The grave has been dug! Now you're stuck! (Razor) XXX

" I do. " sagde han kort og rettede blikket frem, uden egentlig at have fokus på noget af det der var fremme på gaden. " Actually - I barely do anything else.. No wonder I ended up here. " tilføjede han så lidt og rodede sig kort et øjeblik lidt tænkende i håret. Pludselig undrede det ham ikke så meget hvorfor han altid manglede ting at lave - og endte med at smutte ud i stedet for at være hvor han egentlig var blevet bedt om at være. Det var trods alt ikke første gang at Razor var smuttet uden tilladelse. Og at få en straf når man engang vendte tilbage var ikke noget han frygtede - tværtimod så han til tider frem til det.

" Nooo.. please don't.. Sean " sagde han lidt og så kort op mod mandens ansigt med et halv skuffet og betuttet udtryk. " what's the deal, I don't get.. Seriously. Isn't it just like sipping air? That's just.. boring, plain. Chewing on paper. " sagde han så lidt med en hoved rysten. Der var simpelthen intet interessant ved at skule spise sjæle. Der var en tydelig skuffelse over Razor - dog noget som forsvandt meget kort tid efter igen. Det var jo i princippet ikke Razor selvom som skulle spise det så så meget skulle det nu heller ikke have lov at fylde i hans hoved.
" But you can eat other things right? like cake? You have to eat cake once in a while. " sagde han så og lagde hovedet en anelse på skrå. Det var en af de ting Razor selv nød at spise. Alt sødt i det hele taget. Og kød, og blod. Det var lidt en underlig kombi - men så det fint til Razor.

Han foldede sine hænder bag sin ryg og fortsatte et par meter før han selv stoppede op og vendte opmærksomheden mod Sean som han stod der og kiggede på et springvand. Denne mand var en finurlig en - men han var sjov og interessant, yderst underholdene - selv når han stod stille. Razor kunne ikke helt komme med et svar på hvad der var blevet sagt, hvilket var rimelig tydeligt at se - hvis han ikke passede på ville hans hoved eksplodere af ikke eksisterende tanker. " Stop making my brain go nuts! it huuurts " sagde han så bare med et kort betuttet udtryk før han puffede til en sten med sin fod.
" Maybe.. can't you just - pretend to lock me up. I mean, then I have no choice but to stay " sagde han så lidt og et smil bredte sig omkring hans læber - mest fordi han faktisk selv synes det var en ret god idé - det gav ham da hvert fald en god grund til at blive. Han synes ikke det Sean tilbød ham, var noget han sådan uden videre kunne sige nej til. Alt den sjov han kunne have.
" Where do you live? I need a door to knock down if I need a bed for the night - I mean, I could just take the window but.. I'm not that rude, at least not right now " sagde han så lidt før han trissede et par skridt nærmere mod Sean. Natten var stadig ung! og ja, den skulle nydes. Men i sidste ende kunne det godt vente en smule hvis ventetid gav mere sjov på længere sigt, så nu måtte han jo lige se hvad Sean egentlig havde at sige til hvad Razor havde sagt.

Han hvilede hænder mod den kolde kant, der udgjorde kanten af springvandet. Små dråber fra vandet ramte hans hud, men ikke mere end han lige kunne mærke det. Han så ned i vandet et øjeblik, hvor nogle mønter lå og skinnede, før han rettede sig op og vendte sig om, så han kunne hvile sin læn mod den i stedet. Armene gled over kors, da han så over på Razor igen. Der var svært ikke at grine!
"Har du smagt en sjæl?" spurgte han drillende. Han fandt en hvis fryd i at have skubbet Razor ud på et punkt, hvor han tydeligvis ikke vidste hvad han skulle sige eller gøre. Typen der ikke tog beslutninger, men blot gjorde tingene. Ja, måske havde han været lidt ond?
"Men jeg kan spise hvad end jeg har lyst til ud over" bekræftede han roligt. Ikke at han gjorde det, men han kunne. Selv hvis han endelig skulle gøre det, var det dog begrænset hvad han brød sig om. Alle de smagsvarianter, tilberedelsen...Der fandtes så meget dårlig mad! Men duftene var gode nok.
Han så lidt ned mod jorden, som Razor bemærkede han ikke brød sig om at tage en direkte beslutning. Havde han krævet det? Måske hentydet til det. Hans smil voksede, da han rettede sig op fra springvandet og hans arme gled fra hinanden igen. Han trådte over til Razor...
Og greb ud efter hans ene arm. Hvis han fik fat i den og Razor ikke gjorde for meget modstand, ville han ganske enkelt dreje ham omkring og lægge en arm over hans kraveben, så Razor blev presset ind mod Seans krop med ryggen, med den ene arm i en skruestik på ryggen.
"Like this?" hvislede han drillende. Som en archdemon havde de færreste styrken til at stå ham imod og han ville blot holde fast, selv hvis Razor gjorde modstand - så frem han havde fået lov at gribe fat i ham til at starte med.
"Så må jeg jo hellere vise dig hvor jeg holder til for nu, til borgen er indtaget i hvert fald" sagde han så endelig og hvis han havde fået fat i ham, ville han nu give slip og i stedet sætte sig i bevægelse, som han gik tværs over den lille plads, der udgjorde stedet hvor springvandet stod. Der var en lille vej mellem nogle store huse, men Sean skulle ikke forbi mange huse før han nåede sit eget.

Huset var simpelt, hvilket var med vilje. Han havde ikke ville betale meget for et sted der kun fungeret som opbevaringssted til han havde fået sin by, hvilket ville ske snart. To etager. Farven var lys. Tre trin førte en op til døren, hvor Sean fiskede en nøgle frem og for at låse op...
Han så sig over skulderen for at se på Razor var med eller om han vitterligt skulle slæbe drengen med sig, som denne selv havde foreslået.

Razor lod hovedet glide på skrå. Om han havde smagt sjæl? " Nope, never - how do you even eat it? I don't think its my cup of tea. Not that I'm a picky eater or anything but.. no.. " sagde han så lidt med en rysten på hovedet. Der var bare et eller andet over det som fik det til slet ikke at virke specielt appetitligt. Men der var åbenbart en del væsner der havde smag for det - så måske var det ikke så slemt som Razor havde fået det udviklet i sine tanker til at være. Dog havde han stadig ikke lyst til at smage - hvor godt folk så gav udtryk for det var.
" So you can eat cake - thats good. You scared me a second " sagde han så lidt med et kort lille grin. Man var ikke rigtig klog hvis man ikke kunne lide kage. Han havde ondt af de væsner som var ude af stand til at spise det - udelukket på grund af deres race. Stakler.

Razor fulgte kort Sean med blikket og kunne ikke helt lade være med at smile. Heller ikke da han helt uden videre blev snoet indtil kroppen af manden. " Mh.. just like that.. " sagde han så lidt og bed sig kort i læben, smilet om hans læber falmede ikke et øjeblik.
" Mhm.. I'm warning you though. I can be a pain in the ass. Showing me where you live can be a quite dangerous thing " sagde han med et lille grin før han smuttede med Sean da han havde sluppet ham igen. Det var en fuldt ud igennem reel advarsel. Razor havde en tendens til at være en pest så snart han kom ind på den rigtige side af folks vægge. Dét at Sean var en snart hersker over en hel by havde ingen betydning om at tage hensyn - slet ikke. Det gjorde de i sidste ende bare endnu mere spændende at rode rundt hvor man ikke burde.

Razor lod blikket glide over huset som Sean standsede ved og fandt nøgler frem til. Ikke helt hvad han havde forventet - men hvad kunne man forvente af en mand som Sean? det vidste Razor faktisk ikke helt, han var jo lidt sin egen og helt sikkert en med firnulige idéer om hvordan han udadtil kunne gøre sit liv simpelt uden at nogle ville fatte mistanke om hvad der egentlig skete på den anden side. Tanken om Seans skjulte liv i skyggerne fik et smil frem om hans læber - også selvom han slet ikke var sikker på om det overhovedet passede, men han kunne lide idéen i det. Det kunne også være han havde taget helt fejl og Sean i virkeligheden var sådan en fesen familie far med 2 børn og en kone med langt lyst hår og balkjole. Friskbagte morgenboller der stod klar hver morgen, men som Sean aldrig tog en bid af fordi han hellere ville snuppe en sjæle snack på vej ud i verden. Måske var han typen der gik i hjemmesutter og lyttede til klassisk musik mens han støvede af?

Et lille smil hvilede på hans læber, da han havde droppet samtalen om sjæle. Han vidste jo ikke engang helt selv hvordan det virkede, blot at det skete hver gang han ønskede det og det var godt nok for ham. Nøglen gled ind i låsen og lidt efter kunne han åbne døren.
"Det er intet problem. Jeg bor her kun til jeg har min borg" bemærkede han roligt. Han forestillede sig Razor der ville forstyrre ham i alt hans arbejde hele tiden. Ville han finde det sjovt? Nok for det meste. Men visse gange var det nødvendigt at få noget arbejde fra hånden, men så kunne han vel låse døren. Det holdt de fleste ude, om ikke andet, selv om han tvivlede på det ville virke for Razor eller om drengen blot ville tage det som en simpel udfordring.
Det måtte han tage sig af senere.

Entreen var af middelmådig størrelse, hvorfra en døråbning til venstre førte direkte ud til et stort køkken og en døråbning til højre ind i en mørk stue, hvor det var tydeligt at se en del kasser stod til opbevaring. Lige ud var der en smal gang til nogle flere små rum, foruden en smal trappe op til næste etage. Sean hægtede sin kappe af og skubbede den i armene på en ung kvinde der stod næsten usynligt ved den ene væg.
"Som sagt bor jeg her kun midlertidigt og havde ingen planer om at modtage gæster. Huset fungere mere som et opbevaring, så jeg beklager rodet." Han ignorerede fuldstændige sin lille tjenerinde, som var den eneste til at hjælpe ham i det store hus. Hun havde sikret der var tændt lidt lys rundt om i huset, så de i det mindste ikke kom ind i direkte mørke.
Han sikrede sig om Razor fulgte med, før han gik direkte forbi trappen og ned til et af de mindre rum. Han åbnede døren og trådte ind - og afslørede dermed det rum som Sean opholdt sig i for tiden. Det var ikke så stort som hans gamle værelse, men der var plads til en seng, et skrivebord og en kiste med hans tøj. Det hele var ordenligt...Med undtagelse af skrivebordet, der uanset hvor Sean var, altid bugnede af papirer og bøger. Breve, rapporter fra hans mænd, lister, planer. Der var også et vindue, der førte ud til en lille gyde langs huset. Et par lys langs væggene sikrede der var lys og rummet var endda stor nok til at have et af de mindste pejse man kunne. Nogle brændte træstykker lå og ulmede, rummet var lunt.
Normalt inviterede Sean ikke bare folk med ind i sit inderste, medmindre han stolte bare lidt på dem. Denne gang var det dog ikke så meget hans værelse, som blot et sted at opholde sig for nu, men alligevel mærkede han en svag nervøsitet i sit indre, ved at have den ellers fremmede dreng med herind. Ikke at han viste det på nogle måder, da han i stedet løsnede sit sværd og kastede det over på den redte seng, der var beklædt med et sort silkebetræk. Sværdet sank lidt ned i dynen og røbede at den var blød.
"Jeg kan få lidt drikkevarer sent herind...Eller ligefrem lidt mad, hvis du har brug for det. Men ellers velkommen til min lille hule" bemærkede han en smule kort for hovedet, da han vendte sig om mod ham...
"Åh. Og vel at mærke nok også det sted du vil være låst inde, når jeg ikke her, selvfølgelig" Et lille smil spillede i hans mundvig.

" Mmmh.. I can't imagine how difficult finding your castle is going to be.. " Sagde han så bare med et halv flabet smil om læben. Der skulle sikkert ikke megen søgen til før han ville finde ud af hvor Sean boede efter han var flyttet herfra. Der måtte vel være nogen som kunne pege ham i retning af selveste Sean McGivens leve sted - han ville jo trods alt være herskeren over denne by til den tid.
Razor lod blikket glide rundt, nygerrigt da de trådte ind af døren. Hans blik fandt dog hurtigt sin vej til 3 person med en puls i selskabet. Det var dog ikke mange øjeblikke af Razors opmærksomhed kvinden fik før han fulgte med Sean gennem huset. - Dog skimtede han heller ikke Sean et eneste blik. I stedet undersøgte han alting med blikket. Det var jo trods alt en mindre hobby Razor havde, sådan at undersøge alting ved folks hjem - også selvom Sean godt nok kaldte det for opbevaring. Razor var tit brudt ind i folks huse kun for at undersøge hvordan de boede. At han var blevet kaldt tyveknægt og andre ting i den retning, betød ingenting for ham. Han vidste jo selv at det ikke var hvad han lavede i deres hjem. Han kiggede bare.

