Feathers apear, when angels are near - Seuzan

Et suk bryder gennem hans læber. Han så på hende. "Jeg har altid ønsket mig en familie af min egen." sagde han og fortsatte. Hans skridt var tunge. "Jeg har bare aldrig fundet en der kunne accepter hvem og hvad jeg er." Han klatrer op på en husmur og så ned på hende. Jah. Vi skal nogenlunde højt op." Han lod sig hænge i armene og grinede. Hans brune øjne skinnede ned til hende og han svang sine ben op over hovedet.

Hun nikkede da han sagde at han altid havde ønsket sig en familie, hun kunne godt forstå ham, det kunne være rart at have en familie, med børn af sine egne og en kærlig mand, hun smilede ved tanken af det, det gjorde hende glad. "Forstår dig" sagde hun og kiggede en ekstra gang på børne, før hun gik efter ham. Hun kiggede forvirret op på ham. " hvem du er, du er jo en skytsengel, en godhjertet en af slagsen, selvom du er pirat, er du stadig så venlig og... Kærlig" sagde hun og smilede.
Hun bed sig i læben, da han sagde de skulle højt op, hun vidste hun ikke kunne klatre, så det ville nok blive svært for ham at have hende på slæb. "Um jeg bliver nok en stor byrde for dig så" sagde hun og smilede op til ham, som han sad der, og lignede fuldstændig en engel.

Cap siger ikke endnu, men de kan vel bare bo i Minotaris indtil øen er bygget ordenligt op? Undskyld.

Nåh oki, men ja det kan de vel sagtens XD Helt okii XD

Godt. Seuzan har venner der som ville nok dele deres villa med dem indtil videre.

Awesome xD Kiüra bliver nok rigtig glad for at bo sammen med ham xD

Det er et stort villa. Der får deres eget etage og ejerne ses sjældent. De arbejder ude i en plantage sammen med deres arbejdere, ikke slaver.

Lyder godt xD

Godt.

~springer til de igen er om bord på skibet~

Kiü stod ved relingen og kiggede på vandet som de var lige så stille ved at bevæge sig på.
Seuseu havde sagt at de ville bo på hans båd i noget tid, før de flyttede til øen og skulle bo, det var nu også fint nok med hende, hun havde ikke det store imod det, det var et dejligt skib og det var utroligt skønt at være ude og sejle, at se vandet og alt det utrolige flotte landskab som hun ikke havde set før, det var så flot at det var som om at det blot var en drøm eller fantasi.
Kiü havde stadig sin brystkorte top på, da det var ret så varmt at være ude i det frie, men i stedet for sine lange bukser, havde hun revet en del af dem, så de kunne gå an som shorts, så det ikke var så varmt for hende, for selvom det også blæste godt, så brændte solen alligevel igennem og varmede meget op.

Seuzan havde smidt trøjen og stod nu i bar overkrop. Han stod ved roret og guidede dem hen til en anden afsides ø. Denne her var fyldt med ødelagte skib og mange folk boede der. Han kikkede efter et sted hvor han kunne lægge sit skib til. Mange andre pirater havde lagt til der og enkelte modige købmænd. Skrig af smerte og had kunne sommetider høres fra stranden. Seuzan rystede opgivende på hovedet. Nogle ting ændrede sig aldrig. Han kunne ikke vente med at flytte ind på Devils Lagoon. Han finder en ledig mole og lægger til der. "Er du sikker på at det her er sikkert?" spurgte en af de ældre pirater han havde med ombord. Seuzan sukkede og trak på skuldrene. "Jeg ved det ikke. Jeg har ikke hørt noget nyt fra hverken den ene eller den anden fra Devils Lagoon. Jeg kan ikke lægge til i byen Aquener da de ikke kan lide pirater." mumlede han og så på Kiü.

Kiü kiggede hen på Seuseu, da de lagde til.
Hun gik roligt op til ham, med et roligt smil hvilende på hendes læber.
Hun bed sig i læben da hun stod overfor ham, hun måtte læne hovede lidt tilbage for at kigge op på ham, for han var en del højere end hendes 1,60.
"Skal vi bo her indtil videre Seuseu?" Spurgte hun nysgerrigt. Det så ikke videre ud til at være en rar ø at bo på, men det måtte vel gå an indtil videre.
Man kunne se på hende at hun var en del nervøs for at gå til lands på denne ø, der var mange pirater, sikkert også nogen som Seuseu slet ikke kendte til, og det gjorde hende endnu mere nervøs.
Hun tog blidt om Seuseus hånd og klemte den i sin, for at føle tryghed fra ham af.
"Ved du hvad for nogle pirater der bor her" spurgte hun nervøst. Hun vidste allerede nu at hun nok ville klinge sig meget til Seuseu, men sådan måtte det være, hun havde ikke meget imod det, men hun vidste selvfølgelig om han havde noget imod det.

