The grave has been dug! Now you're stuck! (Razor) XXX

Mørket havde sænket sig over Dragons Peak. Sean var næsten lige flyttet til byen og boede nu i en større bygning, her i den øverste del af byen. I starten skulle han lige vænne sig til alt det nye, alt det anderledes. Han havde boet i Doomsville siden...Altid. Doomsville havde altid været hans by, men nu måtte han finde sig et hjem i denne kæmpe-by. Kæmpe og besværlig var den, som den bestod af tre niveauer. Nederst alle grotterne, som førte op igennem bjerget og op til toppen. Det midterste stykke, der bestod af skov og endelig selve toppen, der var hugget til, så der også var by heroppe. Midt i det hele hejste Drageborgen sig, en ellers forladt borg, der i sin tid havde holdt dem der ledte byen i sikkerhed. Men der havde ikke været nogen officiel leder i et stykke tid...
Det ville meget snart ændre sig. Dog havde han nogle småting der skulle ordnes først. Hans spioner var spredt rundt i byen og havde nu fortalt ham om en handelsmand, der levede her, som ville udgøre en irritation for hans planer. Manden havde mange penge og man sagde han ejede halvdelen af byen, selv om det nok var en overdrivelse. Alligevel havde han meget at sige og skulle være yderst selvstændig. Sean kunne allerede se hvor problemerne ville være, hvordan en mand af hans status kunne ægge byens borgere til oprør mod deres nye styre. Det skulle de ikke have noget af...
Så selv om der ingen penge var involveret, besluttede han sig alligevel for personligt at få manden fjernet.
Det var også derfor han var udenfor nu, under den friske himmel, i den kølige luft. Han var iklædt praktisk tøj til det. Sort. Et par læderstøvler, nogle sorte bukser og endelig en sort trøje der sad forholdsvis stramt, så han ikke risikerede at sidde fast i noget undervejs. Intet sværd, der ellers normalt ville hænge ved hans side, men blot en masse dolke der var gemt på hans krop. Selv ikke en grundig kropsvisitation ville kunne fjerne alle de dolke han havde på sin krop...Men selvfølgelig krævede det mere hans øvelse i at gemme dem, end fordi han havde så mange. Det mørke hår virkede sort i mørket, strittede som altid til alle sider, med undtagelsen af pandehåret der hang lidt ned over hans pande. Skægstubber prydede hans kinder.
Det var efterhånden et stykke tid siden han havde været på mission selv. Han havde mere eller mindre trukket sig tilbage efter han havde fået sin nye evne og havde brug for lidt tid for sig selv. Men han kunne ikke kræve klanen flyttede til Dragons Peak, bare fordi han gjorde. Det var nok han havde lånt nogle mænd for en stund.
Nej, det var bedst han klarede det selv! Og derfor begav han sig ned af gaderne. Gaderne var flotte, selv om aftenen, med alle dens søer der gengav den mærke himmel, skønt himlen var fyldt op med skyer. Faktisk var denne del af byen ganske smuk og han glædede sig til at kalde det hele sit.

Huset lignede alle de andre, skønt det var tydeligt det var velholdt. Mange huse var bygget af sten her i Dragons Peak, hvilket tildels nok skyldtes de boede på et bjerg og dermed var omgivet af sten. Det var kun godt, for det nedsatte sandsynligheden for voldsomme brænde, selv om det også kunne være dyrere at vedligeholde.
Huset havde tre etager, så vidt han bedømte. Vinduerne røbede der kun var nogle på nederste og øverste etage...Et vildt gæt var at hans offer var øverst. Hvilket betød han måtte liste sig igennem hele huset for at nå dertil. Han stod i skyggerne af et andet hus over for handelsmanden og så bedømmende på det, mens han planlagde hvordan han ville gøre det...

" Thank you, thank you for being with me.. through the darkest of times, always, when I needed you the most - And, when I was just to bored to do anything but hold you, use you.. for my own pleasure.. It's quite thoughtful of you.. " lød en stille hvisken fra den unge knægt der bevægede sig langs en mur fra et hus, på sine bare fødder. Razor gik med blikket placeret på pistolen han havde mellem sine hænder. Den eneste han havde tilbage efter at have fået stjålet de andre han ellers selv havde stjålet fra sit hjem efter sin herres død. Dog havde gemmestederne han havde valgt til de resterne skydevåben ikke været realistiske nok og havde nu bidt ham i røven og dette var det eneste der var tilbage. Han lod det dog ikke gå sig på, sådan var det jo og i det mindste havde han stadig et tilbage. Dog lod han pistolen glide ned i lommen på de sorte hullende bukser - han skulle jo alligevel ikke bruge den lige nu.

Nogen ting havde nemlig givet pote frem for at give tilbage slag. Han var nemlig, endnu engang stukket af - eller taget på tur, ville måske være en pænere måde at sige det på - fra sit nye hjem, ved sin nye herre. Som han dog endnu ikke helt havde fundet sig til rette under, hvis det så nogensinde ville ske. Denne aftens udflugt havde nær bragt ham i kedsomhedens hånd, som var en hånd han hadede værre end pesten - dog havde synet af en mand fanget hans interesse og han havde fulgt efter ham, ikke længe - men længe nok til at have opsnuset at det ikke var helt rene ting den kære mand var ude på, eller det var hvert fald hvad Razor havde besluttet skulle være tilfældet, om manden så bare skulle til sen aftensmad med vennerne eller drikke en kop urtete under den grå himmel. Det var sådan set Razor lige meget, han havde i sinde at være med på sidelinjen og de fleste tilfælde var han svær at slippe af med igen med mindre man dissideret forsøgte at slå ham ihjel.

" Sorry I'm late.. what did I miss? What are we looking at, I mean.. what's the plan?" sagde han så bare i en lav hvisken, med sit store smil om læberne. I det han trådte frem mod manden der stod gennem i skyggerne. Hans sædvanlige intense blik fæstnede sig op mod manden foran sig. Hans uglede lyse hår, der stak frem fra under hans mørkeblå hue og lave statur fik ham ikke ligefrem til at virke som en der burde være her, som en del af mandens plan. Et barnligt ydre var vel i sidste ende hvad Razor bestod af - hvis man så bort fra det evigt sindssyge, men fjerne udtryk han havde. Razor vidste godt at han ikke burde blande sig i hvad manden end havde for, men nysgerrighed gjorde meget ved folk - og Razor var en af de folk der var styet af nysgerrighed, så i sådan et tilfælde som dette var der intet at gøre. Han kunne vel bare lade som om han var en del af mandens plan? måske endda bilde ham ind at han var en del af planen. Hvad mandens plan så end var. Han lignede ikke ligefrem en der havde planer om at levere et takke kort. Razors blik rettede sig i samme retning som manden netop havde stået og kigget i. Sådan et øjeblik hvor han ville ønske han var tanke læser, så han vidste hvad manden havde for. Men så også kun i dette øjeblik - alle andre tidspunkter måtte det være frustrerende med en bunke larm i hovedet hele tiden.

Han var en mand af erfaring og gode sanser. Hans rejse til at blive archdemon havde styrket hans krop på mange måder og han havde fundet det nemmere at opfange hvis nogen forfulgte ham, end i gamle dage. Hans øjne så meget, hans ører opfangede en del. Han kendte tricksene. At kigge ind i vinduerne omkring, se om nogen så mod ham eller fulgte efter ham. Holde øje med skygger...Lytte efter trin...
Men selvfølgelig var det aften og der var begrænset med lys, selv om det gav rig mulighed for at høre. Sjældent fandt han det dog interessant, for de færreste udgjorde en reel trussel mod ham. For ikke at nævne...Den der forfulgte ham her til aften, næppe ville ham ondt, for dem der ville forfulgte sjældent så sikkert som denne...Og endnu flere angreb med det samme, i stedet for senere.
Hans blik havde hvilet mod huset, mens han havde lagt sin plan. Samtidig havde han overvejet om denne ukendte skikkelse mon ville give sig til kende eller bare være irriterende. Heldigvis var det det første.
Hans blik gled roligt over på den unge skikkelse. En dreng, han lignede en dreng. Selvfølgelig ikke en normal, irriterende dreng. Det fortalte drengens øjne alt om, så unormale de var. Ja, det var vel ligefør de mindede om hans egne, gættede han på, omend hans nok mere var kolde og fulde af autoritet, frem for noget psykotisk.
Som var drengen slet ikke dukket op, gled hans blik tilbage til huset.
Personligt gjorde han sig ikke i skydevåben, selv om de sikkert kunne gøre visse missioner nemmere. Han brød sig ikke om dem...Så uforudsigelige, så larmende! Specielt i denne verden, der blot kopierede de forældede våben menneskerne engang havde taget med dem. Ingen lyddæmpere, ingen...Noget som helst. Ikke som man så det på jorden! Det svage minde fra hans tid der fløj igennem hans tanker på et split sekund, før han tvang minderne væk. De var ligegyldige.