" So this is where the king gets his beauty sleep huh.. " mumlede han lidt med et lille smil om læben da de trådte ind i værelset. Han fandt sig hurtigt til rette og begav sig rundt for at kigge på alting der var at kigge på og pille ved alting der var at pille ved. Han skævede et øjeblik kort over mod Sean før hans blik søgte mod det tydeligt tæt pakkede skrivebord. Han trissede der over i en halv slængrende gang og svingede kort lidt med sine arme før han lod blikket glide over de mange sager på bordet. Et øjeblik kunne han virke som en som fandt det interessant hvad der stod på et stykke papir der lå lige for. Men det var ikke helt tilfældet - Razor kunne ikke læse så han ville i sidste ende ingen informationer få ud af at kigge på det.
Han drejede så bare om på hælene og rettede blikket mod Sean. " You know, I have to admit - you live reeeaally boring. " sagde han så bare lidt med et lille grin, og skævede kort lige rundt i rummet en enkelt gang mere. " Don't you have some kind of secret room filled with weapon or.. " han standsede i sin sætning og lagde hovedet en anelse på skrå. " Huh? Food you say? - Maybe I can cope with boring. I mean - if there's food invovled I can cope with anything " sagde han så bare lidt med et lille grin.
" So what you're saying is that.. I'm stuck in this room pretty much all the time? You said it yourself - a busy man. " sagde han så lidt og hævede kort lidt spørgende et bryn. Dog vidste han jo sådan set godt at han havde muligheden for at komme ud når han ville - Sean havde jo sådan set selv givet udtryk for det. Han kneb øjnene lidt sammen. " Who was the lady out there anyway? Some kind of furniture or just not important enough for a 'Hi'? " spurgte han så lidt og lod hovedet tilte på skrå.

Under seng stod en mindre kiste, som dog var usynlig herfra, medmindre man direkte lagde sig på gulvet og kiggede efter den. Den var altid låst og ingen kendte til dens indhold, ud over Sean. Den indeholdte gamle ting. Ting fra hans lange liv, som han af en eller anden grund ikke kunne skille sig af med. Men han frygtede faktisk ikke at nogen så den. De folk der havde bemærket kisten, havde alle ladet den være og ingen havde spurgt ind til den, hvilket gav ham en tryghed om at folk, når det kom til stykket, var ret så ligeglade.
Han sendte blot Razor et lille smil, mens hans blik fulgte drengen, som denne tog sig en lille tur rundt i værelset. Opmærksomt kiggede han mod drengens øjne, da denne opsøgte skrivebordet...Ikke for meget fordi det hele var en hemmelighed, men mere for at prøve og bedømme om drengen kunne læse. Folk der kunne læse ville altid, ubevidst, lade øjnene glide over sætningerne og bemærke nogle få ord...Men han bemærkede intet i hans øjne. Det betød to ting. Enten kunne drengen ikke læse eller også var han god til at skjule det.

Han trådte over til døren og åbnede den op.
"Linette!" råbte han og et øjeblik efter stod kvinden der.
"Find lidt mad til vores gæst...Og lidt vand til os begge" bemærkede han. Hun nejede og forsvandt ned af den mørke gang for at finde det til dem. Sean lukkede døren igen og gik over til sin seng, hvor han slog sig ned. Han lænede sig tilbage, støttede på sine arme, der var strakt ud bag ham, så han kunne sidde afslappet.
"Dette hus er ret kedeligt, ja. Men som sagt også kun midlertidigt. Jeg forventer at borge gemmer langt flere hemmelige rum og hemmeligheder" bemærkede han med et svagt smil. Det betød intet for ham om Razor fandt det kedeligt eller ej. Han havde brug for den orden og så kunne resten af verdenen for den sags skyld være det rene kaos.
En lille latter gled over ham. Hvor længe var det siden han havde grint så meget på en nat? Det føltes som uendeligheder siden.
"Travlt, men jeg er også langt mere hjemme end du tror" svarede han roligt. Nej, han ville nok ikke direkte låse ham inde. Hvad var det sjove i det?
"Linette er min tjenerinde mens jeg bor her. Jeg måtte sige farvel til mit butler i Doomsville, så jeg måtte skaffe mig noget nyt hjælp. Det er utroligt så hurtigt man vænner sig til hjælp fra andre" svarede han og rettede sig lidt op, kun for at læne sig op af sengestolpen i stedet.
"Men hun er et menneske og derfor ligegyldig. I virkeligheden blot en snack" Hans smil voksede lidt. Så rejste han sig op igen og gik over mod skrivebordet. Hans butler havde også været en menneske, men en yderst dygtig butler. Det slog ham at han faktisk ville savne ham.
"Så, Razor. Du er en mærkværdig person, der kan gøre mærkværdige ting. Du kalder en anden mand for Herre, du elsker kage og du finder det at slå ihjel som underholdende..." opsummerede han, før han tog et tilfældigt brev fra bunken og viftede let med det i luften.
"...Men kan du også læse og skrive eller er det for kedeligt for dig?" spurgte han endelig.

Det gav kort et sæt i Razor da Sean kaldte efter, hvad han gik ud fra var kvinden han tidligere havde set. Han havde ikke lige regnet med at det var i sekundet at han ville få serveret et eller andet. Eller få en til at gøre det.
" Dang it! You're so calm about it.. Seriously how do you do it!? " Spurgte han så og slog kort ud med den ene arm. Sean var virkelig på randen til at være gal - hvordan kunne man med så roligt et sind leve sådan her når man vidste at der var en hel borg der ventede lige om hjørnet? - Razor selv ville da aldrig haft haft tålmodigheden til at vente. Det var imponerende hvor roligt Sean tog det, han burde være helt oppe under skyerne af længsel for ikke snart bare at få lov at herske og regere - udfolde sit liv i en ny bolig, som var en borg.

" Mh.. alright then - Sooo would you get mad if ate her? while you're out being busy? Or are you saving her for when times gets tough and you want a little somethin' somethin'? " Spurgte han så lidt før han hævedet et bryn og sprang op i sengen, hvor han snuppede sværdet. Bare for at kigge lidt nærmere på det - han var vel ikke vild med våben for ingenting. " On the other hand, you could just go out and find another tiny human to feed on.. " tilføjede han så lige kort.
" What do you even need her for? cleaning? Company? Entertainment? Nah, you would probably need someone stronger than a simple human for that sort of thing.. And why did you have to leave your butler? Men is waaaay less complicated than hysterical womens. I thought you were a smart guy? " Han lod hovedet glide på skrå med et lille grin før han så bare rystede lidt på hovedet. Razor havde ikke meget til overs for mennesker, men det var sådan set kun fordi de var så svagelige i hans verden. Også selvom han i princippet heller ikke selv var i besiddelse af vilde dæmoniske kræfter - så så han stadig sig selv som stærkere end mennesker, ingen tvivl om det.
Han hoppede ned fra sengen, stadig med sværdet i sin hånd, og trådte mod skrivebordet igen hvor Sean stod. Hans blik flyttede sig kort lidt mod brevet i hans hånd. Han nikkede kort lidt til hvad Sean sagde, han havde da vidst styr på sine fakta. Der var intet i det der blev nævt som ikke passede. " Dah! Ofcourse I can read! But don't ask me too. Letters just don't want to cooperate when I look at them. " sagde han så bare med et lille grin og et kort træk på den ene skulder. Det kunne han da hvert fald sagtens bilde sig selv ind, at det ikke var ham der var problemet men bogstaverne som levede deres eget liv og ikke ville danse på række når han kiggede.

Spørgsmålene haglede ned over ham. For en stund kiggede han bare lidt på Razor, lidt i tvivl om hvorvidt han kunne huske alle spørgsmålene længe nok til at svare på dem. Han gik rundt om sit skrivebord og satte sig i stolen bag den, lavet af mørkt træ som han foretrak det og med en lille pude til numse og ryg. Han lænede sig tilbage og lagde brevet ned på bordet igen i en langsom bevægelse. Så samlede han sine hænder foran sig, fingerspidserne mod hinanden, mens albuerne hvilede på armlænene. Hans mørkegrå blik gled over fingerspidserne og over mod Razor.

Sværdet var en gave fra familien Chase, som var en fuldblodig dæmonfamilie. De gik meget op i ære og var yderst stolte, faktisk direkte fanatiske, angående deres blod. Faderen, der styrede familien, havde været helt opslugt af Sean, fordi han bar en tatovering man sagde kom fra en af Lucifers rene familier og derud over archdemon. Han havde boet hos familien i noget nær et halv år, mens han havde lært sin nye evne at kende. Og forrådt Delilah samtidig. Men han havde rettet op på det nu! Gad vide hvordan hun og børnene havde det? Han ville næppe se dem igen, i hvert fald ikke hvis det stod til Delilah.
Sværdet passede til hans højde og vægt og beregnet til at blive ført med enten en hånd eller halvanden. Skæftet var behageligt, lavet med læder rundt om metallet. Selve metallet skinnede flot og der var næsten ingen ridser i den, fordi Sean passede så godt på det. Dog kunne det ikke undgås der kom et par stykker, når man brugte det. Skæftets ende var pyntet med en rød sten, men ellers var der blot et mærkværdigt mønster op af skæret, der førte op langs midten af sværdet og ud til enden. Sean fandt det smukt og så var han ret ligeglad med hvad andre mente.
Normalt havde han ikke været til sværd, men hos familien Chase havde han fået en masse øvelse i at bruge det og han havde faktisk fundet det ret sjovt. Nu havde han det med sig over alt.
Hans blik hvilede på ham, som han blot lod Razor undersøge det. Der var ingen grund til at tro han ville angribe ham med det.
Nej, i stedet gav han sig i kast med alle spørgsmålene.

"Man vænner sig til det" svarede han blot. Følelsen af magt over andre, det at kunne kommandere rundt med folk. Det var skønt!
"Og nej. Hun er et menneske og kan altid skiftet ud. Det der vil bekymre mig mest, er jeg vil få besvær med at ansætte nye, hvis der opstår et rygte om at folk forsvinder i tjeneste hos mig. For nu er hun dog blot min hushjælp. Hun sørger for her er hvad jeg har brug for. Drikkevarer, varme, en redt seng. Mad til gæster. Hun er dog ikke min butler, jeg venter med at anskaffe mig en ny til jeg får min borg" han sendte Razor et lille smil. Han lod hænderne glide til hver deres side i en ligegyldig bevægelse.
"Der findes mange former for underholdning. Men hentyder du til det jeg tror du gør, har du ret. Kun de stærke kan rigtig vække min interesse. Jeg er ikke til alt det bløde og kedelige. Efter alle de år jeg har levet, savner man hurtigt lidt krydderi" bemærkede han roligt, ikke uden at sende Razor et drillende blik.
"Og hvad angår min gamle butler, var han blevet for gammel. Han var også et menneske, men et af de bedre. Han ville gerne trække sig tilbage og som tak for tro tjeneste ville jeg ikke tvinge ham med. Desuden er kvinder ikke kun til besvær! Der er en grund til de passer sig godt til at være i hjemmet. De har styr på alle de der småting" bemærkede han og lod en finger glide enligt frem og tilbage, som om han belærede Razor. Svarede var vel mere at Sean var van til at manipulere rundt med kvinder og desuden havde lært at finde nytte i alt og alle omkring sig, uanset hvor gode eller dårlige de var. Også kvinderne.
Og hvad angik det at læse? Så smilte han bare roligt. Det var mere end svar nok og et eller andet sted var han glad for drengen ikke kunne læse. Han havde ingen planer om at lære ham det, drengen havde næppe lyst alligevel og så ville det under alle omstændigheder være spildt energi. Hans blik hvilede afslappet på ham. Det var som om han ikke rigtig kunne få nok af hans selskab lige nu...Så forfriskende det var! Han havde ikke engang noget imod alle de simple og nysgerrige spørgsmål. Måske var han alligevel lidt ensom i denne by, som han aldrig havde boet i før.

" Why do you care so much about the rumors? It's just rumors.. people are stupid, if they actually believe in all of the nonsense people say. Really. You're a free man, why care? You don't think they'll let you rule the city if the rumors went buck wild? " Sagde han så bare kort og lod blikket hvile lidt mod Sean, mens han svingede sværdet lidt fra side til side foran sig før han plantede spidsen af sværdet i gulvet mellem sine fødder. " But you didn't answer my question. Would you get mad? " spurgte han så igen og lod lod hovedet glide på skrå. Det var vel egentlig et ligegyldigt spørgsmål - selv hvis han ville blive sur over det, kunne han da sagtens finde på det alligevel. Razor tænke ikke over rygter og da i sær ikke rygter som ikke omhandlede ham selv. Han kunne godt se hvad Sean mente med at det ville kunne sætte ham i dårligt lys hvis hans ansatte forsvandt under hans tjeneste, men i princippet kunne det være uheld og intet andet.

