Ashes, ashes and we all fall down - Razor & Tatia (+ Reign)

If Wade were ever to find me - I would probably let him beat me to death or let my inner demon kill him too. Øjnene spærrede sig op da han bare så meget som nævnte sin indre dæmon dræbe Wade. Hun kunne mærke pulsen streg som vreden næsten havde kontrollen.
"Don't even say that.. I will lose it.." vrissede hun. Wades liv skulle der ikke snakkes om på den måde, og slet ikke fra Razors mund. Tatia I feed on pain - How can that be so difficult for you to understand? Tatia var over niveauet vred, hun var rasende - alting ramte på det forkerte tidspunkt.
"It's not!" Udbrød hun og slog ud med armene. I am no better than the freak , ganske let rystede hun på hovedet af Razor.
"You are right, you are not better then him. Just like him you fooled me from the start am I right?" Spurgte hun og rystede på hovedet. Elijahs ord var ved at nå ind i hendes sind, som han sikkert ønskede. Ønskede at twiste med hendes tillid til andre folk, bare for at knække den del af hende som egentlig var stærkest. Tatia kørte frustreret hånden igennem sit hår og sukkede.
"Jeeez, I can't even think right now. Happy?!" Råbte hun irriteret og knyttede næven igen. "You really shouldn't mess with me right now.. stop just looking at me .. just stop!" I ren frustration slog hun ud i fuldkraft for at ramme Razor lige på kæben med sin næve. Tatia stoppede op så snart hun havde ramt overrasket over sig selv. Hurtigt drejede hun rundt på sine hæle og gik væk fra ham. Tatia klemte øjnene sammen og prøvede at få dannet sin vejrtrækning til noget der ville minde om normalt - bare lidt. Hjertet bankede og bankede så hurtigt som ti vilde heste. Hun kørte sine fingre igennem sit hår og låste dem fast i rødderne ved hovedbunden. Øjnene lukkede voldsomt hårdt i for at prøve at få kontrol over tingene.
"The funny thing is.. you told me I could always be on control over my reaction. Then I would have the control - but who are you to tell me that. You are the one who is a mess? I mean look at you?" Tatia drejede sig rundt og slog atter ud med armene. "You make an excuse. Blaming it on the demon part of you, blaming everything else and not just face the fucking fear. You loath this, feeling stuck between this emotion me and Reign put over your head. Just admit it, you think you will be better of without it. Just admit it.. you already told me you hated me for it.. so why not just let the truth out.. huh?" Fordelen ved deres sidste skænderi havde været ved Razors, og Tatia ikke havde ønsket at gøre ham noget. Denne her gang, var hun ikke sikker på at vreden kunne stoppes. Ikke medmindre man vidste hvordan man slukkede ild. Tatia rystede på hovedet af ham og gik hen til en af væggene for blot at placere sine håndflader op af muren ,for at håbe hun kunne genfinde sin kontrol. I stedet for endte hun med at brænde hul i væggen. Hun opdagede det dog først som hendes hænder faldt igennem væggen.
"I found a way out," udbrød hun midt i stilheden.

Han rystede bare lidt på hovedet. Han burde stoppe - hvorfor stoppede han ikke? Hvad havde dette ikke endt med sidste gang? Sidste gang han forsøgte at bringe en vrede frem i folk? Det var den dag med Sean - kaos på kaos. Et værre kaos end han havde bedt om. Ønskede han virkelig også at bringe det frem mellem ham og Tatia? Efter hvad der var sket. Var de ikke ment til at være uadskillelige? Dette var ikke hvad der skulle foregå mellem dem. Han bed tænderne sammen og lod en knurrende lyd flyde ud i rummet.
" No... " Sagde han så bare kort - måske var han ikke meget bedre når det kom til at være kold og kynisk - men han havde ikke holdt hende for nar. Han elskede Tatia og ønskede ikke at dette var hvad der spillede mellem dem, men han kunne ikke stoppe det. Ligesom hun selv virkede til at kæmpe mod en indre styrke der kun blev fodret for hvert ord der blev vekslet mellem dem - Det var forfærdeligt.

Slaget kom bag på ham og han nåede ikke at flytte sig før han havde Tatias næve mod sin kæbe i et slag der sendte ham nogle skridt tilbage - meget tæt på at falde, men han fangede balancen i sidste øjeblik. Han tog sig til kæben og skævede mod hende. Godt! Hvordan det helt præcis kunne være vidste han ikke - men det gav ro. Han havde brug for at vide at han var galt på den og af en eller anden grund var den bedste måde at overbevise ham på fysisk - verbalt kunne gøre så meget men i sidste ende var ord ligegyldige. Handlinger var hvad der skulle til.
" I know I'm a mess! And Sure - I hate feeling, they eat you up from the inside. I hate it! But I don't hate you. I just.. I just hate the fact that you're right. That I have a tiny bit of human inside me who screams on the top of his lungs to get a voice and be heard. I hate it - cause I'm not human. And I'll never be. " Sagde han med en knurrende tone og blikket rettet mod Tatia. Der var mange ting han hadede ved det hele. Han kunne hade Tatia for alt hvad hun sagde gjorde og var - men i sidste ende ville det være en tabt kamp for ham selv - for hun betød så forbandet meget for ham at hadet ikke kunne vinde. Det samme når det kom til Reign - han var menneske, den race af væsen Razor hadede allermest. Et så simpelt væsen havde formået at vinde hans hjerte - det hjerte der førhen ikke engang kendte til kærlighed. Han forstod det ikke, og han hadede sig selv for at falde i fælden. Men når fælden var så dragende og fantastisk - hvordan kunne man så ikke elske den på samme tid? Det var som stoffer til hjernen. Den omsorg det bragte med, den tryghed det bragte med.
Han stod et øjeblik nærmest bare med en indre diskussion omkring det frem for faktisk at sige den sandhed der var. Det var først da Tatia nævnte en vej ud at han vågnede op fra sin indre tanke strøm og rettede blikket mod hende igen.

" Huh? " Han lod hovedet glide på skrå men lod så blikket falde på muren som hun meget elegant havde formået at lave hul i. " How did you.. Jeez - " Han rynkede panden en smule men trådte så bare tættere på hende.
" I don't hate you Tatia.. " Sagde han så bare alligevel da han nåede tættere på hende. " There's a difference between hating what you're saying and you - I hate that you're right. 'Cause I don't wanna face the fact that I'm... vulnable like everyone else.. " Han rynkede kort næsen en smule. Som Razor pludselig kunne blive voksen og ærlig.

I just hate the fact that you're right. Tatia lyttede og klemte øjnene sammen. Hvorfor var det egentlig de diskuterede og skændtes lige nu. De burde hjælpe hinanden med at finde en udvej ikke gøre situationen de stod i værre. Et suk forlod hendes læber. Han hadede hende ikke og det sted var det rart at få på plads. Ikke fordi hun egentlig var i tvivl, og alligevel havde Elijah lige fået hende til at tvivle på en helt masse. Frustrationen og den indre vrede sammen med ilden. I det mindste havde den gjort noget brugbart. Razor kom nærmere hende, men hun havde ikke ligefrem vreden mod ham længere - energien skulle fokuseres på at brænde væggen ned. I don't hate you Tatia.. Et suk forlod hendes læber og hun vendte blikket over mod ham.
"I know," svarede hun og trak svagt på smilebåndet. Tatia tog en dyb indånding som hun så ham i øjnene. I don't wanna face the fact that I'm... vulnerable like everyone else. Tatia tænkte kort over hvad hun skulle sige, men uden egentlig at tænke. I stedet fjernede hun en af sine hænder fra muren og lagde den mod hans skulder. Modsætning af hvad man skulle tro, var varmen fra hånden der lagde sig mod hans skulder ikke varm - eller jo det var den. Men ikke på en brændende måde man troede man skulle dø af. Han ville kunne mærke energien fra varmen, mærke hvordan den løftede smerterne fra hans system - specielt brændsåret.
"Let's get out of here. I live close by," sagde hun så og slap hans skulder. Et spark på den ildpåsatte mur, og brædderne faldt sammen. Tatia tog hans hånd for at sørge at han kom med hende igennem døren.