Han vidste ikke hvad drengen ville, men han ville ikke risikere at han ville blive et problem. Skulle han udsætte det hele og vende tilbage næste nat? Der var en sandsynlighed for at drengen også ville være der da. Nej, han måtte gøre noget ved det nu.
Han rettede sig op fra sin stilling og så over på drengen igen med et bedømmende blik. Han var god til at læse mennesker, igen noget erfaringerne havde givet ham. Drengen emmede ikke af trusler, måske mere af...Nysgerrighed?
Men det var aldrig til at sige hvordan folk reagerede, hvis man fortalte dem om ens planer.
Og alligevel fandt han det ganske sært, på den måde drengen havde henvendt sig, næsten som kendte de hinanden og han var en del af det hele. I et øjeblik var han fristet til bare at spille med på den. Men så igen, gjorde han aldrig noget uden at vide hvem han arbejdede sammen med.
"Gå hjem, dreng" lød hans dybe stemme endelig, da han vendte sig om mod huset igen.
"I nat går døden tur i disse gader. Mæng' dig ikke med de forkerte" påbød han. Det slog ham at han faktisk var nysgerrig selv. På hvad denne dreng ville sige, ville gøre...Han var speciel. Sean nød ting der skillede sig lidt ud.

" Oh.. you didn't know I was coming? Dang it.. " sagde han kort, og et øjeblik virkede han næsten oprigtig skuffet over det. Der gik dog ikke mange øjeblikke før smilet fandt sin vej tilbage på Razors læber og han rettede blikket mod det hus manden før havde holdt blikket mod. Gad vide hvad der gemte sig bag de vægge som havde fanget mandens interesse? Razor tvivlede på at det ikke var noget spændende, helt sikkert noget som indebar blod og ødelæggelse, og alt der var i den retning gav mening for Razor. Dog var han alligevel en smule mere nysgerrig på hvad årsagen til at manden var gået netop herhen var. Om han havde et had til personen der opholdt sig i huset eller om han var ansat til at gøre livet surt for manden. Mulighederne var uendelige og det fik en boblende fornemmelse frem i Razor krop - han var fuldt til renden med nysgerrighed. Razor kunne kort ikke lade være med at grine, og lod sit blik hvile mod mandens ansigt et øjeblik. " Death, that old fella, haven't seen that guy for a while. So you're here to keep an eye on him? or join him on a big adventure? " spurgte han så og trådte pr automatik et skridt tættere mod manden. Den normalt acceptable afstand mellem to individer kendte Razor ikke til og havde sikkert allerede overtrådt den ved at tage endnu et skridt mod manden. Men at være i ansigtet på folk var efterhånden blevet en vane, det gjorde altid en smule mere intenst.

" But you looked so lonely.. standing here in the dark. Maybe this is why so many serial killers work in pairs. It's nice not to feel alone in a world full of victims or enemies. " sagde han så lidt med et lille smil, og var kun stille et så kort øjeblik at manden ingen chance ville have for at nå at svare. " is that why you're here? Is the man in that house your old partner? and now you're here to seek revenge for him stapping you in the back? Well.. that's pathetic " sagde han så bare lidt og et øjeblik fjernede han blikket fra manden og rettede det tilbage mod huset. Også selvom Razor måske slet ikke havde ret i hvad han sagde, så var det hvad hans første indskydelse var, og det var ikke noget han holdt tilbage - faktisk havde han et problem med ikke at holde noget som helst tilbage. " Oh! but remember, It's only murder if they find the body. Otherwise It's a missing person. " tilføjede han så lige kort med et lille grin og hans blik gled tilbage på manden. Razor havde ingen planer om at gå sin vej - det var spændende, og selv om det ikke havde ment til at være spændende, så havde han gjort det spændende oppe i sit hoved.

Sean kendte de forskellige kampe om magt, om at have overhånd...Og havde efterhånden lært at den bedste måde at overholde begge dele, var at lade som om man var ligeglad og danse folks egen dans, til de gav op. Eller...Det var i hvert fald hans taktik, det meste af vejen. Og selv om denne dreng var ganske irriterende, vækkede han også den sjældne side af Seans nysgerrighed. De færreste ting kunne rigtig vække hans interesse på det sidste, for han havde levet længe og lavet meget, nok til at kende til det meste. Men drengen her var interessant!
Og hvad man nok ikke forventede fra de fleste - Sean var jo på ingen måde som de fleste - trådte Sean selv et skridt tættere på drengen. Noget slog gnister i hans øjne. Noget faretruende, noget på højre med drengens egne tendenser. Noget...Sindsygt.
Hans ene hånd placerede sig på drengens skulder, før han gik om bag drengen og lagde begge hænder på hans skuldre. Dette skulle nok blive interessant.
"Han er min bror. Forbandet familie!" afslørede han sigende. Selvfølgelig havde han ment sig selv og det vidste drengen også godt. Men tydeligvis trykkede drengen på alle de kontakter han kom i nærheden af, uanset om folk kunne blive sure eller ej. Og det var sjovt! Alle andre turde næsten ikke. Eller gjorde det uden humor. Men ikke denne gang...
"Selvfølgelig er jeg ensom!" udbrød han, som om drengen havde gennemskuet alle hans hemmeligheder. Dog var der ikke en eneste gram oprigtighed i hans stemme. Kunne han overhoved noget sådan længere? Tanken havde ikke strejfet ham i lang tid.
Han lænede sig ind mod drengen, så han kunne hviske ham i øret. Han drejede drengen om mod huset og kiggede selv derhen, over drengens skulder. Hans greb om drengens skuldre var en anelse hårdt.
"Jeg er ligeglad hvad man kalder ham. Bare han forsvinder. Folk der går en imod...De skal væk. Og død...Eller forsvundet...Er to gode måder at sørge for det. Pointen er de aldrig vender tilbage. Aldrig kan snakke igen. Aldrig kan skabe problemer igen. Og for det...Er dødens besøg ofte den nemmeste løsning. Og billigste" Han klappede drengen på den ene skulder, før han slap ham og trak sig lidt tilbage igen. Nå, han kunne jo ikke stå her og sniksnakke hele dagen!
"Jeg gør intet halvt og forlanger største disciplin af mine mænd. Det og tavshed. Og hvad med dig? Tydeligvis vil du ikke gå. Men jeg kan ikke bruge folk der løber ud og sladre bagefter" hans kolde øjne hvilede på drengen. Han tvivlede på om han overhoved ville få noget der mindede om et klart svar eller om drengen ville tåge videre. Selvfølgelig var det mest formaliteter, men hvis drengen endelig besluttede sig for at gå med og bagefter prøvede at skabe problemer for ham, kunne han jo også bare få dem til at forsvinde...Selv om det krævede en hel del mere arbejde.

Razor fulgte manden med blikket og lyttede til hvad han sagde, grebet om hans skuldre var sandt nok en smule hårdt men det var ikke noget Razor tog sig af. Hans krop boblede i spænding omkring hvad manden havde af spændende ting at fortælle. Planer at udeføre. Ordet familie fik smilet om hans læber til at vokse og hans tanker forsvandt et øjeblik nogle måneder tilbage hvor han selv på brutal vis havde gjort det af med sin egen familie, eller hvert fald dem som han havde tilbragt hele sit liv sammen med.

" There is nothing like the smell of family blood.. " mumlede han så bare stille før han skævede mod manden som havde placeret sig bag ham. En mand som endnu ikke have formået at miste Razor interesse. Han lød som en med hovedet skruet rigtigt på. Og dog - Razor var måske ikke helt enig i hvad manden sagde.
" Killing someone is fun, but simply the death part is boring, it's the suffering before hand that makes it all worth it. Looking into their eyes, wacthing them take the breath.. mh, that sure does make one feel powerful.. " sagde han så bare med et kort lille grin, som han dog stoppede ved kort at bide sig selv i læben og lade blikket spejde over mod huset da manden vendte ham mod det. Razor synes at fornemme en kriblen i sine fingre ved tanken omkring at få lov at gøre lige præcis dét - en aften som en aften. Razor længdes efter blod på hænderne, det var en fornemmelse der ikke var til at beskrive og det virkede som om at chancen var der nu. Han skævede mod manden før hans blik endnu engang røg tilbage mod huset.

" Your men huh? " spurgte han kort før han så bare kort rystede på hovedet men lod det så tilte en smule til siden, uden at fjerne blikket fra huset - der gik dog ikke mange sekunder før han vendte sig mod manden, et par sekunder uden at sige noget. " So you're such a fancy pants in the killing buisness with men behind you? I would say I'm impress, but that would be a lie. 'Cause I'm not, but it is kinda cool.. " sagde han lidt med et lille smil før han fortsatte. " But anyway! who would I tell? I can brag about murder, but you can't question it. If I'm home late the only left to say would that - I had an ant to squeeze. " Sagde han så bare med et lille smil om læberne. Razor havde ingen grund til at skulle plapre op omkring et simpelt mord. Selv ikke hvis folk spurgte, han talte aldrig om hvem eller hvorfor han havde slået ihjel - kun lysten der lå gemt bag, og den lyst var for det meste præget af sult eller kedsomhed. Manden her skulle på ingen måde være bange for at ord omkring dette ville komme ud. " But I want his eyes.. " - tilføjede han så lige kort.

