do you belive in ghosts because i am your worst nigthmare //Meriko//

S: the burning dessert
T: 15.00
O: masser af sand og en enkelt sandstens klippe
V: skyfrit men en stor sand storm er på vej
P: http://thewebit.com/wp-content/uploads/2011/09/Darksider2.jpg

Mordin var på vej vidre for at møde en kontakt til sit næste job men en sandstorm ramte ham på vejen så han slog en lejr op tæt på en stor klippe så hans hest artimis kunne få noget læ også. Artimis var en stor meget brutal udseende hest mest på grund af dens store statur og dens røde manke på den sorte krop så det så ud som om den havde ild i den. "nå gamle dreng så sidder vi her igen" han smed et æble hen til den store hest.

Meriko var ude på en lille gå tur men hun syntes godt nok at vinden var irriterenede her ude i ørken så hun brugte sin vind evne med den ene hånd til at sandet skulle blæse væk fra hende for hun gad ikke at få sand i øjene. Hun tog stille en smøg frem med den anden hånd og tændte den stille med sin ild evne og tog et stor sug af den og pustede stille ud efter lidt og gik lige så stille videre men stoppede stille op da hun så noget som der lignede en lejre lidt længere fremme.
Hun stille der over og rettede lidt på sin kjole som der sad en masse små perler på og havde et lille skørt for neden.

// http://25.media.tumblr.com/tumblr_ln0socJIkK1qeqze1o1_400.jpg det er den kjole hun har på //

”goddag min ven hvad har du der” Artemis stod bare på stedet og opserverede pigen der kom gående. ”kan jeg byde på noget mad” han så på pigen med hans blod røde øjne. Hans læderagtige vinger var foldet på hans ryg. ”jeg har do ikke så meget” han tog et æble og spiste det helt op helt ned til skroget. Selv om solen stod højt på himlen kunne man ikke se Mordin’s skygge da han ikke havde en. Det kunne nemt forklares med at han var en skygge dæmon, han holdt en hånd på sin musket bare for en sikkerheds skyld.

Meriko smilede lidt lumsk og gik stille over til ham og gik lidt rundt om for at se hvem han var og hvad han havde på sig for han skulle ikke overraske hende med et eller andet "Jamen goddag min herre" Sagde hun stille da hun stoppede foran ham og nejede stille for ham da hun var blevet opdraget godt hjemmefra. Hun tog stille sin smøg op til munden igen og tog et sug og pustede stille ud igen da hun havde taget sin smøg væk igen.
Hun smilede stille og nikkede "Bare lidt ville være dejligt men spiser nok ikke så meget for har næsten lige spist" sagde hun venligt og kiggede med store øjne på hans hest blev næsten som en lille pige da hun elskede dyr. Hun gik stille over mod den men stoppede en lille meter fra den og kiggede med store venlige øjne på den "Hvad hedder denne smukke hest?" Spurgte hun stille om mens hun kiggede stille på den og tog stille et sug til af sin smøg.

Mordin så på hende ”hvem Artemis, ja jeg går ud fra at han er da lidt køn” han gik ind foran pigen ”jeg ville nok ikke gå for tæt på ham, han er ikke for glad for fremmede” Artemis fnøs bare og nikkede på heste maner som sædvanlig ”men hvad vil du have” han tog en plade med tygge tobak og tog en ordentlig bid af den ”jeg holder mig fra det skrammel der” han tyggede grundigt og spyttede en gang i mellem noget af det ud ”jeg har kun lidt frugt” han trak en lille dolk frem fra bæltet og skar en frugt over i to dele ”værsgo” han rakte det ene stykke pigen ”nå hvad er dit navn” han satte sig i sandet og tog en bid af frugten

Meriko gik lidt tilbage og nikkede stille til ham og tog stille et sug til af sin smøg og pustede stille ud af næsen mens hun kiggede på ham for at være sikker på han ikke gjorde et aller andet lige om lidt som der ville overraske hende. Hun kiggede stille på ham "Jamen bare siv mig et eller andet" sagde hun stille og sugede stille igen på smøgen og pustede stile ud efter lidt. Hun tog stille imod frugten og smed smøgen væk fra sig og sætte sig lidt væk fra ham og tog en bid mens hun kiggede med store blå øjne på ham "Meriko og dig?" sagde hun stille og spiste videre.

Mordin så på pigen ”mit navn er Mordin Laténik, mig og gamle Artemis der har været på farten i nogen år nu” han smilte så man kunne se de hvide tænder ”det er ikke så tit jeg ser dæmoner mere herude og de fleste er nogen værre lyseslukkere” han grinte lidt og så på pigen ”ja du er da dæmon er du ikke” han så på hende og nærmest mærkede på luften omkring hende om hun var en af hans slags. Artemis vrinskede lidt fornærmet ”arh hold nu op Artemis jeg sidder jo bare og snakker med Meriko” han så hen på hesten der teede sig som et lille barn der ikke fik sin vilje.

Meriko kiggede venligt på ham og nikkede stille "hyggeligt at møde dig og din meget smukke hest" sagde hun stille og kiggede sødt på hesten og spiste lidt mere og kiggede stille på Mordin og nikkede "jo det er du også for det kan jeg lugte" sagde hun stille og legede lidt med sand oppe i vinden og formede alt muligt mens hun grinede lidt.
Hun kiggede stille på hesten "rolig min ven jeg skal nok være sød mod din herre" sagde hun med en sød lillepige stemme. Hun tog lidt sand og formede en lille rose og brændte den stille så den blev til glas og kiggede stille over på Mordin og smilede stille og lagde den stille mellem dem og tog noget mere sand og formede 9 roser mere og brændte dem også og lagde dem ved den anden og formede en vase og brændte den stille og sat rosende i den og sat den lidt ned i sandet "sådan så har du lidt pynt" sagde hun stille og smilede og virkede lidt som en lille pige som der helt vigtig hvad hun skulle gør og hvad hun ikke skulle gøre for hun syntes at der var noget over ham selvom de næsten ikke havde snakket sammen sådn rigtig så virkede det som om der var et eller andet ved ham som hun godt kunne lide.