, inden hun rejste sig op fra jorden, og åbnede en af de andre telte. "Sover vi her inde? Eller en af de andre steder." Hun opførte sig vel som man skulle, hun ville jo helst ikke bryde nogle grænser for sin forlovede.

Hver gang hun forsøgte, at placere et kys på hans læber, ville han undgå det, ved enden at dreje hovedet eller rykke sig væk. Selv det der skulle forestille, at være ret så sexet, med at hun kravlede hen imod ham, fik ham bare til at rykke sig væk. Hun skræmte ham.
Det hele skulle være løgn skulle det. Om han gad, at have en kone og være bundet fast i endnu et forhold, der sikkert bare ville ende i knuste glas til sidst. Det at hun opførte sig så naturligt og roligt, gjorde ham blot en smule skræmt. Mente hun det seriøst? Bare på grund, at han vandt over hende i en kamp han ikke fandt særlig seriøs, så ønskede hun at gifte sig med ham? Det var komplet ondsvagt!
"Jeg ved ikke hvor du kommer fra," sagde han til hende og blev siddende hvor han var. "Men her bliver vi ikke gift på denne måde." Han rejste sig op, så hen på hende med kolde blå øjne, der lige nu var som knive. "Jeg siger det her så pænt jeg kan, jeg ønsker ikke at have noget at gøre med dig... Vi havde en slåskamp, intet mere og jeg vil ikke giftes med en der forsøgte at slå mig ihjel."
Med ryggen ret, gik han ind i det telt hun ikke stod ved og så sig kort over skulderen. "Smut tilbage hvor du kom fra."
Han satte sig inde i teltet, pustede ud og kørte en hånd igennem sit hår. Tanken om at være gift med en fremmede, og ikke nok med det, en der havde forsøgt at slå ham ihjel, fristede ham ikke lige frem og han følte, at han var nød til at være så hård ved hende, for at hun kunne forstå det. Med et lavt suk, faldt han bagover, ned på liggeunderlaget.

Han rykkede sig hele tiden væk fra hende, undgik hendes kys. Måske han var genert, eller var det en skik hos hans stamme, at de ikke kyssede før selve brylluppet, men... Så havde hun jo brudt den, da hun trak ham ned og kyssede ham! Burde hun måske lære lidt af deres skikke, så hun ikke brød ham helt sammen, han virkede trods alt også lidt tilbage holden ved hende. Dog betød det ikke at hun holde op med at opføre sig som hun gjorde, dette var reglerne og de stoppede ikke, bare fordi han ikke kunne dem. Så måtte hun trods alt lære ham dem, give ham chancen for at føle sig inde i flokken.
Da hun gik mod teltet, lød Jacobs stemme bag hende, hvilket fik hende til at se mod ham. "Jeg kommer fra bjergene, omkring tre dages vandring herfra, men de..." Mere fik hun ikke sagt før han afbrød, hvilket bare fik hende til at rette sig op. "Oh, vi er heller ikke gift endnu.. Vi forlovet." Hun trak en smule ned i hættetrøjen, som hun havde snuppet fra ham. "Vi brænder et mærke på hinanden, som et symbol på at vi er gift, jeg bestemmer hvor dit skal være, og du bestemmer hvor mit skal være." Hun smilte kærligt, hvor hun pegede på den hud hun nu viste, ved at trække ned i halskraven. "Jeg regnede med at du skulle have dit mærke på brystet, af en eller anden grund, er der ingen fra landsbyen, der har et mærke der." Hun så op på ham, hvor hun lænede sig lidt frem.
"Sikkert fordi det gør mere ondt, og hvis betændelsen sætter sig i brændmærket, kan det hurtigere slå en ihjel, men jeg tænker du kan holde til det." Hun lagde hovedet på skrå, hvor han valgte at gå mod det andet telt. Hun ignorerede dog de stikkende øjne, som blev sendt mod hende. "Dine regler er måske sådan, men mine er på en anden måde." Hun slap kraven, og lod armene falde. "Hvis du ikke ønsker at giftes med mig, skal du bare dø, så nemt er det... Dog gør jeg det ikke... Jeg er din forlovede, hvilket betyder at jeg ikke burde gøre skade på dig." Hun lagde hovedet på skrå, da han bad hende om at smutte.
Han burde tænke sig lidt bedre om. "Sådan gungere det ikke." mumlede hun lavt, hvor hun så ned Ghost. "Er han altid sådan." Yup, hun snakkede til Ulven. På grund af sit dyriske gen, til at forvandle sig, havde hun heldet med at kunne snakke og forstå de fleste dyr, dog kun dyr der gik på fire. Fugle og fisk, forstod hun intet af.

