hunting the silver, are we? - Melvin Morladin

han gik op af trapperne op imod slottet øverst af byen.
da de nærmede sig slottet stoppede Melvin op.
han vendte sig om lyn hurtigt og tog hende på skulderen. inden man kunne nå at tælle til 1 så begyndte blå flammer at stige op under dem og opslugte dem begge. de gjorde ikke ondt. man kunne faktisk ikke mærke dem og da de var blevet helt dækket så de ikke kunne se noget så var de pludselig inde i slottet inde i selve den store tronesal.
under dem på gulvet var et flot sort tæppe med grønne tegn som en rød løber men bare sort og grøn istedet. på store stolper hang der pæne portrætter af alle mulige personer som hun havde aldrig mødt men en af dem lignede Melvin. bare med blå hud og sort hår og sådan noget. på loftet var der et super flot loft maleri af en stor kamp der ligner kampen mellem godt og ondt. man kunne se at dem der var mest fokuseret på var det gode. hvor man igen kunne se Melvin på maleriet lige ved siden af en flot ung mand med sort hår og hvid hud og et flot smil. dog på selve kamp maleriet var han i et flot rustning med en sort kappe. dog var den person på den lyse side og ikke den mørke side. måske var det Melvins far. Sakref.
på væggene var der flere legendariske kampe blive udkæmpet. mange af dem selv hun havde hørt om som ikke lød virkelige.
foran dem var en kæmpe trone der så, så uhyggelig ud at den kunne tilhøre et monster.
lige ved siden af tronen stod et lille mærkeligt væsen der var meget svært at beskrive. dog var den lille og så meget ondskabsfuld og svævede med sort røg under dens fødder.
"Melvin. din far er her ikke så hvad er det du har der?" spurgte det lille væsen med en dyb og mørk stemme at selv de stærkeste kunne få kuldegysning ned gennem ryggen.
"Mephiles. jeg har klaret min opgave. det her er mit bevis på hvem eller hvad den sølvgrå ulv er fra skoven af" sagde Melvin til det lille væsen. som hed Mephiles vist.

''jeg er hvem, mange tak!'' knurrede hun. I det korte øjeblik glemte hun alt om høflighed og stirrede direkte på Melvin. ''Din far er her ikke? Mange tak, så kan du vidst godt lade mig komme hjem nu!'' Det var tydeligt at hun mente hvert et ord. Stedet gav hende kuldegysninger.
Hver lille detalje. Hun genkendte kampene, men det som der var 'godt' for dem, var det onde hos hende.
Hun rev sig hurtigt fri af Melvins greb om hendes skulder, og skulede til ham.
Den lille mærkelige tingest, Mephiles, kunne ikke rage hende mindre. Hun ville bare væk, inden nogen af dem så en chance i hende.

"vent lidt lille pige" sagde Mephiles med sin dybe og mørke stemme. det var som om man kunne sågar høre at han ikke havde noget hjerte.
"det kan godt være Sakref Morladin. min herre og mester og Melvins far ikke er til stede men som Sakrefs venstre hånd så er det min opgave at tjekke for hver mindste detalje. så du går ingen steder lille pige før du har svaret på nogen af mine spørgsmål" sagde Mephiles og gik skridt for skridt i luften hen imod hende. han stirrede på hende med sine store røde øjne og talte uden at have en mund overhovedet.

Mephiles:
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

''jeg besvarer ingen spørgsmål, før jeg ved med sikkerhed at jeg kan gå frit ud af den dør!'' hun så vredt på Melvin og derefter på den lille skabning. Hun var panisk indvendigt.
Hvad gjorde de mod forrædere?
Hun bakkede væk fra dem begge to da skabningen nærmede sig. Hun blottede tænder, og knurrede advarende

han begyndte at grine. hans grin var så ond og mørk at man skulle tro at det var selve djævelen af alle djævle der grinte lige nu.
"nåååå så den lille hvalp viser tænder. så stor og farlig" sagde han med tydlig Sarkasme i stemmen. hans blik imens han talte var meget drille agtigt. og som et lyn så skiftede hans blik fra at være drillesyge til at være sure og onde da han var færdig med at sige noget.
"hvor sødt" sagde han hårdt med sådan et tryk at man kunne mærke jorden hoppe næsten.
"jeg tror ikke du ved hvem du leger med lige nu lille hvalp. gør du?" sagde han og gik tættere imod hende og blev ved med det indtil hun ramte væggen og ikke kunne komme væk fra ham længere. han stoppede op ca en halv meter væk fra hende.
"jeg siger det her igen. du vil svare på nogen spørgsmål som jeg vil stille dig er det forstået? for hvis ikke så måske skulle jeg bare gennemspide dig fra top til tå lige nu hvor du står bare fordi du irritere mig som en lille myre der kravler på min arm" sagde han igen hårdt og koldt som sten.