Så snart de var ude, åndede hun let op.
"I know you feel weak for this feeling, but you need to find peace in who you are. That is why you are out of control at times, because you try to fight it and now try to listen to it. We all have our times, you have seen mine too. " Sagde hun så og gav hans hånd et lille klem. "We will have fights.. siblings fight - that is just a part of it," tilføjede hun med et skævt smil som hun puffede let til Razor. Så førte hun ham egentlig blot mod den hytte hende og Wade boede i. Om Wade var hjemme vidste hun ikke, men ifølge hendes sanser var han ikke til stede - men der var ingen tvivl om det faktisk kun var deres fært der hang over hytten.
"This is my new home," sagde hun mens hun åbnede døren så Razor kunne komme ind. Tatia havde sans for indretning - men det havde Razor allerede set i Firewood Village. Det var hyggeligt og tilpas. "Wade is not here.. right now, but he might be back soon. Don't worry, I'm not gonna let him kill you or anything.. I just need to clean myself a little up maybe.. the blood in the face might not send the right signal," sagde hun og gik afsted for at få noget vand i ansigtet. Det var altid underholdende at se, om vandet gjorde skade eller ej - heldigvis gjorde det ikke lige nu. Hun fik blodet væk, og gik tilbage til Razor. Tatia satte sig i sofaen og vippede hovedet lidt på skrå.

Det virkede til at stemningen sænkede sig igen. Tatias evne havde redet situationen - på trods af at hun hurtigt kunne have brugt den som et faretruende våben mod Razor - så var det ikke tilfældet. Det var som en varm bølge der skyllede ned gennem hans krop som Tatia rørte ham. Utroligt så meget man bemærkede smerten når den pludselig var væk - det var befriende. Han sendte hende et lille smil før han så bare kort trak lidt på den ene skulder. Hvis han kunne ville han lade være med at nævne mere - lige nu måtte de komme væk. Der var ingen grund til at piske stemningen op endnu engang kun for at skændes yderligere.
Han fulgte med hende ud og lod blikket glide rundt på omgivelserne. Hytten havde været overraskende indelukket når man sammenlignende med den friske luft der ramte dem så snart de var ude på skovbunden mellem træerne og natur. Rart. Utroligt at tænke på at få meget få øjeblikke siden havde man været ved at blive kvalt i en tyk røg. Tatia havde vidst været Razors redningskvinde denne gang.

Han lyttede til hvad hun sagde og bed sig kort lidt i læben. Det gav overraskende god mening. At finde sig selv? Selvfølgelig - hvordan skulle han kunne kontrollere sig selv hvis han ikke engang vidste hvem han var. Men hvordan fandt han ud af det - det var der alle de blandede følelser meldte sig på banen i alle situationer han var i. Han rettede sig kort lidt op men smuttede så bare med hende.
" Isn't it... A quite dangerous area to live in? " Spurgte han så bare lidt. Han måtte nok indrømme at han ikke helt havde styr over hvor langt han var løbet for at finde hende efter at have været ved arenaen endnu engang. Hans tidsfornemmelse var rådden og det kunne lige så godt have været meget længere end det havde føltes som. Tingende var gået så stærkt at der ikke havde været meget tanke i hans handlinger - hvilket sikkert var derfor han havde bragt det kaos der havde udviklet sig. Han skulle have været blevet udenfor hytten - det kunne have redet dem fra en del problemer. Men selvfølgelig, hvordan skulle han kunne vide at den øjeblikke efter ville stå i flammer?

Han lod blikket glide over hytten før han trådte med indenfor. " Well - does that mean that he's actually planning on killing me? I mean - since you won't let him? What did he say? " Spurgte han så bare lidt. Ikke fordi Razor frygtede Wade - men det betød jo ikke at han havde lyst til at det forhold der skulle være mellem dem skulle være tanker omkring at slå hinanden ihjel. Razor havde ikke tænkt sig at miste sin kontrol overfor Tatia igen - ikke dermed sagt at det ikke var muligt at det skete. Men så længe Wade bare vidste at det ikke var intentionen var det vel okay. Han skulle så bare være der parat til at stoppe Razor. Det var muligt at gøre uden at slå ham ihjel. Forhåbentlig. Det middel mennesket havde haft med den dag havde redet dem.
Han betragtede hytten indvendig med et lille smil før han så efter Tatia. " A little blood suits you though - isn't that kind of what brought us together? " Han hævede kort lidt et bryn. Det var næsten underligt hvis ikke en af dem var smurt bare en lille smule ind i blod. Han lod sig dumpe ned i en stol og lod blikket glide lidt rundt. Her var hyggeligt. Fredeligt og god duft. Hans krop havde ikke helt fundet ro efter hvad der var sket - men han kunne mærke at den stille og roligt fandt sig til rette i omgivelserne. Ikke dermed sagt at han nogensinde ville blive helt rolig - en ting var at Razor aldrig helt var rolig - en anden var at de var i skoven og den havde han efterhånden fået en vis angst for. Han hadede det, men det var den hårde sandhed. Han rettede blikket mod hende da hun vendte tilbage.
" Thank you for showing up and saving my ass. I don't think I would've survived burning alive.." Sagde han så lidt - Tatia havde måske overlevet det, men det var vel også et mirakel. Et heldigt et. Han sendte hende et lille smil. " I guess that means.. you're back together with Wade? Aaand everything is going - how? " Han kunne aldrig bide sig sikker i noget som helst når det kom til Tatia - han kunne håbe, men aldrig være sikker - så det var nok nemmest bare at spørge.

Isn't it... A quite dangerous area to live in? Let kneb hun øjnene og så sig omkring.
"No. We are living in the middle of everything. Easy to visit Blake.. easy to go to Lunas. It's perfect," svarede hun med et skævt smil. Faktisk var hun ret glad for deres beslutning, hende og Wade. Om at bo her. Det var også tydeligt på måden hun viste det frem. "The woods are a dangerous place, bad things happen everywhere." Pointerede hun og trak let på skulderen.

Tatia fortrød hurtigt sit forsøg på at være en smule komisk, for det var ikke ligefrem der samtalen endte. Does that mean that he's actually planning on killing me? - What did he say? Tatia rystede let på hovedet.
"No he doesn't. He knows you are important to me... but he also was there last time, and he is just protective - you can't really blame him for that," påpegede hun med et skævt smil. Tatia kunne ikke undgå at smile lidt større over den kommentar med blodet. Ganske rigtig, men hun ønskede ikke at gå klædt i det her - denne hytte var hendes nye safe place. I hvert fald når Wade ikke lige var der, for hun vidste han ville komme hjem. Eller i hvert fald gøre sit forsøg, ligesom hun gjorde.

