On Purpose - Allyson

S: Ashen wood forest
T: Nat
O: Et par dæmoner
V: Kølligt
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Emnepartner: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

---

Hun havde set Luna gøre det. Så hvorfor ikke selv gøre det? Det var planlagt nøje i hendes hoved inden hun fortog sig et mindste skridt. Disse dæmoner skulle væk fra hendes flok. Ikke at de var tæt på, men de skulle lokkes væk. Naya var måske ikke ligefrem den bedste til selvforsvar, men de lærte noget på trods af, hvilken fredlig klan de var. Efteråret var kommet til, og det kunne hun mærke på den nattenskulde som omfavnede hendes kinder. De rødehår blafrede i vinden imens hun løb. Dog skete der det, at disse bloddæmoner havde fået færten af hende for hurtigt. Og de var hurtigere end hun først havde anset. Så hun kunne ikke ryste dem af sig. Naya kom hurtigt i tanke om, at hun jo ikke besad Lunas evne til at teleportere sig fra et sted til andet. Panikken spredte sig kort i hendes krop imens hun løb. Hjertet rasede om kap med hende lige nu. Som hun ville se sig tilbage, fik hun sin fod placeret under en rod fra et træ. På grund af chokket reagerede hun ikke før, at hun havde ramt jorden.
"Look at that boys.. free meals are always the best." Sagde den ene med en latter i stemmen. Naya fik rejst sig op og bed kort sammen.
"Shapeshifterblood is one of the finest things.. mind if we taste?" Spurgte den anden og trådte tættere på Naya. Hun bakkede og sank en klump.
"Yeah I do." Svarede hun og bed sig selv i kinden. De var dog flere end hun kunne magte. Naya havde aldrig slået ihjel før, og havde heller ikke tænkt sig at gøre det. Dæmonerne gjorde sig klar til angreb. 4 imod 1, ikke helt fair og nogle ville måske synes det var.

Med en kappes hætte over hovedet, en lædervest på indenunder, sorte bukser og sko, håret samlet i en hestehale, sneg Allyson sig rundt i skoven. Hun havde fulgt dæmonerne i lidt tid og kunne erklære at det var dem, som hun havde ledt efter. Hun tog langsomt og meget forsigtigt en flaske frem med hvad der lignede vand i. Hun havde en handske på, bare for en sikkerheds skyld. Hun hældte meget forsigtigt det hellige vand på knivene, foran hende på jorden, og var meget forsigtig med ikke at blive ramt selv af det. Efter det tog hun en handske på sin anden hånd, en tyk klud og tørrede grebet om knivene af. Hun smed kluden ned i en lille taske hun havde sammen med den nu tomme flaske. Hun tog knivene meget forsigtigt med sine handske beklædte hænder. Hun sneg sig videre efter dæmonerne og holdte sig i skyggerne. Kun klædt i sort og brunt hår gjorde hende svær at se.
Lyden af dæmonerne, der havde fundet et offer fik Allyson til at træde ud af sine skygger, men hun stoppede midt i bevægelsen, da hun så hvem dæmonernes offer var. "Naya." Hviskede hun lavt og begyndte at hvæse. Nu blev det personligt.
"Back off." Sagde hun med hævet stemme og dukkede op bagved Naya. Allysons hætte var røget af, så hun var genkendelig. Hun havde to knive i hver hand, der stank af hellig vand. "I'll let you live if you back off and never come back." Allyson's øjne begyndte at lyse op som i en advarsel. "If you stay, or dare to come back, I'll kill of you in the worst possible way, you can dream of."