Han så på Kiü. "Ja. Devils Lagoon er ikke klar til at beboet. Ikke af så mange ihvertfald. Og Kaptajnen har brug for folk der kan holde øje med at han og resten af rådet ikke bliver forrådt og smidt ud." Han bevægede sig ned af molen. Hans folk var allerede på vej mod en stor forladt Man O War. Iceblood stod der på den. Et stort hul i skroget var indgangen. En flok pirater kom stormenede efter en ung pirat med høj råbe på de forskellige sprog. "Jeg kender en del her. Der er to eller tre mandskaber jeg ikke kender ud af de halvtreds der er her." Han hvilede en hånd på sit sværd og knurrede da en drukkenbolt kom hen imod dem.

Kiü nikkede bare, som at hun forstod det, for mere kunne hun ikke rigtig sige. Hun fulgte bare stille og roligt efter Seuseu, som gik ned på molen, hun vidste ikke hvad hun ellers skulle gøre, hun kunne ikke lide denne ø, den var ikke som devils lagoon, ikke at det lød videre velkommende, men det var bedre end den her ø, ville hun tro.
Hun holdt sig ellers bare ret meget ind til Seuseu, for andet turde hun simpelthen ikke.
Hun nikkede dog og slappede lidt mere af, da han sagde at han kun kendte 2 - 3 ud af de 50 der var der, så det var altid noget, tænkte hun.
Hun kiggede dog op på ham med et nysgerrigt blik, da en knurren kom fra ham og hun kunne se hvordan han havde hans hånd på sit sværd.
Hun fulgte hans blik, som førte til nogen pirater, der så godt fulde ud, som var på vej hen til dem.
Hun tog blidt fat i Seuseus arm og smilede op til ham, med et beroligende smil.
"Hvor er vi på vej hen, Seuseu?" spurgte hun nysgerrigt, men også for at få hans blik væk fra de to der kom mod dem, hendes far havde sagt at man altid bare skulle ignorer dem, så ville de gå væk af sig selv.

Han ser hårdt på Kiü, men ser mod Iceblood. "Det skib er min lejr. Jeg holder til der og alt hvad der skal foregå med min besætning besluttes afgøres derfra." Han går forbi drukkenbolten og mod Iceblood. Den nederste del af skroget er der bål og madlavning. På de næste to niveauer er der sovepladser med plads til 60 mand. I Kaptajnens kahyt er der hvor Seuzan sover med sin Quatermaster, Master Gunner, Boatswain og First Mate. Seuzan blev hilst velkommen i hans 'hjem' med råb og piften. Han nikkede igen og så på Kiü.

Hun bed sig i læben, da hun mødte hans hårde blik, hun havde aldrig nogensinde mødt hårde blikke, hendes far havde altid haft et neutralt, hendes mor et meget kærligt og det samme med hendes søster, så det var mærkeligt pludseligt at blive mødt af sådan et blik.
Hun kiggede dog så hen på den båd som hen referat til, som hed Iceblood, åbenbart.
Hun gik roligt med ham, uden at sige meget til Seuseu, hun vidste ikke hvad hun skulle sige til ham, så hun gik bare stille efter ham.
Da de kom til båden, blev Seuseu hilst godt på, et smil fandt vej til hendes læber, at nogen var så glade for at se Seuseu, måtte betyde at han var en god mand, det var Kiü helt sikker på.
Hun kiggede op på Seuseu, da han kiggede på hende, hun bed sig i læben og kunne mærke at hun var ved at blive ret træt.
"Øhm Seuseu, hvor skal jeg sove? for er begyndt at blive ret træt" sagde hun og smilede prøvende.

Den ældre engel gned sin hage eftertænksomt og så rundt på sine folk. Han vendte sig mod sine nærmeste mænd. Har vi plads til en mere oppe i kahytten?" spurgte han sin Boatswain. Manden tænkte sig om og nikkede så. "Der er plads til hende. Vi bure nok også snart gå til køjs." svarede Boatswain, Jonhant. Seuzan vendte sig mod Kiü. "Vi har kun hængekøjer. Vi har aldrig sovet i almindelige senge. Kan du klarer dig med det?" spurgte han og holdte sit blik roligt. Og i morgen har jeg meget at fortælle dig om de folk her." En samtale hun ikke kunne snige sig udenom. Der var regler på dette sted og hvis hun ville være en del af deres liv så måtte hun lærer dem.

Hun bed sig i læben, det var altid noget at der var plads til hende, hun var bare stadig nervøs over hvor hun præcist skulle sove henne, hun vidste ikke hvorfor hun lide pludselig var blevet så nervøs, hun havde været så eventyrlysten før, men nu, nu var hun bare nervøs og forsigtig, måske var det fordi hun var så træt.
Hun kiggede op på Seuseu og nikkede. "Sagtens" sagde hun. Hun blev dog lidt nysgerrig, da han sagde at han skulle snakke med hende imorgen, hvad det betød helt, det vidst hun slet ikke, men hun var i hvert fald spændt.
"Hvad handler samtalen om, om jeg må spørger?" spurgte hun og smilede til ham.