Han var tæt på bare at grine. Drengen var sjov, det måtte man give ham, men også af den slags som ikke hørte hjemme i et almindeligt selskab eller som samfundet ville stemple som sindssyg, for blod at låse ham inden resten af sit liv. Men hvis man kunne styre ham, var der muligheder. En man altid kunne sende ud for at gøre det beskidte arbejde, når det handlede om tortur eller mord. To ting han heller ikke selv havde noget imod, to ting der ligeså vel kunne gøre ham helt sindssyg, omend for et øjeblik og ikke konstant. Razor mindede ham faktisk om ham selv i sine unge dage...Selv om han for de ældste dæmoner nok blot endnu var en dreng. Heldigvis fandtes der ikke mange af de dæmoner og derfor blev han aldrig stillet over for dilammeet om folk der kaldte ham en dreng. Selv om det ville være morsom - En ældre dæmon der ville belære ham! Ham, der belærte alle andre...
Ja, drengen mindede ham om da han havde hungrede - og nok stadig gjorde - for sin broders blod. Desværre så det ud til at det aldrig skulle ske.
Han puffede til drengen. En uskyldig bevægelse, men der sad et smil om hans læber. Han morede sig faktisk! Det var alligevel et stykke tid siden.
"Tortur er sjovt" Med gav han blot. Omend han mere gik op i den psykiske end den fysiske. At se folk gå i stykker foran en var det bedste og ofte også det der ville ske alligevel i slutningen af den fysiske. Folk kunne simpelthen bare ikke holde til det.

"Du har ingen grund til at være imponeret. Mange folk har mænd bag dem" Tilføjede og trak lidt på den ene skulder. Han var ligeglad med hvad drengen tænkte. Hans blik gled ned over drengen et øjeblik. Sikke en tilfældighed på en aften som denne. Han overvejede hvem drengen mon var, lidt usikker på han nogensinde ville svare på det, selv hvis han spurgte. Så blev han enig med sig selv om at det hele netop var så sjovt, fordi han ikke kendte drengen. Derfor spurgte han ikke.
"Du kan få alle deres øjne, hvis du har lyst. Jeg skal bare have manden væk, hvad der sker med resten er mig ligegyldigt" Rygter om mord og den skyldige kunne jo også vendes den anden vej. Folk ville sikkert tro mere på at denne dreng var morderen, end den aristokratiske Sean. Nå, pyt!
"Så kom" kommenterede han og begyndte pludselig at gå mod huset. Hans skridt var bestemte, da han gik direkte efter hoveddøren. Da han nåede op til den, så han sig hurtigt omkring, men natten var stille og hans held med ham - Ikke så meget som en sjæl. Derfor bankede han hårdt på døren, for at lokke nogen til at åbne den. Som forventet kom der ikke nogen med det samme. Det var midt på natten, hvem bankede på så sent alligevel? Først da han bankede for tredje gang kom en mand og åbnede op. En butler sikkert, siden husets beboer var rige. Sean gav ikke manden en chance, da hans hånd lagde sig mod hoveddørens hårde træ og pressede den op med sin styrke og sin krop, som han trådte ind i huset og tvang manden i at træde tilbage.
Manden var overrasket og var tæt på at falde, før hans ene hånd ramte væggen og hjalp ham med at holde balancen.
"Hve - Hva..." Spurgte han, helt paf over disse to personer, der maste sig ind i huset. Sean lagde en finger for læberne og bad manden om at være stille. Så trak han en af sine dolke og med en hurtig bevægelse var han ikke bare ovre med manden, men havde skåret halsen på ham over. Han støttede kroppen, som den faldt gurglende mod gulvet. Han så sig ligegyldigt over skulderen.
"Sørg for at lukke døren" kommenterede han mod drengen.

" But when you like to do the dirty work yourself? " sagde han så bare lidt med et lille grin. Medmindre selvfølgelig denne mand havde en masse af det beskidte arbejde og ikke kunne nå at gøre det hele selv. Ellers kunne Razor ikke se en grund til at have mænd bag sig. Og dog, det kunne også være han bag tog en af de tilfældige mænd og kastede i ringen hvis nogen fik mistanke om hvad der foregik. Stakler. Også alligevel ikke. Razor kunne ikke helt lade være med at smile ved tanken om det.

Smilet voksede kun yderligere da manden sagde at han kunne have alle deres øjne, det var gevinst nok for Razor når man lavede ting som det de skulle til. " The sound of a heart beat the smell of blood, oh you wonder, but who would have thought " mumlede han så bare stille med et lille smil om læben da de begyndte at gå op imod huset. Razor måtte et øjeblik lunte for at følge med mandens taktfaste skridt. Dog holdt han sig for nu bag ham.
Han smug kiggede ind af døren da en mand åbnede og hurtigt blev skubbet ind af manden Razor fulgtes med. Der gik ikke mange sekunder fra at døren var åben til at Razor havde lukket den bag sig og havde opmærksomheden rettet mod manden hvis hals fik sig en eksklusiv trimning. Duften af blod fyldte Razors næse, og fik ham til kort at bide sig i læben. Der fandtes ingen bedre duft end denne - så skulle det da kun lige være duften af frygt og angst der tit og ofte dansede omkring i hans selskab.

" We're not sorry, you simply just picked the wrong place to work. And as you may know, no one would ever listen to what the blind man saw. To bad you're going to die anyway " hviskede han lavt med et lille smil og med blikket mod den døende mand, før han uden videre snuppede øjnene fra manden der var faldet om på gulvet. Han lod de to øjne dumpe ned i sin lomme, før han rettede blikket op mod den anden mand. " Shhh.. If you listen closely, you can hear the sound of chewing from the kitchen. I guess I'm not the only one enjoying midnight snacks. Mmmh. " sagde han stille og lod blikket glide forbi manden og ud gennem en dør der helt sikkert førte mod køkkenet. Han slikkede kort noget blod fra en af sine fingre af før han uden videre gik mod køkkenet, eller sprang mod køkkenet - Det var ikke fordi Razor havde den mest elegante gang, hans energi niveau var for højt til at han kunne gå bare nogenlunde normalt, men hurtig og lydløs det var han. Razor havde fået blod på tanden for i aften og havde da ikke tænkt sig at forlade huset uden at have tjekket det ud, selv hvis det ikke var manden de egentlig var efter så han ikke noget problem i selv at snacke lidt. Desuden, hvis manden der boede her havde en butler - så var der helt sikkert også andre i huset der var værd at lege lidt med.

Razor lod blikket glide ind i køkkenet fra bag døren, det ramte en kvinde der stod med ryggen til, tydeligt i gang med at spise et eller andet. Razor ville have sporet sig ind på hvad det var, men det kunne han vel tjekke ud på et andet tidspunkt. Han havde allerede et øjeblik allerede glemt hvad han egentlig var her for og at han sådan set ikke var trumlet ind i huset alene, dog var det ikke noget han tænkte videre over. Han var hurtigt bag kvinden holdt hende for munden så hun i det mindste ikke have noget at sige, kvinder havde tendens til at larme. Kort efter satte han tænderne i hendes skulder og hun faldt sammen på gulvet et par sekunder senere da giften havde spredt sig nok til at hun ikke kunne stå. " Don't worry, I won't kill you. If your body gives up on you, it's not my fault " sagde han så bare i en hvisken før han gentog sin tidligere handling og stjal kvindens øjne. Ikke noget hun var i stand til at reagere på eftersom hendes krop var så godt som lammet fra top til tå. Hvor længe det ville vare vidste han ikke. Det var ikke noget Razor havde lagt meget tanke i, han synes bare det var sjovt at han kunne.

Han rettede sig op og lod blikket glide ned af gangen, mens drengen tog sine øjne fra den efterhånden ret så døde mand. En blodsø dækkede gulvet foran døren, en Sean behændigt undgik at træde i, da han ikke ønskede sig at efterlade fodspor. Eller rettere, ikke ønskede at ødelægge sine sko unødigt. Endnu med dolken i sin hånd trådte han over mod køkkendøren...Men blev overhalet af drengen, der sprang over mod den. Han stod et øjeblik, overrasket, og kiggede over mod den nu helt åbne dør. Han sukkede han en anelse træt og trådte over til døråbningen. Den dreng havde mere krudt i røven end selv et barn, men måske var drengen vitterlig ikke mere end et barn?
Hvor han foretrak stilhed, ro og at liste sig ind på sine ofre - ofte i håb om at opsnappe noget nyttigt, f.eks. en information - var drengen bare sprunget lige ind i det. Ja, dette blev næppe en tur til hans fornøjelser. Måske skulle han bare efterlade huset til ham og selv tage hjem? Han var ret sikker på alle i huset alligevel nok skulle dø.
Hans blik gled undrende over den lammede kvinde. Havde han...Bidt hende? Og det havde haft den effekt? Han trådte ind i rummet, over til kvinden, der også nu lå uden øjne med et næsten kirurgisk indgreb. Hans ene hånd fandt kvindens hals og ledte efter hendes puls. Den var der, men allerede svag eller også var hun bare en svag kvinde. Han løftede i hendes trøje og tjekkede hendes hals og skulder. Han var oprigtig nysgerrig over hvem denne dreng var, hvad han kunne. Han var fascineret! Han slap kvindens tøj og rettede sig op og medmindre drengen allerede var stukket af for at slå resten af huset ihjel, ville han henvende sig til ham.
"Hvordan gjorde du det? Hvad er du?" spurgte han ligeud. Det var et spørgsmål han gerne ville have svar på, selv om han stadig tvivlede på om drengen overhoved gav nogle klare svar overhoved. Alligevel var det nok til at få Sean til at stoppe op i deres mission om at dræbe hele huset i håb om et svar...
Et nyt spørgsmål meldte sig, men ikke et han sagde højt. Mon drengen ville vende sig mod ham og bruge samme tricks senere?