''jeg kan ikke besvare dig på spørgsmål du ikke har stillet mig endnu..'' bed hun ham af, sammenbidt.
Hun så lidt ned, da hun vidste at hun ikke kunne komme udenom spørgsmålene.

Hun så lidt over på Melvin, i håbet om at han ville hjælpe hende en smule.. Et håb hun godt kunne opgive.

Mephiles fnøs.
"du beder bare om at dø men til gengæld har jeg ikke tænkt mig det. fra nu af kommer du til at bo her og du kommer til at arbejde nede i minings området" sagde han med et ondt blik.
Melvin dukkede op ved siden af Mephiles.
"Mephiles jeg har hende en bedre ide. hvad med at hun bliver min private slave istedet for. så slipper du også for at sidde og kæmpe med at se på hende dø efter to dage" sagde Melvin.
Mephiles fnøs igen.
"fint nok så. hvis du ønsker det Melvin" sagde han og kiggede ekstra meget på hende nu.
"fra nu af lille hvalp er du Melvin Morladin's slave. du skal gøre alt for ham fra nu af. siger han at du skal gøre rent i hele slottet så spørger du hvor rent han vil have det. hvis han vil have noget nede fra byen af. så spørger du hvor hurtigt du skal være om det og så er det ligemeget om du er splitter nøgen eller går i vintertøj i sommeren. og hvis han siger til dig at du skal kneppe ham. så spørger du hvor mange gange han skal komme" sagde Mephiles og vendte sig om og begyndte at gå men inden han gik for langt så vendte han sig om med et ondt blik.
"vi ses igen. slave" sagde han hånligt imod hende og gik sin vej.

Hun stirrede direkte op Melvin, da væsnet bevægede sig væk fra dem. Hendes underlæbe dirrede svagt, panisk.
Hun var gift! Hun havde en mand! Hvordan skulle hun kunne... Hun rystede på hovedet, svagt.
Hun bøjede bare hovedet, og så ned. Hun afventede nu ordre.
En af de gode ting ved at vokse op på gaden, men lærte at følge ordre..

Hun lukkede øjnene lidt, mens hun ventede på at finde ud af hvilken slags 'herre' Melvin var.

Melvin sukkede. det var ikke sikkert om det var et lettelse suk eller et fortabt suk.
"kom lad mig vise dig hvor du kommer til at sove" sagde han og førte hende hen til en dør. han åbnede døren og gik op af trappen der var bag ved døren. de kom op til ca det der svarede til tredje sal også selv om at det nok var mere sjette sal da etagerne var meget store og højt til loftet. han førte hende igennem en stor flot stue og ind til et kæmpe stort soveværelse med en stor kongeseng som kunne have mindst 10 mennesker sovende i den.
"du kommer til at sove der lige ved siden af mig" sagde han og vendte blikket imod hende.

hun fulgte med ham hele vejen.
ville han ligefrem sove i samme seng som hende?
hun nikkede lidt, men så ikke rigtigt på sengen. Hun så på sin guldring på hendes højre ringefinger. Hun sukkede lydløst, og tog ringen af, og lod den glide ned i en lomme på hendes kjortel.
''javel..'' sagde hun, næsten som en hvisken

han vendte blikket hen til hende.
"forresten så kan det godt være at du er min slave men du er også resten af slottets slave altså det betyder at du også skal gøre hvad andre siger til dig hvis de er en del af dette hus" sagde han og kiggede på hende.
"så vær forsigtig med hvad du gør eller siger her og det hele skal nok gå fint for dig. men smut ind til det værelse ind ved siden af og hent noget nyt tøj. du kan nemlig ikke gå med det du har på her. så du skal smide alt hvad du har på lige nu og kun bruge det der er i tøj skabet inde i gæsteværelset ved siden af" sagde han og kiggede på hende.

hun stivnede brat. Skulle hun opgive sit tøj? Hun så ned af sig selv.
Hun nikkede så stille og sagde lavt; ''Javel herre..''

Hun gik med rystende ben hen mod gæsteværelset, mens hun prøvede at finde en måde at beholde sin ring på. Det eneste der forbandt hende til hendes mand..

