No room for the poor (Lori)

"Come on, just a tiny, tiny, little room? I'll pay you back once I get a hold of some money, I swear," tiggede Kace med et matchende hundehvalpelignende udtryk i øjnene, der blev sendt direkte ind i kromutterens. Hun faldt dog ikke for det, og selvom hun allerede havde sagt det mange gange, gentog hun alligevel sig selv, "no! No money, no room! Now get outta here, the bar is for paying customers only!" og forsvandt derefter hen til øltønden for at fylde to nye krus op.
Kace åbnede munden på klem for at sige noget, der bare endte i et højlydt støn, og vendte om på stolen. Overvejede hvad han nu skulle gøre. Der var masser af mennesker, fulde mennesker med penge på sig. At stjæle en mønt eller to fra en af dem ville være let som en leg. Men Kace stjal af princip ikke, med mindre det virkelig var nødvendigt, eller det var noget, han virkelig gerne ville have. Det var svært at blive anset som en vampyrjæger, der kunne stoles på, hvis man samtidig blev sat i bås som en tyv.

Kace fik ud af øjenkrogen øje på en kvinde, der sad alene, og valgte at tage en ny metode i brug. Han rettede lidt på den mørke læderkrave og kørte fingrene gennem håret, inden han rejste sig og satte kurs mod hende. Det burde være nemt - en ensom kvinde på en kro fyldt med grimme, tykke fulderikker. Kace skulle bare dukke op, se godt ud, besnære hende lidt, og så skulle hun nok leje dem et værelse - det var simpelt.
Han rømmede sig og fandt plads overfor hende. "You know, I come in this place a lot but I've never seen you. And trust me, I would've remembered," charmesmilet fandt vej til hans læber og blev der lige akkurat, indtil hun hævede blikket mod ham. Hendes ansigt var fyldt med bylder, en af dem placeret lige ved øjet, der fik det til at hænge unaturligt. Kace kunne ikke rejse sig hurtigt nok, og han fandt med hastige skridt vej ned til den anden ende af kroen. Så lavt nægtede han at synke. Så ville han hellere sove i en gyde et sted. Han trak sin rygsæk af og rodede for tredje gang den aften i den efter småmønter, selvom han inderst inde godt vidste, at der ikke var noget værdifuldt at finde.

Fulde snak, det var det eneste der kom ud af munden på disse drukkenbolde. Godt han havde spist her til aften! Ellers havde han da aldrig kunne få sig selv til at tage sjælen fra nogle af disse… ikke at de ikke fortjente det.. men bare tanken om at skulle være nøgne og intime med nogle af dem her fik det til at løbe koldt ned af ryggen. Bavader!!..
Den ene var mere u charmerende end den anden, og de stank som om de aldrig havde hørt om hvad et bad var. Okay nu vidste han jo også godt at han havde flere penge end de fleste, men en smule vand på kroppen ville vel ikke skade. Hans blik gled ned med kruset af øl foran ham. Måske var det på at komme hjem, han havde allerede spist, og det der var tilbage af hans øl, var snart ved at være flad.

Der var dog noget der fangede hans opmærksomhed. En stemme der ikke helt passede ind mellem alle disse råbende brushoveder der ellers var på denne kro. Han skævede mod det sted hvor stemmen kom fra, og lagde mærke til en ung fyr, der slet ikke så ud som så mange andre her inde. Men igen der gjorde han jo heller ikke selv. Med de sorte bukser, de flotte og nærmest nypulerede støvler, den flotte og dyre silkeskjorte der var let åbent i de 2 øverste knapper. Han kunne ikke helt lade vær med at lytte til samtalen mellem denne mand og kromutteren. Hmm så inden penge, og intet sted at sove… men.. han lignede ikke ligefrem en smusset hjemløs?

Hans blik fulgte fyren, og et uundgåligt smil spredte sig på hans læber over det desperate forsøg hos den noget uheldige kvinde der sad alene ved et bord. Det havde bestemt overrasket ham hvis fyren her havde valgt at gennemføre den tåbelige ide.
Han sad og betragtede fyren lidt, og en ide poppede op i hans hoved. Dog overvejede han om det måske var lidt underligt. Men desværre havde hans nylige sammensmeltning af hans 2 personligheder næsten FJERNET hans eftertænksomhed. Han var blevet vanvittig spontan, hvilket gjorde at han tog sin øl i hånden og satte kursen ned til fyrens bord.

Han satte sin øl af på bordet foran fyren, og satte sig på stolen ”godaften” sagde han med et både høfligt og venligt smil. Han havde hænderne om sin øl, mens han så på denne fyr der BESTEMT ikke var hjemløse og bumse typen. ”ja undskyld.. jeg taler lige ud!.. jeg kunne ikke undgå at høre at du mangler et sted at sove?..” sagde han og så spørgende på ham ”måske kan jeg hjælpe” sagde han med et venligt smil.

"C'mon, c'moooon..." mumlede Kace lavt ud for sig selv, mens han sad med hele armen begravet i rygsækken i sin søgen efter skjulte skatte. Så først op, da en mørkhåret fyr satte sig foran ham ved den ellers næsten tomme ende af langbordet, og hævede et øjenbryn. 'Godaften' - så formelt. Og så passede det til fyrens udseende. Pæn i tøjet i forhold til stort set alle andre på kroen, hverken beskidt eller lugtende af sprut, til trods for han sad med en øl lige foran sig. Og ædru vist nok også. Imponerende et sted som dette på denne tid af døgnet.

Kace trak armen til sig og rettede sig en tand op, opmærksom på ikke at fjerne blikket fra den nyankomne. Doomsville var et farligt sted - der kunne ske hvad som helst, når man mindst forventede det, og byen var fyldt med underlige typer, der gjorde ting, man ikke engang kunne forestille sig. Også selvom de så harmløse ud, som fyren gjorde. Måske var de, der så harmløse ud, de allermest farlige.
Men Kace kunne ikke lade sådan en mulighed forbipasserede uden i det mindste at tjekke den ud. "Eavesdropping, huh?" sagde han derfor, som et skævt smil fandt vej til hans læber. Han stillede tasken ned mellem benene - sørgede for at holde et godt greb om den dernede - og fortsatte, "go on, pretty boy. You got my attention."

