Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1168

Årstid | Forår

Måned | Marts

Seneste emner
» A sneaky human, and a metal vampire
Anger is a dangerous thing - Ramsay EmptyLør 23 Mar 2024 - 20:07 af Renata

» Maybe less drama than before... (Lori) (X)
Anger is a dangerous thing - Ramsay EmptyOns 20 Mar 2024 - 5:15 af Sean

» Det halve væsen ~Sean (Fortidsemne)
Anger is a dangerous thing - Ramsay EmptyMan 18 Mar 2024 - 16:48 af Lenore

» A cozy afternoon at the inn - or not... ~ Natalie
Anger is a dangerous thing - Ramsay EmptyMan 18 Mar 2024 - 7:10 af Katrina

» Bare et helt almindeligt familiemøde (Genevira og Lori)
Anger is a dangerous thing - Ramsay EmptyTors 14 Mar 2024 - 23:07 af Genevira

» Chill, she ain't got non~ Abigail (Fortidsemne)
Anger is a dangerous thing - Ramsay EmptyTors 14 Mar 2024 - 15:34 af Genevira

» Lena beware of the city - (Sean)
Anger is a dangerous thing - Ramsay EmptyOns 13 Mar 2024 - 13:10 af Madelena Gray

» Nothing is what it was... ~ Renata
Anger is a dangerous thing - Ramsay EmptyTirs 12 Mar 2024 - 20:57 af Renata

» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
Anger is a dangerous thing - Ramsay EmptyMan 11 Mar 2024 - 16:12 af Sasha

Mest aktive brugere denne måned
Sean
Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba13Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba14Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba15 
Lori
Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba13Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba14Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba15 
Lenore
Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba13Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba14Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba15 
Celenia
Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba13Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba14Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba15 
Genevira
Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba13Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba14Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba15 
Renata
Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba13Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba14Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba15 
Jake
Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba13Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba14Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba15 
Elizabeth
Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba13Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba14Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba15 
Madelena Gray
Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba13Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba14Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba15 
Katrina
Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba13Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba14Anger is a dangerous thing - Ramsay Voteba15 

Statistik
Der er i alt 189 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Alysia

Vores brugere har i alt skrevet 164639 indlæg i 8719 emner

Anger is a dangerous thing - Ramsay

Go down

Anger is a dangerous thing - Ramsay Empty Anger is a dangerous thing - Ramsay

Indlæg af Gæst Tirs 12 Apr 2016 - 13:49

Hun havde undgået ham den sidste uges tid. Forsøgt at få andre til at videre sende informationerne. For ærligtalt, så orkede hun ikke at snakke med ham. Han kunne snakke så meget. Josette kunne ikke binde sig til nogen, et problem som altid havde været der. Og alligevel prøvede hun, hvorefter hun fejlede i sidste ende. Sådan var det bare, men det kunne være ret svært at se selvfølgelig.
Dog denne gang var hun selv gået derned. Hun skulle have nogle informationer, som af en eller anden grund aldrig nåede hende. Så måtte man vel selv tage sig af det når de skulle gøres ordenligt. Da hun kom ind til 'slagter' huset kiggede hun let rundt. Ingen tegn på Ramsay, endnu. Let sank hun en klump og gik ind. Hun var nu pænt klædt på, så tortur var hun her ikke for. En pæn kongeblå kjole sad pænt på hendes krop, og stilethælene kunne høres på betonflisterne. Håret krøllede ned langs hendes ryg med sine bløde krøller. Man skulle ikke være i tvivl om, at hun engang havde været en engel. Hun kunne endda ligne en gudinde sådan som hun gik rundt. Måske var det meningen? At hun skulle se guddommelig ud i forhold til andre. Måske var det bare sådan hun kunne lide det?