Hun så ned, og åbnede døren ind til gæsteværelset..

det var et lille gæsteværelse. eller rettere det var lille i forhold til det soveværelse Melvin havde men det var meget stort for et normalt væsen alligevel.
der var et stort skab og inde i skabet var der fyldt med tøj. det hele var tjenestepige tøj med flotte høje sorte hæle. og selve tjenestepige kjole. med et skørt så kort at det dårligt nok gik ned til knæene og fremhævede meget pigers bryster.
det mærkeligste var dog at der var intet undertøj eller bh dernede overhovedet. men der var net strømper og sådan noget men ikke undertøj ellers.

Hun bed sammen, da hun ledte skabet igennem. Hvorfor undrede det hende ikke at der intet undertøj var?
Hun smed sit tøj, og tog den kjole på hun syntes var mindst afslørende.
Den var sort, men sad stramt. Hendes ben var nu klædt i fiskenetsstrømper.
Hun havde sorte højhælede på, og ringen proppet ned i sin kavalergang.

Hun så ned af sig selv, fuld af væmmelse og skam.
Hun gned sine tårer væk, de var alligevel spildt. Hun gik ind til ham, stille.

han sad og kiggede ud af vinduet.
han kiggede hen imod hende da hun kom ind og gik hen til hende.
han lændte sig ind og begyndte at hviske i hendes øre.
"jeg ved at du ikke kan lide det men tro mig. det her er meget bedre end det Mephiles ville sende dig hen. der hvor han ville sende dig hen var kul minen hvor forbrydere af den højeste grad graver til de dør og tro mig hvis du ikke dør af at grave for tre dage uden pause vil du dø af at blive voldtaget af 20 storforbrydere" hviskede han og fjernede sit hovede fra hendes øre.

hun svarede ham ikke. hun så ikke engang på ham. Hun rystede af at stå i de højhælede; hun havde aldrig gået i den slags før. Det var ubehageligt at vide at hver gang hun bukkede sig ville man kunne se hendes mangel på undertøj.
Selvfølgelig kunne hun ikke lide det! Hun afskyede det.. Hun så bare ned, mens hun prøvede at holde sine tårer tilbage

han lagde sine arme rundt om hende og gav hende et kram.
"jeg prøver ikke at være en djævel. jeg prøver at redde dig for en skæbne værre end døden." sagde han til hende imens han krammede hende.
han kunne mærke at hun var ked af det.

hun svarede ham stadig ikke. Hun stivnede brat over hans kram, og vred sig hurtigt ud af det.
Hvor vovede han at røre hende!? Hun bakkede væk fra ham, og endte med at ligge på sengen, på ryggen.
Hun fik rejst sig hurtigt, og stirrede lidt på ham, inden hun fik mumlet; ''U-u-u-ndskyld!'' Hun skyndte sig at rede sengen igen

han rystede på hovedet. han prøvede at være sød imod hende og prøve at trøste hende og så er hun sådan der.
han satte sig ned i sengen og tog fat i hende og fik hende lagt på maven over hans ben.
"jeg prøver at være sød imod dig men du giver mig ikke noget andet valg end at straffe dig" sagde han hårdt og trak hendes nederdel op og begyndte at klaske hendes blottede baller med i starten en blød hånd og langsomt blev den hårdere og hårdere.

Hun bed sammen, men tog sin straf uden et ord - uden en lyd.
Hun lukkede øjnene mens han slog hende, og tænkte kun på hvor længe de ville holde hende som slave.
''undskyld, herre...'' hviskede hun grådkvalt.

han rystede på hovedet.
"du forstår vist ikke helt endnu kan jeg høre. jeg tror jeg skal vise dig lidt hvor slemt det kunne have været for dig i kul minen" sagde han hårdt og skubbede hende ned fra sit skød.
"åben mine bukser" kommanderede han hårdt.

Hun sad nu på knæ foran ham.
Hun så op på ham, rystende, med tårer i øjnene.

Hun rakte en rystende hånd op mod hans bukser og åbnede dem stille.
Hun følte en hvis afsky for sig selv, for ham, for det hele. Hun så ned, og afventede hans næste ordre.

"tage min pik ud og begynd at sut den" kommanderede han hårdt.
han vidste godt at hun ikke kunne lide det her men han skulle sige hende en pointe.

Hun gjorde som han sagde, og med rystende hænder tog hun hans lem frem fra hans bukser.

Hun lod sine læber glide op af skaftet, og ned igen, hvorefter hun lod læberne omslutte 'hovedet'.
Hun rystede, og hun græd, men lige meget hjalp det

"gør det bedre eller jeg knepper dig i røven så du kan mærke gennemtræk resten af ugen" sagde han hårdt.