" Thought so.. Then tell me, what's your kind of spice? " Spurgte han så bare kort. En nysgerrighed som Razors skulle man lede længe efter. Og han holdt sig ikke tilbage ligemeget hvilket emne man så kom ind på.

" Old.. How old are you? You're probably one of those lucky bastards who can live forever and still look like hot trash.. " sagde han så lidt og kneb kort øjnene sammen med blikket mod Sean. Det var jo aldrig til at vide med dæmoner - de kunne være gamle, men samtidig slet ikke særlig gamle fordi der altid ville være en som var ældre. Han rynkede kort næsen lidt men så så ned mod sværdet før han trådte hen og placerede det op af skrivebordet. Der kunne man alligevel bedre se det end når det sank ned i sengen - som sikkert i sidste ende var alt for blød til at et sværd skulle optage pladsen. " You of all should know the level of hysterical a woman can be. It tend to get worse when being around powerful and.. or good looking men. Its like a switch goes of inside their brain and makes them.. odd " sagde han så lidt med et lille grin. Razor havde dog ikke selv været i selskab med specielt mange kvinder - ikke andre end dem som snoede sig omkring de rige højt satte mænd til møder han før i tiden havde været med til. Razors rolle til de møder havde ingen betydning haft han var simpelthen bare med, ved sin gamle herres side. Hvilket gav ham en rig mulighed for at iagttage folk omkring ham.
" So, are you planning on living alone in your castle? or do you have a long list of people you want to share it with? Giant places like that can be lonely you know " sagde han så lidt med et smil om læben før han plantede sine hænder mod kanten af skrivebordet og stillede sig en smule på tæer med blikket rundt på alle de papirer der lå der. " OR! Maybe your just going to sleep in different room every night! Its probably the best place in the wooorld to play hide and seek.. " siger han så og hans blik gled tilbage på Sean.

Hans ene hånd gled ned på skrivebordet, hvor hans fingre trommede et øjeblik. Det var som at indsætte en nybegynder i hemmeligheden bag manipulation eller kunsten i at samle informationer og så sælge dem videre. Rygter havde altid betydet meget for ham, for hvad man sagde om folk kunne ødelægge eller sikre folks liv eller forretninger. Det ord folket bragte med sig betød i den sidste ende alt - kunne man få folket til at tro noget, havde man magten. Folk var da ligeglade med hvor rygtet kom fra eller var opstået, de ville stadig snakke om det og muligheden for at opleve noget godt eller skrækken for at opleve noget forfærdeligt ville da få folk til at reagere.
Da han levede i Doomsville, som leder af sin tyve-klan, havde han levet af at indsamle rygter, for der var ofte rygter stammede fra noget der tæt på sandheden.
"Rygter er vigtige. Forestil dig en uskyldig mand, der intet har gjort end at sidde hjemme i sin stue. En anden mand, der hader den første mand, starter så et ondt rygte om ham. Inden man får set sig om, er rygtet vokset og blevet ændret. Er mande en morder? Voldtægtsmand? Spion? Det er ligegyldigt. For folk har fået en ide om at manden er skidt, selv om han faktisk intet har gjort" Han slog let ud med den ene hånd. Han var usikker på om Razor kunne se det store billede, men om ikke andet var det en af grundene til han ikke ønskede dårlige rygter omkring sig. Folk ville blot gøre oprør, besværliggøre det at herske over dem. Det var der ingen grund til! De skulle se ham som en fair, hvis ikke ligefrem god hersker.

Så om han ville blive sur? Han vidste det faktisk ikke. Men hvorfor blive sur over et sølle menneske? Det var jo ikke der problemet lå. Men han foretrak at holde Razor...Stueren.
"Ja, jeg ville blive sur. Ikke fordi jeg ville begræde hende, men fordi jeg foretrækker ro mellem mine fire vægge. Har du lyst til at splitte nogen ad, så gør det udenfor eller bestil nogen hjem. Men tag ikke dem jeg har ansat" sagde han så. Han kunne lige forestille sig at komme hjem til en stue, badet i blod, og ingen tjenere til at gøre arbejdet for ham. Det ville være upraktisk.
Hans blik gled over sværdet, der først stod med spidsen ned i gulvet og bagefter op af hans skrivebord. Oprindelig havde det lagt i en skede, som beskyttede den og han foretrak faktisk det kom til det igen.
Derfor rejste han sig og gik over til sengen for at samle det op. Bagefter gik turen tilbage til sværdet, som han elegant samlede op og samme tilbage i sin skede, før han stillede det op af bordet igen. Omkring samtidig lød der et lille bank på døren og tjenerinden åbnede døren. Presset mod sin mave holdt hun en lille bakke hvorpå der stod en kande med vand, et par glas og et lille skærebræt med noget frisk brød, lidt kød og et par stykker frugt. Hun gik over og stillede det på skrive bordet, hvor der var mest plads, bukkede for dem begge og trak sig baglæns ud.

Sean slog ud med armen, mod hvad der var blevet sat ind til dem.
"Tag for dig, hvis du ønsker. Har du nogle præferencer, må du fortælle hende dem til næste gang" bemærkede han roligt.
Hans blik gled nysgerrigt over ham, før han lænede sig op af skrivebordet med armene over kors.
"Jeg er ret åben. Men jeg må indrømme jeg elsker en lille magtkamp, lidt dominans, lidt legetøj eller ligefrem lidt smerter" Hans smil voksede lidt.
"Prøver du at bedømme hvorvidt jeg kan udgøre en seksuelt substitut fra din tidligere Herre?" spurgte han direkte.

Hans alder. Det var sjældent han tænkte over det og han gik ikke op i fødselsdage, hverken sin egen eller andres. Han tænkte lidt over det. Hvor langt var han nået? Ældre end de yngste, stadig et barn i øjnene på de ældste. Alligevel mødte han oftere yngre dæmoner end ældre.
"Jeg tror jeg er...Et sted mellem 750 og 800 år. Jeg har mistet fornemmelsen af præcis hvor mange. Årene glider sammen" bemærkede han og trak let på den ene skulder. Betød det overhoved noget?
Han tvivlede på om drengen var ældre, en på den anden side vidste han jo ikke præcis hvad drengen var.
Han havde ikke mere at sige til kvinderne. Han kendte en del kvinder, men nogle af dem var også hysteriske til tider. Især Nephthys kunne nogle gange blive ret...Følsom eller vild. Dette var som et interview! Han kunne slet ikke se hvad Razor skulle med alle de oplysninger. Han gned sig lidt i panden, før han trak vejret dybt. Hans blik gled ud af det mørke vinduet. Rummet var sparsommeligt oplyst og gav normalt en hyggelig og varm stemning. Et svagt smil gled over ham og han rystede let på hovedet, før han så tilbage på Razor. Han rakte ind over bordet og hældte noget vand op i de to glas, før han tog sit eget og nippede til det.
”Alle de spørgsmål. Jeg har været ret venlig og svaret dig, men jeg er begyndt at overveje hvor alt dette er på vej hen? Er du blot nysgerrig eller har du planer om noget?” spurgte han så tilbage, uden at besvare om hvorvidt han skulle leve alene på borgen eller ej.

Razor lagde hovedet på skrå og lyttede til hvad Sean sagde. " Yea but the man knows he didn't do anything? Why care about what the others are thinking? They don't have any proof that he did any of those things. If he starts to let the rumors get to him, people have even more reason to get suspicious " sagde han så lidt med et smil om læben. Razor kunne sagtens se grunden til at være en smule påpasselig med rygter, især hvis man gerne ville skabe sig et navn i respekt. Men i sidste ende betød det ingenting, så længe man selv vidste at man havde sin sti ren - selvom den måske i sidste ende ikke var helt ren. Så længe folk ingen beviser havde for det, hvad kunne der så ske.

Han rynkede kort næsen lidt før han rettede sig lidt op og strakte armene lidt over sit hoved i en halv kedsommelig bevægelse. " Pfft.. you're so boring, whats the fun in making art in blood outside when its so cozy in here.. " sagde han så lidt, dog mente han ingenting med det - han kunne sagtens holde sig til at kaste om sig med folks lemmer udendørs hvis det var hvad der kræves. Det var alligevel begrænset hvor langt han orkede at flytte på folk for at have det sjovt og de gik sjældent med frivilligt eftersom Razor for det meste formåede at gøre sig creepy anlagt overfor folk indenfor meget kort tid.
Han fulgte ham lidt med blikket da sværdet åbenbart ikke havde sin plads hvor Razor ellers synes det stod og pyntede. Man havde vel alle en eller anden kærlighed til sine ting. Lige som han skulle til at kommentere på det, lød en banken på døren og hans blik fløj hurtigt derhen. Mest fordi han vidste at det måtte betyde at hende tjenestepigen havde fundet det frem som Sean tidligere bad om. Hvilket bestod af mad og drikke, en ting Razor aldrig synes at kunne få nok af - og da især ikke efter en så eventfyldt aften.
Hans blik søgt med det samme mod maden og fulgte det med blikket hele vejen gennem rummet. Han fandt sig hurtigt til rette i den stol som Sean for lidt siden havde forladt. " Preferences huh? Does she have a sister? " spurgte han så med et kækt glimt i øjnene, men også med en tydelig ironi i stemmen. Han snuppede så bare hurtigt mad, uden overhovedet at overveje hvad der ellers lå på skærebrættet, snuppede han noget kød, som hurtigt røg indenbords.
Mens han tyggede af munden lod han et bedømmende blik glide over Sean og var stille lidt. Det var egentlig ikke fordi han tænkte på specielt meget, det gjorde han vel egentlig aldrig - han lod mere bare som om. Han kunne så kort ikke helt lade være med at grine. " Nah, I'm just curious. " sagde han så bare lidt med et halv lusket smil om læberne. Dog ikke et smil som der egentlig var en gemt mening i. Han vippede kort lidt frem og tilbage på stolen før han snuppede lidt mere af det yderst velsmagende kød der var blevet serveret. " Besides, I'm not even sure you could handle someone like me " tilføjede han så bare lidt med et smil.

Razor hævede kort lidt et bryn, før han kneb øjnene sammen. " Holy moly.. thats old. How are you not bored? Unless you are bored.. " mumlede han så lidt før han rettede sig lidt op i stolen. Han skævede kort lidt mod maden, før han blik et øjeblik fandt Sean, men så tilbage igen. Han snuppede så bare et stykke brød som han plukkede i stykker og spiste undervejs. " Do you ever die? Of old age I mean? " spurgte han så lidt og holdt en kort pause fra så brød spiseri. Razor havde ikke tænkt sig at gemme noget med til Sean, han måtte holde sig til hvis han ville have noget - medmindre selvfølgelig han ville have frugten for den havde Razor så sandelig ikke tænkt sig at spise noget af. Det var pænt at kigge på men smagte af støv - og støv var ærlig talt ikke en specielt hyggelig smag.

Han kunne slet ikke lade være med at grine og rystede kort på hovedet, da det virkede som om at Sean ikke lige helt kunne overskue det. Kunne det virkelig passe at han allerede var ved at bukke under for de mange spørgsmål? Razor havde advaret ham og han var da først lige gået i gang. Ah, det kunne ikke passe - småting som spørgsmål kunne vel umuligt slå ham ud af kurs. " Pfft! Even If I had a plan, why should I tell you about it? Reveal my darkest secret, my passion for killing people while they're asleep, sneaking around behind your back - who know, I could be a spy? someone to mess up your plan - making it impossible for you to rule the city. " sagde han så lidt før han spiste det sidste af det brød han sad med i hånden men rettede sig så bare lidt op.
" Oh well.. even though all of that! sounds incredible exciting. I have to say, I'm just curious. no more, no less " sagde han så med et lille smil om læberne. Razor havde i sidste ende slet ikke tålmodighed eller koncentration til at være nogens spion eller sætte sig ind i så detaljeret et arbejde. Han ville være god i kamp og til impulsive situationer hvor en simpelt kommando skulle adlydes men ellers så nej. Han tabte tråden for hurtigt.