Han så kort på hende og så på hans besætning. Han bøjede hovedet ned til hende så det kun var dem der kunne høre det. Den mand jeg knurrede af. Han var voldtægtsmand. Der er regler på sådanne her steder, men der er altid nogen som er ligeglade med dem. Så min besætning har regler som vi følger. Dem vil jeg lærer dig i morgen." mumlede han og hans blik blev meget alvorligt. Mange af hans flok begyndte at søge op på de næste niveauer og krøb ind i deres hængekøjer. Seuzan vinkede hende med sig og førte an op af de mange stiger.

Hun rødmede lidt da han bøjede sig ned til hende, for at de kunne tale lidt mere privat og dæmpet, så de andre ikke kunne høre det.
Hun spærrede øjne op og kiggede skræmt på ham, da han sagde at manden faktisk havde været en voldtægtsmand, det var hun bestemt ikke vild efter at høre og det gjorde hende bare endnu mere usikker omkring at være på denne ø.
Hun nikkede dog da han sagde at han ville lære hende regelsættet for hans besætning imorgen, hun var en anelse spændt på at høre det regler, hvad det var hun skulle gå efter, hvad hun måtte og ikke måtte.
"Er der mange... der vælger at bryde reglerne, som den mand?" spurgte hun nervøst, men valgte så bare at følge efter ham, da han bad hende om at følge med op af en masse stiger.

Seuzan rystede på hovedet. "Normalt er den 1 eller 2 mand ud af en besætning på 20 stærke. Mindre når der er besætninger fra Frigatter og Man O War." sagde han let. "Og mange har også respekt for deres kaptajner der har respekt for piratrådet." Han nåede op til Kaptajnens kahytten hvor hans nærmeste mænd lå i hængekøjer. De havde heldigvis haft den lille medlidenhed at hænge et stort stykke stof foran hendes køje så hun kunne have privatliv fra os. Seuzan pegede hen på køjen. "Det er din køje. Vi snorker nok meget og ligger uroligt, men hvis det bliver for meget så sover kvinderne nede på dækket under os."

Hun blev måske lidt mindre nervøs, da han sagde at det ikke var mange som brudte reglerne som den mand, og det kunne man godt sige at hun var ret så glad for.
"Det er jeg glad for at høre... var lidt nervøs" sagde hun og smilede blidt til Seuseu.
Da de endelig var kommet op til kahytten, smilede hun da hun så sin hængekøje og hvordan de havde givet hende lidt privatliv, ved at hænge stof foran hendes hængekøje, det var hun meget taknemlig for.
"Tak Seuseu... Tror ikke jeg vil have noget imod at sove her, lige meget hvad... bare det er tæt på dig" hun mumlede det sidste, så han muligvis ikke ville kunne høre det.
Hun smilede til Seuseu og krammede sig ind til ham. "Godnat Seuseu... tak for at tage mig ind og passe på mig" sagde hun, inden hun gik hen til sin hængekøje og smed tøjet bag det store stykke stof, til hun kun havde bh og trusser på, så lagde hun sig ellers i hængekøjen og lagde sig til rette, inden hun faldt i en dyb søvn.

Seuzan trak trøjen af og bukser og støvler røg også. Han stod nu kun i leggins og bar overkrop. Han lagde sig ned i sin køje og trak tæppet op til buksekanten. Foldede hænderne bag nakken og lukkede øjnene. Han kunne ikke sov så han lå bare og lyttede til de andres vejrtrækning. Han åbnede øjne og rullede op på siden. Han havde udsigt til stranden fra hans køje. Der var ikke så meget liv mere og enkelte pirater gik rundt som vagter og andre stod stille som Sentinels. Med et smil lukkede han øjnene og faldt i søvn.

Da det var morgen, vågnede Kiü mere og mere, da hun var helt vågen, bevægede hun sig stille og roligt ud af hængekøjen og tog sit tøj på igen.
Hun gik stille og roligt hen til hvor Seuseu sov og kiggede lidt på ham, inden hun besluttede for at vække ham meget blidt.
Hun vidste ikke helt hvordan han ville være om morgnen endnu, om han ville være gnaven eller helt normal som hun var. Hendes kinder blev dog en anelse røde, da hun så bare hans bare overkrop, det var slet ikke fordi han så dårlig ud, hun havde set ham nogle gange før, hvor han havde bar overkrop, men hun rødmede bare altid når hun så det.
"Seuseu... Det er morgen" sagde hun roligt og smilede ned til ham.

Seuzan vågnede med et sæt da en vækkede ham. Han blikkende et par gange og så på Kiü. Han brummede og gabte så. Han strakte sin enorme krop og så ud af vinduet. Solen var smuk da den spejlede sig i havet. Han kom ud og stod foran Kiü kun i leggins. Han vippede sin Quatermaster og First Mate ud af deres hængekøjer. De kikkede op på ham med grogry øjne. Lad os få besætningen på benene." brummede han og gik ned af trappen. Et hurtigt mildt smil til Kiü.