Razor lod blikket glide mod manden som gjorde sin entre ind i køkkenet. " Huh? " han lagde kort hovedet spørgende på skrå, før han rettede blikket lidt ned mod kvinden som lå på gulvet, også tilbage på manden. " I bit her ofcourse, with my briliant teeth. " sagde han så bare kort med et lille grin, før et smil bredte sig i hans ansigt og han prikkede kort tilfældigt til en af sine tænder. Der var ikke så meget mere i det. Razor var ikke selv klar over hvorfor og hvordan han kunne gøre det, det havde han bare altid kunnet - noget han i mange tilfælde havde udnyttet. Det var dog længe siden efterhånden, når han tænkte over det, kunne han ikke huske at have gjort det siden han slap væk fra slavemarkedet og det var efterhånden noget tid siden.

Han lod blikket hvile mod manden som han 'undersøgte' kvinden men grinte så bare kort lidt. " Oh.. She's not dead you know. If that was what you wanted. You have to move faster - All the fun happens up front. Slow people miss that you know.. Wanna try? Not that it would work that well, such a handsome man with that incredible mind and such a physique.. Nah, only a little tingeling feeling might appear through your body." sagde han så bare med et kort halv intenst blik. Razor havde før oplevet at folk ikke som kvinden her faldt sammen på gulvet - han tvivlede også på om det overhovedet var muligt at slå ihjel, måske hvis man i forvejen var enormt svagelig og på dødens rand. Men han var ikke sikker. Kvinder var typisk dem som blev liggende længst - det var dog begrænset hvor mange han havde testet det på til at vide helt præcist hvem det virkede bedst på. Men det var sjovt, folk så altid så sjove ud i ansigtet. " Mmh.. One point for you and one for me.. You need to speed up your game if you want to win. " sagde han så bare kort og sendte manden et halv drillende smil. Han trådte så bare afsted mod døren ud fra køkkenet. Færten af næste offer var allerede nået ham. Spændende hvor mange der var i huset som skulle lade livet.

" Demons are like obedient dogs, they come when they are called. I'm half of that, and only obedient half of the time - the rest is unknown. But I kinda like it. Except the fact that I have to die soon, thats quite sad when everyone else can live forever. " sagde han så bare med et smil som svar på den anden halvdel af mandens egentlige spørgsmål. Han så sig kort tilbage før han skyndte sig ud af køkkenet og videre afsted ned af gang for at finde ud af hvor den næste stakkel opholdte sig henne. Dog var det fodspor fra ovenpå der fangede hans opmærksomhed mest så en trappe var i sidste ende hvad han ledte mest efter. Så kunne han vel håbe på en smule konkurrence fra sin følges ven - det var jo ikke planen at Razor skulle klare hele arbejdet, måske - han var ikke tanke læser. Men der var hvert fald stadig en mand som skulle lade livet denne aften. Hvorfor han skulle dø og hvem der endte med at slå ham ihjel, kunne i princippet være lige meget. Det var hvert fald ligegyldigt for Razor - han behøvede ikke en grund til at have det sjovt.

Hans blik gled op til drengen og studerede ham nysgerrigt. Tænderne? Drengen havde en mærkværdig evne. Som en slange, måske? Han så igen på kvinden, der virkede til at få lidt af sin bevægelighed igen. Han lagde en hånd mod hendes kraveben for at holde hende liggende, mens hans lyttede yderligere til drengen. Dog fandt han nok en hvis beroligelse i at et bid ikke ville virke lige sådan hos ham selv, medmindre selvfølgelig drengen løg. Det var en risiko han ikke ønskede at tage. Folk kunne vel også have allergier for den slags og selv om Sean aldrig havde været den overfølsomme type, var det jo også en mulighed. Lille, men tilstedeværende.
Og dog smilte han bare til sidst, trak sin dolk frem og borede den direkte ind mellem kvindens ribben og ned til hendes desperate hjerte. Selv hvis han ikke havde ramt rigtig mellem ribbene, behøvede han ikke mere end sin styrke til at nå derind alligevel. Blot ved at sparke kvinden kunne han knuse hendes brystkasse.
"Du tager fejl. Du slog hende ikke ihjel, du sagde det selv...Nu står det 2-0" svarede han drillende, før drengen skyndte sig ud og videre. Han tørrede sin dolk af i kvindens tøj og rejste sig roligt op. Han følte sig så ung igen! Han vidste ikke hvorfor, men drengens energi smittede af på ham og han havde vist sig at være et interessant selskab. Ja, han følte sig vel nærmest ung igen? Så gammel han måtte være!
"Den eneste lydige dæmon jeg kender er dig og det kan kun være din egen skyld!" kaldte han efter drengen. Han var i for godt humør til at blive sur over bemærkningen, selv om han på alle punkter var uenig. Dæmoner var ikke bundet til noget som helst! Han tilhørte den stærkeste race på denne jord. Han var stolt af det, havde en ære i det og var yderst traditionel på den måde, at han mente alle dæmoner skulle arbejde sammen og kræve respekt eller frygt fra alle andre. Desværre var den yngre generation af dæmoner ofte uenig, hvilke han havde svært ved at forstå. Han gjorde alt han kunne for at præge sine sønner i den rigtige retning.
Nej, dæmoner var ikke nogen man kaldte på som hunde. Nogen der prøvede det med ham, ville meget vel blot miste sit hoved.
Så drengen var en blanding, en hybrid. Halv dæmon var bedre end slet ingen dæmon...Men det var stadig urent.
Han sukkede svagt. Han kunne mærke dødsenergien i kvinden foran sig, samt en svagere energi fra de folk der endnu var levende i huset. Jo mere død en person var, jo mere af den slags energi havde de. Han havde lært at kontrollere sin evne, for det meste, men brugte den sjældent. Den gjorde ham simpelthen så træt, så fuld af...Skygger...I sit indre.
I aften ville han bruge den. Hvis det var en konkurrence, ville han gøre alt for at vinde. Det gav ingen mening at genoplive kvinden foran sig, så i stedet vendte ham og fulgte med ud i gangen. Lidt efter gik også han op af trappen for at finde et offer eller to. Det var ikke svært, han kunne mærke hvor de var. Åh, hvis blot de havde været sammen, han var sikker på hans evne ville kunne lokke en eller anden form for reaktion ud af drengen! En dreng han også kunne mærke. Måske endda lidt stærkere end de andre, af en eller anden grund.
Han gik direkte mod et af børneværelserne. Åh ja, han havde en ide...En fantastisk ide!

" Huh? " Razor rynkede kort panden og lod blikket hvile mod manden som han plantede en dolk i kvinden. Tydeligvis for at gøre det helt forbi for hende. " Wait what? No! Cheater! That's cheating! You can have half a point.. like, 1½ - ½ " sagde han så bare hurtigt med et lille grin. Ikke at Razor normalt gik op i regler men det var i sidste ende ikke helt fair, for Razor havde jo sådan set været skyld i at hun lå der så super nem lige at rydde af vejen - også selvom manden her sikkert uden problemer havde kunne gøre det uden Razors hjælp. Razor havde ikke et problem med at tabe hvis det skulle ende med det, men alligevel var der noget federe ved at vinde, især når det var et spil som handlede om hvad han elskede at gøre. En dårlig hobby, men man kunne vel i princippet ikke helt gøre for hvad man synes om at bruge sin tid på.

" I will obey you if you show me what you're made of " sagde han så bare kort i farten afsted. Hvis Razor fornærmede nogen ved sine ord var det ikke hans skyld, det måtte de selv fumle med - folk ville i sidste ende allerhelst have at man var ærlig og ærlighed for Razor kom naturligt, nogen gange lidt for lige ud. Der var ikke noget at gøre ved det. Man var mere end velkommen til at gøre det samme overfor ham, han tog det dog ikke til sig. Han var udmærket klar over at han i sidste ende var en pest at være i selskab med mindre man i øjeblikket havde samme tankegang og idéer.