Selvom det egentlig ikke interesserede ham som sådan, lyttede han til hendes ord omkring disse giftemål og, at han var nød til at slå sig selv ihjel, hvis han ønskede at komme ud af dette ægteskab. Det kunne ej komme på tale, at han skulle have noget brændmærke på sig, blot fordi hun mente de var forlovet, snart gift. De var ikke sammen. Han ville ikke have noget at gøre med hende som sagt. Hvis hun kom fra bjergene af, hvad pokker lavede hun så også lige hernede? Det var da noget af en tur at gå.
"Forlovede og gift er i mine øjne det samme," svarede han inde fra teltet af. Herpå stak han kort hovedet ud, så op på hende og viste ikke rigtig nogen former for følelser. "I dit hoved er vi måske forlovet, men i mit hoved er vi ikke," Han forsvandt ind i teltet igen. "Og jeg har ikke tænkt mig at slå mig selv ihjel, blot for at blive fri for dig," Han så ned i jorden. "Medmindre det bliver den eneste udvej," hviskede han irriteret.
Ghost kiggede op på hende, fra sin liggende stilling på jorden, hvorpå han rystede på hovedet og lagde det ned imellem sine poter igennem. *Du er en fremmede der forsøgte at slå ham ihjel.. selvfølgelig behandler han dig ikke pænt.* svarede han hende, ude af stand til, at vide om hun overhovedet forstod et eneste ord af det.

Hun så på teltes indgang, mens han snakkede. Hvad skulle hun lige svare på dette, folovede var ikke det samme. De havde ikke samme følelser for hinanden, havde de? Hvis man var forlovet, skulle man først nu til at lære hinanden at kende, hvor ægteskabet ville være den sande prøve på ægteskabet. Hun smilte kækt til ham, da han poppede hovedet ud fra teltet. "Mit hoved er som det er, du kan tro noget andet, men hos mig, vil vi være forlovet om du ønsker det eller ej... Du skulle bare have tabt kampen, eller snydt." Hun satte sig på hug, dog i det hun gjorde det, forsvandt han inde i teltet igen.
Hun rettede blikket mod Ghost, hvor hun sukkede blidt. "I know... Men sådan er reglerne, hvis jeg ikke følger dem, hvorfor så have dem." Hun kravlede mod Ghost, hvor hun kørte en hånd igennem hans pels. "Det er jo ikke ligefrem fordi jeg regnede med at han ville behandle mig pænt, som om folk gør sådan noget efter at have været døden nær." Hun smilte drillende til Ghost, hvor vinden begyndte at tage fat.
"Burde du ikke gå ind i dit telt?" Hun så mod det tomme telt, hvor hun kravlede ind til Jacob og lagde sig ved siden af ham. Lukkede øjnene i, og krummede sig en smule sammen, for at beholde varmen i kroppen. så godt, som hun nu kunne. Hun smilte kærligt for sig selv, hvis hun skulle blive kold, kunne hun trods alt forvandle sig om til en ræv.

Det var ikke helt færd, at fortælle ham nu, at hvis han blot havde puttet sin latterlige stolthed til siden og have snydt ved at bruge sin evne, vil han ikke sidde i dette rod lige nu. Lige nu kunne han virkelig godt bruge en tidsmaskine, bare et eller andet der kan få ham tilbage til den seneste time, så han kan ændre det hele og måske fryse hende en smule til is. Lumsk grinte han for sig selv.
"Jeg havde desværre for meget stolthed til at snyde, du kunne bare have advaret mig bedre, at vi skulle være gift hvis jeg vandt.. for så ville jeg have snydt," svarede han højt inde fra teltet af, imens han lå og stirrede op af. Hvad han end havde rodet sig ud, så skulle han ud af det igen og det skulle være hurtigst muligt. Frihed betød mest for ham, tanken om at være gift, var som en klam klistrende fornemmelse, en lænke på hans frihed.
Ghost løftede overrasket hovedet, da hun rent faktisk svarede på præcis det han havde haft sagt. Det vil altså sige at hun forstod ham? Det var jo fantastisk. *Du burde give op nu fremmede,* kommenterede han og rejste sig op, hvorpå han rystede sin store pjuskede pels. *Jacob kommer ikke til at acceptere dine regler,* Han så op på hende, før han gik ind i teltet, væk fra kulden, som han på sin vis var van til. Men, hvad kunne han sige.. han kunne godt lide at putte.
Så småt var Jacob gået hen og faldet en smule i søvn, da han pludselig kunne mærke noget ved siden af sig og det undrede ham sjovt nok ikke, at det var den fremmede der havde lagt sig hos ham. Hurtigt skubbede han til hende, hårdt nok til at hun muligvis ville rulle hele vejen ud af teltet. "Smut så med dig!"