Josette rystede let på hovedet og gik så ned i fangekælderen. Hendes aura ville afsløre hende før hendes person gjorde. Skrigene. Gråden. Sød musik i hendes øre. Dog var hun ikke i tortur humør ligenu. Hun fandt frem til en celle, hvor den person hun eftersøgte skulle være. Hun havde ikke snakket med Ramsay siden deres skænderi. Og om han var sur over at finde sin døde lærling og en død fremmed sidst han var her... Det måtte tiden jo vise. Josette havde haft Dayne fanget imens Ramsay ikke lige var der, og der var gået et par liv tabt. Dog var manden hun ledte efter nu, en som havde ønsket hendes hoved på et spyd sammen med Assorians. Naturligvis ønskede hun hans død, derfor søgte hun ham. En af lærlingene kom frem.
"Hvad søger de frøken Josette?" Spurgte en af de unge lærlinge.
"Hvor er manden.. som skulle være i denne celle?" Spurgte hun med et hævet bryn.
"Mester Ramsay, tager sig af fanget i dette øjeblik." Ordene fik Josette til at rulle med øjnene og passere hurtigt forbi lærlingen.
"Ramsay, hvor er du?!" Råbte hun så og gik efter ham. "Du hvor meget jeg elsker at gøre tingene selv!" Brokkede hun sig lidt.

//@Ramsay

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Anger is a dangerous thing - Ramsay Empty Sv: Anger is a dangerous thing - Ramsay

Indlæg af Gæst Ons 13 Apr 2016 - 18:11

Efter hun havde råbt blev en dør længere ned af gangen åbnet og et hoved rullede ud midt på gulvet, kun for at de døde øjne kunne stirre direkte på Josette. Ramsay stod roligt i rummet og færdiggjorde nogle notater. Han havde ikke hørt hendes stemme længe. Ærlig talt havde han heller ikke haft meget tid til at tænke over det der skete. Selvom han ikke var sikker på hvor glad han var for arret på hans hånd. Han havde nægtet at lade det heale helt. Det skulle mere være et varsel end et minde. At Josette ikke længere bare var det legetøj han havde holdt så meget af, hun skadede ham? Han kiggede kort på sin hånd som han spændte den døde ud af lænkerne.
Roligt gik han hen til redskabsbordet og tog en klud op som han rensede sin kniv med. Han var iklædt en lettere fin hvid skjorte med en sort vest samt et par mørkebrune bukser der havde en meget svag antydning af at være slidte. Det var et mysterium at han kunne afhugge mandens hoved uden at en enkelt plet landede på de hvide ærmer. Men så igen var det Ramsay. Han havde fuldstændig styr på hvad han havde gang i. Let drejede han hovedet mod døren, hun måtte være nået frem nu.
Jeg ved godt hvor meget du elsker at gøre tingene selv. Men du var her ikke. Han spilder vore ressourcer.” sagde han blot og pakkede sine redskaber sammen. Han gik roligt ud af cellen og så kort på Josette. Han virkede dog ikke til at være i sit normale humør:” Fin kjole. Det er ærgerligt at du render rundt i den hernede i alle disse blodpøler." hans stemme var næsten for rolig, især når man tog i betragtning at han lige havde slået nogen ihjel. Noget han ellers havde holdt så meget af.
Han rakte hende noten fra sessionen han havde haft med manden, de informationer manden havde delt i håb om at have sit liv i behold når Ramsay var færdig med ham. Dog havde han hugget hovedet af manden da manden begyndte at snakke om Josette. Det ville hun kunne læse på noten. Han gik hen til cellen og kiggede overvejende på de andre fanger som sad derinde. Han kneb kort øjnene sammen og pegede så på en ret så ung mand, han måtte ikke være mere end de 18 år gammel:” Før ham ind i kammeret. Og skil jer af med den gamle. Han skal helst være ude inden hans blod farver hele gulvet.” sagde han en anelse utålmodigt og lærlingene skyndte sig at gøre som han havde befalet.
På vej ind til kammeret gik de forbi Josette og hun ville kunne høre den ene hviske:” Jeg tror ikke det her kommer til at ende godt..” til den anden inden de forsvandt ind i kammeret.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Anger is a dangerous thing - Ramsay Empty Sv: Anger is a dangerous thing - Ramsay

Indlæg af Gæst Ons 13 Apr 2016 - 22:53

Josette fnøs af synet. Han var vred, hvilket morrede hende en smule. Hun havde overtaget spillet, følte hun.
"Han var spild af dine ressourcer, ikke mine." Svarede hun blot og hævede let på et bryn. Han nævnte hende kjole, hvilket fik hende til at himle med øjnene ganske kort.
"Jeg regnede med dine lærlinge var hurtigere på deres små ben." Sagde hun og kiggede spydigt over på en af dem der var lidt for nysgerrige - som dog efter et blik fik hurtige ben at gå på. Josette vendte blikket over på Ramsay igen. Hun tog imod noten, og sukkede opgivende. Hun hadede at læse noter igennem, så anstrengende. Så hun ville sikkert bare få nogen til at gøre det for hende. Hun holdede papiret sammen og lagde det ned i sin bh. Så vidste hun da hvor det var.
"Oh. Nu forstår jeg.. Jeg sårede dine følelser." Sagde hun lidt for sig selv, men med en tone høj nok til at han ville kunne i hvert fald høre det lidt.

