Alive or just breathing?(Sajro)

Han lod hende bare tro det var sjov i noget tid. Han svarede eller kommenterede derfor ikke på at hun sagde at han var pisse sjov, fordi det var ikke for sjov jo, men det lod det også til at hun selv regnede ud. Han nikkede derfor bare som svar til at han altså var seriøs omkring det, han pegede på et skab omkring at det var der hans skjorter var, men han sendte hende også et blik og et ryst på hovedet der fortalte hende at hun ikke skulle tage noget tøj på.

"Ja de er ret varme, men de lader ikke til at skade huden lige omkring? Men måske jeg tager fejl."

Han kunne ikke lade være med at grine af hende da hun spurgte hvor han havde været henne. Han kiggede på hende trak først på skuldrende, og smilede så roligt, han ville ikke lige fortælle hende det lige nu. Han tænkte det kunne vente til senere. Da hun havde fået brugt kludene, og vandet ikke længere rigtigt var ordentligt koldt, kiggede han på hende, med et spørgende blik. Hun havde nydt vandet i åen tidligere, måske hun kunne tænke sig et bad?

"Kunne du tænke dig et bad så kan jeg fortælle dig hvad der skete, og hvad jeg har lavet?"

Han begyndte at føre hende ned på badeværelset og hjalp hende op i badet hvis hun ville og havde brug for hans hjælp, hvorefter han begyndte at fortælle. Han sad ved siden af og hang i en stol. Han virkede virkeligt træt, udkørt og udmattet. Det havde været en lang og hård dag for ham. Han kiggede på hende, mens an roligt begyndte at fortælle om hvad der var sket.

"Vi blev angrebet af tre fra din familie, så jeg vækkede dig, og gjorde an til at løbe ud af skoven med dig, du var vågen. Pludseligt besvimede du igen, mens de tre fra din familie brød i brand, derefter kom tre mænd klædt i hvidt hen og stirede på dig og smuttede så igen hurtigt. Det er helt seriøst alt og præcist hvad der skete, af hvad jeg så."

Han kiggede på hende, han hang bare endnu mere i stolen nu, men han fortsatte. Han begyndte nu at fortælle om hvad han havde lavet i den sidste tid. Ja faktisk det sidste år, da det jo var den tid han havde været væk i.

"Jeg har været ude og snakke med varulve i hele landet, omkring vores fremtid og den slags. Du ved hvad en leder nu engang gør."

Hun hævede øjenbrynet svagt og lod en kort rystelse gå gennem hovedet. Hendes læber krøllede i et svagt smil. Hun frøs ikke nu, men hun vidste at det ville hun nok snart gøre - plus, hvis der skete noget, ville det være bedst at have tøj på, så hun hurtigt kunne smutte ud hvis det var nødvendigt at hente noget eller noget lignende.
Så hun rejste sig uden tøven, åbnede skabet og trak en af hans skjorter ud, som hun svøbte sig selv i. Hun rullede dog ærmerne op for ikke at ramme den varme hud, og trak lidt ned i skjorten bagpå så den ikke lagde sig imod den tatovering der snoede sig ned af hendes rygrad. Den var alt for stor til hende - gik hende til midt på låret, og hun kunne sagtens have været der to gange.
Men det var også det hun fandt mest behageligt. Dengang hun var succubus, havde hun altid taget en skjorte fra manden med når hun smuttede(da hun havde en tendens til at ødelægge sit eget tøj). Hvilket var ret makabert, når man overvejede at han nok var død i mellemtiden.
Hun smed sig ned på sengen ved siden af ham.
"Nej. Jeg kan næsten ikke mærke det. Det er pisse underligt."

Hun hævede det ene øjenbryn, da han ikke svarede. Et mistroisk blik flakkede over hende, men hun valgte ikke at kommentere på det. Det var ikke tidspunktet. Hun tøvede da han spurgte hende om hun havde brug for et bad.
Hun havde egentligt ikke lyst. Men tatoveringerne på hendes ryg var på ingen måde afkølet, og dem på hendes arme var endnu halvvarme, og hun var ikke i tvivl om at det var smartest at køle dem ned. Hvad fanden det så end var, der havde varmet dem op i første omgang.
"Jeg skal vel køles ned på en eller anden måde."
Hun fulgte ham uden et ord, og knappede hurtigt og nærmest elegant(men ikke uden at kunne fjerne den svagt seksuelle undertone hun var født med) skjorten op, og smed den under sig før hun sank ned i vandet. Tatoveringen ved hendes ryg sydede svagt i nogle sekunder, men da hun først havde lagt sig helt ned, hørtes lyden ikke længere.