Han skævede rundt før han smuttede videre til et soveværelse i samme etage, at manden var gået ovenpå hørte Razor godt, men han holdt sig nu på dette etage, det skulle jo nødig ende med at dem der var her fattede mistanke og endte med at komme i baghold når man havde det sjovt et andet sted. Han lod blikket strejfe rundt i det mørke soveværelse før det landede mod en sovende mand i sengen. Sikkert manden til kvinden der lige havde måtte lade livet i køkkenet. Han trådte hen til sengen og vippede kort frem og tilbage på sine fødder med et smil om læben. Nej det var ikke manden til kvinden i køkkenet - ikke medmindre hun var til de helt unge. Ham her var da ikke meget ældre end Razor selv, men det stoppede ham ikke i at fortsætte legen. Razor snuppede et slips der hang på en stumtjener i et hjørne af værelset, dog i en bevægelse som knækkede selve træstykket slipset havde hængt på, med af. Og inden der var gået mange øjeblikke havde han bundet det om halsen på den sovende dreng og fast til ryglænet af sengen. I samme øjeblik slog drengen øjnene panisk op og vred sig i mangel på ilt og panik, angst og tydelig frygt for hvad der nu skulle ske. Razor lod bare kort hovedet tilte på skrå med et lille grin. " You look funny and seem like a nice person, I'm not sorry for taking your life tho' " sagde han med et smil og bed sig kort i læben. " Say hi to Death for me " tilføjede han så bare lige kort før han plantede træstykket fra stumtjeneren i brystet på drengen som kort efter lå slap i sengen. Dog ikke med et slaps udtryk, slipset om hans hals havde nu alligevel givet ham et anstrengt udtryk. Razor snuppede træstykket med sig på sin tur ud fra soveværelset - det kunne være han havde brug for det senere, han havde trods alt ikke nogen våben med sig - eller jo, men et skydevåben der kunne vække hele hytten var måske ikke det smarteste at affyre på nuværende tidspunkt. Han kunne i princippet være ligeglad med hvem der vågnede, men nu var det jo ikke hans egen togt han var på - han var jo ligesom med på sidelinjen og der kunne kun pjattes rigtigt når manden de kom for at slå ihjel var død.
Han fortsatte ud og op af trappen han før havde hørt manden bevæge sig op af. Han skulle ikke have alt det sjove for sig selv deroppe.

Han skyndte sig op af trappen og igennem gangen. Han stoppede op og lyttede til hver dør, for at lure hvilket et udgjorde et børneværelse. Endelig kom han til et, hvor han mente han kunne høre lyden af en der sov, mere overfladisk end hos en voksen, mere let i det. Det måtte være et barn!
Forsigtig åbnede han døren og kiggede ind. Bingo. En lille pige lå i sin seng og sov. Med et dæmonisk smil trådte han ind i værelset, uden at bekymre sig om at lukke døren efter sig. Det betød intet på nuværende tidspunkt, snart ville de vel kun mangle selve manden, men han havde en helt speciel gave til ham.
Han listede over ved siden af pigens seng og stod blot og så på hende et øjeblik, til hun vendte sig i søvne. Så satte han sig på hendes seng, ved siden af hende og lagde en hånd over hendes mund. Som forventet gik der kun et øjeblik før hun vågnede og prøvede at skrige, hvilket blev dæmpet af hans hånd. Han skar halsen over på hende. Hvordan hun døde var ikke vigtigt, pointen var han skulle bruge hendes døde krop. Heldigvis var børne-kroppe lettere at holde i live end en fuldvoksen person.
Hun døde hurtigt. Blodet væddede sengen og ville sikkert trække overskrifter på avisen i morgen. Til sidst slap han hende og gemte sin dolk væk, efter at have tørt den af i sengebetrækket. Så rejste han sig op, holdt hænderne hen over hendes krop og begyndte at koncentrere sig.
Som hun var død, var hendes døds-energi vokset. Nu kunne han mærke den, forme den, bruge den! De mørke skikkelser, skyggerne i hans bevidsthed, hviskede højere. De elskede når han brugte sin evne, de havde planer om hvordan og hvor meget han skulle bruge sin evne. Ikke at han ville lytte, han prøvede at lade være.
Han fyldte den lille pige med energien, gav hende evnen til at bevæge sig. Nogen ville nok sige han rejste hende fra døden, som en zombie, omend hun var helt i Seans hænder og ville gøre hvad end han krævede af hende. Den bevidsthed, der udgjorde den lille pige, var for længst væk.

Endelig spjættede hun og begyndte at rejse sig. Sean kunne kontrollere dem med tankerne, hvilket han gjorde lige nu. Han kunne allerede mærke hvordan det tærrede på hans energi, men han vidste det ville have været meget værre hvis det enten havde været flere personer - han kunne maks genoplive 2-3 personer pr. gang - og at hun ikke var lige så tung at styre som en voksen. Formentlig kunne han holde hende kørende til hun havde udført sin mission.
"Lad os finde din farmand, skal vi?" spurgte han med et isende smil. Pigen var kravlet ud af sin seng og løftede sin hånd. Hånd i hånd gik de ud af værelset, sikkert for at støde direkte ind i drengen, medmindre han allerede var skyndt sig videre.
Det tog ikke lang tid at finde det sidste soveværelse hvor farmand sov. Alene, for kvinden lå i køkkenet. Sean satte sig på hug bag pigen og glattede hendes lange, lyse hår. Uanset hvad ville han intet gøre før drengen kom. Han ville også vise hvad han kunne.

Razor lod blikket glide rundt da han nåede op for enden af trappen. Han forsøgte at bevæge sig så lydløst rundt som muligt hvilket som sædvanligt gik storartet. Hans næse var hvad han fulgte på nuværende tidspunkt, den stolede han i sidste ende mere på end sine øjne. Især når en så kraftig duft af blod dansede rundt i luften over det hele, dog fra flere forskellige og det var heller ikke en overraskelse for ham da en duft af blod ovenpå nåede han næse. Han trådte et par skridt ned af gangen fra trappen af, mens han drejede træstykket rundt mellem sine fingre. Han kunne godt lide den her leg, hans tur i mørket havde alligevel resulteret i sjov, selvom manden først havde afveget at han blev hængende, så havde det alligevel givet pote og Razor havde fået underholdning for natten.

" Oh.. you're making friends? " spurgte Razor med et lille grin, men bed sig kort i læben for at stoppe sit grin igen. Idet han fik øje på manden der sad bag en lille pige ikke langt fremme. Ventede de? Dog gik det op for Razor et øjeblik efter at duften af blod kom fra den lille pige. Han trådte nogle skridt tættere på og smilet om hans læber voksede - måske nærmest til noget helt manisk. " How do you do that? " spurgte han så lavt, fascineret over hvad der var der var kilden til at pigen kunne gå selvom hun tydeligt ikke burde kunne. Razor stoppede dog med at stille flere spørgsmål da han fornemmede at det var bag døren de var opholdt sig med at manden de var kommet for at rydde af vejen, gemte sig. Han rynkede kort næsen lidt men stoppede så op da han nåede de to andre, eller manden. Pigen talte vel ikke rigtig når hun som sådan ikke var så meget i live som hun burde have været.

Han lyttede lidt og forsøgte at spore sig ind på om manden i soveværelset sov eller om han var vågen, men ærligt så havde han lidt svært ved at fokusere på det med duften blod der nærmest gjorde ham høj et øjeblik. Razor havde ikke talt men det virkede til at legen var ved at ende og at han ville tabe, manden havde trods alt startet med mere end Razor og havde endnu en med her, Razor selv havde kun nakket en enkelt nedenunder før han nu stod her. Det virkede heller ikke til at der var så mange flere i huset. Hvis der var, var de sikkert i kælderen eller noget, en rengøringsdame måske? stuepige, Razor vidste ikke helt hvad man kaldte dem. Slaver? Det var ikke helt sådan arbejde han pt var sat til som slave så han vidste det faktisk ikke helt.
Han rettede blikket mod manden foran sig og lagde hovedet på skrå, et øjeblik med et ventende udtryk, han ville gerne se hvad manden havde tænkt sig - inden han selv endte med at fare afsted og gjorde legen færdig. Han stod nærmest og trippede i håb om at det ville være synet værd det der skulle ske - manden her fascinerede ham og han ville gerne se hvilke trick han havde oppe i ærmet.

Han smilte, da drengen nåede op til dem og som forventede fattede interesse for hvad der skulle ske. Og hvorfor ikke det? Det var ikke normalt de døde gik igen og alligevel stod den døde pige her og stirrede tomt på døren, de snart ville åbne. Hun var helt og aldeles i hans vold, klar på hvad som helst han skulle forlange af hende, til hendes krop endelig kunne få den hvile som den havde krav på.
Han så op på drengen med et smil, før han rejste sig op med en rolig bevægelse.
"Med mine tanker, selvfølgelig" svarede han, noget nær lige så kryptisk som drengen selv yndede at være. Som var det en selvfølgelig alle kunne dette.
"Men bare rolig. Det næste drab bliver hende og ikke mit. Hvis du er nervøs for hvem der vinder" svarede han drillende. Han havde ingen ide om hvor mange drengen havde fundet og dræbt, men han havde en god fornemmelse af at han måske ville vinde. Om ikke andet var der i hvert fald gode chancer for det.