Han ville have snydt, hvis hun havde forklaret det bedre end hun virkelige gjorde. Af en underlig grund troede hun ikke helt på det, hun havde da fortalt det ok tydeligt, ifølge hende selv i hvert fald. Der var han nok mere den åndssvage her, så hun så intet problem, som altid. "Så siger vi det." Mumlede hun kort, typisk. Selvfølgelig skulle hun ende med at blive forlovet, med en fyr, der ønskede at man kæmpede for hans kærlighed. Sådan et forhold havde hun set alt for tit, at manden ønskede at kvinden gav dem nok opmærksomhed, så de kunne føle sig som midten af cirklen i deres liv - Dog... Hvis det var, det han ønskede, skulle han vel få det.
"Give op, sådan noget ligger ikke i mit ordforråd." Lød det fra hende, mens hendes øjne fulgte Ghost, der kravlede ind i et af de andre telte."Regler? han kommer til at adlyde få af dem. Men, mest fordi han er min forlovet nu. " Hun smilte kort til Ghost, mens halen forsvandt ind i teltet. Det var enlig meget rart at der var et dyr her, så føltes det endnu mere som at være hjemme, alt hun manglede var dog bare sneen og selvfølgelig mere kulde. Ikke at der i forvejen var særlig varmt. Især når hun kun var iført en hættetrøje, det gjorde alting lidt mere koldt.
Det hårde skub Jacob gav Evaline, fik hende sjovt nok kort til at miste pusten, hvor hun nu lå næsten helt ude af teltet. Tøvende så hun hen mod ham, hvor hun lagde hovedet en smule på skrå. Det lange krøllede hår gled til hendes venstre skulder, hvor hendes øjne lignede et spørgsmålstegn, dette var virkelig underligt. Var det nu ikke normalt at sove hos sin forlovet, var det måske en regl?
"Så det ikke noget i gør?" Lød det lavt fra hende. Hun kunne vel godt bruge en nat eller to ude i et træ, så længe det ikke blev forevigt, da vinteren med sikkerhed ville få hende til at fryse til is. Samt det at hun havde mistet sit tøj, så nyt tøj skulle også bruges. Hun kravlede ud af teltet, hvor hun kort så ind igen. "Hvis det er imod reglerne, så sover jeg gerne i et af træerne, men så synes jeg nu mere vi burde skiftes." Hun forsvandt derefter, hvor hun valgte at kravle højt op i træet, men valgte derefter at kravle ned igen, hvor hun forvandlede sig til en ræv, for kun at sove ovenpå hættetrøjen.

Hvor hun i løbet af morgen var væk igen, men kom hurtigt tilbage, stadigvæk i hættetrøjen, men med en død hjort, som blev hængt op i et træ, hvor hun skar halsen op på den, så blodet forlod dens krop. Hun skar derefter skindet af den, hvor hun på samme tid havde samlet brænde til et bål. Et kort gab slap hendes læber, hvor den blodige hånd kort blev løftet op foran hendes mund, for derefter af blive sænket igen.

Ghost var nu meget glad for, at han rent faktisk kunne snakke med denne kvinde, hun forstod hvert et ord og ikke meget få som Josh gjorde. Kunne Jacob bare ikke acceptere hende med det samme? Så kunne hun blive hos dem og så ville han altid kunne have livlige samtaler med hende! Dog... Lå det ikke til at det kom til at ske, siden Jacob hårdt skubbede hende ud af teltet, som var hun ingenting for ham.
Jacob vrissede bare af hende. "Du er ikke velkommen her for pokker!" råbte han af hende inde fra teltet af. "Og det vil du aldrig blive og vi skiftes ikke til at sove i teltet... i morgen har du bare at være væk!"
Han mente som sagt stadig hvert et ord. For ham var det fuldkommen ligegyldigt, at hun smuttede, det var rent faktisk bedst hvis hun gjorde.

Næste morgen, kunne han ikke finde den såkaldte forlovet, hvilket fik ham til at ånde ud og strække sig, så snart hele kroppen var ude af teltet. "Det ser ud til at det bliver en god morgen alligevel," sagde han for sig selv og pustede ud. En kold brise røg ud imellem hans læber.
Det var dog for hurtigt, at han gik hen og blev for glad, for ud imellem træerne kom hun gående, med en død hjort, som hurtigt blev hængt op og skåret op. Et irriteret suk forlod nu hans læber, men i stedet for at sige noget til hende, vendte han ryggen til hende og lod som om hun ikke var der.
Ghost derimod gik hen imod hende, logrede med halen og så op på den døde hjort, imens dets blod ramte ham på hovedet. "Den ser lækker ud.. er den til os?"

Evaline børstede jorden af sig, mens Jacob råbte. Seriøst, hvor ond kunne denne mand lige være. Han virkede meget oprevet, sikkert genert siden hun ikke havde noget omkring taljen. "Sådan fungere en forlovelse ikke. Men jeg skal nok forsøge at respekter dig." Lød det højt fra hende, inden hun trådte væk fra teltet.

Evaline så op på Jacob, med de store grå øjne, hvor hun adskilte sine læber. For kun at blive mødt af en iskold skulder, der fik hende til at puste noget hår væk fra ansigtet. Serøst, behøvede han at opføre sig som et fornærmet barn, især om morgen. Gad vide om han bare ikke var et morgen menneske, så kunne det ellers ende galt, da Evaline var meget vantil at være oppe om morgnen.
Da hun hang den op, så hun mod Ghost, der kom gående hen. Blodet fra hjorten, spredte sig rundt. Hvilket fik Evaline til at sætte sig på hug og fjernede en stor klump jord/blodig mudder, for at det ikke spredte sig for meget. Hun så derefter mod Ghost. "Lækker, ja... Der var dog en jeg gik efter, som var for hurtig... Desværre, den havde ellers været større og sikkert mere saftig." Hun rettede sig op, hvor hun smilte kækt til Ghost. "Ja den er til jer, og mig selv." Hun så på sine beskidte hænder, hvor hun derefter så ned på Ghosts halv blodige hoved. "Måske du skulle træde lidt væk.." Hun så kort rundt.
"Hvad siger du til at gå ned til søen, og rense os, mens blodet forsvinder fra hjorten?" Hun blinkede kækt til ham, hvor hun ellers begyndte at gå mod søen.