Josette lod sit blik glide over på lærlingene, og sank let en klump. Hun kiggede på den unge mand, og hendes blik blev hårdt.
"Jeg troede vi havde snakket om det med at fange engle?" Sagde hun da de kom ind med den unge mand. Hun greb hårdt fat i en af lærlingenes hånd.
"Jeg ordner selv englene." Vrissede hun til lærlingen, som slet ikke brød sig om det sorte skær der dannede sig i Josettes øjne. Hun var heller ikke normal i sin opførsel. Hun var normalt mere legende... hun opførte sig mere normalt, som en normal person ville gøre. Uden at flippe ud. "Smut du med dig." Sagde hun. Hun vidste Rebekah ville vente udenfor og tage imod ham. Så måtte de tage den derfra.
"Hvad fanden har du gang i?" Spurte hun så Ramsay. "Hvor mange har du slagtet af englene imens jeg har været væk?" Spurgte hun og kneb øjnene ganske let. Hun ville bare høre om det var den første eller den sidste af mange.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Anger is a dangerous thing - Ramsay Empty Sv: Anger is a dangerous thing - Ramsay

Indlæg af Gæst Tors 14 Apr 2016 - 21:23

Han svarede ikke rigtig på det meste af det hun sagde, mest lukkede han det bare ude, da han ikke følte at han skyldte hende det. Ramsay forstod sig ikke meget på følelser, så der var ikke så mange følelser at såre. Men hans tillærte morale sagde altid at hvis en der skulle forestille at være en ven, skadede ham, skulle han ikke se så let på det. Så det valgte han ikke at gøre:” Du har ikke såret mine følelser Josette. Det ville kræve at jeg havde nogle.” sagde han blot og viftede så let sin hånd af hende.
Et smil gled dog over hans læber da hun bemærkede at det var en engel. Han tog let armene over kors og så hende direkte i øjnene idet han sagde ordene:” Det kan godt være at det er dit folk, men de gik imod Assorian. Bare fordi de er en del af dig, betyder det ikke at de får en special-behandling. De får præcist det samme som alle andre, og vær du glad for det, taget i betragtning at de kunne have fået en værre straf. De er trods alt dine.” sagde han så og greb den unge engel i kraven idet han passerede ham.
Jeg kan ikke lade ham gå.” sagde han uden at trække så meget som en mine. Der var ikke noget leg over det, ikke nogle typiske Ramsay træk. Det var mere som om at oplevelsen havde ændret ham. Gjort ham mere… kold. Englen som havde fået en smule håb i øjnene stod nu og rystede af skræk. Han havde ikke været bange før, men den lille sjat håb, der nu var væk, havde givet ham lyst til at leve igen. Det var så ærgerligt at Ramsay havde besluttet at han ikke skulle.
Han gav ham til en af sine lærlinge og så bestemt på Josette:” Det kan godt være at vi skal arbejde sammen, men du er ikke lederen her. Jeg er.” sagde han så og smilte let inden han fulgte med en lærling. Han vidste at Josette ikke kunne lide at blive trodset, det var mest af alt derfor han gjorde det. Også for at vise hende at hun ikke havde så meget kontrol som hun gik og troede. Inden i den lille celle blev englen spændt fast til en stol og Ramsay satte sig op af bordet, ventende på at hun ville komme ind og råbe af ham.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Anger is a dangerous thing - Ramsay Empty Sv: Anger is a dangerous thing - Ramsay