Hjertet bankede voldsomt, slog hårdere i det sekund det gik op for hende - at de sikkert kunne lugte hendes frygt. Det var ikke så meget en frygt for at dø, men over en masse andre ting hun ikke havde nået i sit liv endnu. De trådte imod hende, men pludselig virkede de til at blive bange for noget. En stemme bagved hende fik det til at løbe koldt ned af hendes ryg. Dog tog det ikke mere end få sekunder for hende at genkende stemmen.. Allyson. I et ganske kort øjeblik, glemte hun helt at trække vejret over chokket. Det var alligevel nogle år siden, at hun sidst havde set Allyson. Dæmonerne snerrede af Allyson, og Naya havde langsomt fattet - at kampen nu ikke handlede om hende. Det handlede om dæmonernes overlevelse for Allysons knive. Naya pustede forsigtigt ud og trådte tilbage. Sådan at hun kom op på siden af Allyson. Der var så mange spørgsmål, som hun ønskede at stille hende.. Hvor blev du er? Hvorfor gik du? Hvad gjorde jeg som fik dig til at efterlade mig? de brændte allerede på hendes læber, men det var ikke tid til dem endnu. Der var noget anderledes over Allyson. Noget voldsommere end før. Det var en underlig fornemmelse, men snart blev den overskygget af den trykhed som Allyson alligevel kunne give hende. Det var lige, hvad hun havde brug for tryghed. Drab var overvurderet. Man behøvede ikke at slå ihjel for at overleve i denne verden, eller gjorde man? Naya rystede tanken ud af hovedet igen, før hun blev opmærksom på, hvad der forgik foran øjnene på hende.
En af dæmonerne fnøs af Allyson.
"And what would you do pretty face? Smile nice and invite us home for a cup of tea?" Spurgte den ene hånligt og trådte et skridt frem imod dem. "You can invite your little friend there too. It is always nice with some dessert." Tilføjede han og slikkede sig kort om læberne. Naya trak sig lidt tilbage.
"Go away. We can take you." Sagde anden med et selvfedt smil på læben. Naya rullede let øjne af ham. Naturligvis kunne hun skifte form og nok få ram på to af dem. Hun behøvede ikke at slå dem ihjel, et ordenligt slap med en pote ville kunne slå dem ud et par timer. Naya overvejede det. Specielt da de så gik imod dem alligevel. Mændene gik til angreb på dem før hun kunne nå at skifte form.

Allyson var klar i det øjeblik de angreb. Hendes bevægelser var hurtige og lette, takket være hendes træning som menneske, og vampyr hastigheden gjorde det hele perfekt. Hun dukkede sig ned under dæmonerne, og kørte hurtigt knivene igennem deres halse for at skære deres hoveder af. Hun fik gjort det med den ene, men de andre tre fik kun et lille snit, som de hvæsede lidt over. Uden tøven blottede Allyson sine hugtænder, og greb fat i en af dæmonerne. Hun flåede hans hals op med sine skarpe tænder. Han landte på jorden, død på stedet. En af de sidste ordnede hun også med knivene ved at halshugge dem. På grund af at hun bevægede sig nonstop kunne de desværre ikke få fat i hende. Stærke var dæmoner, men hurtige var de ikke.
Men den allersidste havde formået at gribe fat i Allyson's tøj og kastede hende ind i et træ. Hurtigt havde Allyson taget fat i sin sidste kniv og løbet hen imod ham. Dæmonen slog sin arm udefter hende, men Allyson dukkede sig hurtigt, og stak kniven lige ind i dæmonens side. Hun endte bag ham og lagde sine hænder på hans hoved. Knæk sagde det og han faldt også død om på jorden.
Allyson fandt en klud frem og tørrede blod af sin mund. Knivene lod hun blive i dæmonerne. "Are you alright?" Hun så spørgende på Naya. Allyson var ikke helt glad for at Naya havde set den side af hende, men der havde ikke været andet at gøre. Hvis hun ikke havde dræbt dem ville de have dukket op igen, hvilket Allyson ikke kunne risikere. Udover det, så var det en smule.. akavet at se Naya igen. Allyson undgik meget bevidst Naya's øjne, og stirrede direkte på hendes pande. Muligvis af skam.