Ghost logrede med halen og nikkede med hovedet. Et tegn på, at han heller end gerne ville gå med hende ned til søen og bade. Det var altid hyggeligt og han kunne ikke se noget galt i det. Ja, hun havde forsøgt, at slå Jacob ihjel og havde været en smule ubehøvlet, men han kunne snakke med hende og nu hvor man gav hende en chance virkede hun sød nok. Med halen fortsat logrende, fulgte han med hende ned til søen. Jacob kiggede efter dem, sukkede og tændt derefter op i bålet. Nok var det dag og solen skinnede, men der måtte stadig være en smule koldt for de to engle inde i teltet og nu når han tænkte på dem, gik han hen til deres telt, bankede lidt på. "Stå op i to! jeg skal snakke med jer," hviskede han lavt, mest for at Evaline ikke skulle høre ham. Måske de kunne slippe fra hende, nu hvor hun alligevel var nede og bade. Ghost kunne altid finde tilbage igen. Han var en ulv for pokker..
Josh stak hovedet ud, håret pjusket som altid og derefter trådte han ud. Det varede ikke længe før han gabte en smule og gned sig i øjnene. "Hva så Jacob?" Han så rundt. "Hvor er Evaline?"
Jacob tyssede på ham og ventede nu på at Alex engang kom ud fra teltet.

Evaline smilte varmt til Ghost, mens de gik ned til søen. Hun gik dog i vandet i fuld beklædning, eller nærmere i den hættetrøje hun havde snuppet af Jacob, da hun trods alt ikke havde andet på. Hun dykkede under det kolde vand, inden hun kørte håret tilbage. Gud hvor var hun enlig blod, så meget blod mente hun da ellers ikke hun havde fået på sig. Hun så mod Ghost, det meste af det røde vand, kom sikkert fra ham, siden han havde badet sit hoved i blodet. "Så,hvordan er reglerne for jeres folk?" Jeres folk, som om han var en af dem. Han havde vel mange andre regler, men han kendte dem udentvivl bedre end hun gjorde. Ikke at det ville ændre noget, men hun kunne i det mindste tage lidt højde for dem, bare en smule, så Jacob ikke ville hade deres ægteskab alt for meget.
Alex rullede om på siden, da Jacob bankede på teltet. Hun var træt, kunne han ikke bruge tiden på noget andet, end lige præcis at banke på teltet. Havde han ikke også en kvinde, han skulle undulere. Et opgivende suk, slap de rubin røde læber, da hun måtte kravle ind under Josh, hvor hun lå og så op på Jacob. "Hva så, fræksak? Fik du noget på den dumme i går?" Lød det drillende fra hende, inden hun så op på Josh. Hendes øjne var blide, samt den brune farve kunne nemt virke som en hvalp der stirrede på en.

Ghost hoppede rundt i vandet som en anden tosse, elskede hver en del af det og lod endda også hovedet, dukke ned under det rare vand engang imellem. Det var lige i det rette øjeblik, han tog hovedet op af vandet, da hun spurgte ind til hvad reglerne var i deres folk. *Uhm, du må ikke tisse indenfor,* svarede han og begyndte at svømme op imod land, lige indtil poterne kunne nå bunden, så han kunne gå. *Derudover, skal du gå rundt i tøj og ikke snave i offentligheden.. tror jeg..* Da han var kommet op på land, rystede han sig og så om på hende. *resten må du heller snakke med de andre om.. jeg ved som sådan ikke reglerne for deres folk, helt præcis.*

Josh nåede knap nok, at sende Alex et blidt smil og komme ud af teltet, før Jacob hev ham op at stå og nærmest skubbede ham hen imod det andet telt. "Begynd at pakke det sammen! Vi må se at komme væk herfra!" Vrissede han lavt.
Uden at stille videre spørgsmål, begyndte Josh at pakke teltet sammen og alt andet der nu kunne pakkes væk. Lige nu skulle man ikke sætte spørgsmålstegn ved Jacob.
Og når man snakkede om ham, sendte Jacoc Alex et dræberblik og så derefter rundt. "Shy!" han viftede med hænderne. "Vi skal væk og det skal være imens hun ikke er her. Hun bruger sikkert hundrede år på at blive ren.. Det er nu chancen er der."
Han lod hende ikke rigtig svare, før han selv begyndte, at pakke tingene sammen. Alting blev smidt ned i taskerne og så snart det var klart, skubbede Jacob og Alex af sted, lod dem ikke rigtig have noget at skulle have sagt.
"Hvad med Ghost?" spurgte Josh.
"Han kender vejen! Han er ulv for pokker, han forstår hintet om, at vi prøver at komme væk fra hende!" svarede Jacob hurtigt, imens han stadig skubbede dem og de ting de bar af sted.