Hun lagde blikket imod ham, og lyttede opmærksomt. Hun rynkede brynene, og rystede svagt på hovedet som han snakkede. Det gav ikke meningen - hun huskede absolut intet af det han påstod. Så hvordan kunne det være sandt?
"Men hvorfor skulle nogen gøre det?"
Hun lænede hovedet imod kanten, og sank lidt dybere i. Hun måtte indrømme at det var behageligt, at mærke kroppen blive kølet lidt ned, og smerten der dulmedes let i vandet.
"Det giver bare ikke mening. Hvorfor fanden kan jeg ikke huske en skid?!"
Hun vrissede næsten. Ikke af ham, måske, men af hele situationen. Det var så forbandet dumt det hele. Så irriterende. Hvorfor fanden gav ingenting mening længere?!
Kan du huske hvad der skete?
- Jeg sov, ligesom dig.
Hun sukkede svagt ved hans ord, og lukkede øjnene i.
"Hvorfor i alverden gjorde du det? Det er sguda ikke dit job at lege leder."

"Sådan et spild! Sådan at skjule din krop under klæder."

Han sendte hende et flabet smil, mens han tænkte tilbage til en af de dage for noget tid siden hvor han havde praktistalt tvunget hende til at gå nøgen rundt i huset, hvilket også var en af de første gange hvor de havde snakket om hvordan det ville gå hvis hun blev gravid. Han kunne ikke lade være med at grine for sig selv, det var trods alt noget af en speciel dag når det kom til stykket, fyldt med kampe, sex og ja vel mere sex. Det var næsten alt de havde sex, og skænderier. Men hey se dem nu de kunne enes, til en hvis grad. Han sendte hende et taknemmeligt smil, da hun gik med til at tage badet. Det var nogle gange svært at overtale hende til nogle ting der kunne være godt for hende, men det var altid godt når det lykkedes ham. Han hjalp hende blot uden at røre ved hendes tatoveringer.

"Ja tror ikke den almindelige måde at køle dig ned på virker her, da det trods alt mest har virket når det er dit hoved der trænger til nedkøling."

han sendte hende et flabet smil igen, han vidste ikke hvorfor, det var svært at lade være med at tænke på hende seksuelt. måske det var deres fortid, måske hendes krop, eller måske var det fordi at han bare ville flygte fra dagen. Han vidste han eller hun ikke kunne gøre noget, men hans tanker var der alligevel lige nu. Da hun begyndte at knappe op for skjorten fulgte hans blik hendes hænder, som skjortens knapper blev åbnet... Fuck han kunne ikke fokusere på andet lige nu... Han smilede flabet til hende, og meget kort tid tæt på hende, og lod hans hænder hvile på hendes hofter, inden hun steg op i badet. Han satte sig så ned, og lyttede til hendes kommentare, han sørgede for indtage så meget af synet han kunne, trods hendes sår og skader, og blodet så kunne han stadig lide synet.

"Jeg ved sgu da ikke hvorfor nogen gjorde det... Det lod til at have noget at gøre med dig. Og Delilah det er ikke første gang du ikke husker noget, selvom normalt er det under bedre omstændigheder."

Han grinede igen, men det sidste hun sagde gjorde ham en smule forbavset, hvorfor fanden sagde hun det? Han legede sgu da ikke leder, han var leder. Det vækkede ham også, gjorde at han virkede mere vågen. Hvilket var derfor han gik hen til karet, satte hænderne mod kanten og stirrede hende dybt i øjnene, som han lavt knurrede svaret til hende, mens han talte nærmede hans ansigt hendes lige så langsomt.

"Jeg leger ikke leder... Jeg er leder... Du ved for varulvene... som jeg fortalte dig for længe siden... Da vi diskuterede om vi skulle beholde børnene!"

Inden han så satte sig ned igen, lod han sine læber røre hendes, han kunne måske ikke have sex med hende, men han kunne stadig gøre det. Måske pirre hende nok til at hun ville have det når hun var frisk. Fuck, hvorfor kunne han ikke fokusere på andet. Men sandheden var at han følte at han, hun og børnene var sikre her i hans hus.

Hun himlede med øjnene, dog med et svagt smil plantet på de rødlige læber, ved hans let flabede kommentar. Hun lod et par tænder nappe i sin læbe, da hun kort overvejede et svar - men hun var for flabet anlagt til at kunne vente mere end et sekund, før hun automatisk fyrede et svar i hovedet på ham.
"Noget for noget. Det har jeg sagt før."
En overvældende lyst til at røre de varme tatoveringer, rystede hende - men hun forstod ikke hvorfor. Det var en ubehagelig lyst. Hun følte sig næsten presset.
- Chaya, hvad fanden sker der?
Det er okay, Neco.
- Du ved noget.
Neco. Stol på mig
Hun rystede svagt på hovedet ved hans ord, men uden at slette det svage smil fra læberne.
"Jeg tror du er forvirret. Det er ikke nedkølende, det er fandens varmt."
Hun kunne sagtens mærke på ham, hvordan hans sindstilstand havde ændret sig. Hun kendte ham, og hun kendte det glimt der var i hans øjne, når han havde lyst til hende. Og hun tvivlede ikke på, at nu var et af disse tidspunkter. Men nu var ikke tidspunktet til det.