Lori kunne sagtens forstå hvis dette kunne virke mærkeligt… eller.. hvem prøvede han at narre? Selvfølgelig var det mærkeligt, det var de færreste der gik over til en vild fremmed, og tilbad husly.
Han lagde dog godt mærke til at fyren holde mere og mere fast i sin taske, dog nævnte han ikke noget. Han smilede blot da der blev snakket om aflytning.
”ja… man må jo følge med var man kan” lød det blot med et skævt smil. Han var god til at opfange ting, og han vidste hvor og hvornår han skulle lytte med. Dette havde dog bare været et tilfælde.
Et smil bredte sig da han blev kaldt smukke dreng. Åh så en kæk charmetrold? En hænd blev kørt gennem det mørke hår der dog allerede sad perfekt.
”Mit sted er ikke stort, men der er plads nok til en mere” sagde han roligt. Han tog den sidste slurk af den alt for lune og efterhånden dovne øl, og satte den til side.
”jeg ville nok også kunne sørge for noget varmt mad” sagde han roligt. Han smilede ”Du virker ikke som typen der burde ligge og sove på i en eller anden gyde….. eller prøve at flirte dig ind til en soveplads” sagde han og grinte lidt da han så tilbage på den stadig ensomme kvinde der sad ved bordet.

”Jeg kan tilbyde en varm seng, mad og måske et varmt bad,… såh. Hvad siger du!” spurgte han med et skulder stæk og et skævt smil.

Kace skævede hen mod kvinden med bylderne, der havde fået opmærksomheden fra en mand, der vist var for fuld til at lægge mærke til dem. "Yeah, it didn't go all that well, did it?" han smilede skævt af tanken om sit ynkelige forsøg fra før. Eller rettere sagt - forsøget havde ikke været ynkeligt, han ville nok have kunnet få hende med sig, hvis han ville, men måden, han flygtede på, havde været utrolig ynkelig. Det ironiske var, at hun ikke havde reageret. Stakkels pige - sådan noget var garanteret hverdag for hende.
Kace flyttede atter blikket tilbage på fyren og lod det hvile lidt der. Sikke en sær person. Inviterede en vidt fremmed med hjem uden nogen grund andet end, at 'han ikke virkede som typen, der sov i gyder'. "I don't know. Seems a bit suspicious, don't you think?" han smilede skævt, og blikket ændrede sig til det noget mere intimiderende. Det var mystisk. Farligt. Men også en lille smule spændende. Derfor snuppede Kace også sin rygsæk og rejste sig op, "screw it, why not? You lead, I follow." Han løftede begge ben henover den lange skammel, der gik langs bordets kant, og tilføjede drilsk, "I'd buy you a drink if I wasn't broke," inden han hev tasken over skulderen, så den sad perfekt ved siden af pilekoggeret og den kulsorte bue, og bevægede sig gennem menneskemængden, udenfor.

Lori rystede enigt på hovedet da denne fyr ikke selv mente det var godt så godt hans forsøg med kvinden. Han vidste at dette virkede mistænksomt. Men så igen… det var vel de færreste der inviterede folk hjem i deres eget hjem for at skade dem? Eller.. ja okay psykopater, men det var Lori ikke… men.. ja okay, det vidste denne fyr jo ikke.
Hans blik gled tilbage på fyren overfor ham da han begynde at snakke om at det var lidt mistænkeligt. Han havde dog stadig et mildt smil på læberne, og trak blot på den ene skulder. Var det nu også det?, eller var folk i virkeligheden bare ikke vant til venlighed? De fleste ville vel tro at Lori skulle have noget til gengæld. Men det var ikke tilfældet.
Han kunne ikke forklare det, men han fik det faktisk dårligt ved tanken om at denne fyr skulle sove i en gyde et eller andet sted. Han lignede typen der kunne forsvare sig, men alligevel.. byen var et farligt sted.

Hans smil bredte sig dog da fyren her indvilliget i at følge med. Det her blev både spændende… men også lidt underligt. Han havde ikke haft besøg siden Reign… og der var sket meget siden.. havde han ikke været ensom den gang, så var han det da i hvert fald nu… eller, følte sig det.

Han rejst sig selv om med et nik da fyren sagde at Lori skulle følge an. Han kunne dog ikke undgå at smile over den lidt friske bemærkning der efterfølgende kom.
”det er okay.. jeg er alligevel ikke vild med øl” kom det lige så frisk tilbage og med et blink med øjet.

Da de var kommet ud på gaden, stoppede Lori kort op.
”forrasten… så er mit navn Lori” sagde han og rakte hånden frem, der bestemt gav udtryk for at Hardt fysisk arbejde ikke var noget han ellers brugte tid på. Hans hænder var meget bløde og efter for en mand. Men det kom sig nok af at det hårdeste han gjorde var at stable bøger. Han havde aldrig været nød til at huggebrænde, jage, fysisk arbejde med håndværk eller sådan.

”jeg bor et lille stykke her fra, jeg håber ikke du har noget mod at gå?... det tager alt for lang tid at få fat på en vogn” sagde han mens han fik lukket sin frakke han lige snuppede med da de gik.
Efter en gang på ca 20 – 25 min var de kommet til Angerforge District, hvor Lori drejede op af en gade og stoppede ved et hyggeligt hus.
Han åbnede døren og gik ind og stoppede kort i gangen ved siden af trappen op til hans værelse ”er du sulten?” spurgte han med et venligt smil mens han tog frakken af og hængte den på en stumtjener.

Kaces pandehår faldt ned i øjnene på ham, da et ordentligt vindpust ramte, men han fik hurtigt styr på det igen. Det var et rigtigt møgvejr - han ville nok have endt et sted udenfor, hvis det ikke have lykkedes at finde et værelse, og det ville have været en kold affære. Derfor var han taknemmelig for fyrens tilbud, selvom det stadig var noget lusket.
"I'm Kace," han trykkede fyrens hånd, der var ulig sin egen, der lå mere ovre i den ru og brugte afdeling, og kiggede sig kort omkring, inden hans blik igen fandt Lori, "hm? Oh, no, I like walking. I walk everywhere. Let's walk."

Der var alligevel lidt længere, end Kace havde forventet. Ikke at der var langt som sådan, men han havde nu ikke forventet de skulle helt ind i et andet distrikt. Lori lignede godt nok ikke en fra Rotten Root, men hvis han ikke boede der, hvad lavede han så på en nusset bar i netop det område? Der måtte være en grund.
Men frem kom de, og Kace sluttede sig til Lori i det lille, hyggelige hus. "This is nice," sagde han og stirrede nysgerrigt rundt i den lille gang, indtil fyren spurgte ind til mad, "uh, yeah. Sure. I'll be upstairs, okay?" Snart fik han bevæget sig op af trappen og ind i et rum, der tydeligvis var indrettet som et hjem og ikke bare et standard rum. Ud fra det kunne det konkluderes, at Lori ikke ejede hele huset men kun lejede en del af det.