Indlæg af Gæst Tors 14 Apr 2016 - 22:03

Hun kunne mærke, hvordan vreden boblede i hende. Hvordan det den fik hendes hjerte til at banke. Hvordan den fik sat vinden i bevægelse udenfor. Hun fulgte ind til ham, hvor han spændte englen fast. Hun stillede sig ind foran Ramsay, og så ham direkte i øjnene.
"Oh, men hvis du er lederen her. Så ved du også, at alt der skal til Assorian skal gå igennem mig. Trods alt, er jeg hans højre hånd i hæren. Så måske skal du passe på før jeg sender dit hoved personligt til Tera." Sagde hun vredt. Ikke at hun ville gøre det. Eller ville hun. Hvis han forsatte sådan her, vidste hun ikke engang selv, hvad hun var i stand til. "Men du vil have betaling for hvad han har gjort fint. Som jeg sagde sidst jeg snakkede med dig, er mine engle og jeg en og samme person. Skader du dem, skader du mig.. så, jeg tager straffen." Sagde hun og så Ramsay direkte i øjnene. Så gik hun. Det virkede underligt. Hun kiggede på en af lærlingene. "Alt, der sker englen... skal du gøre ved mig." Hendes øjenfarve skiftede til gyldne, "Jeg befalder dig." Tilføjede hun så og farven blev blå igen. Lærlingen nikkede en enkelt gang til det var forstået. Så gik hun hen til Ramsay igen og kiggede på englen. Nok dræbte hun aldrig englene, men skade dem. Gjorde hun sjældent, mest hvis de skulle omvendes. Denne engel var god, og kunne blive omvendt. Hun greb fat i englens arm og brækkede den. Englen skreg op og Josette trådte et skridt tilbage, i tidsnok til at lærlingen greb fat i hendes arm og brækkede den om. Hun kunne føle smerte. Trods hendes smertetærskel var bygget op. Hendes ansigt skar en grimasse af det. Det var længe siden hun var kommet sådan fysisk til skade af frivilje. "Straf ham. Gør det endelig." Sagde hun til Ramsay. Lærlingen slap hende. Hun healede ikke. "Du har jo ingen følelser vel?" Tilføjede hun så og gik hen til hans knive. Her greb hun to knive, den ene kastede hun til lærlingen som så forvirret på den da han greb den. Selv kastede hun hendes lige i maven på englen. Hun tænkte egentlig ikke over sine handlinger. Et mindre tab på kontrol. Hvad ville hun egentlig opnå? Det vidste hun ikke. Var det for at ramme ham? Ville hun overhovedet kunne ramme ham? Hun havde så mange tanker i hovedet der alle sagde tusinde forskellige ting. Hvis hun havde været en af dem som der skulle læses tanker på, ville der være uendelige stemmer som alle sagde noget forskelligt på engang. Mest fordi hun var syg. Hun så på englen. Alt hun havde fortalt Dayne med, at hun ikke dræbte engle skulle ikke til at blive en løgn. Det var nok det eneste som holdt hende og South på nogenlunde bølgelængde.

Englen så på hende, og hendes øjenkontakt med ham gjorde hun følte sig svimmel. Hun kunne mærke, hvordan det føltes som om at hendes hoved begyndte at gøre voldsomt ondt. Det var tydeligt at se smerten i hendes ansigt her. Ingen tårer eller tegn på skrig. Men hendes mimik viste det. Hun kastede kniven og ramte perfekt englen i hjertet. Smerten falmede og hun åndede lettet ud. Til hun spærrede øjnene overrasket op. Hendes blik gled hen på Ramsay inden hun væltede bagud. Lærlingen fulgte stadigvæk hendes ordre og havde kastet kniven så den havde ramt hende. Takket være hans upræcise kast, havde hun været heldig. men hendes krop reagerede i form af panik. Englen var dog død, og modsat Josette som stadigvæk var i live, så gik lærlingen imod hende igen. Han tog kniven ud af englen og gjorde an til at kaste sig henover Josette, som prøvede at forholde sig roligt. En forkert bevægelse kunne måske være forskellen mellem liv og død. Hun var trods alt i sidste ende blot en engel. Ligeså dødelig som et menneske med undtagelse af det healende blot og evnen til at leve længe.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Anger is a dangerous thing - Ramsay Empty Sv: Anger is a dangerous thing - Ramsay