Tatia sad blot i sofaen, mens hun så på ham stille og roligt. Han virkede en anelse anspændt, men hvorfor kunne hun ikke forklare. Derfor valgte hun at tro, at hvis han ville fortælle hende det - så ville han nok sige noget. Thank you for showing up and saving my ass. I don't think I would've survived burning alive.. Et større smil strakte sig henover hendes læber, hvorefter hun skar en kort grimasse.
"Anytime, but hey, maybe you are lucky?" Spurgte hun lettere drillende. At overleve ilden var ikke ligefrem en dans på roser, for hun havde stadigvæk først mærket smerten som hun var brændt op. Det var en ganske uhyggelig tanke. I guess that means.. you're back together with Wade? Aaand everything is going - how? Smilet strakte sig endnu større end før op på hendes læber, som hun kort slog blikket ned for egentlig bare at se på Razor igen.
"Yeah, we are back together - he found me two days after we to went our separated ways." Startede hun ud og kørte en hånd igennem sine brune lokker. "It's going amazing.. other then get burned alive.. and some other small things.. as getting back in that camp and stuff like that.. things are turning for the better," tilføjede hun og sendte Razor et oprigtigt nik.

"I found members from my family. " brød hun så ud og sank en klump. Razor ville altid være hendes lillebror, men hun kunne da ikke bare holde skjult at Kubo, Alessio og Aaron var i live? "My twinbrother.. I thought was dead.. my older brothers.. they are alive," tilføjede hun og bed lidt nervøst sammen. Der opfangede hun en fært udenfor. Ikke en fjendlig en dog. Tatia rejste sig op og gik hen til døren. Der så hun en hund, en hund hun ikke havde set længe - men nok til hun faktisk kunne genkende den.
"Did you run from that dancing duck again, huh?" Spurgte hun og satte sig let på hug for at snakke med Django. Dog kunne hun høre en på vej herhen imod - og færten skreg på Reign. Hvilket fik hende til at rystede lidt på hovedet for sig selv før hun rejste sig op.
"Are you spying on us?" Spurgte hun drillende og lagde armene overkors. "Come on in," tilføjede hun med et smil.

//[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] welcome to the party! xD

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Reign havde ikke haft de store ting at lave og var samtidig vågnet tidligere, end han plejede, så i stedet for at sidde hjemme og trille tommelfingre, var han taget en tur i skoven med Django, en kurv i hånden og et smil på læben, indtil det blev sent nok til, solen for alvor gik ned, og det var tid til arbejde.
Foråret var en fantastisk tid til at samle ting i skoven - svampe, bær og andre lækkerier kunne findes i massevis, hvis man vidste, hvordan de så ud, og hvad man skulle holde sig fra. Der var ofte idioter, der tankeløst åd alt, de fandt, og endte med at blive syge eller i værste fald dø af giften, der befandt sig i nogle af de grøntsager, der befandt sig i skovbunden. Og så kunne det godt være, Reign ikke kunne løfte sin egen vægt i kampsten, men i det mindste kunne han kende forskel på en karl johan svamp og en kristorn, og det var alligevel ofte mere brugbart.
"Here, boy! You want this? You want me to throw it?" spurgte Reign smilende og svingede legesygt et stykke af en gren frem og tilbage i hånden, mens Django sprang rundt i glæde. Grenen blev smidt et godt stykke væk, og Reign stoppede op for at plukke en håndfuld brombær, mens hunden var travlt optaget. Havde prøvet en enkelt gang at få samlet en masse bær sammen, bare for at få stjålet det hele af en grådig, fed hund, der ikke kunne holde snuden for sig selv.

"Good boy," roste Reign, da grenen endte tilbage i hans hånd og  atter blev sendt afsted gennem luften med hunden efter sig. Dog fangede noget andet dens opmærksomhed, og snart susede den hen mod en enkeltstående hytte i stedet, og det blev Reigns tur til at løbe efter. "Django, get back here! Down! Sit!" forsøgte han i en streng tone, der blev ignoreret af det nysgerrige dyr, der gav sig til at skrabe på døren.
Han stoppede først lige så stille sit løb, da en velkendt skikkelse dukkede op i døren. "Tatia?" lød det forpustet fra Reign, der gloede overrasket på hende. Havde aldrig regnet med at løbe ind i hende og da slet ikke at opdage hendes hjem ved et tilfælde - hvis det da var hendes hjem. Det måtte det næsten være med den måde, hun inviterede ham ind på. "What, no- no, I was just-" forsøgte han efter beskyldningen men valgte blot at lade det ligge og træde indenfor som befalet. Der ventende flere overraskelser derinde; endnu et meget velkendt ansigt. Django var allerede sprunget uvorent op til Razor overfaldet den stakkel dreng, der virkede endnu mindre i selskab af en så stor pelsklump. Flere reaktioner fløj igennem Reigns hoved - "fancy meeting you here" eller "we really gotta stop meeting like this" lå i toppen - men i sidste ende endte det i vagt og stadig noget forbavset, "well, hello." Han havde som det mindste taget initiativet til at lukke døren efter sig men stod ellers bare og flagrede lidt akavet foran døråbningen. Havde svært ved at regne ud, om det var upassende at smide sig i sofaen, slå fødderne og generelt forstyrre dem i hvad end de havde gang i, men det ville næsten være endnu være bare at tage Django og skynde sig videre uden at konversere overhovedet. "So," Reign kradsede sig lidt på halsen, "what are you guys up to? Am I interrupting something?"

Han skævede lidt rundt i hytten før han bed sig lidt i læben. Det var underligt. Han havde været hvor Tatia boede før - men det her var lidt som om, det var det ekstra. Hun virkede mere glad denne gang end hun ellers havde gjort. Hvilket var stort taget i betragtning af det humør der havde været før de var kommet herhen. Så det måtte jo betyde at det oprigtigt - at tingene faktisk var begyndt at vende bare en smule. Han lod blikket hvile mod hende og lyttede til hvad hun sagde.
" Good.. " Sagde han så lidt mens han nikkede. " Thats good - I'm glad. I still think he's good for you. " Han nikkede lidt med et lille smil om læberne. Ingen tvivl - Wade ville beskytte Tatia og omvendt. Razor kunne sagtens sætte sig ind i det - det havde han ikke kunne førhen, men det havde vendt sig fuldstændig. Han vippede kort lidt med sin ene fod men trak så bare lidt på den ene skulder. Han kunne ikke klage over at tingene gik godt for Tatia - det fortjente hun virkelig. Dog rynkede han panden lidt af det næste hun sagde og lod hovedet glide lidt på skrå.

" Brothers? Wauw.. How? When?.. " Spurgte han så lidt og bed sig kort lidt i læben, dog voksede der sig et smil frem om hans læber. " Thats amazing.. " Han vidste ikke helt hvordan han skulle takle det. Det var jo godt? Var det ikke? Medmindre de havde vist sig at være nogle modbydelige nogle. Hm - det håbede han ikke. Samtalen nåede og ikke videre før Tatia rejste sig. Det gjorde med det samme Razor opmærksom på mere end bare sin egen tilstedeværelse i hytten og der gik ikke længe før han selv opfangede en fært - en velkendt færd. Selvom den burde skabe en glæde var det første der skød gennem ham bekymring. Han stolede åbenbart slet ikke på skoven længere, han vendte rundt i stolen og for at se mod døren da Tatia åbnede men blev rimelig hurtigt overfaldet af Django der kom løbende. Noget man ikke helt kunne lade være med at grine lidt over.
" Heeey you.. " Sagde han med et smil og nussede hunden - krammede nok nærmere dens hoved med sine hænder før han lod dem glide gennem den bløde pels.