Han gik over til døren og åbnede den. Med et let bevægelse skubbede han den lidt op, uden at den smækkede lige op i nogen væg, og skubbede blidt pigen indenfor. Hun gik ind med nogle døde skridt og stillede sig afventede ved fodenden af sengen. Manden sov tungt i en stor seng. Kvinden lå der ikke, selv om det var tydeligt hun havde gjort. Sean så over på drengen for at se om han var med, før han bukkede sig ned til pigens ene øre.
"Den mand på sengen. Han vil meget gerne dø. Vil du ikke hjælpe ham?" spurgte han, lige højt nok til at drengen måske kunne høre ham, hvis han var fulgt med ind i rummet. Pigen nikkede tomt.
Sean rejste sig og trådte et skridt væk fra sengen, så han bedre kunne se det hele. Pigen, uden våben, gik over til sengen og kravlede op i den. Han kravlede oven på sin far, der mumlede noget i søvne. Hun var kun en lille pige, uden mange kræfter i hendes arme, og dog fik hun yderligere styrke hvis Sean koncentrere energien i hende. I stedet lod han som om han lige var kommet i tanke om noget, fandt en af sine dolke frem og gik over til pigen med den. Tilbød hende den. Hun tog imod den og samlede begge af sine små hænder omkring den.
Det første stik gled ned i mandens ene skulder. Han vågnede skrigende og slog omkring sig. Han ramte pigen og fik væltet hende ned i sengen.
Sean smilte, da han greb fat i manden - der var på vej op af sengen - og skubbede han ned i den igen. Den nu snerrende pige kravlede over ham med en aggressiv tilgang, der virkede helt absurd for hendes lille, uskyldige krop og ansigt. Hendes tænder var blottede, da hun bed sin far i halsen.
"Mira! Argh! Hv-hvad gør duuu?" skreg manden og prøvede at få hende af sig. Tydeligvis forstod han intet, men havde genkendt sin lille pige, hvilket var nøjagtig hvad Sean havde håbet på. Frygten og forvirringen lå i mandens øjne og Sean følte oprigtig fryd ved at vidne det.

Sean var ikke videre bekymret for at naboerne skulle komme. Her i den rige del af byen satte man pris på privatlivet og flere havde god afstand mellem deres huse, ofte med haver imellem dem. Og selv hvis naboerne ville blive nervøse, ville de tilkalde vagterne i stedet for selv at gå herover. Der ville gå mindst nogle minutter endnu før den første ville dukke op og til den tid kunne de sagtens nå at være væk igen.
Pigen hævede dolken og stak eller skar manden alle de steder hun kunne kom til. Hun bed og rev som et sultens rovdyr. Det var grotesk...Og helt igennem smukt.

Razor hævede brynene i et overrasket udtryk, dog stadig lige så fascineret som ellers. " Really? " hviskede han så bare stille i en begejstret tone til sig selv og smilet voksede en smule mere. Denne mand blev da også kun mere og mere interessant. Razor kunne ikke garantere at han ville lade den stakkels mand være selv når legen var slut. Det kunne være en farlig ting sådan at vække en som Razors nysgerrighed på så højt et stadie.

" I'm not, I think you won.. But it dosen't matter, or maybe it does matte - but not right now - this is too cool to be upset about " sagde han så bare med et smil om læberne. Razor ville gerne vinde, men han kunne sikkert i sidste ende godt acceptere at manden vandt denne leg. Så længe han ikke hoverede, men han virkede ikke som den hoverende type - så det var ikke noget Razor tænkte videre over.
Han fulgte dem med blikket som manden gik hen og åbnede døren og førte pigen ind, eller det gjorde han vel i princippet ikke, hun gik selv. Razor selv fulgte stille efter, spændt på hvad manden havde i tankerne, han kunne måske tænke sig til hvad det nogenlunde kunne være, men han valgte ikke at gøre det eftersom overraskelser var meget sjovere hvis man ikke kendte til dem. Razors smil voksede ved lyden af hvad manden sagde til den lille pige, ingen tvivl om at Razor kunne høre hvad der blev sagt, selv hvis det havde været en lav hvisken havde han hørt det. Især nu hvor hans sanser var alle steder på en gang og han nærmest opfangede hvis en flue bøvsede.

Han knyttede kort sin ene hånd og fulgte med i alle bevægelser der foregik omkring ham. De skulle jo heldigvis ikke være bange for at nogen ville komme ind - det havde de vidst på forhånd sørget for ikke ville ske. Han bed sig kort i læben for at holde et grin tilbage da alting pludselig eskalerede og pigen stak kniven ned i manden i sengen og vækkede ham op, i en tone der nær havde fået en ringene tone til at blive hængene i øregangen. Mandens panik og forvirring gjorde kun tingene meget bedre - helt igennem utroligt at se på end hvis det havde været et simpelt stik og synet af fjenden der gjorde det af med hvem der så end skulle ryddes af vejen. Nej båndet mellem familie blev sat på prøve og tydeligvis var der ikke mere at sige end at manden tydeligt ville dø med et ulykkeligt og forvirret sind.

" Yep.. I think you just won by a thousand. I have absolutely no chance competing against what you are capable of. " sagde han lidt med blikket mod den lille pige der var i fuld gang med at gøre manden ugenkendelig. Det var jo nærmest som at se en brutal tilberedning af tapas. Helt igennem tilfredsstillende. Razor kunne slet ikke helt lade være med at grine og der gik noget tid før han endelig skævede sit blik en smule mod manden som egentlig stod bag. Det slog slet ikke Razor at folk måske egentlig kunne have hørt eller fattet mistanke om at der foregik ting i dette hus som der ikke skulle ske. Det gjorde han aldrig - konsekvenserne måtte tages stilling til hvis de overhovedet nåede at vise sig inden man var smuttet.

Pigen blev ved, til manden lå stille i sengen. Selv da blev hun ved, med en dyrisk snerren. Hendes negle var flossede og der sad små stykker hud mellem hendes tænder. Blodet sølede hele sengen og var endda sprøjtet op på væggene omkring dem. Et par stænk havde ramt hans tøj, men det gik nok. Han havde prøvet værre. Til sidst klappede han i hænderne. Pigens krop stivnede...Og faldt sammen, lige så død som faderen, ved siden af ham. Sean trådte over til scenariet, samlede en dolk op lagde den i pigens hånd. De lokale ville tro noget voldsomt og grotesk var sket, være bange for deres eget liv og bede ekstra meget til guderne de næste par dage, uden tvivl. Dette lignede noget Del'Sharka kunne stå bag!
Han børstede sine hænder af i sit tøj, undgik at træde i noget blod og nåede over til drengen, han sendte et lille smil. Han havde vundet deres sjove lille leg og han havde formåede at skabe et indtryk hos drengen, der i starten netop havde fascineret ham selv på samme måde. Han var udmattet, men intet en god nats søvn ikke kunne fjerne. Eller måske to, faktisk. Og en frisk, ung sjæl.
"Lad os gå. Måske har naboerne hørt det, måske ikke. Uanset hvad er der ingen grund til at blive her længere" bekendtgjorde han og førte an ud af værelset. Han fandt trappen og gik ned. Snart ville han være helt ude af huset.

Razor var nærmest opslugt af synet af den lille pige der på den værst tænkelige måde gjorde en ende på livet af manden i sengen. Han bed sig kort i læben og knyttede kort sin ene hånd, mest fordi han i sidste ende havde den mest forfærdelige trang til at bryde ind og være med. Det var så fristende og fristelser var altså noget Razor for det meste slet ikke kunne finde ud af at håndtere.

Han blev stående et par sekunder med blikket mod pigen som pr mandens komando faldt sammen, død som hun nu var. Razor kunne kort ikke helt lade være med at grine. Det hele virkede så urealistisk, men alligevel på en så smuk måde at det ikke kunne undgås at fascinere ham til det yderste. " Aw thats adorable.. " fik han kort lidt sagt med et smil om læben og stod et øjeblik på tær med hænderne folder bag sin ryg, med et greb om det træstykke han havde bragt med sig fra nedenunder. Hans blik var rettet mod de to blodige personer i sengen. Der gik dog ikke længe før det fandt sin vej tilbage til manden der stod bag og smilet om hans læber voksede en smule mere. " You're probably right. The sweet sound of horror isn't something you just ignore " sagde han så bare stille før han lige kort tog et ekstra blik på det blodige maleri men smuttede så hurtigt afsted ud efter manden. Der var sikkert noget om det - der kunne umuligt gå lang tid før nogen fattede mistanke - det havde ikke ligefrem været en lydløs event og i et nabolag som dette ville folk sikkert hurtigt få travlt. Om ikke andet så med at tale, og snak kunne hurtigt føre til handling.

" It wasn’t as dark and scary as it sounds. I had a lot of fun…killing somebody is a funny experience. Don't you think? " spurgte han så, i det han i en halv hoppende gang forsvandt hen ved siden af manden som vidst rimelig målbevidst spadserede afsted ned af trappen i retning mod udgangen af huset. Razor selv var spækket med energi - nu sikkert fordi han havde et adrenalin kick uden lige og det havde en tendens til at blive hængene længe.
" I like you. You're the right kind of fun. The opposite of boring. mmh " sagde han så lidt med et kort enkelt nik. Han drejede kort træstykket rundt mellem sine fingre men smuttede så hen og lukkede døren op og holdt den så manden kunne gå ud først. Selvfølgelig med et smil om læben.