"Kan han? Hans liv er ødelagt, fordi folk tror noget om ham, som ikke er rigtig. Udlejeren af hans hus vil måske ikke have ham boende, bare fordi det kunne være sandt. Folk ville måske spytte på ham på gaden. Han vil aldrig finde en kvinde eller hvis han har en, mister han hende måske. Måske kommer vagterne eller en selvtægtsmand og sørger for han aldrig slår ihjel igen...Og det hele bare på grund af rygter!" bemærkede han afslappet. Han havde selv brugt rygter, ikke til at få nogen dræbt, det krævede alt for meget, men til at ødelægge folks forretninger eller vej til magten. Det var nemt, når man først forstod hvordan det virkede og uanset hvad Raz sagde, ville han aldrig undervurdere det. Og han ville ikke acceptere Razor skulle få muligheden for at ødelægge hans rygte, så han ikke kunne fuldføre sine planer. Alt blev planlagt påpasseligt og med allerstørste kontrol, men måske skulle han overveje nogle andre planer, blot hvis Razor nu skulle ende med at ødelægge noget for ham. Drengen havde jo selv sagt at han ikke ville gå nogen vegne nu og han troede ham. Det var jo også præcis som han havde ønsket sig det...Når det kom til stykket, fik han faktisk altid hvad han ønskede sig. Et lille, hemmelighedsfuldt smil gled over ham. Han var god!

Han trak let på skuldrene. Om kvinden havde en søster? En lillesøster, som hun hjalp med at forsørge i hendes fattige menneske-familie. Han ansatte aldrig folk, uden at have undersøgt dem lidt. Han havde alt for meget paranoia til at ansætte folk bare sådan. Han vendte sig om, mens Razor sad og fyldte i hovedet, og hvilede sine hænder oven på nogle af papirerne. Planer over byen med nogle små noter. Han lænede sig ind over fadet og hen mod Razor, men mest for sjov.
"Hmm..." Hans blik gled ned over drengen et øjeblik, som han tydeligvis bedømte drengen.
"Jeg er en incubuc. Ved du hvad det betyder? Jeg lever af sex og sandsynligvis har prøvet meget mere end du kunne drømme om. Jeg kan røbe at det var nogle helt andre tendenser man havde dengang jeg var en ung teenager" hans smil voksede, men ironien hvilede i hans dybe stemme, der brummede som en tilfreds kat.
Så trak han sig lidt tilbage igen, rettede sig op og slog let ud med hænderne, samtidig med han trak på skuldrene. Han gik over til vinduet og lod blikket glide ud i mørket.
"Vi dør ikke af alderdom. Man kan så diskutere om det er en forbandelse eller til al held. Men tydeligvis er det meningen vi skal gå på denne jord, mens andre visner væk omkring os" Med 'vi' og 'os' snakkede han om dæmonerne generelt. Han var stolt af sin race og ville gøre alt for den - de hørte til på magtens tinde! Hvem kunne slå dem? De eneste der rigtig udgjorde en trussel var vampyrerne, men de to racer havde ofte været allieret de sidste mange år. Så var der englene, men de var så pacifistiske og alt for følsomme til at løfte et sværd. Eller også var det blot fordi han sjældent stødte på en?

Selv om hans fornuft fortalte ham at Razor drillede ham, stikkede det alligevel til hans paranoia. Han var altid mistænksom, årvågen. Kunne nogen have sendt Raz til ham, med den tanke at drille ham, ødelægge noget, for at spionere? Man kunne tvivle på om drengen kunne gøre den slags, men så igen, folk kunne snyde og manipulere. Hans blik gled ned over huset på den anden side af den lille gyde, mens han overvejede det. Så slog han det hen. Selv hvis det var tilfældet, kunne han også lege med dem. Desuden var han en archdemon og der skulle mere til både at slå ham ihjel eller ødelægge hans planer. Hvis Razor endelig blev et problem, kunne han dræbes. Det kunne alle.
Han vendte sig om og gik afslappet over mod Razor, stadig uden at sige noget. Hans ene hånd lagde sig på stolens ryglæn, da han stoppede op lige bag Razor. Så gled hans anden hånd ned og lagde sig mod drengens spinkle skulder. Så meget knogle! Unge mennesker. Så ranglede. Og dog var der alligevel en fornemmelse af muskler, men andet ville have undret ham, da Razor næppe var en der sad stille særlig længe. Hurtig og smidig uden tvivl. Hans tommelfinger gled over Razors nakke, langs nakkehvirvlerne.
"Uhhm~ " brummede han roligt.
"Selv hvis det endelig var tilfældet..." han snakkede lavt, som om det var noget kun for Razors ører, trods de var alene i rummet. Hans fingre lagde sig tæt på hans hals. Med sin pegefinger kunne han mærke drengens puls. Et svagt smil spillede i hans mundvige.
"...Vil jeg nok være mere end du kan klare" forsikrede han.

" Fiiine! you win, rumors sucks if you need people to like you.. But only then." sagde han så bare og rynkede kort næsen lidt. Han var ikke enig, men i sidste ende var Razors holdning til rygter alligevel langt ved siden af hvad Seans tydeligvis var. Razor havde ikke brug for at folk synes om ham - tværtimod fandt han det underholdende når de blev gale i skralden over at han blev ved med at være i deres selvskab - han kunne ikke dy sig når først han havde trykket på knapper som satte deres pis i kog. Hvis Razor nogensinde skulle sætte rygter i gang ville det være fordi han talte over sig også ville det være sandheden der kom ud - dog var han af en eller anden grund god til at holde kæft, mest fordi han sjældent fortalte folk om hvad han havde snakket med andre om. Han var meget mere interesseret i hvad andre havde at sige også bruge det til sin egen fordel.

" You got to be kidding me!? So you're one of those. Fascinating.." sagde han så og smilet om hans læber voksede. Det var en type dæmon han helt sikkert havde hørt om - men på den anden side havde han hørt om de fleste typer - det var trods alt dem han havde omgås mest, altså dæmoner - i alle former og størrelser. Det var igen tilbage i tiden da han havde sin forrige herre. Han var en mand der mængede sig med dæmonerne, handlede og gjorde forretning. Det var ikke fordi Razor som sådan havde mødt alle de forskellige dæmoner eller kunne kende dem fra hinanden. Men informationer omkring dem havde han da fået suget til sig, det blev man nødt til hvis man skulle være en del af det han havde været en del af den gang.
" Different teenage tendency huh? Enlighten me! " sagde han så bare lidt og hævede kort et bryn. Han fandt det yderst interessant at høre om. Han lænede sig tilbage og lod sit blik hvile mod Sean.

Han trak kort på den ene skulder. Han kunne ikke helt finde ud af om det menes med at være god eller dårlig forbandelse. Mange drømte vel om evigt liv? Ikke at Razor gjorde det, døden fascinerende ham for meget til at han ville springe den del over - han ville gerne dø på et eller andet tidspunkt, når han engang var træt af af leve - det var ikke endnu, men han havde på den anden side heller ikke levet specielt længe. Men han havde heller ikke tænkt sig at dø af alderdom. Han levede sit liv alt for meget på kanten til nogensinde at ville blive så gammel at alderdom blev en mulighed - desuden gad han ikke være gammel og ude af stand til at bevæge sig - så nej. På et eller andet tidspunkt inden der skulle han gerne sige farvel til livet og hilse på døden.

Razor genoptog sin vippen på stolens mens hans blik hvilede mod Sean som stod og så ud af vinduet. Han spekulerede lidt over hvad der kunne være så spændende at kigge efter derude. Dog kom han ikke rigtig frem til noget som ville give mening, mon ikke han ville informere om hvis der skete noget helt overdådigt spændende?
Han lod stolen plante alle fire ben i gulvet da Sean pludselig havde retning mod ham. Han lagde kort hovedet lidt på skrå. Måske en smule ventende. Sådan et øjeblik hvor han ville ønske han var tankelæser. Det kunne ligeså godt være at det var Razor der var blevet holdt for nar og nu måtte lade livet til en sulten dæmon. Ærgerligt.
Razor blev siddende og skævede mod Sean, uden at reagere voldsomt på hans fingre - ikke med andet end et smil der bredte sig om hans læber. " How can you be so sure?.. " Spurgte han så bare kort lidt med blikket mod Seans arm, før det gled op mod hans ansigt i stedet. Hvis han søgte efter frygt i hans puls var der ikke meget at komme efter. Der var ikke mange ting Razor frygtede og Sean var heller ikke en af de få ting. Razor selv var endnu ikke helt klar over hvad han egentlig frygtede så når det en dag viste sig ville han vel ikke være i tvivl.
" You don't scare me you know.. " tilføjede han så lidt med et kort lidt halv flabet, udfordrende smil.

Han havde vundet? Det var både sjovt og ærgerligt. Diskussionen havde været skøn, de færreste satte rigtig spørgsmål ved den slags og han fik sjældent muligheden for at have en dybere samtale med folk. Han var den tænksomme type, den filosoferende, men dem fandtes der desværre ikke mange af. Nåe ja, han havde fået ret og det var godt nok til ham, selv om han vidste de endnu delte forskellige holdninger på området.
Personlig tænkte han ikke meget over sit evige liv. Til tider kunne det være kedeligt og det var netop derfor han altid søgte efter noget nyt, noget spændende. Præcis som Razor var lige nu! Aldrig tænkte han over dødelighed eller alderdom. Det var noget der fyldte i tankerne hos alle andre end ham selv. Menneskers liv gik så hurtigt, de kom og gik hele tiden. Inden man havde set sig om var der en ny generation og nye forsyninger af snacks.

Han var så tæt på, at han kunne dufte drengen. Hans interesse var vakt, selv om han var en anelse i tvivl om hvilken vej han burde forfølge. Et lille smil hvilede på ham. Dengang han var ung var det kun normalt kvinder og mænd var sammen, mens samfundet som helhed så ned på alle andre blandinger deraf. Desuden var det en skændsel at være løs på tråden og sex i det hele taget var enten forfærdelig kedeligt - fordi man skulle opholde normerne - eller enormt spændende, fordi man gjorde det i smug. Næppe noget Razor fandt interessant. Og alligevel var unge mennesker ikke helt til at holde i snor. Netop fordi man til tider måtte gøre det i smug, fandt man mange skjulte måder at gøre det på eller mange skjulte steder. Det skulle ikke altid foregå i en sofa eller seng, som de fleste gjorde selv denne dag i dag, i denne verden. Det havde været sjovt at rejse tilbage til denne verden. På jorden havde han set normerne udvikle sig, ændre sig og tage alverdens former og farver. Alt fra diverse køn der blev blandet, til det voldelige, til der hvor man blev bundet fast eller voldsomt domineret. Der havde ingen grænser været! En sand fryd. Og det kunne se ud til han var god til at opsnuse nogle af de samme slags her. Igen, en for lang og uinteressant historie.
"Uhm...Dengang...Var det hele interessant på sin egen måde. Man skulle være der, i deres ånd, for at forstå det. Det er alt for kompliceret til dig" drillede han med den samme dybe, brummende stemme. Pulsen var rolig, næsten hypnotiserende. Så levende, så varm!

Hans blik gled over halsbåndet. Hans ene finger gled over det et øjeblik. Besynderligt, men samtidig passende.
"Hmm...Har du selv valgt at have det på eller gav nogen dig det bare?" spurgte han. Med alle de spørgsmål var det vel kun fair han spurgte lidt igen? Det slidte, sorte læder. Desuden havde Razor aldrig nægtet at svare på noget. Men måske havde han heller ikke meget at skjule? Medmindre han netop havde meget at skjule. Usikkerheden, hvorpå de drillede hinanden, var underholdende.
Til sidst sukkede han lidt og trak sig lidt væk, da han slap ham igen. I stedet lænede han sig op af bordet, foran ham, så han hele tiden kunne se på ham.
"Findes der noget i denne verden der skræmmer dig, eller møder du hele verden med samme nysgerrighed og gåpåmod?" spurgte han, men i en så retorisk stemme, at det kunne være svært at afgøre om han faktisk ønskede et svar eller ej.
"Nå!" sagde han så og lod blikket glide lidt op mod loftet, før det landede ovre på ildstedet.
"Det er jo heller ikke sikker du ville kunne underholde mig" bemærkede han med en slet skjult udfordring. Han kunne ikke helt slippe tanken. Før havde han været usikker på om han ønskede at gøre den slags med ham, men han fandt sig selv mere og mere draget til ham. Skulle han lede an, bare gøre det og se hvordan det gik? Drengen virkede som en der ville gå med til hvad som helst. Også selv om alderen nok havde en forskel...Hvad folk mon ikke ville tænke, hvis de vidste det! Se det kunne give sære rygter...Men denne gang var han mere ligeglad.

Han skulle lige til at sige noget og gik i stå med munden halv åben, før han kneb øjnene sammen og rettede blikket kort lidt fornærmet mod Sean. " wait what? To complicated for me? what do you mean by that? I can handle complicated. Trust me. " sagde han så bare lidt og rynkede kort panden en smule, hans smil fandt dog sin vej tilbage til hans læber. " Nothing interest you anymore? is that what you're saying. You're simply too old to get surpriced? You miss the feeling of finding something unique.. Mh, I see.. " sagde han så lidt og lod hovedet glide på skrå med et udtryk som skulle forestille at han rent faktisk tænke over det - men det gjorde han ikke rigtig. Han kunne vel godt lidt se det, med så mange år på bagen måtte tilstedeværelsen og livet blive en smule kedeligt og ens formet - det samme med dem man mødte, det var vel begrænset hvor mange interessante personligheder man kunne blive ved med at møde. Razor var måske i sidste ende slet ikke så fornærmet over det som han havde givet udtryk for. Men en eller anden reaktion skulle han vel finde frem som respons.