Det tog få sekunder før hun måtte være tilskuer til et blodbad uden lige.Aldrig havde hun set noget så voldsomt, og hun havde set den tidligere generation fra sin flok skulle kæmpe - så måske havde hun set noget lignende. Et hoved blev skåret af, hvilket gjorde hun fik et kort gisp fra sig. De hvæs lød som katte i slåskamp, og gjorde hun analyserede situationen voldsomt an. Allysons blottede hugtænder var dem som overraskede hende mest, faktisk mere end mest. Let blinkede hun overraskende og hjertet sprang kort op i halsen. Allyson var vampyr. Hun var blevet til vampyr. Tænder så skarpe til at flå dæmonens hals op. Allyson var langt hurtigere end dem, de besad ingen chance. Til sidst var de kun en tilbage. Han var en anelse stærkere eller blot klogere end de andre. Naya gav et gisp fra sig da han fik fat i Allysons trøje og kastede hende ind i et træ. Et menneske ville komme slemt til skade, men en vampyr kunne vel godt klare de ekstra små skader. Ikke? Allyson var hurtigt på benene igen, heldigvis. Hun iagttog angrebene nøje og med et skarpt blik - næsten som var det en træningskamp - velvidende at kun en af de to der var oppe og slås ville vinde. Hastigheden kom Allyson til gode endnu engang. Knækket lød og fik et til at løbe koldt ned af hendes ryg. Let skælvede Naya kort om tanken.

Først da Allyson snakkede til hende kom hun tilbage til realiteten igen. Let løftede hun blikket fra de døde dæmoner og op på Allyson. Det var ikke ligefrem en side, som hun havde set af Allyson før. Men det var ikke noget at dømme folk på, mange havde hemmelige sider af sig selv. Naya skulle nok bare lige komme sig overraskelsen ved det hun havde set. Are you alright? Spørgsmålet rungede i hendes hoved imens hun tænkte nøje over, hvilket svar hun skulle give til det.
"I'm fine.." Mumlede hun lidt og sank en klump. Let kløede hun sig i nakken og prøvede at komme sig over det faktum at Allyson ikke engang kunne se hende i øjnene. "So.. vampire hunter and all that. When did that happen?" Spurgte hun ind stille og roligt. Det var måske for at få hende til at tale lidt. Trods alt var de sammen en dag og den næste dag så hun ikke Allyson i hele 3 år.

Allyson bed sig selv svagt i underlæben - hendes hugtænder var væk. Hun overvejede tydeligvis over hvad hun skulle svare Naya. For Ally havde uden tvivl såret Naya meget, meget dybt, men hun mente at hun havde gjort det af de rigtige årsager. For at beskytte Naya. For der fandtes intet andet blod end shapeshifternes, som smagte som himlen, og Allyson vidste at det ville være svært at kontrollere sig selv i nærheden af Naya, nu når Naya var en shapeshifter. Men Ally var stærkere end for tre år siden, så hun kunne styre sig selv. Dog havde hun stadigvæk ikke kontaktet Naya af frygt for at ville miste kontrollen alligevel.
"Three years ago I was turned into a vampire by my older sister - Caroline. She did it to save me. I was almost killed, so I'd be dead, if she hadn't turned me." Hun tog en dyb indånding, og så endelig ind i Nayas øjne. "I've always been a hunter. My parents hunted evil creatures, and when they were killed, I was alone. So, I decided to be like them. I trained everyday for many years, and then I became an evil creature myself. Funny, isn't it?" Allyson grinede kort, omend følesløst. "But the reason as to why you haven't seen me.. I am aware that you're a shapeshifter. Your blood is the most tasteful, the most amazing, to a vampire. I was afraid I wouldn't be able to control myself. I didn't want to hurt you." Allyson trådte et skridt tættere på Naya og lagde sin hånd imod sit venstre bryst, lige over hjertet. "I am truly sorry for the pain, I must have caused you by leaving. I did it to protect you."