"Sajro, der er noget galt. Der er noget virkelig galt. Jeg ved bare ikke hvad fanden det er der sker."
Hun lagde hånden over den ene tatovering, uden at overveje det - som om lysten til at gøre det havde overvældet hende og nu lå mere ubevidst end bevidst. Men den var kølet så meget af, at den ikke brændte hende - hun lagde faktisk slet ikke mærke til placeringen.
Hun fulgte ham vakst med blikket da han bevægede sig hen imod hende. Hun var opmærksom på alt - hun følte sig ikke længere tryg nogle steder. Der var noget der var meget, meget galt. Hvem sagde at han overhovedet var ham? Der var noget galt. Hun følte sig nærmest paranoid. Hendes fingre klemte hårdt om tatoveringen.
- Tal til mig!
Slap af, Neco. Slap af.
Hun stirrede på ham, med et ildrødt blik der glitrede af forbavselse, med et svagt snit af paranoia. Så rystede hun langsomt på hovedet. Hun nåede dog ikke besvare hans ord, før han både havde ladet deres læber røre, og var rykket tilbage i stolen. Det var vel meget behageligt. Hvis ikke det var fordi en umærkelig paranoia flød i hende - en hun aldrig havde følt før, og aldrig selv kunne have opfundet.
"Sajro, hvad fanden snakker om du? Du er sguda ikke varulvenes leder. Så havde jeg sgu nok opdaget det."
Hun anede ikke hvad han snakkede om - Hendes hoved brændte pludseligt, skarpt, da hun forsøgte at huske hvad han snakkede om. Det blussede ned da hun droppede forsøget, så hun valgte helt at lade være med at forsøge. Hun lukkede øjnene hårdt i. Det hele var så fandens mærkeligt lige nu. Hvorfor sagde han sådan noget pis? Hvorfor lige nu?

Han rystede bare på hovedet af hende, normalt havde han gjort mere ved det, men selv han vidste at dette ikke var det rigtige tidspunkt til den slags. De var begge totalt smadrede, samt det var bare ikke det rigtige tidspunkt. Hvem vidste hvilke ting der skete i hendes hoved efter hun havde været holdt fanget jo? Han vidste hendes familie ikke ligefrem var den mest stabile og behagelige familie at være sammen med.
Han grinede dog af hendes kommentar til det med nedkølningen, hun plejede da altid at slappe af og være en del mere medgørelig.

"Åhhh det må da nedkøle dit sind, så medgørelig du bliver normalt."

Han kunne kun være enig med hende i at det ikke havde virket normalt. Mest af alt fordi det betød at nogen enten kunne teleporte ind uden problemer, eller nogen kunne skjule deres lugt for ham. Ingen af delene var noget han kunne lide tanken om. Det var dog højest sandsynligt det første da han endnu ikke havde oplevet nogen være i stand til at snige sig ind på ham. Han nikkede derfor bare som svar.

"Sandt... Men du ved ikke hvem de er, og de lader til at have dine interesser som deres interesser, så prøv at slappe af."

Han sendte hende et smil, han mente det ikke hundrede procent, men han mente det med at hun skulle slappe af. Han blev også en smule overrasket over hvordan hun reagerede på kysset, hun var normalt meget mere passioneret, og især fordi at hendes sind som regel lod til at blive meget mere afslappet når der var sex på hendes hjerne. Lige nu virkede det istedet til at have ingen eller modsat effekt. Han vidste ikke hvordan han skulle reagere, da hun begyndte at klemme hårdt om hendes tatovering. Han greb hendes hånd, og løsnede den roligt.

"Slap af Delilah... Der sker dig ikke noget her! Og jo jeg er leder af varulvene, det har jeg været længe... Ja faktisk var jeg leder for varulvene inden du fødte, hvilket vi diskuterede en over, da du var bange for at det ville bringe vores børn i fare."

