Baby boy... You have no idea who you're dealing with ~ Lori

T: omkring et om natten
S: den lokale kro
O: diverse dæmoner, vampyrer og skyggevæsner nyder deres alkohol i fred
V: udenfor regner det voldsomt
P: Klik her

Med et smil tog hun en blid indånding, mens hun strakte sin nøgne hals. De tog svage, blege ar dansede over hendes hud og varslede alle til stede om hvad hun var. Arrene over hendes skuldre, hendes bryst og hendes hals lignede lange tynde penselsstrøg af mikroskopisk glitter på hendes blege hud. De fleste kendte hende, havde hørt om hende og hendes metoder. Men få kendte hende som den hun egentlig var - den lille skræmte pige der for længe siden havde opgivet sin dødelighed for at leve ved den mand hun elskede side. Her var hun frygtet - respekteret.
Glasset placeret foran hende var iskoldt, med en tyktflydende rød væske. Enhver med en smule forstand kunne regne ud af det var kølet blod. Smagløst, tykkere end når det var varmt og en smule klamt. Dertil kom hendes evner til glimrende brug. Hun lagde hånden om glasset, og inden for kort tid kunne man se blodet nærmest koge nede i det lille glas. Hun smilede, tog glasset op til læberne og lod den røde farve blande sig med hendes mørke læbestift. Hendes sorte kjole var kun holdt oppe af to meget små tynde stropper - og den dækkede kun til midten af hendes lår. Den var afslørende, skandaløs og yderst modig, taget i betragtningen af at hun var en de mørkes by.
Hun smilede for sig selv, og hun emmede af selvsikkerhed. hun vidste hun var sexet. Hun vidste at mænd begærede hende - og hun vidste at hun altid ville have frit valg på hylden. Sådan da.
Nu manglede hun bare en, der havde det på samme måde. Ligeværdige var altid bedre end underdanige.

Lori var gået tideligt i seng denne aften! Og det betød kun EN ting! Lorikan var vågnet tidligt denne nat. Og det betød fest!
Lorikan var allerede ved at gøre sig i stand, ja Lori havde sands for at gå pænt klædt, men var der en af dem der var forfængelig, og gik op i hvordan han så ud, så var det Lorikan.
Han smuttede i et par tæt sidende bukser der gjorde hans bagdel uimodståelig! En blå skjorte som han lod så åben til midt på brystet, og afslørede de flotte brystmuskler. Han satte håret på en lækker måde der stadig så lidt rodet ud. Et par sorte sko, og derefter bare ud af døren.

Han smuttede ned til den lokale krop, og regnede stærkt med at få bid i aften! Det skulle han også, ellers ville han blive alt for svag, og så ville det tage lang tid for ham at kunne komme frem igen. Han gik ind på kroen med en utrolig selvsikkerhed. Han gled gennem menneske mængden, mens han studerede rummet for at finde sit bytte.
Han fik meget opmærksomhed, både for mænd og kvinder. Og han var da ikke bleg for at give et blik eller et smil tilbage.
Han udstrålede intet andet end selvsikkerhed! Han vidste at han var lækker, og han vidste at i dette rum, var han den de fleste ville have. Han lod en hånd glide elegant gennem håret, mens han satte kursen mod baren for at få noget at drikke. Alkohol hjalp på altid på humøret, og han have virkelig lyst til en fest denne aften.

De orange gyldne øjne gled ind over menneske mængden mens han ventede på sin drink, og studerede de mange blikke han fik.

//sorry for længden og ventetiden

Duften af dæmon hang allerede over hele kroen. Men så snart Lorikan trådte ind var det som om hele atmosfæren ændrede sig. Fra at være tyk og tung af røg og sprut, til at der var seksuelle spændinger mellem alle og ham. Det var vammelt.
Hun så på ham, men ikke med den samme studerende og intense stirren som de fleste ellers sendte ham lige nu. Hun følte sig ikke tiltrukket af ham, ikke specielt meget i hvert fald. hun vidste at han så godt ud, og han vidste det også godt selv. Men på samme vis vidste hun også at hun selv var godt skruet sammen, og derfor var ikke det ikke svært for hende at sætte sine standarder højere. Desuden, hvis hun manglede noget, så tog hun bare ud til Sean.
''Det er da lige før de æder dig med øjnene!'' grinte hun for sig selv, og så direkte på ham. hun kunne ikke lade være - han var alt for selvglad, og hun nød at se på det.