Razor lod per automatik sine fingre strejfe halsbåndet om sin hals og var stille et øjeblik, før han så bare kort trak på den ene skulder. " My first master gave it to me and told me to wear it. And now I dont wanna take it of. I like it. " sagde han så bare med et lille grin, mens han pillede lidt ved det. Det var vel en eller anden form for minde - men måske var det også bare blevet en del af ham - han havde haft det på så længe han kunne huske. Han havde intet imod at svare på spørgsmål - ikke at han synes ligeså meget om at svare på spørgsmål om sig selv som han synes om at stille andre spørgsmål og lære om hvad de var for nogen, men det var okay.
Han kunne kort ikke helt lade være med at grine før han rystede lidt på hovedet. " Nope. Nothing scares me. Being scared is a waste of time. Nothing good comes out of that. If you let something stupid as fear stand in your way for you to live just a little.. well, you're already dead. " sagde han så bare med et trak på den ene skulder. " I'm planning on making my curiosity kill me some day. And for that to happen I need to bring it into play. If you know what I mean. " sagde han lidt og vippede kort lidt med sin ene fod fra side til side før han lod blikket rette sig mod Seans ansigt. Et lille halv skævt smil fandt sin vej til hans læber. Ligeså meget som Razor egentlig ønskede at have en eller anden form for frygt, så nød han også at der ikke var noget der stoppede ham i hvad han gjorde. Hvor galt det så end endte i de fleste tilfælde. Om Sean kunne så vælge om han ville lytte til svaret på hans spørgsmål eller lade være - det kom hvert fald.

Han fulgte Seans blik mod ilden et øjeblik, men rystede så bare lidt på hovedet med et skævt smil om læberne. Han rejste sig så bare lidt op i stolen og strakte kort armene bag ud, og skævede et par sekunder rundt i rummet. Der gik dog ikke længe før det fandt sin vej tilbage på Sean. Smilet om hans læber voksede et øjeblik. " You're probably right.. How would I ever be able to reach your high expectations " sagde han så lidt og lod hovedet glide på skrå. Han trådte så bare fra stolen og hen på skrivebordet. Han overvejede ikke engang at tage hensyn til papirerne som lå på bordet. Han lod sine fingre smutte hen over Seans ene skulder og videre om langs skulderbladet før han stoppede op og fjernede sin hånd igen, i det han bukkede sig ned med hovedet tæt ved mandens øre. " But you could be wrong. " sagde han så bare lidt halv flabet med et lille smil om læberne.

Det fornærmede ansigt var det sjoveste han havde set længe og blev kvitteret med den mest hjertelige latter, i forhold til alle hans små grin hele aftenen. Hovedet gled en anelse bagud, som latteren fik frit løb igennem hans strube, før det døde hen igen. Var det den slags nogle folk kaldte...Sødt? Måske. Sjovt var det i hvert fald og han havde ingen planer om lege smadder-romantisk med andre drenge. Nok gjorde han det med kvinder, men når det kom til stykket var det blot en måde at spille dem på. Kvinder kunne som regel ikke modstand den dejlige gentleman, der sikrede alle deres behov, når de var i hans nærhed. Det gjorde dem langt mere medgørlige og langt mindre hysteriske.
"Hmm...Måske senere. Jeg ser sjældent grund til at huske fortiden. Den er så forvirrende i forhold til nutiden" bemærkede han kort, i en tone der tydeligt fortalte han ikke havde planer om at sige mere om det. Og det var ikke engang løgn! Han fordybede sig sjældent i fortiden og nævnte den sjældent. Som oftest var den blot en sørgmodig skygge af nutiden. Måske havde andre mere fornøjelige fortider, men så måtte det jo være op til dem at fortælle om det.
Hans arme gled over kors.

Havde han selv noget at frygte? Gløderne i ildstedet lyste svagt hans mørkegrå øjne op, som de fulgte deres pulsen. Under ritualet til at blive archdemon...Jo, han havde ting han frygtede og han havde det stadig. De var blevet færre, takket være han var vokset i styrke og fart, men han frygtede stadig visse ting. Som skyggerne i udkanten af hans bevidsthed, der hviskede mindre til ham, nu hvor de havde fået lov at give ham en ny evne. Folk ville aldrig forstå...Forstå skyggerne. De hviskede, de lokkede, de forlangte. Forlangte han brugte sin evne til at gøre dem tilfredse, til for evig tid at betale tilbage for den styrke de havde givet ham. Til hverdag kunne han lukke af for det, men han kunne endnu have nogle forfærdelige nætter. I det mindste var det nu nået et punkt hvor han kunne leve nogenlunde almindeligt, i forhold til tidligere.
Til hverdag var han faktisk aldrig bange. Han gav Razor ret - det ville lamme en. Det var upraktisk.
"Ah, så hvis du pludselig er væk, ved jeg hvorfor" bemærkede han roligt, da det gik op for ham at Razor havde sagt noget mere og han svagt genkaldte sig det havde været noget med at nysgerrigheden ville dræbe katten og at Razor ville være katten en dag. Hans ene hånd gled igennem hans mørkebrune hår et øjeblik, som han kom tilbage til virkeligheden igen.

Hans blik gled over til den drengede skikkelse, da denne rejste sig og kom over til ham. Han mærkede hånden glide ned over hans ene skulder, kunne mærke ham ved siden af sig og bemærkningen...Bemærkningen. Ville han fortryde det? Næppe. Der var aldrig grund til at fortryde den slags. Specielt ikke med det samme køn, der heldigvis aldrig ville komme rendende med børnene om deres skjørter. Eller børn der opsøgte en 20 år senere og påstod han var deres far...
Det var sket lidt for ofte. Han burde virkelige spise flere end sine ofte, end lade en kvinde gå, bare fordi hun enten var exceptionel smuk eller intelligent.

Han rettede sig op og vendte sig om mod ham. Denne gang var han den der var lidt højere, og ikke som med Fenris, hvor Fenris havde været lidt højere og bredere. Så tæt på hinanden de stod...Det lille smil spillede om ham, da hans hænder rakte ud og gled ned over begge Razors skuldre og overarme, før han blot greb fat i den ene arm og vendte Razor rundt, så han for anden gang denne aften stod med ryggen presset mod Seans brystkasse. Hans arme lukkede sig rundt om drengens krop og holdt den ind til sig. Han klemte ikke til, men holdt alligevel så stramt at han lod Razor vide han ikke bare ville komme fri. Uden helt at røre, lod han næsen glide op langs Razor nakke, helt op i håret, som et rovdyr der nød sit offer. Hans smil voksede lidt. Drengen havde selv udfordret ham, så han havde ikke mange planer om at holde igen. Faktisk æggede det ham blot, jo mere hårdhændet han fik lov at være. Med Fenris havde de været ret ligestillet, bortset fra Fenris havde været den erfarne og derfor ofte havde ledet an. Denne gang var det anderledes. Og han fandt det meget sjovere nu...Som om han var fri. Fri til at tage hvem han, som han vil, når han ville!
Dette var grunden til han foretrak åbne forhold. Aldrig mere et lukket forhold. Aldrig mere! Han var født til disse ting. Med alle, hele tiden! Aldrig mere ville han lade sig begrænse...Så måtte kvinderne finde en anden gentleman til deres seng.
Et eller andet sted, gik det op for ham, havde han måske ventet på dette hele aftenen, efter de havde forladt huset. Før det? Han vidste det ikke.

Hans mund placerede prøvende et kys mod Razors nakke. Han var ret ligeglad med hvad Razor foretrak, han måtte bare smage! Alle havde en unik smag og mænds var så anderledes i forhold til kvinders. Kvindernes hud var ofte så blød, så perfekt og så følsom, hvor mænds var anderledes. Der var noget grovere over den, som to rovdyr. Hans tunge gled over den livlige hud og sluttede det i endnu et grådigt kys. Han pressede Razor ind mod skrivebordet, så drengen var ret fanget. Som en fisk i et net. Nej, rolig nu. Hvis dette skulle ske, foretrak han at drengen ville komme igen en anden gang.
"Hahahaha..." Grinte han svagt ud for hans øre.
"Jeg kan være ret hård. Men fortæl mig...Hvad foretrækker du? Næppe det bløde og søde...." Der lå noget tirrende i stemmen. Hans ene hånd gled ned efter til den fandt det lille bjerg mellem benene, der udgjorde hvad alle mænd var udstyret med og klemte lidt om den for at understrege sin pointe.

Ærgrelsen over at Sean intet ville fortælle om sin fortid hvilede i Razor et øjeblik før han langsomt fik den skubbet væk. Det gjorde ham vel i princippet ikke noget at han ingenting fik af vide, men hans nysgerrighed var vild efter at vide mere også selv om han sagtens kunne se logikken i hvad Sean egentlig havde sagt. Razor selv var ikke en person der dvælede i fortiden, faktisk strejfede det sjældent hans tanker med mindre han blev spurgt direkte om nogen derfra - og med hans korte leve tid og allerede så ligeglad med sin fortid, så kunne han da kun forestille sig hvor ligeglad man kunne være når man havde levet så længe som denne - i Razors verden old gamle dæmon havde. Der var sikkert en masse ting man hellere ville glemme end at tænke over. Ikke noget der behøvede at blive rodet op i.
Han spekulerede dog alligevel lidt over hvor forvirrende det kunne være at forklare om teenage årene til en teenager. Razor rystede det ud af hovedet. Ingen grund til at tænke mere end højst nødvendigt over noget han aldrig ville få et svar på.

" Hopefully that wont happen anytime soon.. " sagde han så bare lidt med et lille smil om læben. Han havde ikke tænkt sig at kysse dødens hånd før det virkelig var tid. - Og krævede det at han skulle kæmpe for sit liv så gjorde han også gerne det. Razor så godt nok ikke ud af meget, men han kunne holde til mere end hvad man skulle tro. Desuden frygtede han ikke døden, men han nød livet lige så meget, som han beundrede tanken om døden - Det var så ukendt at han umuligt ikke kunne være fascineret af det. Ingen kunne med garanti vide hvad der ventede når det engang var ens tur til at sige farvel til livet. Et øjeblik forsvandt Razors tanker mod hans søster som jo egentlig var død - men hun var kommet tilbage som spøgelse, spørgsmålet i det var så om det var den vej alle skulle eller om det var en gemt grund til at hun sad fast. Ikke kunne komme til det sted hun egentlig skulle hen. Det var lige meget, han havde været glad for at se hende den gang hun pludselig stod i gennemsigtig tilstand foran ham i den have de havde tilbragt mange timer sammen i.

Seans bevægelse kom ikke som en overraskelse for Razor, men alligevel fik det hans puls til at stige. Ikke af frygt eller usikkerhed, nej nærmere af iver og spænding. Han gjorde ingen modstand i grebet under armene på manden der nu var bag ham. Han skævede kort lidt mod ham med et lille smil spillende i den ene mundvig. Varmen fra hans krop mod sin, hans vejrtrækning der ramte hans nakke og fik det til at sitre gennem hele kroppen. Der var et eller andet over Sean som gjorde det hele meget mere interessant og spændende, ukendt på en måde at nysgerrigheden på ingen måde ville acceptere at blive stoppet.
Det var egentlig ikke fordi Razor havde været sammen med mange, egentlig kun hans herre. Men det havde været nok til at hans interesse var blevet vækket for det, og til mere end hvad de fleste forestillede sig faldt i hans smag. Der var ting han havde været imod og som han ikke havde fundet sig i men i sidste ende havde det altid været Razor der havde fået sin vilje. Han havde en tendens til at fremprovokere vreden i tidligere tilfælde hos sin herre og derved var det mere Razor der i sidste ende havde magten over hvad der foregik end omvendt, også selvom man hurtigt udefra set kunne tro anderledes.