Han havde ingen ide om hvad han skulle gøre for at få hende til at slappe af... Mere alkohol? nej ikke mens hun ikke var helt frisk... Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre lige nu. Tilbage i tiden havde han lokket hende med i seng, men lige nu var det ikke det han ville gøre mod hende, trods han havde lyst til hende. Måske han bare skulle vente og give hende en smule tid? Han blev enig med sig selv om at det var den rigtige løsning for dem begge to. Han holdte øje med hende i badekaret, mens han sad i hans stol, det gik dog ikke længe før han havde lukkede øjne og var faldt i søvn, det var en meget let søvn men søvn var det, han kunne bare ikke holde sig kørende meget længere.

"Under eller efter?"
Hun smilede svagt. Hun synes nu at huske en del gange, hun havde været særdeles voldelig efterfølgende. Medgørlig var måske ikke ordet hun ville bruge om den gang hun havde kastet sølvknive efter ham, indtil ham blev hårdt såret. Eller dengang hun nærmest tvang ham til at forvandle sig, ved at skære i sig selv så hun blødte på ham, for at lokke dyret i ham frem.
Medgørlig var måske ikke det ord, hun selv havde valgt. Under derimod? Jo det var måske meget muligt.

Hun rystede på hovedet, og lod øjnene glide i. Hun var mere eller mindre begravet i sine tanker. Det virkede ikke til at give mening - det var som om hun blev overvåget, eller at hun blev forsøgt hjulpet - eller forfulgt. Det var helt simpelt ikke logisk, at nogen ville gøre det for hende.
Folk hadede hende jo. Alle folk. Så hvorfor skulle nogen hjælpe hende? Var det et hævntogt? Et forsøg på at snyde hende, til at føle sig sikker? Uanset hvad det var, så virkede det ikke. Hun følte sig mindre og mindre sikker, jo mere hun lod tanke vandre henover det mærkværdige emne.
"Mhm-hm."
Hun hørte faktisk ikke helt hvad han sagde - hun var for dybt i sine egne tanker. Men selv hvis hun havde hørt det, havde det ikke gjort nogen forskel. Hun havde ikke slappet mere af, på nogen måde. Sådan var hun ikke.

Det var også derfor hun ikke rigtigt tænkte over hans kys. Hun hævede øjenbrynet let da han fjernede hendes hånd, men synes først da at komme i tanke om, hvad det var hun rent faktisk lavede.
Hun stirrede på ham, da han igen snakkede om at være varulvenes leder. Det mente han da forhelvede ikke? Hvorfor virkede han så seriøs?
"Sajro, det er forhåbentligt en joke!?"
Hun rettede sig op, så vandet skvulpede kraftigt omkring hende, og sendte små striber vand ud over badeværelsesgulvet.
"Du er ikke leder når det bringer dem allerhelvedes meget i fare?!"
Hun hævede stemmen svagt, og svag vrede sitrede under overfladen - men det virkede som om hun beherskede det og holdt det indelukket, så hun alligevel ikke snakkede højt nok til at pigerne ville høre hende.
Om de hørte hende eller ej - Sekundet efter ordene havde undsluppet hendes læber, lød et grådkvalt, klagende skrig fra Marina. Kun et par sekunder senere joinede Livias gråd Marinas.
"Åh for ...!"

Han kiggede på hende og rystede en smule på hovedet af hende, over at hun var næsten lige så nem at distrahere som han selv var.

"Jeg mente under, og lige op til... Der er du til at få til at gøre hvad som helst."

han smilede bare flabet til hende, fordi det hjalp med at holde humøret oppe. Han sad selv og lukkede alting en smule ude indtil det var han havde havde rejst sig op og havde taget fast i hendes hånd fordi han ikke så det som alt for smart at hun sad og klemte hendes tatoveringer når de havde opført sig så underligt som det der lige var sket. Han kiggede på hende da hun virkede ekstremt oprevet.

"Du ved sgu da godt jeg er leder? Og vi har diskuteret det med at det bragte dem i fare, og vi blev enige om at det kunne vi klare... Jeg var trods alt leder for varulvene inden de kom til verdenen, ja inden jeg overhovedet vidste du var gravid..."

Hans stemme var bestemt, men langt svagere end normalt. Han holdte også bare en hånd op til hende om at hun skulle blive siddende da pigerne begyndte at græde. Han gik ind til pigerne, som kom løbende hen til ham med det samme. Han samlede dem begge op, og forklarede dem stille og roligt at de godt måtte være en smule stille, da både ham og Delilah var ret så udmattede. De så begge undskyldende på ham inden de hoppede ned og begyndte at lege igen. Han gik så ind i på badeværelset igen.

"Du kan finde mig ovenpå i sengen hvis du har brug for mig..."

Han gik så ovenpå smed sig i hans seng, og der gik ikke længe før han var faldet i søvn. Hvis hun havde sagt noget til ham, havde han bare holdt en hånd op som for at sige stop. Han orkede det ikke nu.