Indlæg af Gæst Fre 15 Apr 2016 - 1:29

Han måtte sige at han blev grebet af overraskelse da Josette pludselig brækkede armen på englen, og lærlingen udsatte hende for præcist det samme som hun udsatte englen for. Han rystede kort på hovedet, ville gerne stoppe det men lod det ske. Han stirrede på Josette med et blik der ikke havde nogen betydning men alligevel en form for betydning. Han følte sig splittet men kunne ikke reagere på følelsen, han vidste ikke hvordan. Da Josette begyndte at falde bag ud var han hos hende med det samme og greb hende. Med sin frie hånd havde han brugt tilløbet til at få mere kraft på det slag som hans knoer plantede på lærlingens hage. Et højt knæk lød og lærlingen tog sig til kæben inden han så bare skyndte sig ud.
Han så ned på Josette men sagde ikke noget, havde ikke noget udtryk. Han løftede hende så bare op og gik ud af rummet, op af trappen, at bære hende var en let sag. Han gik ind i et værelse der var i huset og lagde Josette på sofaen:” Du lever stadig. Hold det sådan.. Det er godt at mine lærlinge er så uduelige.” konstaterede ham og vendte først opmærksomheden mod hendes brækkede arm. Han rejste sig og gik hen til et bord og tog en aflang træblok. Så gik han hen og åbnede hendes mund inden han tvang hende til at bide ned på den:” Hvis du troede det ville gøre ondt at brække den, så vil du blive overrasket når den skal på plads igen.” sagde han så og så hende i øjnene.
Med et fast greb tog han fat på siderne af skaden og først forsigtigt rykkede han lidt på hendes arm for at sikre sig den rigtige vinkel. Pludselig med et enkelt ryk knak han armen på plads og lagde den så forsigtigt ved hendes side:” Lig stille, jeg skal hente noget at forbinde det med” sagde han så og forsvandt ud af rummet. Han tvivlede også på at hvis hun gik ville hun nå særlig langt. Han havde trods alt ikke tilset hendes værste år endnu.
Efter noget tid kom han igen med en bandage og en længere træ-kæp som han lagde op af hendes arm mens han forbandt den. Han sagde ikke rigtig noget, for han var ikke sikker på hvad han ville sige. Hvad skulle han også sige? Da armen var forbundet rejste han sig og kom med en dyb udånding. Han kastede et kort blik på hendes kjole og smilte så let. Det var alligevel ikke en praktisk beklædning. Dog praktisk nok for ham nu hvor han skulle tilse hendes sår. Han tog fat i hullet på kjolen ved maven og flåede så let kjolen op.
Du kan alligevel ikke fikse den og hvad nytte ville en kjole være hvis du forbløder ihjel.” han lagde roligt og klargjorde en nål og tråd. Han så på hende med et lettere tomt blik inden han så lænte sig ned over såret:” Jeg ville foreslå dig at fortsætte med at bide den kæp indtil det her er ovre.” sagde han blot og begyndte så at sy såret sammen, langsomt men præcist. Langsomt, som en form for straf, disciplin om at han ikke accepterede det her. Da han var færdig med maven bandt han roligt forbindingen om det:” Du skader dig selv til fordel for en god engel? En god engel, Josette. Hvilken side er du på?” spurgte han så. Det var bare noget der faldt ham ind pludseligt:” Du ved at de gode engle ikke ser sig glad på skyggevæsenerne, eller os. Tror du de ville acceptere dig så længe du skåner deres? Næppe. Vi er fjenden.” sagde han så og rejste sig for at gå hen efter mere tråd.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Anger is a dangerous thing - Ramsay Empty Sv: Anger is a dangerous thing - Ramsay