Han trak vejret dybt ned i lungerne og sugede til sig af de forskellige fornemmelser der smøg omkring sig ved hver kontakt Sean havde til Razors hud. Han bed sig kort i læben og bøjede hovedet en smule kælent til den ene side, så det i sidste ende var nemmere at komme til. Alt imens en lav spinden fik sig sig sluppet løs.
Allerede nu var Sean på rette kurs hvis han søgte efter hvad Razor foretrak, faktisk kunne han ikke gå mere i den rigtige retning. Men han havde alligevel forventninger til at han sagtens kunne præstere en masse mere end hvad man først ville tro. Han plantede sine hænder mod skrivebordet før smilet voksede om hans læber endnu engang. " Hn? Whats the fun in that. What about you show me what I should prefer? " sagde han så bare kort dog i en halv udfordrende tone. Han rykkede på sig, en kort bevægelse i en halv dyb vejrtrækning som respons på Seans hånd. Razor var ikke i tvivl om at han kunne holde til en del, hvad Sean var til havde han fornemmelser omkring, men ligefrem at få chancen for at føle det på egen krop - det måtte han indrømme at han nok ikke havde forudset.
" Just don't go easy on me. " tilføjede han så lidt endnu engang i en halv spindende tone, før han skævede en smule mod ham. Der var ingen usikkerhed at finde i hans stemme eller udtryk - tværtimod havde han vedligeholdt det tidligere omtalte gåpåmod og nysgerrighed.

Fortiden var dyster. Fuld af tidligere fejl, skam, forvirrende følelser, tanker, handlinger. Både sine egne og andres. Fuld af billeder af folk man helst ville glemme eller ikke længere bekymrede sig for, som spøgelser i ens sind. Hans egen familie, han helst ville glemme. Hans tidligere erobringer, han også helst ville glemme. Nej, Sean var en mand der mere og mere levede i nuet. Måske en overlevelsesstrategi, måske blot en naturlig udvikling. Han gad ikke være typen der sad alene på sit værelse og græd over hvad der havde været. Ikke længere, i det mindste. Tidligere havde han nogen gange gjort det, haft problemer med sine omgivelser. Sine børn, Neph...Men ikke mere. Nu måtte de følge med eller flytte sig!
Nej, lige på det punkt var Sean lidt en lukket bog. Han fortalte aldrig hele historien til nogle. Måske nogle detaljer til forskellige personer, men aldrig bare en person der kendte hele historien. Tidligere havde det været på grund af hans paranoia - han ønskede ikke folk skulle kende hele hans historie og bruge det imod ham. Nu? Nu var han mere ligeglad, omend vænnet sig til ikke at sige så meget om det.
Måske en dag. Måske for de rette.

Sean var van til altid at være den dominerende. Lige med undtagelsen af teenage-årene, havde han altid været den stærkeste og dominerende. Så kom Fenris, der viste ham en ny ting, mere erfaren på det område end han selv var og de havde snart skiftes til at være dominerende over hinanden. Sean nød det dominerende, men havde fundet det på en gang sært spændende og lettere ubehageligt, når nogen var dominerende over ham. Spændende, fordi det var nyt og fremmed for ham. Ubehageligt, fordi han normalt altid sikrede sig at have magten, at være øverst, at have kontrollen. Ja, måske handlede det mest om kontrol.
Han var faktisk ganske medgørlig angående sex. Der var ting han elskede eller foretrak, men han kunne gå med til det hele. Man vænnede sig til at have en bred smag, når man levede af det til hverdag. Maden skulle jo indtages, uanset hvordan den blev serveret! Han var tæt nær at grine lidt over sine egne tanker.
Han var også en meget tålmodig mand. Vreden hjalp ikke, selv om den til tider var der. Den gjorde det hele sløret, man mistede kontrollen.

Han mærkede noget hårdt i Razors lomme og trak sig lidt, for at fiske det op. En pistol. Uden at tage sig yderligere af det, lagde han den på bordet, hvor den ikke ville være i vejen. Han hadede pistoler, brugte dem aldrig selv og foretrak hans mænd ikke brugte dem. Ikke at det gjorde den store forskel når de var sjældne og dyre.
Hans tanker forlod pistolen og fokuserede på det stykke kød der stod foran ham. Et stykke kød der trak vejret dybt, et bevis til ham om at disse ting havde en effekt i alt deres enkelthed. Et lille smil gled over ham. Han kunne gøre lige hvad han ville. Lige hvad han havde lyst til. Hvordan skulle han dog kunne vælge?
Hans hånd forlod bjerget af godtet og i stedet vandrede den ind under drengens trøje. Huden var varm og livlig under hans berøringer, forunderligt nok ganske blød. Han trak op i trøjen, trak den af ham i en rolig bevægelse, til han kunne smide den væk. Et sted på gulvet. Han var ligeglad. Væk skulle den og væk kom den.

Der var noget tiltrækkende ved Razor. Den slanke krop, der vred sig som slanger under hans hænder. Musklerne der bevægede sig under huden eller pulsen, der steg og vejrtrækningen...
Han bemærkede det ikke helt så meget, men hans egen puls var også steget lidt, hans egen vejrtrækning havde også ændret sig lidt. Ubevidst, ved tankerne om hvad de skulle gøre, burde gøre og ville gøre. Han pressede sit underliv ind mod Razor og holdt ham dermed stadig fanget mod bordet, da han lænede sig lidt tilbage i overkroppen for selv at vrænge sin trøje af. Bagefter pressede han hele sin krop ind mod ham igen. Hud mod hud. Varme mod varme og muskler mod muskler. Seans egen overkrop var muskuløs og et kort over Seans liv, forstået på den måde at der var spredte ar over den. Der var blandt andet et nederst ved hans ribben, efter en drage en gang havde landet på ham og brækket nogle af hans ribben. Ar efter kløer, efter knive, efter alverdens ting.
Et lille smil gled over ham, da hans læber igen fulgte Razors nakke. Nogle lange, dvælende kys. Hans to hænder gled ned langs hans sider, ned til Razors hofter. Pludselig trak han sig lidt tilbage, greb fat i Razor og vendte ham rundt, så de stod foran hinanden i stedet, før han igen trådte helt tæt på. Hans ene hånd gled rundt til Razors nakke, op i hans hår og greb fat, før han tvang hovedet lidt tilbage. Hans blik gled ned over ansigtet, som han beundrede sin nyeste fangst. Så lænede han sig frem med en pludselig grådighed, der ikke havde været at spore for blot et øjeblik siden, dog ikke til kys, men igen ned til Razors hals og denne gang blev tænderne taget i brug. Skjult i nogle kys, satte han tænderne i ham og bed ham. Ikke så hårdt igen, men hårdt nok til at han ville fremvriste en eller anden reaktion, håbede han. Han pressede sig hårdt ind mod ham, vred sig, før hans hænder gled ned for at løsne drengens bukser, der blev skubbet ned.
Han trak sig igen lidt væk, men denne gang var det med noget helt andet i tankerne, da han greb Razor i den ene arm og skubbede han ned på gulvet, så drengen ikke kunne meget andet end falde mod gulvet, sikkert også med fødderne fanget i bukserne, hvis ikke drengen selv havde været forudseende nok til at skubbe dem helt af.

Han trak vejret dybt. Der var noget sært tilfredsstillende ved at se en nøgen dreng, der lå under sig. Han tog friheden til at løsne sine egne bukser og smide sine sko. Til sidst stod han selv nøgen, med undtagelse af armbåndet på hans ene håndled og selvfølgelig hans ring. Dem havde han altid på. Han greb bæltet fra sine bukser og med et tag i Razors ene arm, trak han drengen op og over til sengen. Ikke at drengen blev smidt i sengen, med tværtimod ved siden af den, som han greb hans hænder og bandt dem fast bag en stolpe, så Razor var begrænset i sine bevægelser.
Seans hånd gled igen ned over Razors ryg i en blid bevægelse, hele vejen ned til den nu mere udsatte røv, ned over dens rundinger, ned over hans ene lår, før hans hånd gled op til vedhænget mellem benene og drillende greb fat i det for at lege lidt med ham. Til tider trak eller klemte han lige nok til at det kunne gøre ondt, ganske enkelt fordi han ikke kunne lade være. Han lænede sig ind over Razor og kyssede ham på skulderen. På et tidspunkt slap han Razor og slog ham på røven. Ikke med al sin styrke, men hårdt nok til at det ville efterlade nogle røde mærker. Han ønskede det skulle gøre lidt ondt, det tændte ham hvis det gjorde lidt ondt! Og han var havde den ide at han nok skulle få Razor til enten at sukke af fryd eller gispe af smerte inden de var færdige. Og så var det lidt en test. En test for at se hvordan Razor ville tage det og om det var der vej han skulle gå ned af eller om han skulle vælge en anden...

Razor skævede kort mod pistolen, som han måtte indrømme han havde glemt alt om han havde. Han havde jo ikke ligefrem brugt dem her til aften og havde vel heller ikke tænkt sig at gøre det. Hvorfor den helt præcis skulle forlade hans lomme var han ikke helt klar over. Forhåbentlig havde Sean ikke tænkt sig at bruge den - det larmede sådan.
Hans blik hvilede mod den som den lå på bordet, dog var hans tanker et helt andet sted - det var umuligt ikke at have sanserne i retning af Sean, de fulgte med i alle berøringer der nåede hans krop, som allerede var i den helt rette stemning til hvad der så end ville ske. Forventninger var der rigeligt af, men ingen som helt specifikt vidste hvad de håbede på. Han var ikke sart. Det at Sean ikke kom med noget svar, eller sagde noget overhovedet, gjorde det kun endnu bedre. - Tanken om det uvisse, overraskelsen i hver en bevægelse, og hver en berøring. - Det var dragende på sin helt egen måde.

Razor krop under trøjen afslørede hvad han selv ville kalde et mesterværk. - Det kunne have sat ud som om nogle havde moret sig med at male i hans hud med bladet fra en kniv. Ar dansede omkring på hans krop i alverdens retninger. De fleste af dem var der andre der stod bag, men der var også en del som han selv havde været skyld i. Desperate forsøg på at føle noget. Længe før han fandt ud af glæden ved at få andre til at føle den smerte han ikke selv var i stand til. Ikke at han ikke kunne mærke når han blev påført smerte, men det var ikke på samme måde, som når han så pinslen i de væsners øjne han selv af og til havde gjort sig den frihed at gøre livet surt for.
Han nød følelsen af Seans krop mod sin egen. Knyttede kort den ene hånd han havde placeret mod bordpladen, og blottede nakken for hans kys. Det var lige før de startede en sitrende fornemmelse hele vejen ned af hans ryg, en mere behagelig form for kuldegysning. Razor nød altid at have tæt kontakt, ikke at denne form for kontakt var noget han havde ofte - hvert fald ikke med andre end sin herre, men betød ikke at han ikke synes mere end rigelig om den.

Da han blev vendt mellem Seans hænder, fandt hans hænder hurtigt bordet igen bag ham, for at støtte sig selv i trykket mod Seans krop. Han lod hans blikket glide over manden der stod foran, slugte alle indtryk med øjnene som han før kun havde kunne få fra sine andre sanser. Selv en blind mand ville kunne se den tiltrækkende elegance denne mand havde over sig. Selv arene der var skåret dybt i hans kød, som ulæselige ord på et blank stykke papir, var for øjet en dyd at kigge på. Han bed kort tænderne sammen da han hoved blev trukket bag over og mærkede først kyssende, som bragte en mindre spinden frem i ham. Det ændrede sig dog til en lav brummen, da det pludselig var hans tænder der omklamrede hans hud.  Han drejede hovedet mod den ene side, men skævede mod Sean mens et lille smil fandt sin vej tilbage mod hans læber.

Han skulle lige til at træde ud af sine bukser da han blev smidt ned på gulvet. Heldigvis nåede han da at tage fra med hænderne da bukserne tydeligt var et problem for at undgå faldet. Han fik dem dog skubbet væk fra omkring sine ankler før han drejede blikket mod Sean med en svag knurrende lyd. Falder havde ikke gjort ondt, simpelt kun kommet som en overraskelse. Ikke at han strittede imod Seans fængsling af hans hænder mod stolpen, men det var heller ikke en hel medgørlig Razor han havde med at gøre. Selvom det var tydeligt for en hver hvem der havde styringen, så kunne Razor ikke helt acceptere det til det yderste. Der var ikke noget sjovt i at følge frivilligt med på alle noder Sean havde planer om. Han spændte en smule op i armene og skævede mod bæltet omkring sine håndled. Varmen steg ham langsomt mere og mere til hovedet, og hans lyden af hans hjerteslag gav nærmest genlyd i hans hoved. Det var starten på en følelse der nærmest gjorde ham afhængig, det var som et stof til hjernen der stille spredte sig og boblede rundt i hele kroppen. Det var som om at hver gang der blev taget afstand, hungrede hans krop endnu mere efter kontakten. Og kontakt det fik han. Han strakte kroppen i en nydende bevægelse under hænderne der gled ned over hans krop - det øgede kun hans vejrtrækning endnu mere, da han greb fat forneden. En bølge af ren lyst der skyllede ind over hans krop og sind. Razor lukkede kort øjnene og hvilede panden ind mod sin overarm. " Jeez.. " røg det sammenbidt men tilfredsstillende ud af hans mund. Dog efterfulgt af et fnys da et slag ramte hans røv. Der skulle en del til hvis det ligefrem skulle være smertefuld reaktion man ville have frem i Razor. Smerte i sig selv var noget han nød så selvom det gjorde ondt havde hans hovedet koblet det mere til velbehag end noget der fortjente et smertefuldt udtryk. Ikke at der var umuligt at finde frem, det gemte sig bare lidt.