Hun havde ikke nået at svare ham, før børnene var begyndt at græde. Derfor havde hun heller ikke nået at svare ham før han gik ud for at trøste dem. Og af samme grund nåede hun ikke svare ham, før han allerede var på vej op af trappen. Hendes øjne sydede af irritation - hun ville have kunne huske det hvis han havde fortalt hende det. Selvfølgelig ville hun det - hun var jo ikke komplet idiot!
- Måske burde du køle dig selv ned.
Chaya mente det naturligvis i psykisk forstand, da hun allerede lå og kvabbede rundt i vand der kølede hende ned. Der gik ikke mange minutter før hun rejste sig, tørrede dråberne der gled af hendes nøgne krop af sig, og hæftede skjorten om sin krop. Hun vandrede ind i stuen, endnu med ild flammende i blikket, og placerede sig ved siden af de to piger.
Der var ingen tvivl om at hvis noget skulle kunne køle hende ned, så var det dem. Hun blev hurtigt inkorporeret i deres leg - om hun ville det eller ej - og hvor længe hun sad der, med piger løbende rundt om sig, grinende og legende, havde hun ikke styr på.

"Marina, nej!"
Marina var smuttet fra cirklen og var på vej ovenpå, imod sin far. Delilah var oppe i et ryk, men hun havde rejst sig alt for sent - pigen var allerede oppe af trapperne og løb grinende imod soveværelset med en trædukke i hånden. Hun braste ind i værelset, i samme sekund Delilah var oppe af det sidste trin, hvorefter den lille pige sprang hensynsløst op på sin fars krop.
Hun var trods alt et dæmonbarn, og de var vilde og uregerlige og umulige at styre hvis de besluttede sig for noget. Delilah var nået hen til døråbningen, men kunne se at det allerede var for sent. Bag fra hende smuttede Livia som løb ind i værelset og greb fat i Marinas hånd.
"Lege!"
Proklamerede Livia bestemt, hvorefter hendes søster sprang ned fra sengen og de hånd i hånd løb tilbage nedenunder. Hele sprinten var pludeligt irrelevant. Delilah rystede blidt på hovedet, så krøllerne dansede om hendes ansigt, næsten som en erstatning for at himle med øjnene over pigernes opførsel, og lagde blikket på Sajro.
"Skal jeg gå ud og lukke døren?"
Hun havde ikke helt tilgivet ham for at være varulvenes leder - eller det påstod han. Men der var ingen pointe i at skændes over det, når han ønskede at sove. Eller i det hele taget lige nu. Der måtte være et mere passende tidspunkt.

Sajro havde ikke forventet at det ville ske, og han vågnede derfor med et sæt da Marina overfaldte ham. Han hev sig op at sidde i sengen, og kiggede sig omkring med udspilede øjne og hans øre vrikkede som om han forsøgte at vide alt omkring rummet og hans omgivelser ved hjælp af hans sanser, og han sad også med den ene hånd klar til at slå, knyttet og hævet, mens han bed sammen og blottede tænder. Det var først da lyden af Livias stemme skar igennem at han blev klar over hvad der skete.

Han tog sig til hovedet, mens han så på pigerne der løb ud af rummet igen. Åh gud, hvor var han en idiot. Han håbede bare at han ikke havde skræmt nogen af dem overhovedet. Han kiggede over på Delilah da hun åbnede munden og talte til ham. Han svang benene ud over sengen og rystede på hovedet af hende.

"Nej nej, det er lige meget, jeg er vågen nu kan lige så godt stå op nu... Hvordan har du det igen?"

Han sad stadig med hovedet i hænderne, han var skuffet og en smule flov over hvordan han havde reageret over at Marina havde overfaldet ham. Han rejste sig dog også op fra sengen derefter, han kiggede over imod Delilah, han håbede virkeligt at hun var kommet i bedre humør i forhold til tidligere, eller i hvert fald at hun havde fået sig selv en smule nedkølet. Han kiggede på hende, og med et flabet smil så talte han. Overfor hende så virkede det som den bedste måde at holde en venlig tone oppe.

"Næste gang, kan det så ikke være dig der overfaldte mig istedet? Så kan jeg da lidt bedre afreagere."

Han grinede som han sagde det sidste, og begyndte at dække hans nøgne krop med tøj igen.