Han smilede svagt for sig selv. Det var et stykke tid siden han havde arbejdet sammen med nogen og havde helt glemt den beundring der kunne falde fra andre. Normalt var han den der gav beundring og ikke modtog den, i forhold til han var lederen og ofte også den mest erfarne. Men dette? Dette havde rigtig nok været sjovt. Mindet ham om hans yngre dage, dengang det hele endnu havde været nyt og sjovt. Han følte sig fuld af energi, nærmest som var han faktisk ung igen! Hvad han også var i forhold til de ældste dæmoner. Men der fandtes ikke mange af dem og for resten var han ofte den ældre.
Om ikke andet var han så godt som altid den ældste hos de folk han omgav sig med mest.
Det havde taget noget af hans energi og han ville nok gå hjem og slappe lidt af. Se scenariet for sig et par gange til en god kop the. Han følte sig næsten poetisk i aften!
Hans smil voksede en anelse, da drengen styrtede frem og åbnede døren for ham.
Udenfor var luften frisk, omend kølig. Den skyllede lugten af blod væk og fik det hele til at virke som en drøm, selv om det på alle punkter havde været virkelighed. Han sikrede sig at han havde alt med sig, som han havde brug for, før han trådte ud på gaden og vendte sig om mod huset og drengen. Drengen, der virkede så livlig! Mon han skulle ud og slå flere ihjel i aften? Det kunne være et problem at have denne dreng i sin by...Så mange lig der måtte dukke op på ingen tid...
"Dit selskab er heller ikke så kedeligt" kommenterede han tilbage.
"Hør nu her. Mit navn er Sean McGivens og det er alt du behøver at vide. Denne by bliver snart min, men jeg ville sætte pris på hvis alle mine kommende indbyggere ikke ender på kirkegården. Kom forbi borgen, hvis du har lyst...Jeg er sikker på jeg til tider vil af med nogle folk, til gengæld vil ingen jagte dig igennem byen for mordene. Lyder det ikke godt?" spurgte han prøvende. Ikke som i at drengen ville arbejde for ham, men mere som i at de ville være enige om hvem der ville ende døde i byen.
"Medmindre selvfølgelig du slet ikke bor i byen. Jeg er fuldstændig ligeglad med hvem du går efter i alle andre byer...Selv om...Du med glæde må give Sakref lidt problemer i Doomsville" han sendte drengen et lille smil. Politik og sikkert det sidste der interesserede ham. Det faldt ham slet ikke ind at drengen kunne tilhøre nogen som helst - omend hvis han havde vidst det, ville han nok selv ønske at eje drengen - for han havde ikke selv slaver. Folk arbejdede meget bedre i taknemmelighed for at være sat fri.

" I know ~ " sagde han så bare kort med et lille grin. Razor følte sig sjældent kedelig og kedede sig næsten aldrig. Så at tilfældet skulle være at denne mand fandt hans selskab kedeligt, det var der en minimal chance for. Hvis det havde været tilfældet, havde det alligevel ikke været Razors problem - han kunne være ligeglad med hvad manden mente og følte. Men i denne situation var det vel også begrænset hvor meget man kunne have kedet sig, de havde slået en familie ihjel - tanken i sig selv var underholdende.

" Well.. Sean McGivens! The almost owner of this city. I don't live here. So for me to join in on your precious rules and peaceful killing, would be a little difficult. Even though it does sound tempting. " sagde han så lidt med et lille grin og lod sit blik hvile mod Seans ansigt. Det lød slet ikke dårligt - også havde det alligevel sine ulemper. " On the other hand, whats the fun in killing if you're allowed to? " spurgte han så og lod hovedet tilte en smule på skrå. Der var da intet som det kick man fik når man flygtede efter at have lavet en masse man ikke burde. Det burde en mand som Sean da helt sikkert også kende til selv. Sådan at have sin egen by lidt en smule overvældende - men Sean vidste da sikkert hvad det indebar, Razor selv ville aldrig i sit liv påtage sig så stort et ansvar - desuden var han heller ikke lige kvalificeret til sådan en opgave. Ikke at det ikke ville være en fantastisk by han fik bygget på benene - der ville nok bare ikke være mange andre end ham selv efter kort tid. Også var der jo love så i sidste ende ville det ikke blive til meget by men et liv bag tremmer.

" Mmm.. No, you can't walk safe around the streets of Doomsville. Well, at least some days - my master is a weird demon. I don't really get to go out that often - but when I do! It's fright night, only better. He only kills for food. Wich I think is quite boring, maybe thats why I always have to stay home. Oh wait - he's probably mad - it takes forever to travel from Doomsville and I was only allowed out for a couple of hours.." sagde han så lidt. Hvilket han for mange dage siden for længst havde overtrådt. Razor kneb kort øjnene lidt sammen ved tanken om det. Han burde måske vende hjem - men så igen. Det gad han ikke rigtigt. Han var ikke ligefrem den bedste slave at have mellem hænderne. Sikkert fordi at han ikke helt havde fundet sin plads ved den herre han nu havde fået og det gjorde at det bånd der var ikke var så solidt som det kunne have været. At være her var måske i sidste ende et skridt i den forkerte retning, men det kunne der vel rettes op på når han engang kom hjem. Det gik han hvert fald ud fra - hvad var der værste der kunne ske?
Nu fulgte han jo ligesom bare med Sean et øjeblik og han var en underholdende mand så hvorfor ødelægge chancerne for underholdning ved at rejse tilbage til noget knap så underholdende? - Det kunne han ikke se en grund til. Dog tvivlede han en smule på at Sean havde mere spænding i ærmet for denne aften.

Touche. For nogen var det mere pointen i at det var forbudt, end selve drabende der var det sjove. Måske fyren her mente det samme, ud fra hans svar? Nå. Pyt. Han havde selv slået mange ihjel, godt nok altid for pengene eller mulighederne. Og så ofte for mad...Desuden gjorde han snart noget af byen til et sandt paradis for mørkets væsner og det var kun forventeligt antallet af døde ville stige, hvilket sikkert også var grunden til flere i byen havde brokket sig lidt over ideen. Når det kom til stykket ville folk jo gerne forblive i live...
Men verdenen var stor! Og det virkede aldrig som om man løb tør for mulige ofre. Nogen ofrede sig jo ligefrem frivilligt.
"I så fald. Når byen er min, har jeg nogle specifikke planer med enkelte dele af den. Jeg er sikker på du vil finde dem sjove, så kig forbi en gang i fremtiden. Jeg er sikker på du da vil finde mange sind, der finder selve det at slå ihjel som en fin lille fryd" bemærkede han og lod emnet blive ved det. Når det kom til stykket havde han blot ønsket drengen i nærheden, for han var interessant, anderledes og...livlig?

Hans blik gled over drengen, da de begav sig lidt væk fra huset. Var drengen en slave? Det undrede han sig lidt over. Slaver fik som regel ikke bare lov til at løbe rundt alene, gøre som de ville. Og sandelig ikke uden at skulle stå til ansvar for nogen!
"Jeg kondolere" svarede han kortvarig. En sær dæmon? Dem fandtes der jo nogle stykker af...
"I så fald har du jo nok at se til. At komme hjem, at få skæld ud...Være en god lille hund" Han sendte drengen et lille smil. Nej, når det kom til stykket gjorde han sig ikke meget i slaver og gad dem ikke. Jo, han købte dem. Og satte dem fri bagefter med et godt tilbud om at arbejde for ham i stedet. Det var meget bedre når folk var motiverede og taknemmelige for at arbejde for ham, end hadede alt og alle. Han viftede let med den ene hånd.
"Jeg slår ikke ihjel hver dag og jeg kan ikke beskæftige mig med det hver dag. Rygterne ville skade mig og jeg vil næppe få nok tid til faktisk at gøre det. Men hvis du alligevel en dag befinder dig i byen, så kig forbi. Eller hvis du ligefrem skulle få lyst til...Hm...Hvad ved jeg? Skifte ejer?" sagde han neutralt. Han trak svagt på den ene skulder. Ja, det lød meget fint! Så var det hele op til drengen selv at beslutte hvad han ville.

" Is that some kind of invitation? Maybe one day I'll move here. I mean, just for the sake of fun. Even though - killings rules is a bit boring. Maybe.. Naah, I don't know - But! count me in! I'll defentnetly visit for some fun some time in the near future.. If I get the change, wich I do, dah " sagde han så bare med et lille grin. Razor ville intet have imod at komme på besøg her igen, mest fordi han havde haft det helt utrolig sjovt - og hvis noget ala dette kunne blive gentaget hvis han valgte at dukke op endnu engang - så gjorde han gerne det. Han lod sit blik vandre omkring på området de bevægede sig afsted i. Han var stadig nærmest høj efter deres seneste aktivitet og havde allermest lyst til bare at fortsætte til næste hus.