Mange ville se ham som selvglad, og ja det var han også! Han vidste jo at han så godt ud. Og så var det altså bare som om folk blev langt mere intrassert når man godt selv vidste det!
Lorikan stod i baren og fik sig en drink, han blik vandre over de mange mennesker, og det stoppede på en utrolig smuk kvinde der sad i en af de mange sofaer. Hun lignede en gudinde. Dog var hun slet ikke noget for Lorikan! Hun var for…. Hmm selv sikker. Han gad ikke spilde sin tid med at gå efter en af den kaliber! Så fik han jo aldrig mad! Hende der skulle man bruge for lang tid på. Derfor fjernede han blot blikket fra hende, uden at vise den mindste tegn på at være imponeret. I stedet vende han opmærksomhede mod 2 piger der sad i baren og snakkede. Han vidste at han ville kunne få de 2. Dog gled hans blik atter mod den skønne gudinde der havde valgt at slå sig ned her for i aften. Hmm måske skulle man give det et skud? Om ikke andet kunne man da få lidt sjov ud af jagten, og skulle hun være for besværlig, så kunne han altid tage fra rasten af buffeten.

Han bestilte en drink mere og gik ned til bordet. Han stoppede foran hende, og så på hende med et yderst roligt smil ”kunne jeg byde på en drink?” spurgte han og rakte den til hende. Han satte sig ned i en stol ved siden af hende uden så meget som at spørge om der sad nogle, eller om han måtte sætte sig. ”skål!” sagde han så.
Han havde selvfølgelig lagt mærke til hvad hun drak. Hun var en vampyr! Sikkert derfor den enorme selvsikkerhed. Blodet i glasset til hende, var koldt, og Lori skar lidt en grimasse ”ja undskyld.. men de varmer dem desværre ikke her” sagde han roligt ”men det ved de nok allerede”

Han tog en tår af sin egen almindlige drink, og kastede blikket på hende mens han lænede sig tilbage ”navnet er forresten Lorikan.. Og deres?”

Hun smilede, da hun så ham kigge på hende. Måske var han ikke bare... Nej, han var bare en dæmon. Hun kunne lugte det på ham - han duftede som Sean.. Eller, ikke helt som Sean - det gjorde ingen. Men det var også ligemeget - Sean skulle være fortid. Hun skulle opgive det, fuldkommen. Måske kunne denne unge dæmon få hende til at glemme det?
Da han gik ned til hende, blev smilet erstattet af et venligt, dog afstandstagende blik. Han skulle da ikke tro at hun var nem.
''En drink kan altid bruges.'' sagde hun roligt, smilende, inden hun så på glasset med den kolde substans. Hun kunne ikke lade være med at smile endnu mere, da han undskyldte for at de ikke varmede blodet for hende. Hvorfor skulle de dog også det? De andre på kroen vidste at det ikke var nødvendigt med Nephthys, at varme hendes blod. hun kunne selv - hun var trods alt en stor pige.
''Lorikan? Det lyder ikke just bekendt..'' sagde hun eftertænksomt. Kort sagt, han havde ikke rodet sig ud i ballade - endnu.
''navnet er Nephthys.'' sagde hun. Han kunne velsagtens kende hende på navnet - det kunne de fleste dæmoner og vampyrer efterhånden. Hun var ikke sød, rar og kælen. Hun var hård, vild og mørk. Hun var ækvivalenten til en gentlemand i byen og en gadedreng i sengen. Hun var, med andre ord, ikke kedelig.
''Sig mig, Lorikan, udover det faktum at der er mindst fem andre piger som er lettere at komme i trusserne på her til aften, hvorfor sætter du dig så ved mig?'' spurgte hun, med et drillende smil. Det var tydeligt, hun vidste godt at han jagede. Hun kunne genkende en jæger når som helst - han havde de samme træk som hende. Og så alligevel - han var... Mere, end blot tiltrækkende. Der var noget ved ham, som dragede hende mod ham. Men det ville hun naturligvis ikke indrømme. Ikke over for en incubus.

Han var ganske godt tilfreds med at hun ikke smed ham væk med det samme! Så havde han da en lille chance. Han studerede hende ihærdigt, og lagde bestemt ikke skjul på det. Han mente at man lige så godt kunne være ærlig og fortælle folk at de så godt ud! Og hvorfor lægge skul på at man var interesseret? Det var desværre noget alt for mange havde misforstået, særligt kvinder. Det var ikke altid en god ting at spille korsbar! Man ænder bare med at blive misforstået, og så ender man måske op med at modparten finder sig noget andet.