Delilah havde svagt hævet øjenbrynet ved synet af hans knyttede næve og tydeligt angrebsklare position, men hun havde ikke gjort noget for at stoppe det - hun regnede da med at han ikke ville banke sine egne børn. Pigerne virkede ikke til at have bemærket det overhovedet. Så i stedet havde hun blot lænet sin slanke krop op af dørkarmen, vippede armene over kors og betragtet det halvmærkelige sceneri.
Ved hans ord spændte hun svagt i kroppen så hun trak sig ud fra væggen, og trådte et par skridt ind i lokalet. Et svagt smil var spændt op over de rødlige læber, og øjenbrynet droppede ned på sin sædvanlige plads. Hun skubbede hoften ud til siden, men beholdt armene krydset over brystet.
"Jeg har det fint."
Smilet voksede svagt, og hun skubbede skuldrene op om sig i en hurtig bevægelse, og lod dem falde ned igen.
"Hvad helvede ikke? Mærkeligere ting end magiske dudes er sgu sket på det seneste."

Hun kunne godt se på ham at han var ... ikke trist, men nærmere træt af sig selv. Men hun vidste også udemærket at den bedste måde at stoppe det på var at ignorere det. Desuden var hun ikke ligefrem hug-and-kiss typen, der klappede folk på ryggen og sagde at det nok skulle gå. Hun var vokset op med at hvis noget gjorde ondt var det deres egen skyld, og så måtte man sgu selv deale med det. Hun var vokset fra den holdning i forhold til sine børn - men også kun sine børn. De fleste kunne godt håndtere ting selv.
Så det burde de.
"Afreagere?"
Et pust af latter forlod hendes læber.
"Igennem sex eller vold?"
Hun lod øjnene glide ned over ham da han dækkede sig til, men igen kommenterede hun ikke på det. For at være fair havde hun en afhængighedsproblem vedrørende sex, så at hun ikke kunne lade være med at overveje det var ikke noget chokerende. Men på samme tidspunkt var det ikke ligefrem tidspunktet til at rive tøj i stykker og ødelægge en seng til.

Han kunne godt se det blik hun sendte ham, men lige som hende gjorde han ikke mere ved det da han begyndte at slappe af igen. Det var en del af ham, han var fyldt med instinkter og reflekser, det var hvad der styrede ham mest. Han kiggede over på hende da hun talte, de første ord gjorde ham en smule glad og et roligt smil voksede frem på hans læber, da hun så fortsatte så han en smule forvirret ud da han ikke var sikker på hvad det var hun helt præcist mente med det hun sagde.

"Neej, mærkeligere ting er sgu sjældent set, men så alligevel... Se på os."

Han grinede lidt. Hendes latter var det der rev ham tilbage til sig selv, og han fjernede sig selv helt fra at være irriteret og flov som han tog et skridt over imod hende for at kunne bedre fortsætte samtalen. Han så på hende som hun stillede spørgsmålet. Han trak på skuldrende.

"Du kender mig. Der er kun en måde du får svaret på det spørgsmål på."

Han stod lige foran hende og satte sine hænder imod dørkarmen så hun ikke bare uden videre kunne flytte sig. Han havde fået et spørgsmål på hjernen, et der faktisk omhandlede sex, men ikke på den almindelige måde som det var imellem dem. Han så hende i øjnene som han spurgte.

"Hvordan er det ikke længere at være succubus? er det rart ikke længere at være afhængig af sex? Altså som føde, forestiller mig du stadig med glæde opsøger det?"

Han smilede bare inden han lænede sig tilbage fra hende.

Et smil spillede på de rødlige læber, ved hans kommentar vedrørende dem. Og så alligevel. I virkeligheden vidste hun ikke direkte hvad han refererede til. Dem? Deres forældreskab? Deres forhold, som hun end ikke selv helt forstod? Deres individuelle liv? Det hele var en del mærkeligere end de sidste timers mærkværdige oplevelser, og passede alle beskrivelsen.
Indvendigt rystede hun på hovedet. Hun ønskede ikke problemerne, men de fandt hende i stride strømme, og uden at overveje det omfavnede hun dem. Mon det var derfor, hendes liv var så ... mærkeligt?
"Os? Jeg tror vi slår rekorden."
Hun fulgte ham med blikket da han bevægede sig, og betragtede følelser skifte på hans ansigt. Hun snirklede en krøllet hårtot om en såret finger, og hævede langsomt et mørkt øjenbryn da ordene passerede hans læber. Et smil krøllede hendes læber, og latter glitrede igennem de ildrøde øjne.
"Jaså? Og hvilken måde skulle det være?"
Hendes stemme var tydeligt drillende, og man kunne skimte latteren under overfladen.