Indlæg af Gæst Fre 15 Apr 2016 - 8:39

Han greb hende. Ikke at det overraskede hende og dog. Ikke engang  hun ville gribe sig selv, hvis hun havde muligheden. Det var lettest at grine sig igennem smerten end at reagere voldsommere på den. Han løftede hende ind på sofaen. Josette prøvede at grine let da han sagde hans lærlinge var uduelige. Ikke at det gjorde smerten mildere. Holde sig i live. På den ene side virkede det som den bedste ide nogensinde, og den anden side mindede det hende om da hun var fanget for mange år siden. Hendes panikanfald. Det var derfor hendes krop rystede så meget. Hun kunne mærke skriget som gerne ville glide ud imellem hendes læber, men hun lod det ikke. Hendes arm var på plads. Hun så efter Ramsay da han gik hen for at hente et eller andet. Josette holdt sine øjne på ham da han kom tilbage igen. Han flåede kjolen op, og afslørede såret. Hun følte sig svimmel. Sveddråber dannede sig på hendes pande. Hun fik et blackout. Ramsays stemme gav ekko i hendes hoved, men smerten bemærkede hun slet ikke. Først han nævnte god engel, blev hun lidt opmærksom.
"En god engel.. er stadigvæk en engel. En falden engel er stadigvæk en engel." Hendes stemme var hæs og en anelse svækket. Faktisk så hun slet ikke så godt ud. "Du stopper ikke med at være engel blot fordi, du falder." Tilføjede hun.
"Tak for hjælpen... men mit blod hjæ.." Her lukkede hun øjnene i. For hende føltes det som om, at hendes hjerte begyndte at slå mindre og mindre. Det blev mere og mere svært at indånde frisk luft. Minder susede rundt i hendes hoved, var det et tegn på livet sluttede nu? Hendes bevidsthed kæmpede for ikke at falde helt ned i det sorte hul, som hun var på vej hen i. Gift på kniven. Heneds blod ville kunne fikse skaden, hvis de greb hurtigt an.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Anger is a dangerous thing - Ramsay Empty Sv: Anger is a dangerous thing - Ramsay

Indlæg af Gæst Lør 16 Apr 2016 - 22:06

Han havde nu nemt ved at sy hende sammen, også selvom hun rystede. Han havde prøvet det før, da han besluttede sig for at prøve at bytte rundt på to fangers legemes-dele for blot at se reaktionen. Han så på hende og lyttede til hende, men han rystede bare let på hovedet:” Falden eller ej. Hvis du stod ansigt til ansigt med de gode engle, ville du så tøve med at flå dem fra hinanden?” sagde han så roligt og lagde godt mærke til at hun blev svagere og da hun så nævnte blodet, klappede han kort sin pande. Selvfølgelig! Blodet!
Han trak sin kniv og løftede hendes hånd op over hendes mave. Så kørte han roligt kniven ned langs hendes håndled. Han brød sig ikke om at skade hende, men tanken om at hun skulle dø irriterede ham mere. Han tvang hende til at klemme hånden sammen og nogle bloddråber landede rundt på såret. Det samme gjorde han på såret ved hendes bryst inden han så tvang hende til også at drikke en smule af blodet. Han sukkede kort som han forbandt hendes hånd og rejste sig så.
En lærling kom ind og kiggede nervøst på Ramsay:” Hr.Ramsay..” sagde han prøvende, da en kniv pludselig kom flyvende mod ham. Han nåede præcist at dukke sig inden han så bare lukkede døren i igen. Ramsay rejste sig fra Josettes side og gik hen til vinduet. Han kunne ikke forstå det. Om de så kunne omvendes, så få sig selv skadet for en god engel? Han så om mod Josette. Var hun blevet blødsøden? Han vendte sig mod vinduet igen og kiggede ud.
Blødsøden. Han stirrede på himlen og kunne ikke få tanken ud af hovedet. Det mindede ham om dengang han så det første dyr dø, det første dyr der vækkede hans smag for det makabre, hvordan det lå og rystede og led. Han kunne huske øjnene, tomme af håb. Hvis han fortalte folk om det minde ville man tro at han selv havde slået dyret ihjel. Men han rørte aldrig dyret. Han turde ikke dengang, han var blødsøden. Alt han kunne gøre var at sidde og vente indtil en bjørn kom og slæbte dyret med sig. Han knugede sine hænder sammen. Josette skulle nok overleve. Der var ingen grund til at prøve at føle sig trist.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Anger is a dangerous thing - Ramsay Empty Sv: Anger is a dangerous thing - Ramsay