Allyson virkede på en underlig måde nervøs, og Naya kunne ikke sætte sin finger på hvorfor. Så kom historien, en historie hun havde ventet på de sidste mange år. Nervøsiteten greb hende og tog hende med ud på en udflugt, som hendes hjerte måtte stoppe let op for at følge med i. Allyson havde aldrig nævnt meget om sin familie, men det var de to om. Familier var kompliceret sommetider. Jæger. Det havde hun ikke noget imod, ikke når det var imod mørket. Så længe det ikke var imod hende eller flokken. Let bed hun sig i læben imens hun lyttede. Then I became an evil creature myself. Funny, isn't it? Af en mærkelig grund fik spørgsmålet de små hår i nakken til at rejse sig. Ikke at det var meningen at hun skulle besvare det, så det gjorde hun ikke. Naya holdt vejret i det sekund som Allyson forsatte med at snakke. Om hende blod. Shapeshifterblod. Ikke skade hende? Ordene gav mening på sin egen måde. Allyson som trådte tættere på hende med sin hånd lige over hjertet. Let skar hun tænder og så Allyson i øjnene.
"The pain.. it's been hurting for so many years now.. still does. And now I know. But I didn't before. I was so angry and so sad about it.. and I don't want to feel that way anymore." Sagde hun og sank en klump imens hun så Allyson i øjnene.

//Sorry for et dårligt svar :c

Det var rigtigt at Ally havde gjort alt det for at beskytte Naya. For ally havde det været bedst at forlade Naya, end at risikere at trække Naya ind i al vanviddet, og måske skade hende, i forsøget på at få hendes blod. Allyson havde skammet sig dybt over sin opførsel, og hvordan hun bare havde skredet, men hvad havde hun kunne gøre? Gjort var gjort. Det var forsent nu.
"I can understand that, but I am not so sure about what we're going to do now. If you dont want to see me ever again, I'll leave." Selv ville Allyson gerne være sammen med Naya igen, og det behøvede ikke at være intimt sammen, eller kærester. Bare venner. Men det var Naya's beslutning. Det var hende som var blevet forladt. [comor=red]"Just know that there didn't go a single second, where I didn't think about you and regretted it. I truly wanted to find you again, but I didn't, for the sake of your protection."[/color]

Et eller andet sted var hun taknemlig for den måde som Ally havde tænkt. Naya forstod godt princippet af, at ville beskytte nogen fra sig selv. Selvom det måske et eller andet sted havde reddet hendes liv, så havde det såret hende dybt andre steder. Men tingene faldt lettere på plads nu, for hun kunne se det hele billed. Naya var ikke bare blevet forladt uden en forklaring, men hun havde nu fået den forklaring. Svar på de spørgsmål, som hun havde stillet sig selv igennem flere år nu. Let sank Naya en klump. Hun var nervøs, hvorfor vidste hun ikke helt selv. Lige nu var hun blevet overfaldt af nogle følelser, der aldrig rigtig havde fået en ordenlig ende, og dertil stadigvæk var der. Hvad hun ville med dem, og alt det - skulle hun pludselig tage stilling til lige nu. Det virkede så let og alligevel så svært. I et kort øjeblik glemte hun nærmest at trække vejret og foldede læberne sammen i noget der lignede en smal streg.
"I.. I don't want you to leave." Fik hun sagt og bed lettere nervøst sammen. "I never stopped.. I never stopped thinking about you.. And I never stopped loving you." Tilføjede hun endnu mere nervøst. Let greb hun ud efter Allysons hånd og tog den i sine hænder. Så sank hun en klump.
"I don't know.. where this will take us. But I'm not ready to let you go again. I can't do that again." Indrømmede hun og så Allyson i øjnene. Så trådte Naya forsigtigt et skridt tættere på og prøvede at skjule den nervøsitet der bankede så voldsomt rundt i hendes årer.
"So. Is there any reason to keep me safe from something? Because.. I might not kill.. but I can still fight pretty good." Sagde hun med et lettere drillende smil. Så tog hun en dyb indånding før hun lod sine læber lande blødt imod Allysons. Det var en følelse hun havde savnet, og selvom læberne var en smule køligere - så havde de ikke ændres sig den mindste smule.