Ikke tisse indenfor? Det var vel altid noget, det gjorde de heller ikke i landsbyen overhovedet. Når det kom til stykket, gav det også rigtig god mening for hende, da det ellers bare ville lugte underligt der. Hun nikkede til hans ord, mens hun kørte håret væk fra ansigtet, for ikke at drukne i alle dråberne, der kørte ned af hendes krop. Gå rundt i tøj, vent hvorfor skulle de gøre det hele tiden. Dette sted var ret så varmt, for ikke er sige at det at gå rundt i tøj kunne være udmattende, ja hun gjorde det oppe i bjergene, men der var hun også omgivet af sne hele tiden. Hun adskillede sine læber kort. "Så mange uduelige regler, hvorfor lige det med tøjet. Det giver ikke mening for mig, her er jo så varmt, hvordan overlever du det med alt den pels." Lød det næsten opgivende fra hende, inden hun svømmede mod breden, for at gå langsomt op af vandet. Der på samme tid kørte ned af hendes ben, mens hættetrøjen sugede sig selv fast til hendes bløde hud.

Alex så op på Jacob, mens han hev Josh ud af teltet. Virkelig, kunne man være mere desperat? Hvor meget ønskede han lige at tage hjem uden denne kvinde, hun sukkede blidt, inden hun kørte hånden igennem det ulet brune hår, mens Jacobs blik føltes en smule koldt. "Så skal vi skynde os, det ligner hun er på vej ind igen. Ikke at jeg kan se meget, mere bare skikkelsen af Ghost og Evaline." Hendes stemme var lav, inden hun gik hen og hjalp Josh med pakke teltet sammen.
Mange år at blive færdig, var det fordi hun var en kvinde, burde Alex føle sig krænket? Hun sukkede dybt over hans ord, mens hun forsatte. Alex følte Jacobs hænder mod sin ryg, mens han skubbede hende afsted. "Hvad nu hvis hun bare følger efter Ghost." Lød det lavt fra hende, mens de gik afsted.
Da de endelig kom hjem igen, var de alle samlet i omkring ti minutter, til Evaline kom ind af døren sammen med Ghost. "Hey." Lød det fra hende, mens hun gik ind i rummet. Hendes øjne skimte afsted, mens hendes hår stadigvæk dryppede en smule. Hun adskilte sine læber, inden hun strakte sig en smule. Her var ok, større end teltene i hendes landsby. "Så det er altså her i bor, jeg troede i boede i teltene. Men det giver god mening."

Det lykkedes dem at komme hjem, uden at hun opdagede noget som helst! Han var sluppet ud af denne situation og ingen behøvede nogensinde vide om det. Frihed var stadig hans kæreste eje og... Jacob var så glad, at han smed alle tingene fra sig og satte sig let på sofaen. "Kan i dufte det? FRIHED!" sagde han højt, da det var tydeligt, at han ville have de skulle kunne høre ham.
Josh himlede bare med øjnene. De ting han bar smed han også fra sig og han var nu egentlig mest fokuseret på, at finde noget at spise. Så missionen fortsatte ude i køkkenet, hvor han fandt noget frugt til ham og Alex.
Da Ghost kom ind af døren, skulle han lige til at hilse og undskylde sin ven, da en anden hvis gæst kom ind og fik det kort til at løbe Jacob kort ned af ryggen.
"You gotta be kidding me," hviskede Jacob og kom med det samme op at stå. Hurtigt var han oppe foran Evaline, pegede på hende og derefter ned på Ghost. "Du førte hende her gjorde du ikke også? Uduelige ulv.." Igen var hans stemme vrissende og vred. Vred nok til at Josh tog frugten og gjorde et nik til, at Alex skulle gå med ham ovenpå, eftersom dette ikke ville ende godt.
Jacob så kort efter ham, dog blev opmærksomheden hurtigt rettet imod Evaline igen. "Dig.. smut nu." Han så koldt på hende. "Vi er ikke forlovet, vi kender ikke hinanden og ønsker ikke hinanden!" En smule troende gik han tættere på hende. "Gå.. nu."

Alex himlede blidt med øjnene, i det han sagde frihed. Som om dette var frihed, der var så mange ting de ikke kunne gøre. Hun lagde hænderne på Joshs bryst, i det han smed taskerne og gik ud i køkkenet. Frugten der blev rakt til hende, blev taget inden hun hev ham ned i et intimt kys. Der blev brudt, i samme sekund Evaline trådte ind. Hun fugtede sine læber, og tog en bid af æblet, inden hun så bag sig. Virkelig tøsen fandt hende, ikke at det overraskede hende.
Alex tydede hurtigt nikkede, hvor hun valgte at følge efter ham. Hvad kunne hun sige, hun frygtede måske lidt at være alene med Jacob og Evaline lige nu. Nok mest det at Jacob helt sikkert ville fryse Evaline ned, og få hende skubbet ud af stedet, inden han smadrede isen og begravede hende i bag haven.
Evaline så rundt, med et lille smil på sine læber. Til Jacobs stemme lød koldt mod hende, han gjorde tegn til at hun skulle smutte, hvilket fik hende til at rette blikket mod ham igen. Ikke forlovet, tsk. "Vi er forlovet, og sådan forbliver det. Ingen folk ønsker hinanden under forlovelsen, det er først når alting er sat på plads, at man kender hinanden og ønsker hinanden selvfølgelig." Da han trådte tættere på hende, stod hun stille. Intet rørte hende, især ikke ham. Han var dæmon, hun var halv dæmon, og for ikke at træde helt i det, havde hun været oppe og slås med en bjørn mange gange før, så Jacob, han skræmte hende ikke. End ikke hæren i nærheden skræmte hende, da hun blev jagtet. Hun var bare klog nok til at stikke af, for ikke at miste livet. "Så hvor sover jeg?" Lød det fra hende, inden hun klappede ham på brystet og gik forbi hans truende aura.