Han rettede så bare blikket lidt hen mod Reign som var trådt med indenfor - før det flakkede hen på Tatia også tilbage igen. Wauw - det var alligevel noget af et syn. De to personer der betød aller mest for ham stod lige der foran ham. Han kunne ikke helt lade være med at smile. Eller blive en tand mere glad. Okay en del - den boblende fornemmelse Reign havde tendens på at få frem i Razor var vendt tilbage med det samme han så ham. Behageligt og rart. " All those fancy men the forest brings us today - but I gotta admit, this one is my favorite.. " Sagde han så lidt med et lille grin. " Get over here! " tilføjede han så lidt og holdt blikket mod Reign et øjeblik - selvfølgelig med et lille smil om læberne. Det var for længe siden han sidst havde set det skønne ansigt. Han var savnet - men var han ikke altid det? Jo - det var nok noget der aldrig helt stoppede.
" We were just talking. Hopefully, not about something Reign isn't allowed to hear? " Han rettede så blikket lidt mod Tatia og lod hovedet glide en smule på skrå. Razor ville jo sådan set gerne høre mere om det med Tatias brødre - men nu hvor Reign var her synes han heller ikke han skulle gå igen. Selvfølgelig kunne emnet altid blive samlet op på senere. Han nussede lige kort Django på hovedet endnu engang men satte sig så lidt på en anden måde - men kun for at rejse sig. Han kunne ikke helt holde sig tilbage fra at smutte hen til Reign alligevel - måske fordi hans tålmodighed ikke ville lade ham vente mere et et split sekund på kontakt - så for at det gik hurtigt nok fangede han Reign i et kram.

Det fik Tatia til at smile at se, hvor overrasket Reign var for at se hende. For nok tid siden, ville det overraske Tatia at finde hende her - og ikke ved den flok hun havde talt så meget om. Django var allerede løbet ind i huset før Reign kunne nå at sige nej til at komme ind. Ligesom Razor havde nævnt før at han ønskede at se hende og Wade sammen - havde Tatia altid ønsket sig at se Razor og Reign i samme rum. Reign trådte ind i rummet, og hun så skiftevis mod Reign og Razor. Get over here! Kom det fra Razor. Tatia kunne ikke tage øjnene fra dem, og hun ønskede at fange måden de to var omkring hinanden. Tatia nød at se glæden i Razors øjne og smilet. Det fik hende til at smile større. What are you guys up to? Am I interrupting something? Let rystede hun på hovedet og trak let på skulderen. De blågrønne øjne vendte sig mod Razor, we were just talking. Hopefully, not about something Reign isn't allowed to hear? Tatia kørte en hånd igennem sit hår og trak på skulderen.
"We were just talking about you, seriously all he talks about is you. I even think he started daydreaming a little," drillede hun og skar på en drilsk grimasse til Razor.
"Oh and we talked about the daily drama, you know. Nothing kicks of a day like a good spoonful of drama," sagde hun og prøvede at få dramatiken til at lyde som en dans på roser - hvilket måske gjorde man ikke tænkte over - hvad der lige var sket - udover Razors blodrester der ikke var vasket af.

"What kind of host am I? I haven't even made sure you don't freeze to death in here," beklagede hun og gik hen til ildstedet for at tænde op i pejsen. "I can make some food, if you are hungry or do you want anything to drink?" Spurgte hun og fik overraskende hurtigt ilden igang - hvilket ikke burde overraske hverken hende eller Razor - også en grund til det for det meste var hende der tændte op når hende og Wade var her. Men siden Wades evne havde sine fordele lod hun for det meste ham om madlavningen, for han lærte opskrifterne hurtigst - mens hun mere eller mindre kunne bruge en time mere end ham på maden. Hvilket sultene shapeshifters ikke altid var lige gode til at vente på. Tatia rejste sig op da ilden var ordenlig.
"I never really in my wildest dreams, never thought I would see the two of you, in the same room with me. Meant in a good way, " sagde hun så med et stort smil. Spørgsmålet om hvornår Wade kom hjem var så noget andet, det var ikke ligefrem fordi gæster var planlagt - men de havde måske brug for ikke at isolere sig fra andre folk.

Reign åbnede munden for at sige noget til Razor men lod i stedet Tatia svare på, om han måtte høre deres samtale eller ej, da det var en god indikation på, om han skulle smutte eller blive. Heldigvis virkede der ikke til at være problemer med det, hvilket var godt nok, nu Reign havde været her længe nok til faktisk at blive interesseret, både i at bruge tid sammen med Razor, lære Tatia bedre at kende og se dem interagere sammen. Havde aldrig set halvdæmonen sammen med en decideret ven - når han endelig var sammen med nogen, var han ofte ved at sprætte dem op eller fortælle dem om, hvordan han havde tænkt sig at sprætte dem op.
Reign grinede let, "really? Only good things, I hope?" og tog imod Razor med åbne arme for at gengælde krammet hurtigst muligt. Fik også sneget et kys ind på hans hals, inden der blev sluppet, og opmærksomheden faldt tilbage på shapeshifteren, "tell me about it, I'm having some major drama with one of my neighbours right now. He thinks Django is going to bite his kid which is just plain stupid. I mean look at him, he's harmless," han lavede et vift med hånden hen mod hunden, der havde godt travlt med at snuse til de nye, spændende omgivelser, "I hope your drama was better than mine 'cause I'm seconds away from choking my neighbour to death."

Reign så hen på sofaen, da en genkendelig lyd lød derovrefra og skyndte sig forbi Razor, hen for at trække hunden ned, "no, Django, bad dog!" Den brummede beklagende men gav sig i stedet til at undersøge Tatia. "Sorry, he's a bit stupid. Yes, something to drink would be great. And maybe some water for Django if it's not too much to ask." Det var ikke muligt at have den hund med nogle steder, hvis man blot ville nyde hinandens selskab. Skulle hele tiden gøre alt det, den ikke måtte gøre, selvom Reign havde lært den en million gange, at møblerne var adgang forbudt. Selvfølgelig var det hyggeligt med en hund siddende ved siden af sig, men ingen brød sig om at sidde i en sofa fyldt med hundehår.
Til gengæld fandt Reign plads i sofaen - forhåbentligt gjaldt samme regler ikke for ham, som de gjorde for Django - og lod et smil finde plads ved hans mundviger, "yeah, me to. Except- the two of you, of course. It's hard imagening Razor having an actual friend." Det gik meget hurtigt op for mennesket, at det var kommet ud på en helt, helt forkert måde, og skyndte sig at tilføje med blikket på Razor, "I mean, it's not that there's anything wrong with you, you're great. You're amazing. But sometimes you can be just a bit..." han ledte tænksomt efter ordet, "special." Skævede et øjeblik hen til Tatia og var nervøs for at have givet hende et elendigt første indtryk af de to som mere end blot venner, så han tilføjede endnu engang, "you know what I mean, right? Special? Good special. Great special."

" Wait.. wha'.. Tatia? " Et øjebliks forvirring dansede over Razor - hvad var nu det for noget. De havde da ikke snakket om Reign? - Okay måske meget lidt. Gode ting? Måske. Han krammede i stedet bare fyren og sendte ham et lille smil før han slap ham igen. Han skævede kort mod Tatia men rettede så bare blikket tilbage mod Reign med et kort lidt skævt smil.
" Yea I could probably think of something good to say.. " Sagde han så bare kort med et trak på den ene skulder. Det lød måske slet ikke som det burde men det var jo sandt nok. Han rettede sig kort lidt op før han så bare kort rodede sig lidt i håret. Okay Reign var her - Tatia var her. Han vidste godt de kendte hinanden men han havde ikke regnet med at de skulle være i samme rum. Sådan lige pludselig midt i det hele.
" Wauw Reign.. Jeez - you're so violent! " Sagde han så bare med et lille grin og en kort rysten på hovedet. Ligefrem at kvæle sin nabo - det var ikke ord der sådan forlod Reign så ofte. Måske Razor også tog ordene en smule bogstaveligt - men det gjorde han i princippet med de fleste ting så det burde ikke komme bag på nogle.