Indlæg af Gæst Lør 16 Apr 2016 - 22:35

Hun ville have svaret på hans spørgsmål, hvis det ikke havde været fordi, at hun var gået ud som et lys. Blodet healede hendes sår ret hurtig. Det samlede sig, men tog tid. Til sidst gispede hun efter vejret og slog øjnene op. Vinduet sprang nærmest op og lod den friske luft suse ind i rummet. Det var des instinkt i at hjælpe sin mester. Hun indåndede luften og den lagde sig. Stille satte hun sig op, kiggede let over på Ramsay. Let sank hun en klump og kørte en hånd igennem sit hår. Blødsøden nej. Klogere end før, ja. Hun svag benene udover kanten af sofaen og pustede lidt ud. Det havde været tæt på. Hun havde kunne høre dødens latter, men havde grinet ham ligeop i ansigtet igen da hun ikke gav op på sit liv så let. Hun pillede let tråden ud inden såret healede for godt.
"Jeg ville ikke flå en engel fra hinanden, hvis jeg så en. Det ville nok være det dummeste at gøre. Jeg flår kun engle fra hinanden, hvis de går imod mig. Beklager hvis jeg skuffer dig." Det var egentlig ikke en oprigtig undskyldning. Men blot for at fastslå hvor hendes tankegang var. De ville nok ikke blive enige. Det var svært at blive enig med ham, når han ikke engang ville lade sig selv føle en lille smule. Og alligevel havde han lige reddet hendes liv. "Så meget for ikke at føle noget." Kommenterede hun så også. Hun kom på benene, og kiggede kort på sin kjole. "Det er vidst den første dag min påklædning ikke har passet sig til begivenheden." Hun trak let på skulderen. På trods af sin nærdøds oplevelse, så tog hun det hele meget normalt. MEst fordi, at hvis der var nogen hun ville dele sine inderste følelser med, så ville det være en der kunne fortælle hende noget udfra en - jeg kan faktisk kontrollere mine følelser uden at lukke ned for dem - synsvinkel. Josette trak af sin kjole. DEr var trods alt ikke noget her som Ramsay ikke havde set før.
"Har du noget vand?" Spurgte hun så.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Anger is a dangerous thing - Ramsay Empty Sv: Anger is a dangerous thing - Ramsay

Indlæg af Gæst Søn 17 Apr 2016 - 21:16

Ramsay stod stadig ved vinduet da hun vågnede og satte sig op. Han drejede dog hovedet en anelse tilbage som tegn på at han godt vidste hun var vågen. Beklager hvis jeg skuffer dig. Et let smil gled over hans læber mens han lukkede vinduerne i efter de var sprunget op:” Du forstår det ikke. En dag vil de finde ud af at du bruger tid på at omvende dem.. Og på det tidspunkt vil den næste engel du omvender være den der er klar til at stikke dig ned for at gøre en ende på det hele. En god engel kan altid falde, men man kan aldrig falde tilbage.” sagde han roligt og kiggede ud af vinduet.
For dem er der ingen forskel på at omvende eller slå ihjel. De mister deres folk lige meget hvad du gør.” han kunne ikke undgå at lyde en anelse mere seriøs idet han vendte sig mod hende og sagde:” Hvis du ikke skræmmer dem og giver dem noget at frygte, så vil de ikke tænke sig om inden de prøver at vippe dig af tronen”, han åndede dog let ud og lod det ligge, jo mere han snakkede om det, jo mindre interesserede det ham. Han vidste bare at hvis en engel så meget som rørte Josette ville han ikke skåne en eneste engel som han skulle støde på i sin jagt på at myrde dem alle.
Han smilte kort til hendes kommentar med påklædningen:” Jeg har også altid syntes at din påklædning havde været pænere når den ikke omhandlede tøj.” sagde han med en let sarkasme. Selvfølgelig var det vigtigt at have tøj på, men han følte at den seriøse stemning skulle ændres ret drastisk. Og han havde heller ikke særlig meget lyst til at snakke om det der skete eller hvorfor de begge havde prøvet at undgå hinanden.
Han gik hen til et bord hvor en kande stod med frisk vand og hældte noget op. Så gik han hen og rakte hende koppen:” Jeg henter noget tøj til dig” sagde han blot inden han så gik ud. Han kom tilbage efter noget tid med noget tøj som hun kunne tage på. Godt nok var der ikke noget som var det hun ville gå med, men det var bedre end at rende rundt nøgen. Så satte han sig på sofaen og kom med et let suk, uden rigtig at sige noget.
Ramsay kunne virkelig ikke snakke om sine følelser selv hvis han ville. Men var det nødvendigt? Han viste hvad han følte gennem handlinger, ikke ord. Han så lidt ned i gulvet og kørte en hånd igennem sit hår inden han så roligt sagde:” Jeg var bange for at du ikke havde klaret den.” sagde han så lavt, hans ansigt havde et lettere tomt udtryk og han stirrede bare på gulvet. Så rystede han bare på hovedet af sig selv. Det var første gang han nogensinde havde sat ord på følelser, og han måtte indrømme at han overraskede sig selv.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Anger is a dangerous thing - Ramsay Empty Sv: Anger is a dangerous thing - Ramsay