Han trak på skuldrede da hun sagde at hans navn ikke lød bekendt ”Det regnede jeg heller ikke med” sagde han roligt. Derimod kende han udmærket hendes navn! Hun var en hård nød var der nogle der sagde. Men hvad pokker, så fik han da noget udfordring.

Han kunne ikke undlade et skævt smil over hendes spørgsmål. Hun forstod da at spørge lige ud! Men det var nu også noget han beundrede meget når man kunne. Han så på hende med et indgående blik ”måske havde jeg lyst til at yde noget for sagen?” sagde han blot, tog sit glas op, og tog en tår af den kølige væske i glasset, mens hans blik stadig hvilede på hende. De rødlige øjne lyst op af begær, og det var ikke noget han skjulte.
Hun var jo dejlig! Den lille sorte kjole der både var kort og nedringet de helt rigtige steder. For ikke at tale om de smukke læber, og de fantastiske øjne. Hmm det ville jo være helt synd at lade hende gå til spilde.

Han smilede lidt flabet til hende ”og hvis jeg skulle blive sulten… så kan jeg jo bare smutte i trusserne på en af de der tøser” sagde han og sende hende et kækt smil og et blink med øjet.

Han var da noget for sig selv - det måtte man give ham. Han var speciel. Men hun genkendte hans selvsikkerhed, hans smil og hans kommentarer. Hun havde hørt det hele før - fra Sean.
''Yde noget for sagen? den må du desværre lige forklare mig'' sagde hun, med et lille drilsk smil, mens hun så sig omkring.
Ingen af pigerne var interessante. De var derimod kedelige at se på. De var tynde, tykke, benede og buttede. Manglen på kurver, eller overfloden af samme, faldt ikke i hendes smag. Hun fandt derimod Lorikan yderst tiltrækkende. Yderst sexet. Han var... Ja, han var lige til at spise. På flere måder.
''Jeg ville fraråde dig her dér..'' sagde hun, og pegede diskret hen på en tynd blond pige.
''Hun er ikke.. Hun aner ikke hvad hun laver i et soveværelse. Taler af ren erfaring.'' sagde hun med et lille grin inden hun tog en tår af blodet han havde givet hende. Det var bittert, koldt og klistret. Hendes håndflader glødede svagt, emmede af varme. Blodet i glasset som hun holdte om begyndte at dampe, og boble en smule. Hun tog endnu en tår, og et svagt gys gled over hende af nydelse. Hun var sekunder fra at stønne, men stoppede sig selv og stillede glasset fra sig.

Lorikan smilede bare lidt flabet da hun bad ham forklare ”Come on smukke! Du er smuk.. men det er ikke ensbetydende med at du er dum” sagde han blot. Han var udmærket klar over at han ikke befandt sig sammen med en af de der bimboer der ikke anede hvad de selv lavede. Nej! Hun var en rigtig kvinde, en af dem med ben i næsen, og selvsikkerheden i orden. Han vidste at hun havde opfanget hvad han mente. Netop at han gerne ville over udfordring i aften! Det hele skulle ikke være så nemt! Så blev det for kedeligt.

Han lyttede til hvad hun sagde, og så en mod den pige hun pegede på. Allerede ved første øjekast kunne han fornemme at det der var en af de der piger der ikke anede fra næse til mund. En af dem der gladelig lagde sig på knæ foran en hvis man bad dem. Og ikke for at tilbede en, jo måske lige et enkelt sted på kroppen. Han grinte lidt da hun sagde at tøsen ikke anede hvad hun lavede i sengen ”det er der desværre en del der ikke gør” sagde han så og så på hende med et skævt smil. ”det er jo ikke alle der kan være lige velsignet med den gave” sagde han så. Han kende sine egne evner, og havde bestemt ikke fået kritik over dem… selvom han jo næsten aldrig nåede at høre hvordan slutningen var for dem. For de var de som regel døde.

Han vende sig en smule i stolen, og lænede sig længere hen mod hende ”men hvorfor sidder vi og taler om en blank blondine?.. Jeg vil langt hellere høre noget om dig? Hvad bringer dig til kroen?...” Han havde egentlig en ret god fornemmelse af hvad der havde bragt hende her til. Det samme som ham! Jagt!. For det virkede virkelig ikke til et sted hvor en som hende ville sætte sig ned bare for at hygge sig. Han holde hele tiden sit blik på hende. Hun fik hans fulde opmærksomhed, og den fortjente hun også! Med et sådan udsende, og den personlighede, som han dog kun havde set alt for lidt til endnu, så fortjente hun alt opmærksomheden. Og det viste han også. Han viste at han kun havde syn for hende.. i hvert faldt lidt endnu.