Han fulgte Reign lidt med blikket men blev selv stående et øjeblik. Han bed sig kort lidt i læben med et lille smil. Hvordan kunne hans humør vende så hurtigt? Det var jo ikke fordi Tatia ikke gjorde ham glad - men tingene havde taget drastisk drejning i hans hoved i samme øjeblik som Reign var trådt ind i hytten. Der var stadig bekymringer men de var blevet skubbet på afstand og pludselig virkede tingene igen bare lidt bedre.
Han kunne ikke helt lade være med at grine lidt. " Actually - Tatia isn't my friend, she's my sister. So maybe I don't actually have any friends? " Han rynkede kort næsen lidt men nussede så bare kort Django lidt på hovedet da han kom trissende. Razor trådte dog få øjeblikke selv hen til sofaen, dog uden at sætte sig. " But I have you? Unless ofcourse.. I don't know - would you rather be called.. Boyfriend? " Han hævede kort lidt et bryn og stod kort lidt og lænede knæene mod det ene armlæn af sofaen. Han sendte så bare Reign et lille smil. Han blev ikke fornærmet eller noget over fyrens ord - ord kluderiet var tværtimod bare sødt, egentlig. Han forstod godt hvad Reign mente og gik ud fra at Tatia også forstod det.

Han så kort lidt mod ildstedet før hans blik flakkede hen mod Tatia. Det var nu faktisk også helt rart at se hende i det humør hun var i lige nu. Det virkede så.. Afslappet? Var det overhovedet noget der var muligt for dem at være i selskab med hinanden. Det skete ikke så ofte - sidste gang måtte have været hvornår? Den gang i Firewood hvor de tømte et hus for mad og drak champange? Wauw - længe siden. " I wouldn't mind a drink either.. " Sagde han så lidt med et smil om læberne.
" Not that I would mind a bite of food - I can't really remember when I last ate.. " Sagde han så lidt. Og rynkede kort panden en smule - det var jo ikke fordi det var mad man fik tilbudt tilbage ved arenaen og han anede ikke hvor længe han havde været bevidstløs før han vågnede op derhenne. Det kunne være alt fra minutter - til timer - til dage. Det var sådan noget forvirrende noget. Men selvfølgelig hvis det var kompliceret var mad ikke nødvendigt nu heller.

Let trak hun på skulderen.
"Yeah, for now," svarede Tatia mens hun stille iagttog dem i favnen af hinanden - bare kort. Men kort var også meget på sin egen måde. En latter forlod ganske let hendes læber som hun hørte om Reigns version af drama, sommetider ville hun ønske hendes drama var i sådanne doser. Også selvom det lød voldsomt irriterende, men på den anden side - naboer var altid irriterende - selv i en flok.
"Why do you think I moved out here, no annoying people next door - other then deer, who sometimes just end up like lunch - but yeah," let trak hun på skulderen og forsatte med at give ilden opmærksomheden til hun var færdig.

Tatia så på Django, og rystede let på hovedet før hendes øjne så søgte Reign. Hun havde faktisk aldrig haft selskab af et 'rigtig' dyr på den måde i hytten - okay det var også kun en måneds tid hun havde været her nu, men stadigvæk.
"It's not to much to ask, come on Django - I have something good for ya," sagde hun så og gik ud i køkkenet. Kølerummet var nok det sted hun brød sig mindst om, men hvis man skulle have noget kød til at holde sig - så var det nok også det eneste sted man kunne have det. Tatia fandt et lår fra en eller hjort, og gav Django det. Derefter fokuserede hun på at få fundet noget vand til herrene i hytten. Det var ikke ligefrem fordi at køkkenet var langtvæk eller totalt afskræmet - så man kunne sagtens føre en samtale. It's hard imagening Razor having an actual friend. Tatia skulle lige til at kommentere på den, da Razor kom hende i forkøbet. Tatia isn't my friend, she's my sister. Let løftede hun en finger til at Razor sagde sandheden. Så satte hun en skål med vand på gulvet til Django, hvis han var tørstig - og kom ud med to glas, og satte dem på bordet.

Smilet strakte sig stort op på hendes læber, som hun lyttede til dem. Deres samtale, Reign som var lettere nervøs - det var underholdende på en god måde. Hun nød at se de ægte følelser påvirke en på den måde.
"Razor is one of the kind," svarede hun med et skævt smil. Not that I would mind a bite of food - I can't really remember when I last ate.. En mild latter forlod atter hendes læber og hun nikkede til ham.
"I shall see what I can find," svarede hun og gik tilbage til køkkenet. Heldigvis havde hun faktisk brugt lidt tid dagen før, på at lave nogle pandekager - pandekager var gode at kunne lave. Hun bragte dem ud i stuen og satte dem på bordet. Så satte hun sig på gulvet foran pejsen, blot for at kunne se op på Reign og Razor. Det var ved at være sent, eller egentlig ikke. Aftenen ville snart ramme dem, hvilket fik hende til at spekulere på, hvornår Wade ville komme hjem. Naturligvis kunne han også være ved Luna, men han kom normalt hjem. Tatia kørte en hånd igennem sit hår.
"I take it as you are back together," sagde hun så og så på skift hen på dem. Det var et år siden hun havde set Reign, og Razor havde ikke lydt til der havde været meget håb dengang de først lige snakkede om det - naturligvis var der meget som ikke var blevet vendt ved deres tideligere møde. "It looks good on you, that kind of smile," tilføjede hun og sendte Razor et skævt smil.

Det gik først nu op for Reign, at en shapeshifter boende så langt væk fra alle og alting var en smule mistænksomt. Som han havde forstået det, levede de som regel i flokke - ligesom varulve - og han mente da også at have hørt Tatia nævne sin flok. Men hvis hendes forklaring passede, var der gået noget galt i den flok. Måske et skænderi. Måske en slåskamp. Det var svært at konkludere noget som helst, når man ikke var familiær med shapeshifternes hverdag. Og skønt nysgerrigheden kunne Reign ikke få sig selv i at spørge - så godt kendte de trods alt ikke hinanden, og han ville ikke snage.
Også 'hun er ikke min ven, hun er min søster' kommentaren måtte han bide i sig at svare på. Søster... ven... kunne man ikke være ven med sin søster? Eller bror for den sags skyld. Sådan havde han altid selv set på det, men han havde trods alt ikke erfaringen med sin enebarnstatus og ville aldrig få det, så der var ingen grund til at rende og lege ekspert på området.

"Excactly. 'One of a kind', that's what I meant," sagde Reign og nikkede af Tatias ord. Måske var hun meget god at have med sig i baglommen, når man kludrede i ordene, hvilket Reign så ofte gjorde.
Django kom traskende med en luns kød i munden og møvede sig ind at ligge under sin ejers ben som et forvokset, levende pelspuf, inden den gav sig til at spise. Reign smilede ned mod den og kom pludselig til at overveje, hvor mange forskellige personer den hund havde hjulpet ham med at snakke med. Eller tvunget, nærmere. Hvor han ikke selv havde noget særlig unikt over sig, kunne Django heldigvis charmere sig ind på næsten enhver.
Reign så op midt i tankestrømmen, da noget uventet lød fra Razor, og lod blot et sarkastisk grin ud, "that's very funny." Usikker på om Tatia førte joken videre eller faktisk troede på det, skyndte Reign at rette på hende, "no, no. No," skævede et sekund til siden, inden blikket faldt på hende igen, og endnu et, "no," lød. Han havde efterhånden affundet sig med det og for alvor accepteret, at de ikke var sammen, men det gjorde alligevel lidt avs at få det smækket i ansigtet.
Reign rømmede sig lavt og skiftede hastigt emne, inden det blev mere akavet end højest nødvendigt, "you did have a boyfriend, though, right? Let's see, I know you told me his name, um... was it," Reign bøjede sig en anelse frem og så tænksomt på Tatia, som om det ville hjælpe på hukommelsen. Men sandheden var, at det var måneder siden, de sidst havde set hinanden, og at hun dengang havde tævet løs på ham, så det hele var lidt slørret. "Leonard?" færdiggjorde han til sidst sætningen og hævede spørgende et øjenbryn.