Hans spørgsmål overraskede hende. Det overrumplede hende faktisk. Forvirring klaskede imod hendes ansigt, og hun betragtede ham i stilhed i adskillige sekunder. Hun havde ikke tænkt over det på den måde. Sex var en afhængighed for hende, og det vidste hun. Så havde hendes syn på sex ændret sig? Sikkert? Hun kæmpede ikke længere for at holde sig tilbage, for hun kunne ikke dræbe de uskyldige ved et uheld.
Men hun havde ikke skåret ned på aktiviteten. Mon det endda var blevet værre? Før hendes ... tur, til familiens kældre. Mon det ville ændre hende nu?
"Jeg ... Øh ..."
Hun blinkede et par gange, og tiltede hovedet til siden så mørke lokker dansede ned over hendes skulder. Hun betragtede ham i stilhed, før hun tøvende besvarede hans sætninger, en af gangen.
"Det er .. anderledes. Jeg behøver ikke længere tænke over hvornår jeg har sex eller med hvem. Der er ikke nogen fare for ... uheld."
Hun tøvede endnu engang, vel vidende at han udemærket vidste hvad hun mente med 'uheld'. Hun havde trods alt engang forsøgt at få ham til at have sex med hende, så hun kunne spise hans sjæl. Ved et uheld, selvfølgelig ...
Hun tøvede da hun overvejede delen med at være afhængig. Det var problemet. Hun var afhængig. Hun var afhængig af så fandens mange ting efterhånden, at hun ikke længere havde styr på dem.
"Æh ... Jo. Det er ... rart."
Hendes stemme antydede at hun ville hurtigt over spørgsmålet, og skippede da også let og elefant over sandheden.
"Ja gu' om jeg opsøger det. Før ... æh. Familiefesten. Det er jo ikke fordi en person der har spist kød hele livet pludselig ikke har brug for det, og så siger 'fuck it'!"
Hun smilede svagt, og overvejede kort at skubbe sig forbi ham. Hun brød sig ikke om spørgsmålene. De var for personlige - hun var ikke ligefrem typen der fortalte sine dybeste hemmeligheder, og havde en lang samtale om fortid og følelser.

Han grinede af hende, det var underligt at de kunne grine over hvor fucked up deres liv var. Men helt ærligt det var så meget nemmere at håndtere den slags ved at grine af det frem for at sætte sig til at græde over det i et hjørne eller noget, det var også derfor at han havde virket forvirret lidt, men han lod det ligge, han nåede ikke at kommentere på dem før hun stillede ham et spørgsmål og han grinede hende, et lidt nedlande grin som om at hun da godt uden problemer vidste hvad han mente var den rigtige måde.

"Det ved du udemærket, prøv dig frem, eller tør du ikke? Bange for at få slag, eller måske at blive mere afhængig?"

Han grinede da han jo uden tvivl vidste at hun førhen havde haft en hvis form for afhængighed af sex som han han hentydet til. Han så nysgerrigt i hendes øjne som hun forklarede, lyttede til hendes ord. Svært at holde sig tilbage når både dyret og mennesket lige nu ville have det samme af hende. Han vidste godt han ikke burde agere på det, men som hun fortalte videre og egentligt ikke lod til at bryde sig om samtalen besluttede han sig for at han lige så godt kunne.

"Uheld... Ahhh ikke de blodige uheld... De kedelige."

Han grinte eftesom at hun ofte havde kaldt det for et uheld når hun trak blod. Han var derfor en smule forvirret over det før det gik op for ham at hun snakkede om sjæle. Han grinede af hendes ord da hun sagde det var rart på sådan en underlig måde, men han lod hende slippe eller det havde han tænkt sig hvis hun altså gjorde som han ville have hende til.

"Du har ret, hvilket var derfor jeg ret meget stod og tænkte Fuck Det selv, og her er det dig!"

Med de ord flåede han hendes jakke op og lod den falde til jorden, efterfulgt af hans hænder der søgte ind og greb hendes top lige ved kavalergangen, hvor han også bare rev den op efterfulgt af at lade samme nummer gå ud over hendes bh. Lige nu havde han ingen skrubler, nu havde de efter hans mening danset længe nok om det. Hvilket var derfor hans hænder efterfølgende gled ned af hendes side og mave, for blot at lade hendes bukser og resten af tøjet gennemleve samme nummer som resten, blive flået over og revet i stykke som det vilddyr han især følte sig som nu. Han skubbede hende op af væggen. Hans ene hånd om hendes nakke, den anden mellem hendes ben og læberne mod hendes hals som han bed hende.