" Huh? Condolences? Why? Who's dead? " spurgte han så lidt og lagde hovedet på skrå. Hvis man så bort fra dem de selv lige havde slået ihjel kunne Razor ikke se hvem der var døde og hvilken grund der var til at kondolere. Men det kunne selvfølgelig være Sean var sådan en person der i tide og utide valgte at kondolere - måske over eksistensens af verden de levede i.
" Nope! He can wait! When are you planning on taking over the city? Is there going to be some kind of coronation? Without the crown - or do you actually get to wear a crown? that would be impressive " sagde han så lidt med et lille grin. " Besides.. I'm not a dog - If I were, then.. well no - disappointing, I don't have a fancy wagging tale or flobby ears - And! I don't breath with my tounge hanging out of my face " sagde han lidt og rynkede kort næsen. Det ville ellers ikke være en dårlig ting at være en hund, hunde var vel meget søde. De lugtede en smule - men det gjorde alle vel i princippet engang imellem.

" Rumors - well, rumors could stay rumors - no one would know the truth unless you told them. But yea.. Of course. Owning a hoooooole city could get quite busy. " sagde han så lidt, han måtte indrømme at det var sørgeligt hvis man havde så travlt at der ikke var tid til sjov. Men selvfølgelig, hvis man skulle være den med ansigt ud til så stort et område og være den folk finder som rette ejer mand af byen - eller hvad man end ville kalde det. En leder? Razor rynkede kort næsen lidt endnu engang. Det var måske i sidste ende ikke det bedste træk at rende rundt og slå en masse ihjel hvis man ville have folks respekt. eller hvad man så end søgte ved sådan en post. Alt for stort et ansvar var hvad Razor mente man fik ud af det. Men det måtte man jo selv om. " How does that work? I don't think I'm for sale or anything.. " sagde han så lidt og rynkede kort panden, dog med et lille grin. Han tvivlede vel egentlig lidt på at hans herre uden videre ville skille sig af med ham, medmindre selvfølgelig der blev kastet et ordentlig beløb mod ham. også alligevel ikke. Razor var slet ikke sikker på hvor stor en betydning han egentlig havde - der kunne vel altid bare blive købt en erstatning. Tanken havde aldrig strejfet ham.

Han smilte for sig selv. Drengen var som en dreng og han forstod ikke at bruge ordene til at skabe en anden mening med verdenen. Men det var okay med Sean, for det betød han altid ville få et direkte svar og ingen skjulte hentydninger. En dejlig afveksling fra alt det politik han beskæftigede sig i til hverdag!
Ja, denne dreng var i sandheden speciel og en han nød i sit nærvær. Men havde han nok til at underholde ham? Eller ville det være bedst blot at lade ham rejse?
Uanset hvad der var klogest, havde han lyst til at have drengen hos sig. Bare for noget anderledes, noget opkvikkende, når tingene blev for kedelige eller gentagende.
Hvis han alligevel snart blev en hersker af en hel by, hvorfor så ikke forkæle sig selv lidt samtidig? Han grinte svagt ved tanken. I så fald ville det være den første slave han ejede, men det virkede ikke til drengen kunne skelne mellem at være en eller ikke at være en. Måske havde han brug for nogen bare sikrede ham de mest basale behov i livet? Mad, tøj, en seng.
Han tænkte en del over det, før han så over på skikkelsen ved siden af sig igen med et svagt, skævt smil.
Der var ingen grund til at prøve og forklare ham hvad han havde ment. Han næppe helt forstå meningen alligevel.
"Der vil ingen krone være, jeg har ikke brug for en. Men der vil være en trone og der vil blive en borg" svarede han roligt og så frem for sig igen. Han glædede sig!
Han trak vejret dybt.
"Du virker ganske selvstændig. En der går hvor det passer dig. Hvorfor følger du din Herre? Fordi han ejer dig? Fordi han giver dig noget du ønsker?" spurgte han så. Hvad holdt en som drengen her loyal til en? Blot et lokkemiddel eller var han i stand til at have større værdier eller princippet i livet end det?
Der var jo ingen grund til at undersøge om man kunne få lov at eje drengen selv, hvis ikke drengen selv gik med til det.
"Oh, forresten...Du må da have et navn?" spurgte han så.
"Og hvem er din Herre?"
Måske var det en han kendte?

" Watch out, Sean the almighty will soon be in charge - and I promise you, he will squeeze you like an ant if you stand in his way " sagde han kort dramatisk og lavede en bevægelse med sin arm før han kort drejede rundt på tæerne og lod blikket glide hen over området foran dem, som stod der et mindre publikum. Et lille grin forlod så bare hans læber, og han rystede kort lidt på hovedet. Jo mere han tænkte over det, jo mere imponeret var han.
Han lod sit blik falde tilbage på Sean ved hans næste spørgsmål. Dog blev han stille et øjeblik - mest fordi han ikke rigtig havde tænkt så meget over det, der var ikke et svar der lige lå klar på tungen.

" People say I need to be controlled. I'm actually not sure that he owns me, he stole me.. Tricked the fat guy at the market. Quite entertaining actually - their faces I mean. " sagde han lidt med et lille grin før han lod blikket glide lidt rundt. " I like when someone thinks they have the full control, when in reality - nothing about me is controlable.. Making people trust you and then.. boom. It's nice I have a bed now - I don't really like sleeping in the streets. " sagde han så bare lidt med et træk på den ene skulder. Der var vel i sidste ende en del grunde til at han var ved sin herre. Også alligevel ikke helt nogle grunder der virkelig gjorde at han ikke bare smuttede. Han kunne helt sikkert finde hvad han søgte mange andre steder. Men der var også en vis tryghed i det - han havde aldrig ikke været slave så det var det han kendte til - selvom Razor måske ikke virkede som typen der fandt det ukendte frustrerende, så var han det nok alligevel en smule inderst inde. Et halv skævt smil bredte sig over hans læber før han lod blikket glide ned over gaden og sparkede kort en sten afsted med sin fod. " Oh! and not to mention the sex.. dang it - thats good.. " sagde han så bare med et lille grin. Der var da goder ved det.

Han vendte rundt og gik lidt baglæns med blikket rettet mod Sean " My name is Razor, didn't I tell you that? I probably didn't - how rude of me. " sagde han så med et lille kort grin. Det havde vel bare ikke strejfet hans tanker at fortælle det hvis Sean ikke selv havde spurgte, desuden havde de haft travlt med alt mulig andet som havde været en milion gange mere spændende end et simpelt navn. " His name is Jack, a soul eating demon. I almost feel sorry for him though - eating soul, how tasteless.. " tilføjede han så lidt før han vendte rundt igen og bevægede sig fremad. Det havde sikkert ikke generet ham hvis han ikke selv var så besat af smage af al slags mad.

Han kunne ikke holde sig fra et lille grin. Perfekt! Absolut perfekt! Drengen var en slave, men han bestemte faktisk selv hvem han ville opholde sig ved! Det var så ironisk, at det næsten gjorde ondt!
Men det bekræftede også hans teori. Razor, som han hed, ikke kunne købes. Han var en man lokkede til sig og håbede han fandt det spændende nok at blive for en stund.
Det og så elskede han ideen om at knuse folk som små myrer!
"Oh, du har sex med din Herre?" spurgte han uskyldigt. Det var sjovt, den eneste mand han rigtig havde undersøgt på den måde, havde været Fenris. Synd de ikke så hinanden så tit! Nu udgjorde både kvinder og mænd hans menu, omend han stadig valgte kvinder det meste af tiden, måske blot fordi han kendte dem bedst. Hans blik hvilede på Razors skikkelse.
Jack? Aldrig hørt om ham.
"Sjæle har smag" bemærkede han så.
"Hvis man nyder dem nok...Men nu spiser jeg dem også anderledes end de fleste, så måske er det derfor? Hvem ved?" funderede han lidt, før han trak let på skuldrene. Han rørte faktisk aldrig menneskelig mad. Det var under hans værdighed og helt og aldeles ubrugeligt. Så slog han let ud med den ene arm.
"Om ikke andet. Hvis du får lyst, kan du også få en seng at sove i hos mig. Jeg skal prøve at sikre nogle små, sjove opgaver til dig, hvis du har lyst. Men ellers...Må jeg indrømme du blot er et underholdende selskab" sagde han så og lod armen falde igen. Han ville lade det være op til drengen selv. Det svage smil hvilede på ham, da han stoppede op og kiggede over en af de springvand de var kommet fordi. Denne del af byen var fuld af statuer og små søer, men her stod der et springvand. Noget der skulle ligne en nymfe, der spyttede en lang vandstråle ud mellem sine fyldige læber. Uden tvivl den måske pirrede fantasien hos nogle af dem der gik forbi. Hans midlertidige hus lå tæt ved, hvilket var grunden til at han var stoppet op.
"Jeg vil gå hjem nu. Mit arbejde er færdig for i aften og jeg har mange ting at lave, omend jeg går ud fra du nok hellere vil nyde din nat så meget som muligt" bemærkede han så.