Kace så tilbage mod døren efter at have trådt længere ind i rummet og begyndte derefter sit arbejde. Fra rygsækken fandt han et stykke stof med et pentagram malet på, som han gemte væk under et tæppe. Hvis Lori var dæmon og trådte ind i den, ville han blive fanget. Dæmon - check.
Han hev endnu en ting frem; hvidløg. Ville komme det i Loris mad eller på en anden måde tvinge ham til at spise det. Han havde også en kniv gemt væk i sin skede hængende fra bæltet med et blad af ægte sølv - hvis fyren var vampyr, ville han være i problemer. Vampyr - check.
Som det sidste blev en lille firkantet glasflaske gemt væk i Kaces lomme. Indholdet bestod af vampyrblod - noget der kunne dræbe eller i hvert fald skade en varulv. Varulv - check.

Gåturen var meget stille, men det var vel ikke så underligt.. hvad skulle de lige tale om? Fyren var uden tvivl stadig mistænksom. Og det var der vel ikke så meget at sige til.

Han smilede og nikkede da Kace takkede ja til mad, og til at han ville vente ovenpå. Han bankede selv på døren ind til damen han lejede værelset af. Der blev hurtigt bikset noget mad sammen. Og han ventede der nede imens. Han elskede deres samtaler i hendes køkken, og han hjalp da også til med det han kunne hjælpe til med.
Det gjorde dog ondt da hun valgte at sige "Det minder mig næsten om den aften du kom hjem med ham.. var det Reign han hed?.. han var nu en sød fyr"
"Dette er ikke det samme.." mumlede han blot.

Maden blev dog hurtig færdig, og han fik læsset det hele op på en bakke. Han fik den balanceret op af trappen, og fik åbnet døren med sin albue. Han åbnede døren og kom ind med et stort smil. "Så er der mad" sagde han med et varmt smil. Rummet blev hurtigt fyldt af duften fra den lækre suppe der stod på bakken. "Jeg vidste ikke helt hvad du drak, så jeg har lidt kaffe, vand og vin med" sagde han roligt og gik hen mod bordet. Han trådte ind over sit tæppe og inden han nåede at komme hen til bordet var der noget der stoppede ham. Han så lidt forvirret rundt om sine fødder "hvad i.." mumlede han og forstod slet ikke hvad der skete. Han kunne han ikke komme videre.

Han så meget undrende rundt på tæppet. Der var jo ikke noget der stoppede ham. Pludseligt poppede en tanke op i hans hoved, en Lorikan ville vide. Han vende blikket mod Kace lidt opgivende "okay... Du fik mig.." brummede han og så lidt opgivende men også irratert ud. Han rakte bakken frem "hvis du har tænkt dig jeg skal stå her.. så tag i det mindste maden.. ellers bliver den kold" brummede han blot og rakte den lidt frem mod ham.

Hvad var den her fyr? Han smilede skævt "ja så går jeg ikke ud fra byen bare er til jagt?" Sagde han så. Han så efventende på ham med hensyn til bakken.

Kace var klar. Sørgede for med hænderne at have godt udsyn til de remedier, der kunne hjælpe ham, hvis det blev nødvendigt. Men da Lori dukkede op med den velduftende mad, gik der ikke længe, inden han var gået i pentagramfælden. Kace smilede tilfredst, da det så ud til at gå op for Lori, hvad der var sket.
"Mhm," sagde han bare selvsikkert og skubbede kanten af tæppet lidt til siden for at fremvise pentagrammet. Snuppede derefter maden og drikkevarerne ud af dæmonens hænder med et drilsk, "should I be worried it's poisoned?" inden han trak sig lidt tilbage. Ikke at han var bekymret. At forgifte sine ofre var ikke nogen særlig dæmonisk ting at gøre. Det ville oså være dumt, når de var så stærke, som de nu var - ungen grund til snyderi fra deres side af.

Kace smilede lidt, "so - a demon. I knew something was off about you," han satte sig på sengekanten. Overvejede kort hvor blød og rar, den var, hvor hyggeligt det hele var. Indretningen, varmen, manglen på afrevede lemmer - det mindede i hvert fald ikke ligefrem om en dæmons skjulested. Men det kunne vel forventes, hvis man lejede sig ind et sted, at man holdte lav profil. I det mindste skjulte sine små myrderier. Kace smed en af de kogte gulerødder i munden, "hm? No, not excactly," svarede han og lod en fingerspids føres henover en af pilespidserne, der var lavet af ægte sølv. Speciallavet til ham for længe siden. Perfekt til bekæmpelse af vampyrer.
"Now, tell me, what are you? Incubus, soul - or blooddemon?" Hævede afventende et bryn, mens han poppede vinflaskens korkprop og tog en slurk.

Kace virkede tilfreds med hvordan det her var endt ud. At Lori åbenbart var gået i en fælde. Et rynk på næsen viste sig ganske kort over at et af pentagrammet under tæppet. Han sukkede lidt da Kace hentydet til om maden var forgiftet eller noget. "Min udlejer har lavet det.. og nej.. du kan være ganske rolig.. gift er ikke ligefrem noget jeg gør mig i" sagde han blot inden han slap bakke over i Kace hænder i stedet.

Og nu stod han så der.. akavet og fanget, så hænderne blev placeret i baglommerne. Han betragtede Kace der så ud til at nyde synet af maden. Han trak bare på skuldrende i det der blev konstateret at der havde været noget ved ham. Det kunne han jo ikke løbe fra, han var jo ikke som så mange andre.

Han så lidt rundt i hans værelse, ja hvad skulle man foretage sig når man stod løst fast her. Han vende dog blikket mod Kace der var i gang med at drikke den lidt halvdyre vin. Blikket blev dog vendt væk igen med et udtryk der kunne være svært at gennemskue "incubus..." Slev der mumledet.
Havde han stadig været 2 personligheder, havde Lorikan været stolt over at være dette væsen, hvor Lori ikke havde vidst noget om det. Men nu, havde han en skamfuld stemme. Han prøvede at leve efter nogle bestemte normer, men det ændrede ikke på at man var nød til at tage et andet liv for at overleve. Og tog han ikke deres liv, og kun tog lidt af deres sjæl.. så efterlod man dem bare hjerneskadet.. og det var jo endnu værre.

Han så på Kace med et lidt mere fast men dog roligt blik "hør... Jeg er ikke ude på at skade dig.. hvis du foretrækkerjegjeg bliver her rasten af natten, så er det okay, benyt værelset som var det dit eget!. Så længe du spiser og sover.. okay?.. og tag så og spis den mad inden den bliver kold" brummede han blot inden han selv begynde at tage sin striktrøje af, det var alt for varmt det her, så han ende med at stå i en hvid T-shirt. Hvilket afslørede de markante sorte flamme aftegninger på begge hans arme.

"Ahh," udbrød Kace bare forstående og skubbede sine støvler af med fødderne for så bare at sætte sig bedre til rette i skrædderstilling. Det var egentlig også det, han havde regnet med - det eller en sjæledæmon. Han så op fra maden, "oh, it already feels like home," og smilede en tand flabet, inden han gik i krig med kartoflerne. Det var rart med grøntsager engang imellem - Kace havde spist så meget kød på det sidste, fordi det var svært af finde afgrøder, der var i live og spiselige om vinteren. Så var det nemmere at skyde og stege et vildsvin. De var trods alt altid at finde i skovene.