" Mhmmm I know - I'm hilarious.. " Sagde han så bare med et lille grin og rystede lidt på hovedet. Det var i sidste ende måske ikke helt ment i sjovt. Han ville i sidste ende ikke havde noget imod at være sammen med Reign igen - ikke fordi han følte de var væk fra hinanden. Det gik vel godt? Også selvom det var begrænset hvor meget man så hinanden. Han holdt blikket lidt mod Reign med et lille smil før han rettede blikket mod Tatia da hun vendte tilbage med pandekager, som blev placeret på bordet. Et øjeblik var det dog kødet som Django havde fået der fangede hans interesse men eftersom han allerede havde gnasket det godt til - ville det at stjæle det måske ikke være så lækkert. Eller venligt. Han havde ikke brug for at skændes med Django. " Yuuuuum! " Sagde han så bare og snuppede i stedet en pandekage og skulle lige til at slå sig ned i sofaen ved siden af Reign da han så egentlig endelig opdagede den tilstand hans krop og tøj var i. Så han blev stående lidt i stedet.
Han kunne ikke helt lade være med kort at grine. " Well - He does look like a Leonard.. " Sagde han så bare lidt før han kort rystede lidt på hovedet. Måske ikke - Razor huskede nok alligevel ikke helt Wades udseende som han burde. Taget i betragtning af hvilket humør han var i da han mødte manden. Lidt ærgeligt - det måttes gøres om. Hvis han en eller anden dag stødte på ham. Hvilket kunne være i dag, de var trods alt ved Tatia og her boede Wade jo sådan set også.

Han spiste lidt af den pandekage han lige havde snuppet men endte så bare med at spise den hurtigt og lade blikket strejfe rundt.
" I'll be riiiight back.. " Sagde han så lidt og forsvandt fra selskabet for at finde vej til badeværelset. Som han kun vidste hvor var fordi Tatia tidligere var forsvundet derhen. Det var måske en af de eneste ting han efterhånden havde fået banket ind i hovedet, hvert fald efter at bo ved Sean - det der med lige at gøre sig en smule ren for blod eller andet skidt. Han fik hurtigt vasket sine hænder, tørret det værste blod væk der havde sat sig på hans hud. Hans bukser - de var i stykker efter at have været i flammer så han rev dem sådan set bare lidt mere i stykker - så i stedet for at have lange bukser var de nu bare nogle halv lange shorts. Han forsøgte at skynde sig så meget som muligt - både fordi han ville være en del af selskabet, men også fordi han gerne ville have flere pandekager og han vidste ikke hvilken appetit Tatia og Reign havde.
Så han gjorde sig hurtigt færdig - resterne af bukserne fandt han en skraldespand til i køkkenet efter at have taget turen fra badeværelset og derud. Han vendte så tilbage til selskabet og dumpede ned i sofaen.
Han prikkede kort lidt til Reigns ben med et lille smil om læberne før han så rettede blikket lidt mod Tatia. " Now I know where to find you.. " Sagde han så lidt og sendte hende et smil. Førhen havde det vel egentlig været mindst lige så forvirrende som når han skulle ses med Reign. Man vidste aldrig helt hvor man skulle lede.

No, no. No, let løftede hun hænderne opgivende op og trak på en grimasse.
"Forget I asked," svarede hun dog med et skævt smil. Nu forstod hun bedre, hvorfor Razor var konstant forvirret over hvad ham og Reign var - hvis de ikke engang kunne finde ud af det omkring hinanden. Det valgte hun dog alligevel ikke at grave mere ind i - lige nu. You did have a boyfriend, though, right? Tatia nikkede og så spændt på om Reign overhovedet kunne huske det. Tatia havde næsten glemt hun faktisk havde nævnt Wade - men så igen, hvornår nævnte hun ikke Wade? Smilet strakte sig dog en anelse større op på hendes læber, som tankerne faldt på Wade. Leonard? Tatia kunne ikke holde sin latter tilbage ved Reigns forsøg på at huske Wades navn. Den blide latter fyldte rummet, well - He does look like a Leonard.. Tatia flyttede blikket over på Razor og rystede på hovedet.
"He does not," svarede hun og var egentlig bare glad. Hun mindes ikke at Razor faktisk havde set hende så glad ret mange gange. Wade var egentlig den eneste som så hende mest sådan.
"His name is Wade, but close enough," fortalte hun så og trak let på den ene skulder. "He should be home very soon.. I hope," tilføjede hun og sank en klump.

Tatia så på Razor da han virkede til at ville noget, I'll be riiiight back.. . Hurtigt gav hun ham et nik og så ham forsvinde ind i et andet rum. Det var bedst at få blodet vasket væk, inden der kom for mange spørgsmål omkring det. Endnu en dag med døden tæt på, men det var nærmere hverdags snak for Tatia og Razor trods alt.
"So, how is your training going - still fight like duck?" Spurgte hun med et lettere drillende smil. Hun vippede hovedet let nysgerrigt på skrå. Hurtigt slog hun blikket ud imod natte mørket.
"He better move his ass home soon," mumlede hun let for sig selv, mest fordi hun ikke brød sig om at Wade var alene ude på dette tidspunkt. Måske var paranoiaen ved at overtage hendes sind - men efter hvad der var sket det sidste år - i en tortur, så ønskede hun at passe på folk omkring sig, og ikke mindst sig selv. "Or I will kick it back here.." vrissede hun for sig selv.

Tatia løftede blikket over imod Razor da han kom tilbage til selskabet. Now I know where to find you.. smilet strakte sig skævt op på hendes læber igen.
"Yeah you do," svarede hun og kørte en hånd henover sit hår. "But don't just come and think you can steal all the food," pointerede hun næsten alvorligt og løftede en finger imod ham. Dog blot for at knække sammen i latter bagefter. Hun var i godt humør, bekymret - men i godt humør.

"Wade, right," sagde Reign med en nikken, som om han hele tiden havde vist det. 'Wade' ville han aldrig have gættet sig til. Måske han bare skulle have droppet af gætte overhovedet. Han fornemmede en snert af nervøsitet hos Tatia, der endnu engang gav ham lyst til at spørge ind til en masse, der ikke ragede ham. Var de i problemer? Var Tatia i problemer? Var Wade? Kunne han gøre noget for at hjælpe? "I'd love to meet him," endte Reign i stedet med at sige med et opmuntrende smil rettet mod hende. Godt nok kendte han ikke Tatia specielt godt, men af hvad han havde opfanget, var hun stærk - ikke kun fysisk men også psykisk. Hendes kæreste - eller mage. Kaldte shapeshiftere det mon for 'en mage'? - måtte mindst være ligeså stærkt for at kunne håndtere en som hende. Reign kæmpede i hvert fald for at kunne håndtere halvdæmonen, der i hans optik var en anelse for stærk.