Jacob kunne ikke tro sine egen øre. Hun mente stadig, at hun boede her og hun mente stadig, at de var forlovet. Da hun skulle til at gå forbi ham, uden så meget som, at vise ham nogen form for frygt, tog han fat i hendes håndled og før hun kunne nå, at gøre noget havde han skubbet hende hårdt op imod muren. Han brugte sin styrke så godt han kunne, til at holde hendes hænder over hendes hoved, så hun ikke var i stand til at skade ham. Han undervurderet hendes styrke, da han blot troede hun var en shapeshifter.
"Hvor jeg kommer fra.. lære man hinanden at kende før man bliver forlovet og ellers er det tvangsforlovelse.. hvilket du nærmest kan kalde det her.." vrissede han af hende og så igen ind i hendes øjne. "Jeg beder dig en sidste gang.. smut, også glemmer vi at det her nogensinde skete."
Han fjernede sig fra hende, gik hen imod døren og åbnede den, klar på at lade hende gå ud af den. Stemmen han brugte imod hende havde ikke ændret sig, den var kold og tør, det samme galt det blik han så med hende på.
Ghost så op på hende. *Normalt når de skubber hinanden op af muren betyder det seksuel tiltrækning,* sagde han til hende og derefter hen på Jacob. *Han vil sikkert have dig, men tør ikke indrømme det.*

Da han pludselig greb fat om hendes håndled, nåede hun knap nok at se tilbage på ham, inden han hev hende tilbage og smed hende op af muren, mens han holde hendes hænder fast mod muren. Hvad havde han lige gang i, var han virkelig så pervers, han virkede ellers mere genert. Hun lod de grå øjne stirre op i hans, mens hun kort adskilte sine læber endnu engang. Hvad skulle hun lige sige til hans ord, han så det som tvang. Selvfølgelig var det tvang, hvis hun tabte var hun tvunget til at gifte sig med ham, så det var jo i det mindste 50% tvang.
Hun rystede blidt på hovedet. "Sådan fungerede det ikke, hvis jeg gør sådan en ting, ville jeg stadigvæk være gift uanset hvad... Spdan fungere tingene, og det ændre sig ikke ligefrem, bare fordi du siger jeg skal smutte." Hendes stemme var bestemt, dog stadigvæk en smule blid. Da han fjernede sig fra hende, så hun mod Ghost der snakkede til hende. Hans ord gav god mening, meget god mening. "Oh, det giver mening." Hun ignorede selvfølgelig Jacob, som stod ved døren. "Det tænkte jeg ikke over, han er bare genert, måske en smule utryg." Hun kørte sin hånd igennem den bløde pels.
Hun rettede blikket mod Jacob igen, hvor hun trådte mod ham, lagde hænderne på hans kinder og kyssede ham dybt. Han fik næsten ikke lov til at reagere på dette, hvordan skulle hun ellers reagere på dette. Hvis han var genert over dette, burde hun i stedet presse ham ud af sin zone, så han ikke ville være så genert omkring hende hele tiden, eller bare forsætte med det. Så de kunne have et ærligt forhold, samt et kærligt forhold som hendes mor engang havde med hendes far.

Så det var altså det? Han ville aldrig være i stand til at slippe af med hende? I så fald, måtte hun bo her og spille kone, men han havde ikke i sinde om at spille hendes mand og de var ikke forlovet i hans hoved. Måske i hendes, men bestemt ikke i hans.
Og knap nok havde han lige forsøgt, at smide hende ud, før hun trak ham ned i endnu et overraskende kys, der var dybt. Alt for dybt! Hurtigt skubbede han hende væk, vrissede af hende og lukkede døren i bag sig. "Fint. så bliv her.. Men der er vise regler her du heller må få feset ind.." Han pegede på hendes næse. "1. Du går ikke nøgen rundt her. 2. Du sover på sofaen eller ude i laden. 3. Kys mig ikke. 4. I mit hoved er vi ikke forlovet. 5..." Ved den sidste regel, trådte han igen truende imod hende. "Hvis du så meget som gør Josh eller Alex ondt, så slår jeg dig ihjel," Han trådte væk fra hende igen. "Velkommen til dit nye hjem." Med kolde bevægelser, åbnede han døren igen og gik ud af den, smækkede den i foran ansigtet på hende. Han smuttede ud for at tjekke til Choice, den smukke sølvmare, hvis pels var hvid og skinnende som sne. Dog skulle man ikke lade sig narre, hun gemte syle spidse tænder under det uskyldige udseende.
Ghost kiggede op på hende, satte sig ved siden af hende og satte hovedet en smule på skrå. *I det mindste fik du lov til at blive her... Men.. hvis du ønsker at blive elsket af ham.. bliver det nok ikke så nemt.. Hvis du giver op og tager hjem, bebrejder jeg dig ikke.. det havde jeg gjort.*