"It actually makes sense now," sagde Kace pludselig og så tænksomt op fra maden. Han rømmede sig lavt og forklarede, mens han førte gaflen rundt i små cirkler, sin teori, "you went to a low-life inn because you wanted something to eat and it's much easier finding a target in a place like that than at some fancy bar in the upper districts. Right?" Kace havde undret sig sådan over, hvad Lori havde lavet et sted som det. Der var svaret. Han tyggede langsomt lidt broccoli af munden, mens han tilføjede, "why would you choose me, though? I was sober. Wouldn't it have been easier to drag some drunk, desperate, fat guy out in an alley and just let him do you? You wouldn't be stuck in there if you had."

Kace stillede bakken fra sig i sengen, dog lod han ikke flasken fra sig endnu. Han rejste sig op og gik lidt rundt i rummet - sørgede for at gå en stor bue om Lori, så han ikke fik fat i ham og vendt situationen. Det ville være ærgerligt, når alt lige nu stod til hans fordel.
Han nynnede lavt for sig selv, mens han nysgerrigt rodede igennem Loris ting. Kommoderne, de små bokse og kasser, der stod rundt omkring, selv tøjskabet. Igang med at hive størstedelen af tøjet ud og smide det på gulvet i søgen efter noget, han kunne sove i, spurgte Kace, "so, aren't you going to try and make a pact with me? You know, granting me a wish in exchange for my soul and your freedom," han holdt en mørkegrå t-shirt op foran sig selv og skævede hen til dæmonen, "not that I would do it but it seems like that's what demons do, right?"

En let brummen kunne tydeligt høres fra ham da Kace valgte at være flabet og sætte jeg ordenligt til rette i sengen. Det var jo ikke fordi det var et problem, men det var ikke videre underholdende at stå sådan her.
Men han sagde nu ikke noget. Han havde selv tilbudt at blive her, og at Kace kunne benytte hans hjem.
Han stod bare og så lidt ned mod gulvtæppet overvejede om han eventuelt kunne gøre et eller andet her for at komme fri, men det var ikke noget han havde affaring med. Dog vende hans blik op mod Kace igen da han atter talte.

Blikket sank halvt, og en tynget rynke blev dannet mellem hans øjenbryn da Kace sagde at han nu vidste hvorfor Lori havde været det sted. Og ja han havde ret det var langt nemmere at finde et offer et sted som der, men det var nu ikke den eneste grund til at han tog der hen.
Hans blik gled dog hurtigt op da Kace spurgte til hvorfor Lori havde valgt Kace.
Han spænde i kæben da han måtte tage sig sammen for ikke at sige noget spydigt.
”Jeg har spist!...” knurrede han lidt.
Han sukkede dog efterfølgende ”jeg kommer det sted fordi det er det nemmeste sted at finde den type jeg spiser fra…” sagde han så. Han stak hænderne i lommerne.
”jeg jager kun krimminelle eller folk der i forvejen er ved at dø… så ja… hvorfor skulle jeg gå efter en ung og frisk fyr som dig? Der oven i købet rander rundt med en bue og pile?” spurgte han og så på ham.

Han himlede lidt opgivende med øjnene da Kace valgte at rode hele hans lejlighed i gennem. Han valgte at sparke sine støvler af, og satte sig så ned på gulvet. Og betragtede Kace mens han rodes alle hans ting i gennem.
Han hævede et øjenbryn da Kace snakkede om ønsker og alt muligt.
”tror du jeg er en lampeånd eller sådan noget? Hvilke ønsker skulle jeg kunne opfylde for dig?” spurgte han blot lidt tørt.
Okay… han havde svært ved at være søde venlige Lori, når der var en fyr der var i gang med at gennemrode hele hans lejlighed, uden at tage nogle hensyn til hans ting..

Han så på Kace med et lidt bestemt udtryk da han sagde noget med ”er det ikke det I dæmoner gør”
”Er det nogle sinde faldet dig ind at der findes dæmoner der IKKE dræber alt der rær dig?... præcis som at i mennesker også kan være psykopater, så kan der også være dæmoner der faktisk ikke vil gøre andre ondt!” sagde han så.
Han rejste sig da det efterhånden var blevet nok for ham at Kace rodet rundt i hans ting.
”Du tror måske det er skide skægt at være nød til at dræbe nogle for selv at overleve?... Og tager jeg kun lidt af deres sjæl så ender de som Hjernedøde og det er jo endnu værre!... Jeg tilbød dig et sted at sove, fordi jeg rent faktisk ville hjælpe! Og end til nu har jeg ikke gjort andet end at tilbyde dig mad, varme og et sted at sove… så hvem af os to er det lige der opføre os som en monster nu…… og gider du godt tage at rytte op efter dig, jeg HADER rod!” det sidste skulle ikke havde været med… men jo mere Kace rodet jo flere ticks fik Lori. Han hadet det. Det værste rod der var hos ham var hans bøger der stod i stabler på gulvet.

"Because you'd rather do me than a bunch of almost dead and/or criminal people," svarede Kace med et selvtilfredst smil på spørgsmålet, der nok var ment retorisk, men nu svarede han altså alligevel.
"Hm, you don't do that? A lot of demons do that. People sometimes seek out guys like you, make pacts, you grant them their wishes, blah, blah, blah, and then you steal their souls. It's pretty simple," forklarede han, mens han fik taget både læderjakken og t-shirten af. Midt i at tage Loris lånte t-shirt på, gik Kace i stå, da fyren ud af ingenting ændrede tone og for alvor begyndte at skælde ud. Det var utroligt, han havde aldrig mødt en så menneskelig dæmon før. Bortset fra det faktum, at han uden nogen grund havde inviteret Kace med hjem, var han helt normal. Hvis de havde siddet og snakket lidt over en øl først, havde mennesket aldrig gættet, at han var en incubus. Kace havde flere gange fanget dæmoner i sit stofpentagram, og alle gangene havde dæmonerne enten forsøgt at lokke ham til at lukke dem ud eller truet ham. Aldrig forsøgt at tale til hans samvittighed eller skældt ud over, at han rodede.
Kace så tænksom ud men i stedet for at fortsætte dæmonens samtaleemne, sagde han bare, "you're really cute when you're angry," og fik skubbet t-shirten videre over hovedet.

"You need to loosen up a bit," Kace greb en pude fra sengen og smed den ind i cirklen til Lori. Han snuppede igen vinflasken og tog en tår, som han bevægede sig hen til en af de stakke af bøger, der stod placeret rundt omkring. Tog en af dem og slog op for en tilfældig side, inden han fortsatte, "when is the last time you actually had some fun? The books, the ridiculously clean room, the obsession with seeming like a good guy even though you kill people - I'm no psychologist but you seem stressed out."
Kace brugte ofte de fangede dæmoner som underholdning, hvis han virkelig kedede sig, men skønt Lori var super komisk at høre og se på, var han oprigtigt fascineret af ham. Troede endda en smule på, at han ikke havde tænkt sig at gøre ham noget, da han inviterede ham hjem. En lillebitte smule i hvert fald.
Han bevægede sig tættere ind mod cirklen, smækkede bogen i og smed den ind til dæmonen, "rip out a couple of pages for me."

Forklaringen om hvordan dæmoner lavede aftaler med folk og snød dem alligevel. Han var ikke sådan en person! Hvorfor var det så pokkers svært at forstå!
Han var ved at blive lidt vanvittig af det her. På trods af at han stod i et åbent rum fik han en klaustrofobisk følelse. Men det var nok også fordi han bare havde så meget lyst til at rydde op efter Kace der havde smidt alt hans tøj på gulvet.
Han sende bare Kace et opgivende og helt klart irriteret blik da han sagde at Lori var nuttet når han var sur. Hvad var det lige han havde tænkt på da han tog den fyr med hjem?

Lori grab puden og sukkede. Han satte sig på gulvet oven på puden og så helt i gennem træt ud. Da Kace valgte at sige at han skulle løsne lidt op, nikkede han bare lidt som et ”jaja så siger vi det” Han så på Kace da han begynde at rode ved hans bøger, og sad lidt uroligt. Han var meget øm omkring sine bøger! Det var det mest dyrebare i hans liv, så tanken om at en eller anden fyr sad og fedtede rundt i dem, rodet i dem og måske endda ødelagde dem.

Han så lidt ned da der blev spurgt til hvornår han sidste havde moret sig. Han sukkede lidt ”det er min måde at leve på… du har din måde” sagde han blot og så lit væk. Han så undrede på Kace da han valgte at smide en bog over til ham. Men da der blev sagt at han skulle rive en side ud på bogen, så han hurtigt op
”hvis du river en eneste side ud af de bøger ….” han kom ikke med mere end en virkelig frustreret og panikken lyd, da ikke ligefrem havde en trussel der kunne bruges til noget som helst så længe han sad i den forbandede cirkel. Han sukkede bare opgivende og smed blidt bogen ud af cirklen og vældrede ned og på ryggen. ”bare… vær sød at lade dem være” mumlede han så mens han lod sine håndflader ligger over hans øjne.
Hans hoved dunkede og noget i ham føltes forfærdeligt. Hans mave gjorde ondt og hans bryst føltes som om det var blevet mast. Og mere vægtigt var.. han havde næsten lyst til at tude!

Hvorfor var det at alle så ham som sådan et forfærdeligt monster?! Selv dem han holde af turde inderst inde ikke at stole på ham… blot fordi han var så uheldig at være født som dæmon.
”jeg er altså ikke det monster I alle tror…” sagde han med en stemme der klart antydet at det her var et virkelig hårdt og ømt emne.
”hvis du bare vil sætte dig tilbage og spise… så skal jeg nok forklare det hele” sukkede han lidt.
Det eneste der var af mulighed var vel at fortælle Kace hvorfor Lori var som han var. Og hvorfor at han ikke var som andre dæmoner

"Yeah, and I respect that you're not like me at all. Still - you need some fun in your life or you'll end up like a big pile of dust," Kace rettede lidt på sin skulder, der gav et knæk fra sig, inden han fandt plads på gulvet ved siden af cirklen, nysgerrig efter at se Loris udvikling, når han ødelagde noget, han holdte kært. Men det blev der ikke noget af, for bogen var snart i Kaces varetagelse igen og efter at have skævet lidt ned til den, sukkede han opgivende ud.

"Fiiiine, I'll let you off the hook," gav Kace sig med et suk og rejste sig for i stedet at vende tilbage til sengen, "however, you don't have to explain anything to me. I don't really care." Lori var ikke sjov at lege med mere, han opførte sig mere som en deprimeret teenager end en desperat dæmon. 'Riv en side ud' - det kunne umuligt være så svært. Hvis han selv var fanget af en person, der potentielt kunne slå ham ihjel, hvornår det skulle være, ville han adlyde sådan en lille, uskyldig ordre.
"Besides, I never called you a monster, not once. So stop whining and be thankful you're still alive," fortsatte Kace, mens han skubbede sine bukser af, der præsenterede et par mørke boxershorts, der næsten matchede den stjålne t-shirt. Samtidig forsøgte han også at spise videre fra bakken, hvilket ikke var en let opgave, før bukserne havde fundet vej det sidste stykke af fødderne. Sengen var han for alvor begyndt at vænne sig til og glædede sig allerede til at begrave hele sine krop under dynen på den bløde madras.

Om det bare var fordi han blev irriteret over mennesket, eller om det i virkeligheden var fordi Kace ramte et ømt punkt var Lori selv lidt i tvivl om. I hvertfald så generede det ham. Måske ikke så meget det med at være låst fast her.. trods det også var forfærdeligt og gav denne kvalmene og klaustrofobiske følelse. Men det var det der blev sagt det gav en underlig følelse, en følelse af at han havde lyst til at stikke af.

Han så på Kace da han endelig valgte at gå tilbage til sin seng. Han satte sig op igen, og betragtede ham lidt. Det var nu meget rart at han ikke behøvede at forklare det hele, mest fordi han ikke var sikker på at han i virkeligheden kunne forklare det.. han vidste jo ikke engang helt selv hvordan det var foregået. Han knurrede lidt da Kace valgte at sige han skulle holde op med at klynke. Han rejste sig helt op ”jeg klynker ikke… jeg forstår bare ikke hvad der er problemet i at jeg er en dæmon” sagde han bare, inden han tog fat om kanten på sin trøje og hev den af, hvilket afslørede en mere flot trænet overkrop, med let synlige muskler. Men noget der nok var endnu mere opsigtvækkende var det store ar han havde ned over den ene side. Ca. 15 cm langt og 3 cm bredt. Han smed trøjen fra sig i cirklen. Han kunne vel lige så godt gøre sig klar til at sove. Han regnede ikke med at han fik lov til at komme ud fra denne cirkel. Så han skulle vel sove inden i den.

Han lagde sig ned på tæppet på ryggen og havde puden under hovedet. Han sukkede lidt. Det her havde lige udviklet sig til at være den værste aften nogle sinde. Han skævede hen til bøgerne der stadig lå og flød efter Kace besøg.
”er du altid sådan et rodehoved?... eller har jeg bare været heldig?" Brummede han lidt og så også hen mod tøjet der lige nu bare lå og flød. Han sukkede lidt opgivende ”det er en mærkelig form for sjov du har..” sukkede han blot inden han vende sig undt på siden så han lå med ryggen til Kace og ende med at vise hele ryggen og den store aftegning der fyldte hele hans rys, arme, skuldre og nakke.

Kace stoppede først småspisningen, da han havde begravet sig under dynen, der føltes som en sky om hans krop. Han var efterhånden så vant til at sove på jord, i huler, i gyder eller på gulve, at dette føltes helt uvirkeligt. Orkede ikke engang at fjerne vinen eller den nu halvfyldte bakke med mad fra sengen, da det ville betyde, han skulle bevæge sig ud fra sin lille, bløde hule.
"Mhmm, yeah, sure..." mumlede han bare ud med ryggen til Lori og lukkede øjnene i. Han skulle nok falde hurtigt i søvn sådan et sted, det var han sikker på. Ro, fred, behagelige omgivelser, sikkerhed, varme, stilhed... hvad mere kunne man bede om?

Stilheden varede dog ikke længe, før Loris stemmer atter lød og brød den idyl, der dansede behageligt rundt indeni Kace. Han slog øjnene op og rynkede brynene i en irriteret grimasse.
"Oh my god, you're so loud!" beklagede mennesket sig og fik alligevel formået at rejse sig op. Han spankulerede med tunge skridt hen til Lori, sparkede til et hjørne af pentagrammet, så det lå omvendt, og brød dermed cirklen, hvorefter han vendte om på hælen igen, "there you go. Now go to bed like a good demon." Kace vendte på rekordtid tilbage under dynen, der stadig indeholdte en smule af kropsvarmen fra før, og tilføjede hurtigt, "and if you feel like cuddling, don't hold back. I'm told I make a pretty good teddybear replacement."

For første gang siden de var endt e denne u der lige situation grinte Lori rent faktisk. Nu var det Kace der var kommisk. Den søvnige menneske dreng var var sjov når han blev generet. Han vende sig dog om da han Kace valgte at rejse sig og gå hen mod ham. Han så overrasket på ham da han så at han brød cirklen, og han kunne med det samme mærke hvordan denne klaustrofobiske følelse forsvandt.

Han så lidt undrende efter Kace da han valgte at slippe ham fri, og derefter gå tilbage på sengen. Han rejste sig dog op, og tog puden med sig, han skulle til at gå over og sætte sig i stolen da han hørte hvad Kace sagde. Han så over mod ham. Han rynkede brynene og gik over til sengen. Han tog fat i Dynen og flåede den af selvom både vin og mad røg på guldet med et brag. Han satte sig over Kace,og holde ham nede ved at holde sine hænder mod hans skulder.
"Hvorfor det lade mig blive i den cirkel, lade mig stå og der efter indvitere mig ned i sengen til dig!?" Sagde han irratert.
Hvorfor havde han spillet sådan en komedie hvis han senere ligefrem vil putte med ham.

Kace havde nået at ligge sig godt til rette, havde endda fundet en god pude at holde om, der endnu var kølig men som snart ville være lige så varm og rar, som resten var, da alt med ét blev koldt. Kuldegysninger dannede sig med lysets hastighed op langs hans ben og arme, og i et kort øjeblik var han sikker på, at Lori ikke blot var en dæmon - han var djævlen selv. Kun djævlen kunne finde på at hive dynerne af folk, der lå så godt og varmt.

"What the--" udbrød Kace og isnede, da dæmonen pludselig befandt sig over ham. Han gloede overrasket op i øjnene på ham og blinkede et par hurtige gange, mens han forsøgte at fatte, hvad der foregik. Kace var ikke dum, men det var svært at gå fra total og komplet stilhed og varme til en vred dæmon hængende over sig. Desuden var Lori mærkelig - hans reaktioner på ting var mærkelige!
"I was just- trying to be nice," svarede Kace endelig og lod i et kort sekund blikket flakke til siden, da overraskelsen stadig ikke helt havde lagt sig, "we don't have to cuddle if you don't wanna. 'Twas just a- friendly suggestion, I swear."

Det var svært at sætte en finger på, hvad Lori var for en sær type. Man kunne aldrig forudsige, hvad han ville gøre eller sige. Nogengange var han helt sød og rar og bekymrende, og andre gange rev han dynerne af sine gæster og holdt dem fast.
Kace bevægede sig ikke, da han trods alt ikke ville gøre Lori vred - om han ville skade ham eller ej, vidste han ikke, men der var ingen grund til at invitere ham til at gøre det - men skævede i stedet lidt ned mod den indydende udseendet dyne på gulvet, inden blikket forsigtigt vendte tilbage til fyren, "uhm... could I maybe get that back? It's kind of chilly."

Det var vel de fleste der ville reagere som Kace hvis man fik flået Dynen af! Det ville han vel også selv. Først få revet Dynen af og så en der sad og holde en fast.
Loris noget hårde og itraternede udtryk falmede dog en del da han hørte Kace sige at det kun var for at være venlig. Det havde han sjovt nok svært ved at tro. Kace havde ikke lavet andet end at provokere ham siden de kom hjem her. Så hvorfor skulle dette ikke også være det.

Dog jo mere Kace valgte at forklare at det ikke havde været for at genere Lori, blev hans Grab løsere, og TL sidst sad han egentlig bare over ham, og så ned på ham med et undrende udtryk. Pusen rød dog en del af ballonen til sidst.
"Undskyld.. jeg er vidst bare træt.." brummede han blot. Han så ned på dynen der må der på gulvet. Han rejste sig fra Kace og tog den store dyne
"Ryk dig lidt ind" mumlede han bare. Nu havde Kace nævnt at de godt kunne sove i samme seng, så gad han ikke sidde og sove i stolen.. så behagelig var den heller ikke. Han smed Dynen op i sengen og ramte Kace i hovedet, måske en smule med vilje faktisk. Han tog sin pude og smed den i sengen, inden han åbnede sine bukser og fik skubbet dem af. Et par sorte boxershorts var det eneste han havde på, men sådan sov han bedst.

Han gik over til olie lampen og slukkede den. Han gik over og lagde sig i sengen, men med ryggen til Kace. Han havde ikke regnet med at aften ville ende sådan her!
Han havde måske regnet med at de ville side og snakke lidt og sådan men ikke det her!
Lori skabte med det samme en ekstra varme under Dynen da han altid var utrolig varm.