Han så efter Razor, der valgte at forlade rummet, og fangede selv Django i at se op fra sit højtelskede stykke kød. Blikket faldt først tilbage på Tatia, da hun spurgte om noget, og Reign måbede forarget, "excuse me?" for så bare at kigge ind i ilden og mumlende indrømme, "yeah..." Han ville ikke have noget imod at få nogle flere Tatia-kamptimer. Godt nok gjorde det stadig ondt dagen efter, men hun var godt til at presse ham hårdt, og det havde han desperat brug for for at lære noget som helst.
Reign kunne ikke holde tilbage længere, da Wade atter blev bragt op, og nervøsiteten i Tatia var tydeligere end før. Men idet han åbnede munden, vendte Razor tilbage, og endnu engang endte han med stilhed. Smilede lidt af deres samtale - det var ret kært at se, hvordan to så stærke individer kunne sidde og grine og gøre sig helt... sårbare. En shapeshifter, en hybrid og et menneske - sikke et surrealistisk billede, især med tanke på, at Reign ikke brød sig om deres racer overhovedet, og Razor ofte havde vist sin foragt for mennesker.
Han greb fat i Razors ankler og trak dem op at ligge i sit skød, om drengen ville det eller ej. Rømmede sig lidt og spurgte, "so, what you guys been up to? I bet you haven't been sitting here all day." Egentlig havde han anstrengt sig for ikke at spørge. Havde da godt som det første lagt mærke til blodet på Razor men undgået at spørge ind til det for ikke at høre en masse, han i bund og grund ikke havde lyst til at høre. Den unge havde altid blod på sig. Men nu spurgte han altså alligevel.

Lod blikket falde mod Tatia et øjeblik før han så bare kort trak påå den ene skulder - men kom så bare med et lille grin. " Maybe I wouldn't steal all of your food. Buuut you probably wouldn't be able to say no if I asked.. " Sagde han så bare med et lille sødt smil om læberne. Dog fangede Reign hurtigt hans opmærksomhed da han fangede hans ankler og trak hans ben til sig. Han kunne så ikke helt lade være med at smile lidt skævt og vippede kort lidt med den ene fod. Han rynkede dog kort næsen lidt ved Reigns spørgsmål og skævede kort mod Tatia før han så rettede blikket tilbage mod mennesket.
" Well.. " Han strakte sig hen for at snuppe en pandekage mere og satte sig til rette igen. Uden at fjerne sine ben fra Reign.
" You sure you wanna know? " Spurgte han så bare lidt og plukkede lidt af pandekagen som han så spiste mens han lod blikket hvile lidt mod Reign. " No one died - " Tilføjede han så hurtigt. Det plejede vel lidt at være Reigns bremseklods når det kom til hvad Razor rendte og lavede. Men der var vidst faktisk ingen der havde måtte lade livet i denne omgang. Ikke ud over at Razor havde været helt utrolig tæt på hvis det ikke havde været for Tatias ankomst og evner indenfor ild. Han gumlede lidt mere af pandekagen i sig før han så overvejede det en smule.
" Well.. I almost died. But Tatia saved my ass - then she broke her hand and healed it with fire.. " Sagde han så et øjeblik efter. Det lød jo nærmest helt harmløst - gjorde det ikke? Det var hvert fald sådan Razor lige kunne forklare det bedst på uden at gå i detaljer og forvirre sig selv på halvvejen. Desuden var han i tvivl om han kunne holde fokus. Han havde tendens til at forsvinde for langt væk i sine tanker når han først var begyndt. Også var han lidt i tvivl om hvor meget Reign egentlig ville høre. Arenaen kunne nævnes, Tatias sindssyge eks kunne nævnes. Deres diskussion, alt det imellem.. Den brændende hytte - der var meget ild. Han behøvede måske ikke bringe det på banen. Reign havde trods alt mistet sit hjem i en brand - sjovt nok havde Razor også været til stede der. Det måtte forfølge ham. Han rynkede kort panden en smule men rystede så bare lidt på hovedet og spiste lidt mere pandekage.

Han satte sig lidt op og skubbede automatisk benene længere ind over Reign som han rykkede sig tættere på fyren og lænede sig lidt op af ham. Dog med blikket rettet lidt mod Tatia. " Is it okay - that I'm here? I mean.. If Wade comes home? Is he expecting a apology? Are you? " Spurgte han så lidt og rynkede panden en smule. Det var ikke fordi han ville ødelægge stemningen - for den var for en gangs skyld god. Men hvis Wade pludselig dukkede op og ikke var tilfreds med at Razor var her, var det måske godt at vide det på forhånd. Måske hvis han var meget god - kunne Tatia få en undskyldning. Men det var stort nok i sig selv at tanken omkring en undskyldning overhovedet strejfede ham. Det lå bare ikke rigtig i ham - som om det var ord han virkelig skulle gøre sig umage for at få ud på den rigtige måde. Om Wade skulle have en? Måske.. Nah. Nok ikke. Han plukkede endnu et lille stykke af den pandekage han sad med og spiste det.

I'd love to meet him, let nikkede hun med et varmt smil. Det var ikke ligefrem fordi, at det ikke kunne lade sig gøre. Hun regnede med han snart ville være hjemme.
"Maybe you will, he should be home soon," pointerede hun og sukkede atter ud imod natten. Hun kunne ikke gøre andet end at vente her, eller hvis det blev længere - tage ud og finde ham. Men ville det gøre hende for overbeskyttende? Tatia lod tanken ligge lidt endnu. Blot for at snakke med Reign.

Det havde været meget sjovt at træne Reign den dag, eller i hvert fald prikke til ham. I starten egentlig mest kun fordi, at han havde såret Razor. Tatia så på Razor og rystede let på hovedet af ham.Maybe I wouldn't steal all of your food. Buuut you probably wouldn't be able to say no if I asked.. Let løftede hun på det ene bryn.
"That is most likely true," svarede hun og trak let på den ene skulder. so, what you guys been up to? Reigns spørgsmål fik hende til at kigge over mod Razor. Skulle de bringe dramaet op, hvis hun kendte Razor nok ville han sikkert fortælle det før de rigtig nåede at blive enige om noget. I almost died. But Tatia saved my ass - then she broke her hand and healed it with fire.. Let rullede hun med øjnene og kørte en hånd henover sit hår.
"Well yeah, that was pretty much it," hun orkede ikke at tænke på det ærligtalt. Der var stadigvæk en masse ting hendes hjerne skulle køre igennem i forhold til Elijah - men det vil hun ikke bruge tiden på nu, nærmere når hun var alene. For ærligtalt forstod hun det ikke helt selv endnu.

Tatia trak skævt på smilebåndet af de to. Is it okay - that I'm here? Blikket flyttede sig mod Razor da han begyndte at snakke, og smilet faldt en anelse fra hendes læber. If Wade comes home? Is he expecting a apology? Are you? Let sank hun en klump, og så mere seriøst mod Razor.
"An apology won't change the outcome of what happened, you almost killed me, it isn't something you say sorry to him for. But you should only give me one if you feel like it, I don't expect anything," svarede hun og så Razor i øjnene. Der var en grund til Tatia aldrig rigtig havde brudt sig om dæmoner, og alligevel var hun så tæt med Razor som hun nu engang var. Så rystede hun let på hovedet. "I will go pick some wood up for the fire," sagde hun så og rejste sig op.

Hun behøvede ikke ligefrem en jakke eller noget, for hun frøs ikke. Men hun havde brug for at aflede sig selv, for ikke at begynde at diskutere med Razor igen, for det orkede hun virkelig ikke lige nu - så hun valgte simpelt at gå - hvilket krævede mere overskud end hun havde lige nu. Omme bag hytten var der nået træ som blot lige skulle flækkes af øksen. Perfekt til at få sine frustrationer ud. Det var tydeligt på den måde, at hun svang øksen ned mod træet - at hun var igang med en kamp inde i hovedet - men den skulle ikke kæmpes nu. Senere. Hun fik samlet et par stykker sammen og gik indenfor igen - ikke engang fordi der manglede brænde, men det var en god undskyldning for at tage lidt luft. Hun satte sig op i vindueskarmen og kiggede skiftevis ud og på Razor samt Reign.

