So... This is how we meet after all these years? ~ Andrea.

Påklædning

Det var varmt, noget så ubeskriveligt varmt omkring hende, hun kunne intet se grundet det rug stof der dækkede hendes øjne men ud fra den tørre luft og varmen omkring hende ville hun skyde på at hun var i ørkenen et eller andet sted, hvordan hun var kommet hertil anede hun ikke, det hele var et stort tomt sort hul. Sveden havde sat sig som små perler langs hendes hårgrænse, hun kunne mærke hun bar noget på hovedet men hvad vidste hun ikke og ud fra hvad hun kunne lugte vidste hun at hun ikke var alene men stanken af blod hang også tungt i luften så om dem var sammen med var døde eller i live anede hun faktisk ikke.
Selicity vred sig let og i det øjeblik hun prøvede at komme op gik det op for hende at det ikke kun var for øjnene hun var bundet, hun kunne mærke nogle lænker omkring både hendes hænder og ankler, nok til at hun kunne komme op og sidde men ikke til at hun kunne stå. Det var et under hun ikke havde mærket det før men dog alligevel ikke taget i betragtning var tung og omtåget hele hendes krop føltes, hun følte sig let som en fjer som om hun kunne svæve væk hvert øjeblik men samtidig følte hun sig tung som bly som om det ville tage hende flere år bare at rykke sig en meter, ikke at det gjorde det men det var den følelse der plagede hende.

Efter at have siddet et øjeblik kunne hun mærke at hendes hoved blev en anelse klarer men da hun hørte skridtene i det fjerne lagde hun sig hurtigt ned, fik sit hjerte til at falde til ro så det så ud som om hun stadigvæk var bevidstløs, ud fra hvad hun kunne høre var der et andet hjerteslag udover hendes eget og hvem end der var trådt hen foran hende. Det tredje hjerteslag virkede roligt, for roligt til denne situation så mon ikke at personen stadigvæk var slået ud af hvad end det var de havde fået? Personen der lige var dukket op satte sig på hug lige ved hendes hoved og derfor lod hun sine kløer glide frem så forsigtigt og diskret som hun kunne, da personen havde lænet sig helt ind over hende og havde siddet der et stykke tid uden at have gjort tegn på at ville befri hende slog hun til. I en hurtigt bevægelse lod hun kløerne glide gennem halsen på personen, kløerne piercede huden som let som var det smør og man kunne høre den klassiske makabre gurglende lyd der kom når en var ved at drukne i sit eget blod. Da Selicity var sikker på at personen var død eller så godt som død i hvert fald skubbede hun kroppen til siden og fandt hurtigt frem til nøglen som kvinden bar, efter hendes hænder var gledet over kroppen på personen var hun nu ikke længere i tvivl om at det var en kvinde.

Endelig faldt kæderne fra håndledende og anklerne og det første hun gjorde var at flå bindet fra øjnene. Det der mødte hende var ikke en ørken som hun havde regnet med men en kæmpe urskov, ikke Emerald fordi den kendte hun ind og ud, hun anede ikke hvor det her var henne! Selicity lod blikket glide rundt og ganske rigtigt var der tre andre bundet på samme måde som hende, klædt på samme måde som hende, den eneste forskel var dog at den ene af dem var død, fuldstændig sprættet op så man kunne se alt inde i kroppen på hende, hun manglede dog en ting... Sit hjerte... Det var væk. Besværet sank hun en klump og vente sig mod den anden kvinde og gik med lidt besvær trukket sig hen til hende, hendes ben virkede ikke helt endnu så det var den eneste metode. Ud fra hvad hun kunne høre ville hun mene at kvinden var vågnet ved lyden af kvinden der døde. Forsigtigt løftede hun hænderne om bag hovedet på kvinden for at fjerne bindet og da bindet gled væk tog det hende noget ikke at tage ansigt... Foran hende sad Andrea.... Hvordan havde hun ikke kunne kende hendes duft?
"Andrea...?", hviskede hun hæst.

Påklædning

---

Hun havde været i Terroville. Efter hendes fest ved Levina, var hendes planer at tage til Terroville og besøge Hayley. Hun havde ikke set sin tvillingesøster i godt og vel lidt over et år nu. Ikke fordi hun fornemmede at Hayley ønskede hendes selskab og dog. Serena havde skaffet hende de informationer hun havde brug for om, hvor Hayley befandt sig. Dog helt uønsket havde nogle set hende som en brik i et spil. De havde oveni købet fanget Lockheart da han prøvede at hjælpe.

De sejlede til blodørerne. Hver gang Andrea vågnede op blev hun slået ud igen. Så en fantastisk omgang hovedpine ville vente hende engang. Lockheart blev låst inde i et bur med bind for munden så han ikke kunne bruge sin ild. Og Andrea blev båret hen til de andre der skulle ofres. Hun kunne ikke se andet end mørke når hun havde chancen... og hun så ikke andet. Trods alt blev hun ved med at gå ud som et lys.