Hun så lidt overrasket op på ham, i det han skubbede hende væk. Hans finger der pegede mod hendes læber, i det han kom frem med reglerne. Ghost havde dog ret, han havde virkelig noget imod nøgenhed, ellers var det virkelig reglerne. Hvor underligt, hun håbede måske lidt at han tog fejl, så hun ikke ville stå i så mange problemer med denne varme. Hun sov på Sofaen, sikkert i håb om at han ikke ville overfalde hende i ly af natten. Ikke at hun ville have noget imod det overhovedet, men hvis det var hans frygt, var det ok. Hun adskilte sine læber, for hver eneste gang han kom med et nyt tal og en ny regl! Vent, så hun måtte ikke kysse ham. "Men, som forlovet.." Mere fik hun ikke sagt før han trådte mod hende endnu engang med sin truende attitude.
Vent, hvorfor skulle hun skade dem, var de ikke også i hendes familie nu? Ellers ville der jo ske en masse problemer, hun nikkede kort, inden han sagde velkommen til det nye sted de nu ville bo i? Hun rettede endnu engang blikket mod Ghost. "Men, jeg giver aldrig op overhovedet... Derimod, må du hjælpe mig." Hun satte sig på hug foran ham, hvor hun lagde hænderne på hans pjuskede kinder. "Så, kom med din viden, du er min gud i denne verden, så pas på mig, og hjælp mig en smule. Be om." Hun så ind i hans øjne, inden hun roligt slap hans kinder.

Ghost vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre eller sige til hende. At hun mente, at han var hendes eneste håb gjorde ikke tingene lettere, eftersom han ikke havde den fjerneste anelse om hvordan hun kunne få Jacob til at elske hende. Det var noget af en mission. Som Ghost havde forstået det, havde Jacob lige mistet sin mage og var derfor ikke så godtagelig overfor en ny.
*Jeg skal gøre hvad jeg kan,* svarede Ghost og logrede med halen i det sekund hun lagde sine hænder på hans plysede kinder. *men jeg kan ikke love at min viden kan bruges til noget.. Men.. spørg bare om alt du vil vide, jeg skal svare så godt jeg kan.*
Og det kunne man nok sige at han gjorde. Hvert et spørgsmål hun stillede ham blev besvaret, nok ikke altid med det rigtige svar, men det var vel et svar. På den anden side hvorfra skulle en ulv også kende deres traditioner fra.
Evaline fik lov til at sove på sofaen, når Jacob ikke bad hende om, at gå udenfor når han fandt det til besvær at hun var omkring ham. Ellers var dagene rolige nok.. Jacob havde sine små moments hvor han snakkede pænt til hende ellers snakkede han hårdt til hende, var kold som is og ignorerede hende, gav hende ikke rigtig nogle chance.
En dag hvor det stormede voldsomt udenfor, havde han selvfølgelig givet hende lov til, at blive indenfor, eftersom det var alt, alt for farligt at gå ud. Og at det ville være alt for ondskabsfuldt at sætte hende ud. Der var tændt op i brændeoven, serveret varm kakao og Jacob tit foran ilden, blot for endda håbe at han ville kunne mærke dets dejlige varme.
Ghost sad op af Evaline, brugte hende nærmest som en lille pude overfor hans store krop. *Dage som disse er altid hyggelig.. prøv den varme chokolade.. det skulle smage meget godt.. hvis jeg har forstået Josh og Alex ret..* Han så hen imod Josh, der sad lænet tilbage i sofaen, spredte ben og med Alex inde imellem dem. Foran dem havde han placeret en bog, de begge sad og læste i.