Dog var der også noget ved ham der afslørede at hun skulle gøre noget for at fastholde den, hvis hun ville have den rasten af aften. Ville hun det, så var det ikke gratis

Hvad bragte hende til kroen? Ja - det var vel ikke svært at svare på. Hun vidste det selv, han vidste det vel også. Størstedelen var jagten. Behovet for blod, som steg konstant indtil hun havde fået frisk blod. Det hun fik i drinks var minimalt, og kun lige nok til at holde hende kørende.
''Det samme som du, velsagtens.'' sagde hun roligt, og derved spillede hun bolden hen til ham igen. Hun var ikke den eneste som måtte arbejde for at få mad. Som vampyr døde hun ikke af sex med en incubuc, men det drænede hende for energi og derfor var den eneste reserve at drikke af den hun var sammen med. Med Sean havde det ikke været et problem - hun havde somregel fået lov. Men når det var 'nye' partnere, så var sagen en anden.
''Det er min sidste nat i byen - så jeg tænkte at lidt... lidt frisindet morskab ikke var helt upassende.'' sagde hun roligt, smilende. Men hendes smil varslede om en langt mere dyster side af hende. En side som de færreste kendte til. Den del af hende, der altid ville være ulvinde. Hun var født shapeshifter, det lå i hendes blod og i hendes natur. Blot fordi hun blev forvandlet til en vampyr, forsvandt hendes lyst til jagten, til at dræbe, ikke. Hun så på ham med et lokkende smil, og bed sig lidt i læben.
''og du? Udover det åbentlyse, er der så andre grunde til at være her lige nu?'' spurgte hun, og mens hun ventede på svar bed hun sig selv blidt i underlæben. Dette afslørede et par lange glatte hugtænder som var parate til mere end bare fremvisning.

Han begynde bedre og bedre at kunne lide Nephthys! Hun gav ham lige præcis det han havde brug for! Modspil!, det kunne godt være trættende altid at få sin vilje! Aldrig at skulle arbejde ret meget for sagen. Han smilede, og trak på skuldrende ”touche” sagde han blot da hun havde ramt plet.
Han lyttede til hvad hun sagde med at dette var hendes sidste aften i byen. Hmm det var da ikke en god nyhed! Så skulle han nok ikke regne med en fast partner at have det sjovt med! Han bemærkede hendes smil, den måde hvorpå hun bed sig i underlæben, og nærmest lokkede ham. Det havde han heller ikke noget imod! Han ville hellere end gerne lokkes! Fandt han en der KUNNE logge ham så var han mere end interesseret. ”det er da aldrig upassende med lidt sjov” sagde han med en kæk stemme, og et endnu mere kækt smil.

Da hun spurgte med ham, lænede han sig bare tilbage i stolen.. ”ja.. det åbenlyse.. og så er jeg sluppet af med en påtrængende ven… det skal fejres” sagde han så med et skævt smil. denne van var selvfølgelig Lori… Godt nok var Lorikan ikke sluppet helt af med ham, men han sov, og det var godt nok.
Lorikan smilede over hvordan hun bed sig i læben. Han rettede sig op, og lænede sig tæt hen til hende. Han førte sin hånd op til hendes hage, satte sin tommelfinger under hendes underlæbe, og trak den fri fra hendes tænder ”hvis du bliver ved med at bide sådan i den, er der jo snart ikke noget tilbage til mig” sagde han med en rolig, dyb og lokkende stemme. Han vidste at han ville komme til at bide i den der læbe senere. Det var simpelthen uundgåeligt!

Han rettede sig lidt op. ”hvad er så din plan? Sidde her til en eller anden kommer forbi? Eller havde du tænkt dig at have det sjovt?” spurgte han så.