Pludselig hørte hun en lyd. Hvor længe hun havde siddet her var spørgsmålet. Blodet. Hun kunne lugte blod. Pludselig rev hun i sine reb. Bindet for hendes øjne blev fjernet, og hun så en person - som der var gået ganske længe siden hun havde set sidst. Det lykkedes Andrea at få sine klør ud, og ødelægge rebene for at få sine hænder fri. Og kort efter var hendes fødder også fri.
"Selicity. Længe siden." Svarede hun og vippede hovedet let på skrå og kom på benene. "Ikke fordi, at jeg ikke ville ønske at snakke, men skal vi ikke se at komme væk herfra?" Spurgte hun og søgte nærmeste udgang, for at følge den ud.

Let lod hun sin hånd skærpe solens stråler. Varmen gjorde hende intet. Sunfury var kendt for sin varme. Så hun var van til den. Så snart de kom ud kunne hun hører Lockhearts skrig. De lød så hjerteskærrene.
"Lockheart." Udbrød hun og løb derhen. Endnu engang trak hun sine klør for at flå buret op. Den fine drage overfaldt nærmest Andrea. Han var på størrelse med en kæmpeulv, og personlig knyttet til Andrea. Tydeligt, at han var lettet over at se, at hun var i god behold. Så løftede han sit hoved da han fik øje på Selicity. Han gav et advarende brøl fra sig. Han var blot opmærksom efter hændelsen. Andrea satte sig på knæ og lod sin hånd stryge henover ham. Hun tyssede let på ham.
"Rolig Lockheart. Dette er Selicity, en gammel god veninde." Sagde hun mildt imens hun kiggede over på Selicity.

Så slog hun sit blik rundt omkring dem. Der var ingen mulighed for skib, robåd eller noget andet. Det var som om stedet var øde - blot til ære for dem.
"Det ser ud til, at vi får nok tid at samle op på." Smilede hun skævt og rejste sig op. Lockheart luntede hen og snuste let til Andreas varulve veninde. Så rullede han sig lidt rundt i det lune sand, for blod at ryste sig let som om det kilderede. Andrea lo let og rystede på hovedet.

Selicity fik hurtigt rykket sig så Andrea ikke fik banket hende ned da hun nærmest fløj på sine fødder. Let kiggede hun op på og løftede let et øjenbryn, hun vidste godt at kvinden var blevet dronning men hun havde ændret sig meget siden hun sidst havde set hen. Let kørte hun en hånd gennem det lange røde hår mens hun rejste sig op, en anelse forvirret da hånden stødte på noget i håret og næste øjeblik stod hun med en blomsterkrans i hånden?... Hvad fanden var hun? En eller anden alfe prinsesse?.. "Jeg tror det bedre spørgsmål er hvor fanden vi er henne fordi aner vi ikke det aner vi heller ikke hvor hjem er henne", sagde hun let som hun lod blikket glide omkring. Hun var næsten sikker på at de var et eller andet sted i blodhavet og så alligevel ikke. "Jeg vil skyde på at vi er et eller andet sted i blodhavet men vi er i hvert fald ikke alene her", sagde hun let og hentydede til kvinden der manglede hjertet.

Lockheart? Hvem var Lockheart?
Selcity fulgte Andrea ud af lysningen, dog ikke i et lige så hastigt tempo, hun prøvede at tage sine omgivelser ind, prøvede at regne ud hvor de var henne og hvem der egentlig havde taget dem, men der var for mange dufte og for meget hast til at hun kunne nå noget som helst. Da hun kom ud af lysningen var synet der mødte hende mildelst talt både voldsomt skræmmende og forvirrende.
Andrea var ved at blive spist af en drage... En drage....
Kløerne gled automastisk frem, øjnene lyste en neon blå farve, tænderne blev sylespidse og hun gav et brøl fra sig som hun krummede sig sammen, klar til at tage kampen op med dragen...
Dog trak hun kløerne væk da dragen viste sig at være denne Lockheart som Andrea tydeligvis var meget knyttet til... "En drage? Du kunne ikke nøjes med en hund eller en hest som alle andre... Du skulle selvfølgelig have en drage", sagde hun på en varm men dog stadig flabet måde som hun kiggede på Andrea... "Og ikke nok med dragen... Du er klædt sådan der mens jeg render rundt som en eller anden alfe prinsesse på en øde ø", sagde hun med et skævt smil på læben.

Hun var ikke helt tryg ved Lockheart men lod ham stadig komme hen og snuse til hende, øjnene forlod ham dog aldrig. "Jamen så forslår jeg at vi tager en fantastisk gå tur mens vi snakker... Det kan jo være at vi er så heldige at støde ind i hvem end der har taget os", sagde hun mens hun kiggede op på Andrea.