Jeg hørte at du kunne hjælpe- Andrea

Tid: 17:30

Sted slottet

Omgivelser: Kun hende og to vagter

vejr Solen skinner, men er på vej ned

På: http://img11.deviantart.net/9e5b/i/2013/346/c/7/hansel_and_gretel_witch_hunter_by_munnybunnies-d6xnrti.jpg

Claire havde rejst fra Dragons Peak og befandt sig udenfor slottet, hun anede ikke hvorfor en dronning ville vide noget om hendes forældre, for så vigtige troede hun ikke de var, men hvad vidste hun Claire havde ikke været så gammel dengang og måske hendes forældre havde været vigtige. Hun bed sig svagt i læben. Solen havde skinnet hele dagen og var nu på vej ned og gav skyerne en orange gylden farve hun havde ikke tænkt det igemmen og hvad skulle hun sige. Hun blev nervøs, Claire vidste godt hvordan man opførte sig i de finere kredse, men hun havde aldrig troet hun skulle snakke med nogen som lagde så højt i hierkiraet, men ikke desto mindre befandt hun sig her. Hun var glad for at hun ikke havde sagt noget til hendes moster for så havde hun tvunget hende til at havde kjole på, noget som hun overhovedet ikke fandt rart. Hun bed sig svagt i læben og rettede svagt på sin sorte dragt, hvor hendes sorte armbryst hang i bæltet, men hun havde ingen bolte i den og havde ikke tænkt sig at bruge den, selv vis hun havde. Hun havde ikke tænkt det her igemmen hvordan skulle hun sprøge det eneste hun vidste var jo deres navne, hun kunne ingen gang huske deres stemmer og hun blev trist når hun tænkte på dem og var bange for at hun ville komme til at græde. Hun vidste heller ikke hvordan hun skulle komme ind for hun havde ikke taget kontrakt inden hun kom. Hun skulle måske havde skrevet til hende, men hun havde fundet det svært at skrive noget for hun ville heller have dronningen til at tro at hun troede på sladre, men det var det eneste hun havde og lysten til finde hendes familie var større.
Hun tog sig sammen gik hen imod en af vagterne, hun prøvede på at virke så underdanig som muligt, hun ville skabe en scene ved at være for direkerte medmindre de spurgte hende om hvad hun skulle. Hun var selvfølgelig ikke dum og var sikker på at de ikke bare ville lukke hende ind. Og idet hun kom tættere på spærrede de vejen for hende og hun sukkede svagt ” jeg skal bare snakke med jeres Dronning om noget” sagde hun og trak vejret tungt ” jeg mener jeg vil hende ikke noget ondt” forsatte hun, men de virkede vist ikke for de ville stadig ikke lukke hende ind.

Påklædning, klik

---

Denne aften var der ikke meget larm i Sunfury. Foråret var på vej, og det havde gjort at varmen var vendt tilbage til byen - og de frygtelige væsner havde taget noget afstand til byen. Folket var begyndt at bygge op igen efter det meste var i ruiner. Men nu var der endelig ro.
Andrea sad oppe og snakkede med Nicolas om hendes lille tilbud hun havde fået af Assorian. Det var op til ham, at finde ud af om det var det værd.

Pludselig kom en af hendes vagter hen til hende.
"Min dronning. Der er en ung pige som gerne vil se dem." Han bukkede og Andrea fulgte med. Da hun fik øje på pigen kiggede hun kort ned af hende, ren refleks. Mange tænkte Andrea var den største kolde skid af dem alle, specielt fordi hun levede så godt nu. Men man skulle aldrig lade sig narre.
"Jamen, kom indenfor." Smilede hun større, og lod pigen komme med ind. Draconianer. Dem mødte hun ikke særlig mange af, desværre. Lockheart kunne tydeligvis føle det,og kom stormende ned fra ovreetagen. Hendes fine drage betragtede pigen efter vagterne havde lukket døren. Han var sikkert ved at finde ud af om, hun var fjende eller ven.  
Andrea kiggede ned på ham.
"Det er lockheart. Han er ikke så van til at møde andre dragetyper." Smilede Andrea skævt. "Er du sulten?" Spurgte hun kort efter og begyndte at gå forbi den store sal. Fordi det var da ikke særlig hyggeligt at hun skulle sidde og snakke på en trone imens pigen skulle stå op. Nej Andrea var mere til at sidde og snakke imens man fik noget at spise. Så høj i hatten var hun alligevel ikke.
"Hvad er dit navn så?" Spurgte Andrea, imens den mellem store drage luntede rundt. Lockheart var trods alt på størrelse med en kæmpeulv.

Lockheart, klik

Claire skulle lige til at forklare hvor vigtigt det var, men tav da hun så at en af vagterne gik, hun skulle til at spørge hvor han skulle hen, men så gik det op for hende at han sikkert var på vej for at finde dronningen. Hun ventede da hun fik øje på dronningen smilede hun og hun nejede ” deres majestæt” sagde hun venligt. Hun nikkede taknemligt da hun  blev budt indenfor. Hendes hale vejede lidt fra side til side fordi hun var nervøs. Hun bed sig  svagt i læben. Hun kiggede på Andreas drage da  den kom til syne hun måtte holde sig i selen for ikke at komme til gispe. Han var faktisk den første rigtige drage hun havde set hun nikkede svagt og smilede venligt til dragen, hun ville hverken den eller Andrea ondt. Hun stod lidt og fugtede sin læber ” mit navn er Claire Sanderson” sagde hun imens betragede sine omgivesler, idet Andrea spurgte om hun sulten knurrede hendes mave en smule og hun kunne ikke skjule at hun var sulten. Det hele virkede så stort. Hun bed sig svagt i læben og vendte sine mørke øjne imod Andrea” jeg har hørt,  at du måske vidste noget om mine forældre” sagde hun vendte sit blik ned i jorden. Det var tydeligt at det gjorde hende trist, men hun måtte finde dem. Hun ville gerne være en hel familie igen. Hun kunne vel lige så godt komme til sagen. Hun vidste ikke om hun var for direkerte og om det var noget de skulle diskutere før de kom til det sted hvor de var på vej hen. Dog kunne hun vente længere hun måtte vide om Andrea vidste noget.