Nephthys vidste at han havde fattet hintet, og ikke var en sløv padde som de fleste mænd på kroen. Hun vidste også, at han var lige så vild efter at tage skridtet videre som hun var. Det var nok til at hun overvejede at rejse sig og hive ham direkte op på værelset. Hun havde et værelse, men hun for den ene nat. hun var jo på vej videre.
Hun lukkede øjnene, lod kort tankerne vandre mod hvad der kunne ske hvis hun faktisk overgav sig, og lod ham få sin åbenlyse vilje.
Hun tog endnu en tår af sin drink, inden hun rejste sig og rettede kjolen der var krøbet en smule op. Man kunne i et splitsekund ænse den meget smalle daggert der var bundet om hendes lår helt oppe ved hoften. Den var placeret i et blondeelastik sort. Klassisk, elegant og dødbringende.
Hun smilede til ham, lokkende - forførende nærmest - inden hun bed sig lidt i læben igen mens hun lænede sig ind foran ham. Hun var klar til at kysse ham, sætte sig på ham og bare fjerne alle hæmninger. Men hun rettede hun sig op, blinkede kort til ham med et lille drillende smil, inden hun bevægede sig hen mod trappen der ledte op til værelserne. Hvis han ville, kunne han følge efter hende uden problemer. Hun smilede for sig selv. Nu var bolden atter på hans banehalvdel.

Lorikan var bestemt ikke dum, han vidste udmærket godt hvad det egentlig var hun ville. Han havde kunne se det på hende lige fra han satte sig. Hun troede det nok ikke men hun var faktisk som en åben bog! Han ville bestemt ikke have noget imod at have en aften med hende her! Hun var smuk, virkede intelligent, og så vidste hun hvad hun ville have.

Lorikan drak ud mens han betragtede hende rejse sig. Han lagde hurtigt mærke til hendes daggert! Hmm hun var vidst også en kvinde man skulle passe på med! Men hvad pikker, en kniv? Den ville han kunne klare! Han betragtede hvordan hun rettede på kjolen, og studerede den smukke krop han nu fik lov til at se i udstrakt og elegant form, han bed sig legesygt i læben, åh han ville virkelig gerne have lov til at se den krop vride sig under ham. Han så roligt op på hende da hun valgte at læne sig ned mod ham.
Hvor de fleste nok ville enden gå i panik, eller også forhaste sig. Så sad Lorikan blot helt roligt, og betragtede hende komme nærmere. Han smilede blot tilfredst over det. Men noget sagde ham at det ikke skulle være så nemt for ham. Og ganske rigtigt! Hun rettede sig atter op, og begynde at gå.

Dog var Lorikan ikke langsomt opfattende, og fattede et hint. Han rejste sig fra stolen, og gik roligt efter hende. Han gad bestemt ikke skynde sig! Hvorfor skulle han dog gøre det? hun havde allerede givet udtryk for at hun ville have ham! så hvorfor skulle han dog løbe efter hende gennem baren.
Han fulgte med hende op af trappen, uden af sige så meget. Da de kom op til værelset, lod han hende låse op, og åbne døren. Men hun havde heller ikke ret meget mere end det, før han fjernede afstanden mellem dem. Han vende hende runget, og placerede sultent sine læber mod hendes. Han skubbede hende ind i rummet, og vende dem derefter rundt, så han ende med at presse hende op af væggen. Han smækkede døren ved siden af dem, og lod derefter sine læber glide ned over hends kæbe og hals. Hans hænder fandt hurtigt vej til hendes hofter.

Hvorfor skulle han tage den med ro? Det var tydeligt for dem begge at det var det her de begge ville have! Så hvorfor skulle de bruge tid på at snakke og ævle om en masse ligegyldigt? Nej det var bedre det her!
Lorikan lod sin ene hånd glide ned over hendes lår. Han trak hende kjole op, og gik hurtigt fisket hendes daggert op af hylsteret. Han fjernede kort sine læber fra hende, ”den her skal du ikke brug til noget lige nu” sagde han så, og kastede den hen mod væggen, hvor den satte sig fast i væggen, og derefter fortsatte hans læber med at danse ind over den bløde hus på hendes hals og skuldre.