Hun himlede med øjnene og lod et smil spille på de let adskilte læber. Hun vidste udemærket hvad det var han ønskede af hende, men hun var ikke sikker på hun ville give det til ham. Hun burde ikke, selvom det var mærkeligt for hende. I så mange måneder havde hun ikke haft frivillig sex, og afhængigheden gnavede i hende - hun var ikke kommet over den. Og alligevel forsøgte hun at undgå det. Hvorfor?
"Hvornår har jeg nogensinde været bange for at få slag?"
Et svagt grin legede med hendes stemme, hvorefter hun rystede svagt på hovedet. Ved hans næste kommentar rystede hun kraftigere på hovedet, så krøllerne dansede, og hævede et øjenbryn. Det var en irrationel sætning, hvis man ikke havde levet med blod og død i samme omfang som hun har. I et sekund troede hun at han referede til hendes dårlige vane med at drikke blod - men det kunne ikke være. Den kendte han da ikke til. Gjorde han?
"De kedelige hvor jeg sugede sjælen ud af folk, ja?"
Et smil spillede, men hendes stemme havde en blanding af sarkasme og svag irritation sitrende under sig. Hvad der var den dominerende, var ikke til at sige.

Hun nåede ikke at kommentere på hans sætning, før hendes - lånte - tøj lå på gulvet om hende. En million tanker gik igennem hendes hoved på et split sekund. Kunne de virkelig gøre det, når børnene legede lige nedenunder? Ville børnene høre dem og komme op? Ville de kunne holde dem ude?
Burde hun overhovedet? Hvis hun lod være, kunne det være hendes afhængighed forsvandt. Men ville hun overhovedet af med den? Måske hun skulle skubbe ham væk, og slå fast at hun ikke kunne gøre det. Måske det var bedst for hende, bare at droppe det helt?
Men den sidste tanke der gik igennem hendes hoved, før hendes krop ramte væggen, var 'Fuck det'.
Hendes åndedræt blev hurtigt tungt. Hun vippede hovedet bagud og begravede sine fingre i ham - den ene i hans hår, den anden i hans ryg. Hun skubbede neglene i, og kunne mærke dem bore sig ned i hans kød. Hun trak ham tættere på, og lod ham tydeligvis gøre det. Afhængigheden tog over da hans dyriske vildskab viste sig. Hun bed sig i læben.

Han kunne ikke lade være med at grine en smule af hendes ord, det var jo sandt. Hun havde aldrig været bange for at få slag på den ene eller den anden måde. Ikke nogen tvivl at hun hadede når hun fik tæv i form af at tabe, men hun var ikke bange for det, så meget kunne han dog indrømme. Han nød dog følelsen af hende der omfavnede han da hun valgte at give efter, for ham var det en hvis form for sejr. Ham der etablerede dominans over hende. Hvilket også var grunden til at han ikke havde sagt så meget, men langsomt med hans læber ved hendes øre hviskede han sit svar.

"Sandt smerte har aldrig været et problem for dig, så håber ikke det er blevet"

Hans kunne ikke undlade at slippe et støn berørt af smerte i hendes øre da hun satte fingrene i ham, og hev sig tættere på. Han smilede til hende, inden han som respons blot satte tænderne i hendes hals. Han havde ikke tænkt sig at lade hende gøre hvad hun gjorde lige nu da hun greb fast i ham med hænderne, og han greb derfor hånden hun havde i hendes hård, og pressede hende hårdere op imod væggen. Hun var hans, hun var hans bytte og mage lige nu. Hans at tage, og hans at gøre med hvad han ville. Han greb fast om hendes talje som han smed hende ned på gulvet, samtidigt med at han lukkede døren i. Han så hende i øjnene som han lænede sig ind over hende, rullede hende om på maven og spredte så hendes ben.


"Fuuuuck..."

Han åbnede øjnene. I en bevægelse befriede han sig fra hende, skilte dem ad og rullede om på ryggen så han lagde ved siden af hende. Det havde varet kortere end før end tiden, men på trods af hans dyriske lyster vidste han godt at der var piger de begge burte tænke på. Så uanset hans egne lyster så valgte han at afslutte det der. Han kiggede på hende kort.

"Det har jeg manglet... Okay... Nogle gange burde jeg fandme være hårdere ved dig hvis det her er hvad jeg får ud af det."

Han grinede lidt, inden han rejste sig op. Han kiggede sig omkring. Havde ikke lyst til at åbne døren da han vidste det betød en total afslutning for det. Han så på hende, forsøgte at bedømme hendes tanker om det. Han betragtede hende liggende på jorden, så fucking indbydende, han kunne bare springe på hende og fortsætte. Men fuck nej han burde ikke. Han samlede hans bukser op, og stod blot og kiggede på dem, tydeligvis ikke med nogen særlig stor lyst til at tage dem på, lidt for at se hvad hun havde tænkt sig at sige eller gøre.

"Håber at det var nok til at tilfredsstille dig?"

Det var for at smide bolden over på hendes side omkring om det var det, pigerne var stille som sådan. Der kunne kun høres noget snakken pigerne imellem men ingen råben eller skrigen. Så de var begge i live.