//Meh, det blev ikke så langt. Håber det er ok c:

Sean var mindre heldigt anlagt. Selv mærkede han smerter, ikke som den mest følsomme tøs, men den var der og kunne altid blive værre, altid blive uudholdelig. Men han havde fundet en hvis nydelse i at mærke lidt til den - eller endnu bedre, give den til andre. Det var ganske enkelt fornemmelsen af magt der gjorde det. Altid jagtede han det, derfor var han også gået efter en hel by sammen med Assorian, derfor havde han altid arbejdet med informationer, der gav en helt fantastisk magt over folk der frygtede rygter eller offentliggørelse. Derfor var han blevet archdemon, selv om det havde været smertefuldt end han havde drømt om. Magten. Folks frygt. Beundringen, spændende, hans egen manglende bekymringer og frygt.

Hvad ham selv angik, havde han været sammen med alt mange. Uendelig mange var også døde af det, mens enkelte udvalgte fik lov at gå igen. Enkelte kvinder, hvor nogle af dem nu havde givet ham et par børn. Og på det sidste, også mænd, der havde den fordel ikke at blive gravide. Men selv om der var visse fordele, var det alligevel ikke en vej han gik så ofte igen. Det var ganske enkelt nemmere med kvinder, for dem havde han forført i så mange år, at han altid vidste hvad han skulle gøre. Mænd var anderledes og han var mere på gyngende grund. Hvilket sikkert også havde været grunden til Fenris havde taget føringen i starten...

Men der var ikke andre i hans tanker lige nu. Tværtimod var han kun fokuseret på Razor, så sansernes spil, på alle indtrykkene. Hans øjne ved gledet i, mens han legede med Razor. Han havde for længst indset han kunne mærke meget mere den vej igennem. Folk var allermest åbne og sårbare i sådanne situationer her og han kunne aldrig lade være med at overveje om det var det der gjorde det så nemt og tiltrækkende at snuppe folks sjæle på denne måde. Han havde prøvet på andre måder, da han var ung, men intet havde virket. Det var som om han spiste dem med sin lem!
For hver bevægelse Razor foretog sig, steg hans egne lyster. Hver gang han strak sig eller vred sig eller sukkede var nok for Sean. Nok beviser på at dette virkede, nok til at få blodet til at løbe de steder hen, hvor det skulle. Et smil spillede i hans mundvige ved fnyset. Så det var ikke hårdt nok? Han kunne selvfølgelig slå hårdere blot med sin hånd, men hvorfor selv blive øm i håndfladen? Det kunne være sjovt, men næppe...nok. I stedet lavede han et smølfespark for at drille ham, før han rejste sig op og gik over til sin kiste. Han åbnede den og rodede lidt rundt, før et nyt bælte blev fundet frem.
Hans sikrede sig at han havde et godt tag i det, samtidig med at han gik tilbage til Razor. Planen var ikke at få drengen til at bryde sammen af smerter, langt fra, selv om det kunne være sjovt at undersøge hvor grænsen gik. I stedet havde han været hurtigt til at fange stemningen, lysten til mere af det og han havde ingen planer om at skuffe på det punkt. Derfor stillede han sig op og sendte Razor et drillende blik, før han svang bæltet og lod det falde mod de nydelige balder der struttede frem. Han afventede reaktionen på det, men hvis reaktionen var god, ville han give ham yderligere nogle slag.

Til sidst blev bæltet dog kastet til side, da han i stedet satte sig på knæ bag Razor og lod hænderne glide ned over hans ryg, ned over de mere eller mindre lyserøde balder. Han spyttede lidt på sin ene hånd, før han gned sin lidt ind i det og stillede sig i position. Med den ene hånd førte han sig selv op i drengen. Før en anelse langsomt, som han afprøvede hvordan det ville gå, før han pressede sig selv helt ind. Ud fra erfaring vidste han det godt kunne gøre ondt at få den presset ind for hurtigt, men han tvivlede på Razor ville brokke sig over det selv samme. I stedet mærkede han et lille gys, da han begyndte i en rolig rytme. Hans ene hånd lagde sig mod Razors ene hofte, mens den anden igen gled ned under ham og greb om vedhænget for at give det lidt opmærksomhed. Der gik dog ikke lang tid, før rytmen steg betydeligt. Lyden af hud mod hud, af nydelsesfulde støn, ville helt sikker være hørlig hvis tjenerinden gik fordi udenfor, men Sean kunne ikke være mere ligeglad. Han kunne alligevel tvinge hende til tavshed, hvis det endelig var.

En ting var at han var blevet plantet i en familie fra han var helt lille, som en slave der skulle tjene sin herre. Det var hvad han var vokset op med - det eneste han egentlig kendte til, og så som det rigtige at gøre. At han med tiden havde vokset sig en smule til sin egen karakter og fundet sine egne meninger og sin egen måde at være på, på trods af livet nærmest isoleret fra verdenen udenfor. Razor var stolt af hvem han var, og havde ikke i sinde at lade nogen belære ham om hvordan han ellers skulle være. Han havde truffet en masse valg i sit liv, men aldrig fundet det svært at træffe dem - han tænkte aldrig rigtig over hvad han gjorde, og havde endnu ikke oplevet at have fortrudt noget af hvad han havde gjort. Selv ikke episoden hvor han gjorde det af med den familie han var vokset op ved. Myrdet dem uden at blinke. Men det havde samtidig været den eneste gang han havde mistet kontrollen fuldstændig, ingen havde set det komme, så ingen nåede at stoppe det. Det havde været sådan et øjeblik hvor han havde haft brug for en til at tage den kontrol han ikke selv havde. En kontrol han ofte, ikke bevidst, men stadig søgte efter folk omkring sig. Der var ikke mange som frivilligt valgte et liv som slave, men eftersom Razor aldrig gav magten helt væk til en anden, så var det det han synes mest om. Han havde brug for at blive udfordret, domineret. Ikke kun under sex - men også bare i sine daglige gøre mål. Udover hele hans eksistens, var det endnu en ting der dragede Razor mod Sean. Han kunne den store anstrengelse, hvis ikke bare med et enkelt blik - fortælle i hvis hænder magten lå.

Et kort 'tsk' kom fra Razor da Sean bevægede sig væk og han vred sig kort i armene. Heldigvis var hentydningen blevet fanget, det gik op for Razor da han så hvad Sean fandt frem. Det bragte et halv skævt smil frem over hans læber, og han hævede kort lidt et bryn, en smule flabet. Han kunne alligevel ikke helt lade være med at følge Sean med et lidt utålmodigt blik, i sidste ende var det også hvad han var. Eller hans krop var. Blodet pumpede rundt i hans krop, fragtede adrenalin til rundt som et stof der ikke hørte til i hans krop, men alligevel blev taget imod med kyshånd. Det var som at være i en rus af begejstring.
Han vendte ansigtet væk fra Sean da første slag med bæltet ramte ham. I første omgang var det mest lyden af slaget der havde en effekt og det glippede kort i ham. En snerrende men på samme tid behaget lyd forlod ham og blev kun øget yderligere for hver gang bæltet ramte hans baller. Han vendte kort ansigtet ind mod sin overarm i et suk. Smerten var ikke ulidelig, langt fra. Men stadig nok til at der kom en reaktion frem i Razor - om det var den reaktion Sean søgte efter eller om Razor måtte være skuffelsen for ham - det var ikke noget han ville tænke over. Han kunne i princippet være ligeglad, så længe han selv synes om det. Og det gjorde han. Han nød slagene, smerten ved dem, som fik musklerne i hans krop til at spænde op og afslørede den effekt slagene havde på hans krop.

Fra følelsen af bæltet mod sin hud, til de varme hænder der gled ned over hans krop. Det var en afveksling som fik de små hår i hans nakke til at rejse sig. Han kunne ikke andet end at lade et suk forlade hans krop, før han lod øjnene glide i. Slappede af et øjeblik. Men også kun det øjeblik der gik inden Seans fingre var med i spil, og satte hans krop i et helt andet stadie. Og endnu en tak da det ikke længere var hans fingre der fik lov at lege med. Det var noget man aldrig rigtig vænnede sig til, lige meget hvor mange gange man så end havde prøvet det. Og hvis man gjorde gik man glip af noget. Det var altid lige godt, hvis denne gang ikke bedre. Smerten der skød op gennem hans ryg men langsom aftog i takt med at hans krop tilpassede sig. Han drejede håndledet om og knugede sin hånd omkring bæltet, som holdt hans hænder fast og måtte rykke lidt på sig for at have en bedre stilling at være i. Han vendte ansigtet en smule mod sin overarm som han lidt ubevidst bed i, dog ikke hårdt på nogen måde - bare lige så det kunne mærkes.
Det tog ikke lang tid før hans krop fandt sig i hvad der foregik, og nød det frem for at forsøge at overbevise ham om at det burde gøre mere ondt end det egentlig gjorde. Den fik hvad den havde hungret efter længe - hvor længe var han ikke selv klar over, men det betød heller ikke så meget. Han trak kort vejret dybt ned i lungerne, men efterhånden som rytmen kørte blev det til en mere nydende stønnen. Han holdt sig selv en smule oppe fra gulvet ved hjælp fra bæltet, også selvom det nok med tiden ville få hans muskler til at syre og gøre det besværligt.
Han bed tænderne sammen i et tungt støn da han mærkede Seans hånd som gav ham opmærksomhed forneden. Ligefrem at blive tilfredsstillet på den måde imens uden selv at skulle være den der sørgede for det var en fryd. Hans puls steg yderligere og nu var rusen fra tidligere ved at være helt i top. Det var lige før hans syn blev sløret af ren og skær nydelse. I dette øjeblik havde det ingen betydning hvem der var placeret bag ham, nej det var alt hvad der skete i hans krop de var hvad han fokuserede på. Selvom tanken om hvem det var alligevel, hvis han tvang den frem i sit sind - så gjorde den det måske en smule mere spændende, det kunne man ikke lyve sig fra.

Huden der sitrede, musklerne der trak sig sammen og de små lyde. Han kunne mærke det virkede, han kunne mærke han havde ramt rigtig, da han havde undersøgt hvordan han kunne gøre Razor i lige så godt humør som han selv var. Ballerne havde nogle røde streger efter bæltet, men hvis det var hvad drengen kunne lide, hvem var han så at holde det fra ham? Uhhh, sjælen der liftede for ham, lige foran ham. Men han holdt fingrene fra den, intet med at spise denne godbid. Åhahahaha! Det havde været det værste ved Fenris, at han altid havde krævet så meget opmærksomhed, at hans legetøj ikke havde duet til at skaffe mad lidt senere. Det ville næppe ske nu. Men faktisk følte han sig heller ikke så sulten, i hvert fald ikke efter sjæle, omend nydelsen sendte små gys igennem hans krop og fik ham til at sætte farten op. Han bemærkede slet ikke at det var svagt belastende for hans knæ at stå sådan her, da han førte sig selv op i en stadig stigende rytme. Åhja, han brød sig virkelig om Razor. Så spændende!

Han lod sig selv rive med af stemningen. For noget tid, uden han vidste hvor længe, lod han blot sig selv glide op i ham. Men efter noget tid mærkede han den velkendte, spændte fornemmelse i sit underliv der fortalte ham at snart...Snart. Da han yndede at gøre det til en god oplevelse for sine partnere, gled hans hånd hurtigere over Razors vedhæng, med den bagtanke at lade ham mærke noget rart, før han selv gjorde sig færdigt. Han var ligeglad med om noget ville plette gulvet, da det altid kunne gøres rent. Trods alt var der intet gulvtæppe.
Efter det, satte han selv rytmen op. Hårdt og uden nåde dunkede han imod ham, til han spændte i kroppen og blev færdig. En sidste gang gled han ind, før han trak sig ud og satte sig ned på gulvet for at få vejret. En svag lag sved lå over hans muskuløse krop og hans knæ var rødlige efter at have støttet mod det utaknemmelige gulv. Alligevel følte han sig godt til mode og en svag latter gled over ham, da han trak vejret dybt for at få styr på sin let rystende krop. Sådan sad han et øjeblik, blot så på Razors ryg, før han endelig rejste sig op. Det første han gjorde var at gå over og løsne bæltet, så Razor kunne komme fri og ned i en sikkert mere behagelig position. Så gik han over til døren og forlod rummet for et øjeblik...Kun for at komme tilbage med to håndklæder. Den ene smed han ned foran Razor, så han kunne bruge det hvis han ønskede, mens han med den anden rengjorde sig selv. Han måtte i bad, måske skulle han give sin tjenerinde ordre om at gøre karret klar med varmt vand? Ja, det lød godt. Om et øjeblik. Han satte sig ned på gulvet igen, op af sengen og så over på Razor med et blik, der fortalte at Sean på alle måder hyggede sig. Alligevel gled der ingen ord over ham. Han havde intet at sige lige nu, selv om Razor nok snart ville bryde stilheden, det var han ikke i tvivl om. Men end til da, havde han intet at sige.