Hun nåede knap ind af døren, før hun mærkede ham mod sig. Hans krop var hård som sten nogle steder og andre steder så blød og glat - det var ikke ulig Sean. Men hvorfor havde hun Sean i tankerne nu!? Hvad fanden, kunne hun nu ikke engang havde lidt morskab uden at skulle mindes om hendes fejlslåede kærlighedsliv!?
Hun slog tanken fra sig, inden han holdte hende op mod væggen. Hun mærkede hans hænder mod hendes hofter mens hans læber gled over hendes hud - og det eneste hun kunne gøre var at læne hovedet tilbage og lukke øjnene. En svag nydende lyd slap ud mellem læberne på hende, mens hans læber dansede over hendes krop. Hænderne på hendes hofter fandt noget - og i et splitsekund overvejede hun om hun skulle tage dette som et advarselssignal. Men hans ord forsikrede hende blot i, at hendes mistro til ham måske ikke var helt malplaceret. Hun stolede ikke på fremmede - men hvorfor skulle han skade hende, specielt i denne situation?
Han troede han havde magten? Det var jo lige frem kært, som han mente at han havde kontrollen over hende. Men i en hurtig bevægelse - adræt og elegant som kun en kvinde med en dyrisk side ville kunne præstere - fik hun snoet sig ud af hans greb, og placeret sig bag ham. Hun smilede for sig selv, mens hendes øjne skiftede fra en flydende sølv til en mere metallisk blågrå. Hun var i forvejen sulten - hun havde ikke tiden eller lysten til at lege intime relationer. Hun greb ham i kraven på hans trøje, og trak ham med sig, mens hun bakkede hen mod sengen. Hun vidste udmærket godt at mænd til tider foretræk at de bestemte - men hun var træt af ventetiden. I en hurtig bevægelse tvang hun hans trøje af, og i få sekunder studerede hun brystkassen på den mand hun lige om lidt skulle langt mere end blot kysse med. Hun stødte mod sengen, så med blot et lille skub ville hun sætte sig på sengekanten. Dette havde hun dog ikke i sinde - tværtimod!
Hun smilede igen, drilsk - tilnærmelsesvist kælent - inden hun greb om hans hofter og vendte dem om, så han nu stod med ryggen mod sengen. Mente han stadig at han havde kontrollen?

Lorikan var ikke en af de mænd der bare for alt i verden skulle have kontrollen, og han vidste da udmærket godt at det ville have været drømmetænkning hvis man regnede med at man kunne få lov at dominere denne kvinde ret længe af gangen! Men faktisk nød han det også når en kvinde kunne tage styringen, Der var desværre alt for mange af dem der bare lagde sig tilbage og regnede med at blive forkælet og tilfredsstillet uden at give noget igen.
Men ikke hende her! Hun gav ham modspil, og det var lige hvad der skulle til for at fyre op under en som ham. Selvom hun allerede havde klaret den del ganske fint.

Da hun hev ham med sig, og derefter fjernede hans trøje fra hans overkrop, smilede han bare roligt, og han var udmærket godt klar over at han havde en god krop, dog afslørede hans nu bare krop også de mange mærker, der nærmest mindede om en tattoo der bredte sig over hele hans ryg, hans skuldre og begge arme, og faitede ud ned over hans læn.
Da hun vende dem begge så han stod op af sengen, smilede han blot. Fint! Ikke mere forspil!
Han grab hendes hofter hurtigt og hev hende hen mod sig, og lod dem begge vælde ned i sengen. Han rullede dem rundt så han lå over hende. Han kyssede hende sultent, og begynde ellers at afklæde den smukke kvinde under ham. Beundrede hendes dejlige krop, og lod ellers hans hænder bevæge sig rundt på hele hendes krop. Lod dem tilfredsstille hende, selvom det ikke kun var hans hænder der fik lov til det. der var sådan set næsten ikke et sted han ikke lod sine hænder og mund mærke.

Og da han valgte at erobre hendes krop, var det heller ikke på denne ”vanilje” aktige måde! Nej! Han var godt klar over at hun godt kunne klare det mere rådt! Og han lod da også hende tage styringen, Det var en intern kamp om at være den kontrollerende. Men det var det der gjorde det så godt.
Da først de var færdige, vældede Lorikan om på ryggen i sengen, en smule forpustet. Jo han var i god form, men han var også gået til den. Han lå nogle minutter blot og fik vejret igen, så mod loftet. Det var underligt! Normalt ville han nok have prøvet på at spise hendes sjæl, men her… her havde han slet ikke lyst! Denne aften handlede det om underholdningen og nydelsen. Så kunne han altid finde en eller anden billig trunte senere. Han lod en hånd glide gennem håret med et træt suk. Han satte sig dog op i sengen, og så lidt rundt. Deres tøj lå spredt ud over hele værelset, og skælde sig selv ud over at han altid var sådan en vildbasse med sådan noget. ”Når…. Jeg må nok hellere komme afsted” sagde han roligt, og ledte efter sine underbukser mens han stadig sad på senge kanten