Indlæg af Gæst Søn 17 Apr 2016 - 21:46

Det lagde virkelig ikke på hendes humør at snakke om, hvordan han mente hun skulle bruge sin magt. Hun gjorde som hun gjorde, nogle ville synes om det og andre ville ikke. Sådan var det bare. Ikke alle kunne være enige. Hun tog imod vandet, og trak det ret hurtigt. Hun var voldsomt tørstig. Tøj var tøj indtil hun kom hjem, så hun trak i det uden at sige et ord. Hun satte igen og kiggede over på Ramsay da han satte sig ved hendes side. Det var hans suk der gav ham alt hendes opmærksomhed. For hun vidste ikke om hun skulle forvente en tale eller noget andet. Josette sank en klump. Han kiggede ikke op. Han kiggede ikke på hende. Nervøsiteten begyndte at boble en smule i hende, til han faktisk sagde noget. Det kom bag på hende. Josette blinkede med øjnene ganske kort, for hun vidste ikke hvad hun skulle sige til ham. Det var første gang han havde sagt sådan noget. Det kom helt bag på hende. Let sank hun en klump.
"Det var jeg også." Sagde hun med en lav stemme og kiggede ud i luften. Det havde været alt for tæt på. Hun kunne stadigvæk hører dødens gråd fra tabet af krigen. Hun kløede sig let i nakken. "Jeg handlede dumt. Overreagerede." Josette lagde sin hånd på hans skulder, og nussede den med sin tommelfinger. Josette ville ikke flå ham ud af hans lille moment. Han havde lagt ord på en følelse, det var noget nyt for ham. At grave for meget i det, ville kunne ødelægege det hele, så hun lod ham tænke over det.


- En uge senere -

Han havde været væk i nogle dage. Ramsay, var ikke væk i nogle dage. Han var aldrig væk. Han var der altid til at irritere hende når hun ikke ønskede det. Men han var ingen steder at finde idag. Eller igår. Det gav ingen mening. Det fik hendes hjerte til at banke ukontrolleret. Hun havde taget sorte bukser på og en sort trøje. Man var vel i mørkt humør nogle dage. Hun bevægede sig afsted igennem byen med en vrede i sine øjne. Inderst inde var hun bange. Bange for der virkelig var sket ham et eller andet. Tera var ude efter hans hoved. Oh. Hvis den kælling havde fået fingre i ham, så skulle hun se løjer. Et pift og Crystal kom luntende. Hun rakte sin kæmpe jaguar en af Ramsays trøjer så hun kunne få hans fært. Så satte hun i løb. Josette brugte vinden til at lade sig svæve igennem luften med lethed. Næsten som hun havde vinger, hun var bare mindre kluntet og kunne være flere steder. Hun nåede til en vågn og stoppede op. Hun skabte en sidevind så stærk at vognen tippede om på siden. Det forhindrede den i det mindste i at komme nogle steder. Josette løb hen til vognen og fik den åbenet. Der var han. Han havde fået et par slag. Hun så bekymret på ham, og lagde hans ansigt i sine hænder. Hendes hjerte bankede afsted. Så snart han åbnede øjnene åndede hun lettet ud.
"Du skal ikke søge hævn lige nu, vi skal bare have dig tilbage. I command you." Hendes gyldne skær i øjnene trådte frem. Hendes eneste grund til at hun var usikker på ham, var på grund af han aldrig havde tilstået at han elskede hende med ord. Derfor tænkte hun at evnen virkede. For dens eneste svaghed var den ikke virkede når nogles hjerte allerede var ejet. Hun fik hans hænder fri og kom ud af vognen.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Anger is a dangerous thing - Ramsay Empty Sv: Anger is a dangerous thing - Ramsay

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum