Ashes, ashes and we all fall down - Razor & Tatia (+ Reign)

Kvinden der havde hjulpet ham. Hvad var det nu Elijah sagde hun hed? Tatia havde haft alt for meget i hovedet til, at det var nyttig viden for hende - også selvom navnet havde ringet en klokke et eller andet sted. Der irriterede hende lidt, men det næste han sagde - fangede hende. Og kort blev det som om hende og Razor var alene i et stort mørkt rum. You're telling me the forrest isn't that bad? What if Reign ran into him? Wouldn't that be sort of - really fucking bad? Let kneb hun øjnene.
"What would he want with him? He has no use for him," svarede Tatia undrende. I don't trust the forest anymore - I want to. But can't. Let hævede hun på et bryn. Det var som om, at hun egentlig var skuffet over hans ord på en eller anden måde.
"Well you can't if you don't want to. If you want to you can - stop lying yo yourself," pointerede hun lidt henkastet og så væk fra Razor. Det var så nemt for hende at være irriteret på ham lige nu, og det irriterede hende endnu mere.

I think the forrest are filled with blood sucking creatures who probably wouldn't spare a human life on a hungry day. . Tatia ville afbryde, men lukkede i - lod ham tale ud. You get to see Wade whenever you want, you guys live together and your everyday life works - but everytime I say goodbye to Reign I don't know when or if I'll ever see him again. Let tog hun en dyb indånding, havde han brug for at være bange herude.
"Like that is much easier.. Yes, it might be better for our relationship, but don't think for a second that I'm not worried constant. Like I have no idea if he is gonna make it home tonight, I can sit and wait - and it feels like so much time. Not because of the forest. It's only because of these demons in the arena. Those are the bloodsuckers you should fear, not the woods.. not this," udbrød hun lidt og stirrede på Razor.

Det tog lidt tid for hende at køle ned igen, og hun så automatisk væk for at undgå det. Det var ikke mere konflikt de havde brug for, men alligevel virkede det til - at den hang i hjørnerne og blot listede sig tættere på dem. Hvorfor lade dem slippe? Tatia flyttede de blågrønne øjne tilbage på Razor da han snakkede igen. Why did he try to kill you? Elijah. Hun hev vejret ind mellem tænderne og pustede ud.
"Honesty, I'm trying to make the pieces fit in. But it's all twisted. How do I deal with most of my past being fucked up by mind controlling freaks?" Spurgte hun lidt og kløede sig i nakken. "As far as I know, he is after my blood, my dna.. that was why the other camp had me captured for a year.. they were testing me.. Elijah didn't try to kill me, he just wanted to see the result for himself.. yeah he might have broken my hand, and tried to melt my face off.. but these people makes Ramsay seem nice." Hun foldede læberne sammen og kørte endnu engang en hånd henover sit hår.
"I met him long time ago, in Blakes pack. He and his buddy Kevin was lost, needed a place to crash. And you know Blake.. he took them in. They stayed.. Elijah and I got together.. till Kevin killed him. In front of me.. but it was a big show.. I know that now.. but it's still hard.." fortalte hun og rystede på hovedet af sig selv. At miste Kubo havde sendt hende over en af grænserne.. miste sin far, endnu en - og miste Ethan.. Elijah.. det havde fået hende til at gå amok. " I know you think that I'm strong.. but I wasn't. Me and losing.. not a great combo.. I guess now.. I realize they wanted to test me.. my life is a freaking test.." mumlede hun og fjernede blikket ned imod gulvet.  
"I'm sorry.. I ruined it.. I'm sorry you have to listen to me," sagde hun så og løftede blikket undskyldende op mod Reign. Men hvordan så hun bort fra det faktum, at det sikkert havde været ment at efter Elijahs død, skulle de sikkert have fanget hende. I stedet havde Niylah fundet hende, og Wade ødelagt deres planer. Det gav jo egentlig mening, og hun hadede de billeder der var ved at blive dannet i hendes hoved. "Its just.. that can't be who I am.. I don't want to be a person who was supposed to be their weapon or what they expected.. I don't want to go back in that pain.. I can't and I won't.." mumlede hun lidt.

Reign fulgte fortsat med i samtalen uden at give lyd fra sig, da han trods alt ikke kunne blande sig i noget, han stort set ikke vidste noget om. En underlig følelse af akavethed skyllede ind over ham, da han alligevel formåede at blive trukket med ind i denne strid - hvis det da kunne kaldes det - der var mellem Razor og Tatia, og han glemte helt at tygge det pandekagestykke, der havde fået lov at husere i hans mund. Reign var normalt en fyr med rimelig intense holdninger og lagde ikke skjul på det, men det var svært at bedømme, om det var halvdæmonen eller shapeshifteren, der skulle støttes netop her. Det var naturligt at være nervøs for de personer, man elskede, og Reign delte Razors nervøsitet mht. til, når de sagde farvel til hinanden. Men Tatia havde også en pointe - det var ikke stederne, der skulle frygtes, det var personerne, og de fandtes over det hele. Om man boede sammen eller ej.
Så ude i stand til at vælge side, tyggede Reign endelig af munden og forsøgte at lette stemningen med et kompliment, der kom ud i en kejtet mumlen, "these are really good. The- the pancakes."

Egentlig var han glad for ikke at være involveret i dramaet, men noget i ham ønskede også at være en del af det, der foregik. For lige nu var han bare akavet og følte ikke helt, han passede ind i selskabet. Men selv hvis han spurgte ind til og fik alle detaljerne, ville det være helt forkert - Tatia og Razor håndterede sådanne ting anderledes, mere "professionelt" så at sige, end Reign gjorde. De var hårde og forberedte på hvad som helst. Kunne blive bange - alle blev bange nu og da - men manøvrerede altid med finesse, styrke og stil. Det gjorde Razor i hvert fald, det havde han vist i arenaen, og hvis Reign ikke tog meget fejl, var Tatia ikke langt fra. De havde den samme bidske energi over sig.
Reign rettede sig en anelse op, da hun ud af ingenting gav ham opmærksomhed, og skyndte sig at ryste på hovedet, "no no, don't apologize. Letting stuff out is, uh- good. It's really good." Han ville så gerne være følsom og behjælpelig i en situationen, hvor en anden person tydeligvis var i et psykisk smertehelvede, men endte mere som den dumme birolle, der ikke kunne gøre meget andet end at prøve at hive humøret i rummet op. Noget Django ellers plejede at være fantastisk til, men nu var hunden bare ynkelig, som den lå dér på gulvet og dovnede, mæt og tilfreds.
Men midt i selvmedlidenheden dukkede en nysgerrighed op i Reigns sind, og han så afventende hen mod shapeshifteren, "have you ever talked with anyone about this? I mean, like, a professional, not just friends. It seems like your head is filled with..." han lavede nogle kastende håndbevægelser op mod sit hoved for at indikere, hvordan det måtte føles for Tatia, "just everything."

Han kneb kort øjnene lidt sammen men rystede så bare lidt på hovedet. Af alle så havde han regnet med at Tatia forstod hvorfor det bekymrede Razor. Hun indrømmede det jo nærmest selv. Han bed kort tænderne lidt sammen før han så bare rystede lidt på hovedet. Det var dumt. Nej - åndssvagt.
" You've got to be kidding me? Right? " Han kneb kort øjnene lidt sammen med blikket rettet mod Tatia.
" Cut it out! Seriously.. - You're allowed being worried but I'm not? Just because I say it and you don't? Cool - great.. Okay.. I'll just shut up then. Jeez.. " Han rynkede panden en smule men rystede så bare lidt på hovedet endnu engang. Han forstod ikke hendes logik. Ikke at han forstod sin egen, men lige nu var hun faktisk det stik modsatte af fair når det kom til - alting. Hvor meget hun så end havde om ørerne. " At least you have a type - That dark-ish skin and anger issues. psychos.. Freaking mental-case" Han mumlede kort et par andre helt igennem utydelige ord før han droppede ideen om endnu en pandekage og pillede lidt ved sine fingre. Han skævede så til sidst i stedet bare lidt mod Django og holdt sin mund. Også selvom der var en masse mere han havde lyst til at sige.

Det var ikke fordi han ignorerede hvad der var Tatia fortalte - han lyttede skam. Og forstod godt at hun var frustreret. Men han reagerede ikke voldsomt meget på det, hvert fald ikke til at starte med. Måske var han bare blevet trykket hen i et irritations hjørne. Pigesur - og en smule svær at trække ud af det, selv hvis man prøvede.
" Being a weapon isn't always that bad.. " Sagde han så bare kort efter Reigns rimelig uskyldige forsøg på at gøre det bedre ved at komplimentere pandekagerne - ikke at det ikke var sandt. Det var det, de smagte udsøgt.
Han skulle lige til at sige noget igen men Reign kom ham i forkøbet og endte med at sige noget so helst sikkert var bedre end hvad Razor kunne havde sagt og have skabt en værre stemning end han allerede havde gjort. Havde selskabet været hvem som helst andre ville han sikkert have fundet det underholdende at trække Tatia ud på et spor hvor hun ikke synes om at være - men lige nu var det træls og irriterende. Han ville gerne tilbage til alt andet. Han burde sige et eller andet - et eller andet.. Kom nu - hvor var ord når man skulle bruge dem. Ingen steder. Ingen kloge ord spækket med omsorg kom fra Razor - det var ellers noget han normalt var god til sammen med Tatia. Efter deres livsfarlige kampe, det endte næsten altid ud i følelsesladet snak - men lige nu var det ikke i den rare ende af følelserne.

Han vippede kort lidt med sin ene fod men skævede så kort lidt fra Reign til Tatia - også tilbage igen. " She could talk to you - look what you did to me? I was mental, now I'm just half that.. " Han kneb kort øjnene lidt sammen før han kort overvejede det lidt. Det var vel egentlig sandt nok. Et eller andet havde mennesket gjort for at børste det værste psykopat ud af Razor.
" And you do actually say pretty.. Useable stuff sometimes.. " Han rettede sig så bare lidt op før han bed sig lidt i læben. Han burde i sidste ende hvert fald selv holde kæft. Razor var god til ord - de forkerte ord - når han ikke var i sine gode øjeblikke hvert fald.

En knurren fyldte rummet som Razor blandede hendes type ind i det, derunder Wade. Og en ting han ikke skulle gå omkring så var det Wade, men det vidste han godt, det vidste dæmonen godt.
"Good idea. Shut the fuck up, before I help you doing it," stemmen var hæs i takt med den truende knurren egnetlig ikke stoppede sig selv for at bryde rammerne i stuen. Måske var hun ustabil, og måske havde hun lyst til at skrige så højt hun kunne - men ikke lige nu. Lige nu handlede det om, hvad Razor gjorde og hvad hun gjorde. De var langtfra i balance, den ene prikkede til den anden. De gjorde det også bare ved at se på hinanden, og det irriterede hende endnu mere.
"Last time I told you that, your words were not that," pointerede hun til ham, med et fnøs. En anelse hånligt måske. Han havde sagt hun ikke var et våben, hvad var det så for noget lort at sige, at det lød interessant. "You know.. the shutting up plan. You should stick to that." vrissede hun en anelse.

Tatia kneb øjnene lidt sammen.
"I fine," svarede hun blot og rystede let på hovedet. "I don't need to talk about it," mumlede hun let og kørte en hånd henover sit hår. "Well memories being changed.. the torture.. the betrayal.. on replay.. it isn't something talking with help. Time will. And right now he doesn't have anything useful to say.. so he should just shut up," pointerede og så over imod Razor. Hvor hun hadede at være vred på ham, og hun kunne egentlig ikke magte mere idag. Måske skulle hun bare gå i seng.
"I think that is enough for today.. I don't mean to make you leave or anything.. I'm just very tired.. and yeah.. everything," sagde hun så og anstrengte sig for at smile bare lidt mere afslappet end hun slet ikke var. Desværre vidste hun også, at hun ikke ville kunne sove før Wade kom sikkert hjem, men det ville være bedre hun fik lidt alene tid til at samle sine forvirrende tanker.

Stemningen trykkede Reign alle de forkerte steder og gjorde ham mildest talt mere og mere ukomfortabelt. Det var godt nok ikke sådan her, han havde forestillet sig, de talte sammen, når Razor altid kun havde fortalt så pæne ting om Tatia. De var uvenner, det havde han fattet, men det var vist værre, end han umiddelbart havde forventet. De opførte sig, som var de tvunget i samme rum for at tale om tingene, og Reign tilfældigvis var blevet proppet ind sammen med dem som den akavede midtermand.
Derfor gjorde det ham heller ikke spor, da Tatia lagde op til, at aftenens lille møde var ved at være forbi. "Yeah, sure, it's getting a bit late anyways and I gotta head to work so..." sagde Reign og fandt hurtigt op fra sofaen efter at have fjernet drengens fødder fra sine ben. Arbejdet var på én og samme tid en undskyldning, som det var sandheden. Han skulle rigtignok på arbejde snart, men det ville han nok også have sagt, selvom han havde haft fri.

"Come on, Razor, you look a bit drained, too," Reign greb Razors hånd og tvang ham op at stå. Egentlig så han ikke træt ud - Razor virkede aldrig rigtig decideret træt - men det var svært at sige, om han forstod Tatias hentydning om at ville være alene eller ej. De sociale regler var trods alt ikke noget, drengen havde specielt godt styr på efter al den tid som slave, så lidt hjælp udefra var nok meget godt.
Django var oppe at stå og gloede afventende på sin ejer, der var godt igang med at tage jakke på. Klar til at træde ud i den kølige aften. Hundens blanke, sorte øjne fik Reign til at overveje noget og efter at have rettet på sin krave, vendte han sig om mod Tatia, "if you want to, I can leave Django here for the night? Not that you need protection but he's-" han skævede et sekund ned til hunden, "he's pretty good company." De gange, Reign havde savnet Razor allermest, havde Django været hans redning. En stor, dum pelsklump, der elskede en, uanset hvad man gjorde eller sagde - det var meget rart engang imellem. Og hvis Tatia savnede Wade bare halvt så meget, som han havde savnet Razor, så ville lidt Django ikke være helt skidt.

Razor hævede bare kort lidt et bryn før han så bare kort rystede lidt på hovedet med et udtryk der i den grad sagde at Tatias ord gik ind af det ene øre og ud af det andet. Hun irriterede ham lige nu - grænseløst og en flabet attitude til det var det eneste han havde overskud til at gøre ved det.
" Shutting up huh? 'Cause that solves eeeeverything - mmm.. I see that now.. " Sagde han så bare og rystede lidt på hovedet. " Buh you Tatia - maybe it's you who should suck it up and move on. You kno.. - " han gik i stå da hun sagde noget og Reign vidst rimelig hurtigt var enig i idéen. Måske var det faktisk nærmere heldigt at Reign var her - kun for at være den der for alvor kunne tage beslutningen om at det var ved at være ved ende med det knap så hyggelige selskab. Razor og Tatia kunne meget vel hurtigt ende i en diskussion der var svær at få dæmpet når den først var startet. Så i stedet for at gøre mere i det var det måske bedst at gå. Han lod sig trække på benene før han kort skævede mod Tatia men rettede så bare blikket lidt mod Django.
" Pretty exhausted from listening to all of that indeed.. Jeez.. " knurrede han så bare lavt og skævede kort mod Tatia før han så bare trådte udenom Reign og ud mod døren.
" I'll be outside.. " mumlede han så bare og slog kort lidt ud med den ene arm. Så kunne de fint ende deres samtale. Razor havde ikke planer om at blive længere. Det gav god mening at smutte. Faktisk var der intet andet der gav mening lige nu. Han havde en masse mere at sige men bed tænderne sammen for ikke at kaste om sig med ord sin gang mod døren.

Han fortsatte bare ud og lod døren lukke bag sig. Han troede han formåede ikke at smække den, men ikke at smække den ville måske bare være at smække den - det at undervurdere sin styrke var efterhånden blevet en dårlig vane - især når han var i et humør hvor han ikke lige tænkte så meget over det. Han trådte et par skridt væk fra døren før han så bare tog en dyb indånding og stirrede lidt tomt ud luften. Hvor var det dog åndssvagt. Typisk og åndssvagt. Ham og Tatia havde vidst lige pt bare for vane at sætte hinandens pis i kog. Ingen af dem kunne sige det rigtige uden at det påvirkede den anden på den forkerte måde. Selv søde ord kom forkert ind og resulterede i endnu mere kaos. Han rynkede kort næsen lidt og knurrede en smule for sig selv. Held i uheld at Reign kom forbi. Han var i sidste ende i tvivl om han overhovedet var interesseret i at få en god stemning tilbage. Okay det var irritationen der talte. Hvor var den gamle Razor der bare havde grint af det?.. Ugh.

maybe it's you who should suck it up and move on.  You kno. En knurren fyldte rummet, det var ikke altid lige nemt for hende at styrer vreden. Det havde det aldrig været, og den nye forbindelse til ilden - gjorde det ikke ligefrem gjorde det nemmere. Tatia knyttede sine næver og kunne mærke neglene nærmest prøvede at skære igennem håndfladen.
"Maybe I should just take care of my problems the way I always do," vrissede hun vredt ganske hæs undertone - tydeligt tegn på ulven havde lyst til at springe ud i rummet. Havde det ikke været for Reign, var det sikkert også sket. Reign opfangede hendes forsøg på at få dem ud, for ærligtalt havde hun brug for frisk luft. Ingen let måde når Razor kunne trykke på alle hendes knapper. Han kendte hende trods alt, vidste hvor han skulle trykke hvis han virkelig ønskede hytten skulle op i flammer. Så hun så på Razor ud af øjenkrogen, som han forlod hytten.

De blå grønne øjne så imod Reign da han tog jakken på. Hun vidste ærligtalt ikke hvad hun skulle sige, og alligevel syntes hun at hun skulle sige noget. Let så hun ned imod Django da Reign tilbød at han kunne være der natten over.
"No that is okay.. Wade will be here soon.. and I will be fine," svarede hun med et skævt smil mens hun kiggede på Reign.  "Or maybe it could be fun for him to have a run in the woods or just a little walk," tilføjede hun og så tilbage på hunden.
"Reign?" Sagde hun så og sank en klump. "I'm sorry about this meeting.. for what it's worth, I'm glad you came by," tilføjede hun så.
"I will make sure he gets back to you, I promise you that," sagde hun så og satte sig på hug ved Django.

Det lettede gudskelov stemningen en anelse, da Razor forlod huset. Tatia virkede først genstridig i forhold til forslaget, men det ændrede sig hastigt, og Reign satte sig med det samme for at måtte sige farvel til sin hund.
Han smilede varmt ned til hende, "right? It'll be fun, I'm sure of it. You should definitely take him." Selvfølgelig var det aldrig sjovt at skilles fra sine kæledyr, men Django var i gode hænder og desuden - hvem ville være bedre til dyr end en fuldblodsshapeshifter?
Det var tydeligt at se på Tatia, at hun var påvirket at situationen. Hvor stærk man end var, var det hun gik igennem ikke bare noget, man kunne kæmpe sig igennem uden et par skrammer på sjælen. Og at hun samtidig var oppe at toppes med en god ven hjalp ikke på tingene.

"I know you will," sagde mennesket og satte sig selv på hug foran Django, der selv havde fået sat sig ned på sin tykke bagdel og så bøvet på de omkring sig med vidt åben mund og trætte øjne. Han klappede den et par gange og rykkede derefter blikket tilbage på Tatia, "and don't worry about all of this, really. People fight, that's just how it is." Det var altid akavet at skændes med nogen foran gæster, men det skete desværre. Reign havde da selv oplevet det et par gange hos sine forældre eller i sin gamle, nu nedbrændte hytte. Akavetheden forsvandt som ofte af sig selv.
Blikket endte på hunden igen, og han snuppede dens hoved mellem sine hænder, "you be good, you hear? Treat her like a lady and don't lick her face too much." Kyssede den på hovedet med et smil og rettede sig op igen, "I'll see you again tomorrow, Tatia. Give Django lots of goodnight kisses from me, okay? Bye." Og med de ord fik Reign vendt sig og fandt udenfor til Razor.

Frustrationerne og vreden skinnede igennem hos drengen - ikke bare i ansigtet, også i auraen og kropsposituren. Der var noget tilfredsstillende over, at det for en gangs skyld ikke var Reign, der havde gjort noget dumt for at få ham i det humør, men det var også ubehageligt at se to venner skændes.
"Hey, no frowning. It looks bad on you," beordrede han og trak Razor lidt ind til sig for at placere et hurtigt kys i hans tinding og forhåbentligt forbedre stemningen bare en smule, "come on, let's go back." Smilede mildt og satte mod Doomsville igen.
Der blev ikke vekslet særlig mange ord tilbage. Razor var i dårligt humør, og det måtte accepteres. En trøstende arm om skulderen var vist det bedste, Reign lige nu kunne præstere. De skiltes ved indgangen. Mennesket satte mod sit arbejde, og halvdæmonen mod- hvorhen han nu ville hen. Det var aldrig til at vide med Razor.

// out