//Sorry det korte svar -.-'

Intet kunne der sættes en finger på! Det var en bølge af nydelse der skyllede ind over hans krop og sind. Varmen spredte sig i hans krop som en ustyrlig ild. Det faktum at Sean var hvad han var og i princippet var i sit S til at kunne gøre det af med Razor når som helst det skulle være, det skræmte ikke Razor det mindste - om det var fordi han ikke regnede med det var hvad manden havde planer om, eller om det var fordi han oprigtigt bare ikke frygtede det, det vidste han ikke. Men hvis det skulle gå hen og blive det der skete i sidste ende - så var det her da slet ikke en dårlig afslutning på det liv han nu havde levet.

Grebet om bæltet han holdt om blev kun strammet yderligere jo mere tempoet steg. Han bed tænderne sammen i et behaget fnys, følelsen var fantastisk - alting ved det. Jep, Razor var på nuværende tidspunkt et af de steder han nød aller mest, det havde han været hele aftenen og den var kun blevet bedre som tiden var gået. Seans selskab havde vist sig at være den rette beslutning. Men det havde han vidst lige fra det øjeblik han havde set manden give et hus et blik som talte for sig selv. At dette her ville komme ud af det også var vel bare at sætte prikken over i'et.
Seans hånd gjorde sit job og efter lidt måtte han give efter, og slippe i et støn der intet andet end havde nydelsen med sig. Selvom optakten havde været en dyd for hans krop som rokkede i takt med Seans bevægelser så var det jo alligevel lige lidt ekstra drys toppen. Han satte hvert fald pris på Seans omtanke.

Han skævede mod gulvet under sig, før han hvilede sin halv svedige pande ind mod sin arm da Sean gjorde sig færdig. Ærgerligt, men det skulle jo komme før eller siden. Måske var det bare Razors hungrende krop efter kontakt der trykkede til ham og forsøgte at overbevise ham om at det aldrig helt var nok, man kunne altid blive ved. Men der gik ikke mange øjeblikke før den alligevel accepterede det, udmattelsen havde vundet i denne omgang. Han kunne slet ikke helt lade være med at smile og skævede kort lidt mod Sean som var bag - men som heldigvis rejste sig og løsnede Razors hænder kort tid efter. Huden ved hans håndled havde fået en lidt anden farve under presset fra bæltet han måske nok selv havde været skyld i.
Hans puls virkede ikke til at have lyst til at falde på noget som helst tidspunkt i den nærmeste fremtid, det samme galt hans vejrtrækning som et øjeblik virkede helt uoverskuelig. Hvis han gjorde en indsats ville han sikkert nok kunne vinde den ned på et andet plan, men ærligt talt. Så gad han ikke, den måtte selv finde sin vej tilbage til noget mere normalt.
Han gned kort sine håndled lidt, skiftende mellem den ene og den anden hånd, mens han skævede efter Sean som forlod rummet. Han satte sig på en lidt anden måde, men endte alligevel med at sætte sig halv på knæ, og lade sin ene hånd smutte ned over sin lænd, og ned over den ene balle. Det var ikke fordi det gjorde ondt - men det kunne mærkes. Han udnyttede øjeblikket Sean var væk til at få vejrtækningen ned og finde følelsen tilbage i sine hænder. Ikke at den var helt væk, men de havde en summende fornemmelse.

Da håndklædet blev kastet til ham, snuppede han det hurtigt. Først placerede han det bare kort på sit hoved og skævede rundt i rummet med lille smil der luftede sig over hans læber. Overskuddet til faktisk at bruge håndklædet fandt han først et øjeblik efter og gjorde så sig selv en lille smule mere ren med det. Han skævede lidt mod Sean med et kort lidt bedømmende udtryk, dog med et smil - som afslørede at der nok ikke lå så meget gemt i blikket. Han lænede sig lidt tilbage og hvilede mod sine arme bag sig, mens han så bare rettede blikket mod Sean, et stykke tid uden at sige noget, imiterede bare hans bevægelser og blik, smil - alting. Det holdt dog ikke længe da han så bare fik så sædvanlige smil frem over sine læber.
" Not bad.. " sagde han så endelig med et lille grin. Der var mange ting han kunne sige om det - men det var lige den første der røg ind i hans hoved, og sådan var det jo med næsten alt han sagde.
Desuden var Razor stadig i live - så var endnu et plus point på kontoen til Sean.


//ikke undskylde <3 c: det er smukt!

Hans latter var endnu engang oprigtig, da den svang sig igennem rummet med den dybde, der nu engang var i Seans stemme. Not bad? Ærlig talt havde alle andre svar nok skuffet ham. Han var selv godt tilpas, han havde ikke yderligere noget han hungrede, her og nu havde han alt han kunne tænke sig, dog med undtagelse af en borg og en by. For nu.
Han havde trukket benene op og hvilede underarmene på sine knæ, med sit håndklæde mellem dem. Sådan sad han lidt, først lidt med lukkede øjne, før han åbnede dem igen og så over på Razor et øjeblik. Han vidste han ikke ville få arbejdet mere i nat, så måske var det på tide at finde en slutning på dette eventyr. Ikke at han ønskede det skulle slutte, det havde han det alt for godt til, men han vidste det ikke ville vare ved og det var bedre at slutte det i god tid end til sidst at sidde og trække noget i langdrag, som blot ville forrinde minderne om natten.

Han kæmpede sig op igen. Han brugte sit håndklæde til at tørre det værste op fra gulvet, af hvad der nu end var landet der efter deres lille leg. Så forlod han værelset igen.
I denne primitive verden var det ikke alle der tænkte på renhed. Men Sean var næsten opsat af det. Han havde brug for orden omkring sig og han var stor fan af ideen om at rod i ens værelse også gav rod i ens sind. I hvert fald blev håndklædet smidt til vask, omend han besluttede sig at et bad alligevel kunne vente til næste dag.
Så dag han kom ind i værelset igen lod han blikket glide over lokalet et øjeblik, før hans ene hånd gled igennem hans hår.
"Jeg tror vi skal indstille vores sjov for i nat. Det har været en fornøjelse på alle måder, men intet bliver ved og jeg foretrækker at stoppe mens alt er godt" bemærkede han, før han gik over til ildstedet og rodede lidt i gløderne, mest for at sikre sig det ikke ville sætte ild til noget mens han sov. Lysene i rummet var stort set gået ud og det var mest den svage glød fra ildstedet der lyste rummet svagt op. Det og så natten der blev lysere.
Han trådte over til sin seng, omend han på vejen samlede sit tøj sammen og smed det over ryglænet på stolen ved hans skrivebord, før han også samlede Razors tøj sammen og lagde det på stolens sæde. Razor måtte selv om hvorvidt han ville have det på, men selv gik han endnu nøgen over til sengen og kastede dynen til side. Det var...Lettere akavet. Men drengen havde selv påpeget han gik og kom som han fandt det passende. Desuden kunne han ikke nænne at smide ham ud. Derfor gled hans øjenbryn lidt op i panden på ham, før han trak lidt på skuldrene, som om Razor i virkeligheden havde spurgt om noget.
"Du er velkommen til at sove her. Du nævnte jo selv du ville komme og gå som det passede dig..." Bemærkede han.
"Vi har ikke så mange senge i huset, men jeg kan bede min tjenerinde om at rette noget til, til dig. Medmindre du er typen der deler seng?" foreslog han, ikke uden et lille smil. Så forstod han hvorfor det hele var så behageligt.
Lige i dette øjeblik følte han sig ikke ensom.
Han var i tvivl om hvorvidt han blot kunne sove med det samme, men samtidig følte han sig overraskende udmattet. Tænk sig både at slå ihjel, bruge hans evne og have god sex, alt sammen inden for samme nat. Det lille smil ville slet ikke forlade hans læber.

Razor blev siddende på gulvet, og havde egentlig slet ikke planer om at rejse sig på noget tidspunkt i den nærmeste fremtid. At han måske blev nødt til det alligevel før eller siden gad han ikke tænke over alt for tidligt. Han valgte i stedet bare at følge Sean lidt med blikket som han bevægede sig rundt. Desuden var manden nøgen - et syn Razor ikke havde tænkt sig at lade sine øjne gå glip af, det havde jo været begrænset hvor meget af ham han havde fået lov at kigge på da han var placeret bag ham.
Da han forlod rummet så han lidt efter ham men strakte så bare sine ben frem for sig og vippede kort lidt med sine tæer, mens smilet om hans læber voksede en smule. Han havde det ret godt lige nu - det kunne han ikke ligge skjul på. Han endte dog alligevel med at rejse sig lidt efter og strakte kort sine arme lidt over sit hoved - før et gab forlod hans krop. Trætheden var alligevel sneget sig ind på ham. Det var ikke helt hvad han havde håbet - men han vidste vel egentlig godt at den ville komme snigende.

Hans opmærksomhed fløj dog tilbage på Sean da han kom tilbage til værelset. " Hn? Oh really.. pfft. I mean, it's not like I was waiting for another round or anything.. " sagde han så bare med et lille grin, dog i en tone som man umuligt kunne høre ud fra om han mente det eller ej. Razor selv vidste det dog heldigvis godt. Han var ikke selv frisk nok lige nu, han ville gerne være frisk nok dog - men det hændte altså også i hans liv at han blev træt, for træt.
Razor fulgte Sean med blikket, mest fordi han følte han havde den fulde ret til at kigge. Han kunne ikke bruge undskyldningen at det ikke var hver dag han så en flot lækker mand, for det gjorde han - men der var nu alligevel noget ekstra over denne mand. Han kunne sikkert hurtigt pin pointe en masse ting som var lidt mere unikt end som så - men det gjorde han ikke, han holdt kæft, for en gangs skyld.
Det var et øjeblik nærmest helt frustrerende for Razors øje sådan som Sean rendte rundt og sørgede for alting ikke lå og rodede. Han gned kort sin pande lidt med sine knoer før han rynkede næsen en smule. " You're so weird.. " mumlede han så bare kort lidt - uden egentlig at ville have sagt det, men det røg ud fordi ingen stoppede ham i det før det var for sent. Selvom Razor tit havde ryddet op og gjort rent så fandt han det alligevel en smule underligt at det var hvad Sean gjorde på nuværende tidspunkt. Men selvfølgelig - han var nok også mere rigtig i hovedet end Razor lige var. Moden så at sige. Razor havde ikke tænkt sig at snuppe sit tøj medmindre han direkte blev bedt om at gå - for som det så ud lige nu fandt han ingen grund til at forlade stedet. Hvis Sean ville sove og have fred, så skulle Razor nok finde på et eller andet at få tiden til at gå med et sted i huset - eller selv sove. Men han havde ikke planer om at smutte helt. Ikke endnu.

" Yea right, like I'm just gonna leave already. I'll leave when you hit a wall and get annoyed. Because you know, that's the kind a guy I am. Besides - beds are nice, I would prefer a bed over the streets anytime! " sagde han så lidt med et lille grin, og en kort rysten på hovedet. Hvis han ikke blev her var han lidt dømt til at finde et sted på gaden at sove - normalt ville han måske bare droppe at sove, men han tvivlede på at hans krop ville acceptere sådan en beslutning på nuværende tidspunkt. Desuden var det vel et tilbud om at blive, noget han ikke sagde nej tak til. Sean havde desuden fået en advarsel på forhånd om at Razor kunne være en pest uden lige - og han sådan set ikke tænkt sig at anstrenge sig for ikke at være det.
" I'm totally in for sharing bed - the question is, are you? " spurgte han så lidt og lod hovedet glide på skrå med et lille smil om læberne. Razor kunne sove hvor som helst. Han behøvede ikke få gjort en seng eller noget klar hvis der var en lettere løsning. Man sov vel alligevel bare, så hvor det var gjorde ham ikke noget.
" But, you have to be a heavy sleeper though. I talk alot when I sleep. " tilføjede han så bare lige kort med et træk på skuldrene. Så måtte Sean afgøre om han ville have en sladre sjatol liggende ved sin side eller om han foretrak ro når han sov og af den grund ville være tvunget til ikke at have Razor i samme rum. Razor kunne garantere at han ikke var stille hele natten. Razor snakkede vel i princippet bare en del, så det kunne vel umuligt komme bag på nogen at munden også kørte når han sov.