Kace havde lyst til at spørge, om det var standard for Lori at angribe sine gæster, når han var træt, men besluttede at lade være. Der var ingen grund til at gøre fyren vred igen, nu han lige var faldet ned. "Right," sagde han derfor bare lavt og overværede dæmonen flytte sig fra sengen.
Det var ellers nogle heftige humørsvingninger, den fyr havde. Så var han glad, så var han sur, så var han træt, så var han sur igen, og nu var han vist bare lidt fornærmet. Heldigt at han boede alene med det humør - en bofælle ville da være dødsens.

Kace gjorde, som der blev befalet, og rykkede sig en tand ind mod væggen for derefter at få dynen smidt over sig - dog kun over den øverste halvdel, Lori havde åbenbart ikke det bedste sigteblik. "Nice throw," sagde han muggent med tyk sarkasme i stemmen og rettede på dynen, indtil den lå henover hele kroppen og atter spredte en behagelig varme.
Noget i Kace havde stadig ikke helt fattet, at de ikke skulle putte, så da Lori lagde sig med ryggen til, gloede han bare lidt ind i fyrens nakke og vendte sig selv om på ryggen for at gribe fat i den samme pude, han havde haft fat i før. varm krop eller blød pude - så længe han havde noget at holde om, var han egentlig tilfreds.
"Night night, pretty boy," gabte Kace ud og løftede knæene lidt op mod sin mave, inden han liggende på siden lod sig selv falde hen i en dyb søvn.

Det havde for Loris vedkommende føltes underligt hvis de havde skulle ligge og putte. Kace havde ikke selv givet det bedste indtryk, og havde egentlig gjort Lori i lidt halv dårligt humør, så han var bestemt ikke i putte humør.. og så var han vel egentlig ikke rigtig den der putte type. Det havde Lorikan ikke været, og Lori havde altid været for genert til det. Så det var jo ikke noget han normalt havde gjort som nogle af sine personligheder.
Men faktisk måtte han indrømme at det var lidt underligt at ligge der i en seng sammen med en anden. Og tanken om at putte sig ind til Kace var da klart fristende. Kace var ikke grim, og bare fordi man puttede var det jo ikke det samme som at der behøvede at ske noget.
Det var kun for at de begge sov bedre. Han kunne ikke undgå at små smile lidt over menneskets måde at sige godnat på. ”godnat.. rodehoved” sagde han med en lidt drillende tone.

Lori lå og vende og drejede sig uden at kunne sove, da han jo normalt fylde hele sengen frem for kun det halve. Det irriterede ham yderst. Han sukkede irriteret og vende sig rundt på den anden side, og ende med at stirre lige ind i Kace sovende ansigt.
Han sukkede lidt, han havde kendt den fyr i få timer og allerede nu havde han formået at få Loris humør til at svinge som en karrusel.
Men hans humør svingninger var desværre heller ikke helt faldet siden hans sammensmeltning. Han brugte stadig lidt tid på at kontrollere dem, men det var ikke altid det gik så godt.
Loris blik gled ned over Kace der lå puttet under dynen. Hvad fanden! Der kunne vel ikke ske noget ved det?!
Han rykkede sig en smule frem i sengen så han ikke længere lå p kanten, han lagde sig mere ind mod Kace, og lod en arm ligge om ham. Han fik lagt sig rigtig til rette, og der gik pludselig ikke ret lang tid før søvnen ramte ind. Og han sav tungt.


Dog midt på natten vågnede Lori af et ret stort brag fra neden under. Han rejste hovedet lidt, og så tilbage mod døren. Der var ret meget larm neden under, og det var først da Lori vågnede ordenligt, og kunne fornemme der var noget galt, at han fik viklet sig fri, fra at både hans arme og ben ellers havde været viklet ind i Kaces. Han satte sig op, og da de mange buller og brag fortsatte kom han hurtigt ud af sengen. Der var noget galt! Hans udlejer skulle sove for længst, og det der lød ikke som om hun lige var kommet i tanke om at hun skule sætte suppe over og ledte efter en gryde.
Han kom over til døren og fik den åbnet, og da det var gjort, kunne kan pludelig høre nogle mænd snakke sammen neden under. ”led videre!. Der må være noget af værdi her!” kommanderede den ene fyr.
Lori hev døren op, og skynde sig ned af trappen, men da han kom ind af døren neden under, mødte der ham et voldsomt syn. Alle ting lå ud over det hele, møbler der var ødelagt og rod over alt. Tre mænd havde brudt ind hos hans udlejer og var lige nu ved at gennemrode hele hendes hjem. ”HEY!... se så at skrub ud her fra!” råbte han bestemt.
Og nej… Lori havde ikke tænkt det i gennem. For hvorfor skulle 3 store fyre blive bange for en fyr af hans egen kaliber. Han var ikke ligefrem stærk af udsende. Men han var jo dæmon, så han havde da lidt kræfter. Men nu vidste han jo heller ikke hvad de her var.
De 3 fyre der tydeligt havde hørt Loris udbrud, vende sig mod ham ”pil af med dig stump!” sagde den ene bare mens de andre fortsatte med at hærge huset. En kvindelig jamren kunne høres fra Loris udlejer der lå ved siden af sin seng, og tydeligt så ud til at være blevet brutalt vækket, og ikke behandlet godt overhoved.

Kace formåede i søvne at vikle sig helt ind i Lori og lægge halvt ovenpå ham - måske en af grundene til, at folk som regel ikke var særlig vilde med at sove i samme seng som ham. Han var en 'søvnklæber', som han selv så fint havde valgt at kalde det.
Et beklagende "mhmm..." forlod den kun halvsovende Kace, da Lori rykkede nok på sig til at vække ham en smule fra sin ellers tunge søvn. Han befandt sig et sted mellem virkeligheden og drømmeverden, som han lå der og knugede om den pude, Lori førhen havde haft liggende under sit hoved. Hjernen forsøgte at følge med kroppen, der befandt sig i total og komplet afslapning, og nåede det da også næsten, da den blev afbrudt af dæmonens stemme nedenunder fra.

Ligeså forsigtigt gled Kaces øjenlåg op, og endnu en beklagende lyd fik frihed til at forlade hans mund. Han tyssede på Lori, selvom chancen, for at han kunne høre ham helt dernede, var minimal, og vendte sig om på den anden side for at sove videre. I hvert fald indtil lydene fortsatte og begyndte at lyde varslende. Som om ting blev væltet. Smidt med. Måske havde Lori et sammenbrud af en art eller gik dæmon-amok på ejeren af huset.
I hvert fald var tanken om de muligheder nok til, at Kace kom op at stå og snuppede sin kniv, bue og pile, inden han listede sig ned af trappen.
Han holdt vejret og åbnede lydløst døren, hvor lydene kom inde bag fra, på klem.