Ghost gav efter, han valgte at hjælpe hende. Besvarede hvert eneste spørgsmål hun havde, eller han forsøgte i det mindste. Hun smilte varmt til ham, inden hun kørte sine hænder rundt i den store pels. Han var varm, varmede hendes lidt kolde hænder op. Han havde skam også hjulpet hende med at finde lidt tilbage, mest fordi Ghost hele tiden gav udtryk på at ville en enkelt vej, også snart han havde opdaget at de andre var væk, var han den første til at gå lidt mod stedet. "Tak." Lød det kort fra hende, han var så stor og bamset - Det ville være løgn, hvis hun sagde hun ikke elskede det.
Jacob var skam ikke altid hård mod hende, han snakkede enkelte gange normalt til hende. På trods af at hun nogle gange glemte regl nummer 1, hun kom tit hjem nøgen og gik lidt rundt, indtil Alex eller Jacob sagde noget. Josh derimod, blev altid bare skubbet ind i et kosteskab, eller andre stedet. Typisk Alex, hun undgik virkelig at Josh skulle se andre folk nøgne, gad vide om de to havde haft sex endnu? Hun holde sig dog til reglerne, det skete bare enkelte gange at hun forvandlede sig til en ræv og glemte at hun skulle have tøj på, efter. Da stormen ramte dem, sad hun som altid og stirrede rundt i lokalet, med Ghost der nærmest pressede sin krop op af hendes. Gud han var tung, hun så op på ham, inden hun kørte hånden op af hans pels. "Det vel ok, det bare underligt at i lukker ilden inde, så spreder varmen sig vel ikke ligeså hurtigt?" Hun stirrede mod flammerne, inden hun så mod Ghost igen. Kakaoen, var den overhovedet lækker? virkede som noget tea, eller noget. Bare mørkt, hvad var det overhovedet, det duftede underligt sødt. Hun skubbede det dog bare til side, hun ønskede ikke at smage det.
Blikket faldt mod Josh og Alex, hvilket til sidst blev en meget intens stirren. Den måde de sad på, læste og Alex der bare lænede sig op af Josh, kun iført hans skjorte og underbukser, for ikke at snakke om at hun næppe havde lukket kraven særlig meget. Var det ikke distraherende for Josh, især når han næsten bare kunne se ned i trøjen. Måske var det tricket til kærligheden, men... Hvordan skulle hun gøre dette, når Jacob ikke ønskede at Evaline skulle gå nøgen rundt? Måske var det mere det, at man havde tøj på og viste mere hud? Burde hun også sidde op af ham noget mere, måske læse en bog for ham? Hun skulle bare lige lære at læse først.

Ghost kunne ikke helt svare på det med ilden. De havde altid haft fået varmet huset op på den måde og det virkede skam også, efter noget tid altså. Han stoppede med at læne sig op af hende og gik i stedet hen ved siden af Jacob, hvor han lagde sig ned og puttede sig om af den kolde dæmon, der fik et smil på læben og kørte en hånd igennem den pjuskede pels. Engang imellem kiggede Jacob rundt, mest for at tjekke om de forskellige nu havde det godt og om Alex og Josh stadig sad nede ved dem. Han havde som sådan ikke lyst til at være alene med Evaline. Ja, han havde vendt sig en smule til at hun var her, men det var stadig underligt, specielt når han vidste at hun så ham som sin forlovede. Hvis bare der var en måde han kunne få hende til at se anderledes på ham. Måske endda hade ham. Han sukkede og fortsatte med at ae Ghost. Han ønskede ikke at hun skulle hade ham, men ej heller elske ham. Hvis bare de kunne være startet på en frisk som venner eller noget i den stil.
Josh bemærkede pludselig Evalines stirren, hvilket gjorde ham en smule urolig. Hvorfor valgte hun dog, at stirre sådan på dem? Havde de noget besynderligt siddende på sig? Burde han sige noget til Alex omkring det? Noget sagde ham dog, at hun allerede selv havde bemærket det og hun fandt det ligeså besynderligt og en smule ubehageligt.
"Skal vi gå ovenpå?" hviskede han ved hendes øre, stadig med blikket ned i bogen. Det gik ikke op for ham hvor forkert den sætning kunne lyde, hvis hun altså valgte, at tackle den sådan eller hun forstod, at han mente det som en flugtplan for Evalines besynderlige stirren.

Alex nikkede til Joshs hvisken, hvor hun roligt rejste sig fra sofaen. Hun ønskede bestemt ikke at sidde her, især ikke sådan som Evaline stirrede på både hende og Josh. Måske hun skulle sige noget til hende, på den anden side, skete der ikke rigtig noget? Hun gjorde jo ingen skade, alt hun gjorde var bare at stirre. Hun gjorde sikkert mere skade hos Jacob, som på et eller andet tidspunkt måtte indse, at tøsen skulle dræbes, hvis han ønskede at hun skulle forsvinde, hun skulle da nok hjælpe med at begrave liget.
"Sure, men du godt klar over hvor perverst det lyder?" Hun lagde hovedet en smule på skrå, inden hun klappede bogen sammen og tog Joshs hånd, trak ham roligt med op på værelset. Hun så sig kort tilbage på Jacob, hvor hun så op på Josh. "Vi spiser ude, så dig og Evaline kan lære hinanden at kende lidt." Hun smilte drillende til Jacob, inden hun gik op på værelset, med Josh.
Evaline rettede blikket mod Jacob, hvor hun lagde hovedet en smule på skrå. Burde hun så lave mad til hende selv, det kunne hun da sagtens, hvis det altså ikke gjorde noget. Jacob spiste da heller ikke noget, han var trods alt en dæmon. Og hun kunne sagtens lave mad, uden problemer. Hun så mod køkkenet, hvor hun kørte en hånd igennem sit hår. Hun anede dog ikke hvordan man lavede mad, medmindre det var over et bål. Måske hun skulle starte et bål udenfor, eller måske kunne hun gøre det i brandeovnen? Hun gabte kort, inden hun kravlede mod Jacob. "Så... Hvad skal vi lave?" Hun så op på ham, mens hendes hår dækkede en smule af hendes ansigt.