Kace var godt nok stadig træt, men der var alligevel ingen tvivl - indbrudstyve. Og nogle rigtige dårlige af slagsen, der vist ikke kendte til begrebet 'at snige sig'. Men det var typisk med sådan nogle store typer. De troede altid, de kunne stole på deres styrke og skide på resten. De var ikke ordentlige tyve, og de ville aldrig blive gode i faget. Det skulle han nok bevise overfor dem.
Kace stak kniven, der var godt pakket ind, ned i boxershortskanten og fik i stedet strammet buen godt til med en pil siddende perfekt i. Han lød tungen køre hen langs underlæben, tog en dyb indånding og sparkede døren op for så at lade pilen fyres afsted gennem rummet og ramme en af muskelbundterne i læggen. Kace smilede tilfredst og sænkede buen en anelse, "you guys are having a party without me?"

De tre mænd var alt for larmene til de ville have klaret noget som helst. Selvfølgelig havde de nok kun regnet med at der boede en ældre dame, og hun kunne jo ikke gøre meget modstand!
Den ene af mændende var allerede på vej over mod Lori for sikkert at prøve på at banke livet ud af ham, da døren blev sparket op med et brag. Lori nåede knapt at kigge mod døren før den ene fyr brød ud i et højlydt smerte udbrud på grund af en pil der havde boret sig gennem hans læg.
Havde Lori ikke haft nok at se til hvade han takket Kace med det samme, men endnu en af mændende gik hurtigt mod Lori og viftede med en kniv. Lori undgik de fleste af fangerne, men en af dem nåede at snitte han over brystet. Han kom med en sammenbidt og smertefuld lyd mens hans hænder fabrilsk famlede efter et aller andet der var muligt at forsvare dig ned. Til sidst fik han fat i et håndtag på en stegepande der op på bordet.
Og i et hårdt sving og med en genkendelig dingende lys da metallet ramte mandens kæbe og ansig fik han slået den ene så hårdt at han dejsede om bevidstløs.

Den sidste mand så noget chorkert og skræmt ud. Der var sikkert ingen af de tre der havde regnet med at der ville være 2 unge mænd i huset, der var klar til at forsvare sig. Manden tog hænderne op og smed alt han havde "S..S.. skyd ikke!?" bønfalder han Kace.
Lori så blot vredt på fyren "forsvind her fra!.. og tag de ser kryb med dig!" Vrissede han.

Manden skynde sig hen til den af hans venner der må bevidstløs på gulvet og fik hevet ham med, mens ham som Kace havde skudt haltede efter.
Lori skynde sig over il sin udlejer "Fru. Claer!.. er de kommet noget til?" Spurgte han uroligt og prøvede at se om han kunne se nogle sår eller noget.

Den gamle dame rystede på hovedet "jeg.. jeg har det fint min dreng.. bare lidt rundtosset" mumlede hun omtumlet, mens hun prøvede at komme op.
Lori fik taget fat under hende, og løftede hende op i sine arme som var hun blot et barn. Nu vejede Fru. Clear ikke ret meget, hun var gammel, og så var Lori en dæmon, der havde betydeligt flere kræfter. Han bare hende hen til sin seng.
"Vil de havde jeg bliver her nede rasten af natten?" Spurgte han da han havde sat sig på knæ ved sengekanten efter han havde lagt hende ned i de.
Hun rystede på hovedet med et mildt smil "nej.. jeg klare mig min dreng! " sagde hun mens hun nussede hans kind lidt.
Han nikkede og rejste sig, lagde Dynen over hende og gav hende et kys på panden "jeg kommer ned og hjælper med at rytte op i morgen" sagde han roligt.
Han skulle til at vende rundt og gå mod døren da fru.Claers stemme lød "du må takke din ven fra mig" sagde hun mens hun stadig sad op i sengen. Lori smilede, og blot kort blikket ramme Kace, og derefter fru. Claer "det skal jeg nok" sagde han med et smil.

Fru.Clears ansigt blev dog mere bekymret "kære dreng!.. du bløder jo" konstaterede hun da hun lagde mærke til blodet der piblede ud af såret i brystet. Han så ned på det "åh.. det er okay, jeg ordner det bare oven på" sagde han med et smil.
Lori vende rundt og gik mod døren, han så på Kace med et taknemmeligt udtryk "tak for hjælpen" sagde han med et anderkende smil. Kace var vidst ikke en fyr man skulle blive uvenner med!

Kace fandt hurtigt en ny pil frem og placerede den i buen, da en af de andre mænd satte mod Lori. Dog skød han ikke - både fordi Lori var dæmon og kunne klare sig selv men også for at kunne se, observere hvordan han håndterede et stort brød som denne indbrudstyv. Et bredt smil dukkede op på Kaces læber, da Lori valgte den infamøse stegepande-metode og fik væltet manden om kuld. Han førte pilens spids en anelse til siden mod den sidste i slænget, der hurtigt fandt vej ud.

Kace sænkede buen og lagde pilen tilbage på sin plads i koggeret, da Lori gav sig til at hjælpe ejeren af huset - fru Clear. Han overvejede kort at hjælpe, men da det blev tydeligt, at dæmonen havde helt styr på det, satte han i stedet mod vinduet for at tjekke, om indbrudstyvene nu var væk. Og ja, et godt stykke væk kunne de stadig ses på vej væk med halen mellem benene. Alt var under kontrol.
Kace så kort mod døren til fru Clears værelse og bevægede sig derefter ud på gangen, hvor han ventede på Lori ved foden af trappen.

"Don't worry about it. Those assholes deserved it," svarede han, da fyren kom til syne, og gengældte skævt smilet. Han blik faldt i et kort sekund ned på flængen i brystet, inden han trådte op af trappetrinnene, "come on, I got some amazing ointment in my bag."
Snart var Kace ovenpå igen, tilbage på værelset. Det føltes stadig en lille smule underligt at have ladt Lori ud. Normalt lod han dæmoner blive i cirklen, indtil han selv skulle afsted. Ofte efterlod han dem bare der, hvis de virkede aggressive og uden tvivl ville angribe, når de fik chancen. Men Lori var kommet ud ved at være irriterende og havde hørt indbrudstyvene - måske var det et tegn på, at det havde været godt at slippe ham fri. Måske var han virkelig harmløs.

"Sit," beordrede Kace efter at have fundet en lille, gennemsigtig krukke med en tyk, mørkerød salve liggende indeni. Han placerede sig foran Lori, kørte et par fingre igennem det tykke substans og begyndte lige så stille at smøre det på flængen. Salven var hjemmelavet, en opskrift han havde lært af sin mor, dengang hun levede, og som havde hjulpet mod selv de værste sår. Smerter var det også godt imod. Hans bedstefar havde haft ledgigt og fik det altid smurt på. Et mirakelmiddel, hvis han selv skulle sige det.
"Interesting choice of weapon, by the way," brød Kace stilheden og smilede, mens blikket fortsat lå koncentreret på flængen, "I've never seen a demon use a frying pan like that before."