Reign så tænksom ud og overvejede seriøst at trække det tilbage, nu muligheden var der. Men den forsvandt hurtigere end som så, da Razor alligevel ikke kunne holde sin mund lukket og ævlede løs om brækkede hænder, nærdødsoplevelser og helende ildevner. "Wait, what?" han gloede chokeret på Tatia og Razor, der blot skiftede emne og ikke lagde meget i de informationer, de lige havde overrakt ham. Reign var blevet bedre til ikke at bryde sammen i stress, så snart noget ud over det sædvanlige skete, men han fattede stadig ikke, hvordan man kunne tage alting så roligt, når det tydeligvis ikke var noget, der skulle tages med lethed. Razor var i den grad sådan, det viste han, men Tatia også? Kunne hun ikke se, den var helt gal?

Til gengæld formåede de at få nye informationer frem, der overgik de gamle og fik Reign til at hæve øjenbrynene i forbavselse. Ventede til at smækket fra døren, da Tatia forlod hytten, lød og spruttede ud, "you almost killed her? What is wrong with you?" I et øjeblik glemte han helt sin aftale med sig selv om faktisk at tale ordentligt til Razor for at vinde ham tilbage, men det var bare så frustrerende, at han altid prøvede at slå alt omkring sig ihjel. Halvdæmonens personlighed lænede sig op af det psykotiske, og det havde Reign accepteret, men at han havde sine øjeblikke, hvor han gik fuld psykopat, var til gengæld ikke i orden. Slet, slet ikke. Han rettede sig lidt op med et alvorligt blik på Razor, "we really gotta do something about this soon. It's been going on for too long already and it needs to stop. Have you-" Reign stoppede kort sig selv for så blot at fortsætte, "have you tried talking to Sean about it? He's powerful plus he's a demon, maybe he can help you control it somehow." At han nogensinde skulle bede Razor om at skabe mere kontakt med Sean, end han allerede havde, virkede helt surrealistisk, men situationen var efterhånden så slem, at der skulle hårde midler i brug.

Tatia meldte lydløst sin ankomst tilbage til hytten og fik Reign til at fjerne det alvorfyldte blik fra Razor. Usikkerheden spredte sig - shapeshifteren virkede ikke særlig glad for det, Razor havde gjort, hvilket var mere end forståeligt. Det havde også taget en god portion tid for Reign at tilgive ham hændelsen på hans gamle arbejdsplads, hvor han havde angrebet ham og hans chef samt slået en kunde ihjel. Måske var det ikke lige det emne, Tatia havde brug for, der blev revet op i.
I stedet spurgte han i en noget henkastet tone, "so, Tatia - firepowers, huh? Can you make scars disappear, too? I have this big, ugly one on my arm," klappede sig et par gange på armen på det område, arret befandt sig på, der netop var dækket af både et jakke - og skjorteærme.

Han holdt sit blik mod Tatia og vidste i samme sekund godt at det var det helt forkerte spørgsmål at stille. Men nu var det sluppet ud - og selvom hun ikke virkede glad for det, så var hun heller ikke vred til det punkt som han havde været tidligere. Han bed sig kort lidt i læben før han så bare skævede lidt efter hende da hun forsvandt udenfor. Kort efter skævede han så bare mod Reign i stedet. Fanget mellem tanker og ord - og den stolthed der efterhånden var forsvundet en del når det kom til det punkt.
" Yea I did.. " Sagde han så bare lidt før han kort rynkede næsen en smule. " I don't know what is wrong with me.. If I did I would something about it.. " Sagde han så bare og lod blikket hvile lidt mod Reigns ansigt. Fyren havde jo ret - det var noget værre noget der ikke burde finde sted. Og der måtte gøres et eller andet ved det. Noget af det kunne der sikkert faktisk gøres noget ved - resten? Razor var dæmon og det var en del af ham man ikke helt kunne fjerne.
" I did talk to him about it - sort of.. Well, It sorta happened with Sean too. We got into this huge fight. " Han rynkede panden en smule men rystede så bare lidt på hovedet. Han havde da prøvet at snakke med Sean om det - men det var gået galt, meget galt. Også havde han forsøgt at finde ud af det selv men så var det kun gået endnu mere galt. Bare tanken om det fik det til at sitre i ham. Episoden med Sean? Yea - det havde været noget rod og der var gået længe før de havde talt efter det var sket. I det mindste var de begge i live - også selvom en af dem hurtigt kunne have mistet livet i processen. Hvem af dem det ville have været var svært at sige.
" It seems to get worse though.. " Han bed sig kort lidt i læben men rystede så bare på hovedet igen. Det kunne også være lige meget. Så længe det ikke skete igen. Det var så forkert det hele.

Han rettede blikket mod Tatia da hun vendte tilbage - dog sagde han ikke noget. Han vidste ærlig talt ikke lige hvad han skulle sige. Ikke uden at bringe et forkert emne på banen. Måske han godt ville kunne finde på et eller andet andet, han havde trods alt et talent for at snakke om alt andet end problemet. Heldigvis blev det slet ikke nødvendigt for Reign kom ham i forkøbet og spurgte indtil hendes evne.
" But.. Why would you get rid of it? " Spurgte han så og lod blikket falde mod Reigns ansigt et øjeblik. Før det faldt ned mod fyrens arm. Også selvom man ikke kunne se det for tøj.
" Scars tells storys Reign. Would you get rid of books even if they were big and ugly? " Spurgte han ham så lidt med et drillende smil om læberne. Han lod hovedet glide lidt på skrå før han kort overvejede det lidt. Han rettede så blikket lidt mod Tatia.
" But it is a pretty impressive skill to have - my leg looks awesome and dosen't hurt at all.. " Sagde han så og lod blikket falde mod det ben der ellers tidligere havde haft et grumt brændsår.

Tatia så mod Reign da han spurgte omkring hendes kræfter. Stille smilte hun skævt, og gav ham et nik.
"I can. I channel the energy from the fire, pretty easy when you learn to control it," svarede hun med et lidt større smil. Tatia prøvede at vende tilbage til den stemning hun lige havde haft inden Razor havde banket til den dårlige. Hun ønskede ikke at leve i den, men det var ikke noget hun glemte - hun kunne tilgive men aldrig glemme det - hvilket nok også var det mest skræmmende.
"I can heal it," pointerede hun bekræftende. Razors stemme skar igennem til hende, but.. Why would you get rid of it? Det var forskelligt hvad folk syntes om sår, før hun havde sin evne brugte hun Rakhas blod til at heale.
"Scars reminds us that we have survived battles, but you don't need them to know it - because you know. The scars might be seen by others if you look at the skin, but I don't have any scars on my body. I doesn't mean I haven't survived anything bad. All the baddest scars are inside us, and other people doesn't really need to know what had happened to you," svarede hun og kørte en hånd igennem sit hår. Tatia havde reddet hans brændsår, men ikke aret på hans fod fra da hun kastede kniven for at stoppe ham dengang.
"I get energy from the fire, not like you know making balls of fire - just to heal and heat things up - even make a wall of fire to protect myself.. the healing is what I'm best at," sagde hun med et svagt smil.

Stille gik hun hen og satte sig ved ildstedet igen, lod sin hånd vandre ind mod flammerne. Hun kiggede kort mod den før hun vendte blikket mod Reign og Razor igen.
"It's really your call, it doesn't hurt at all - I promise you that," pointerede hun og gav ham et nik til det var okay. "All I need is to have contact with the skin with my hand - nothing else," tilføjede hun med et varmt smil.

Halvdæmonens sidste ord gik Reign på. Razors mangel på kontrol var slem nok i forvejen. Hvis det var blevet værre, så- så ville han ikke ane, hvad han skulle gøre. Det eneste positive ved det var jo, at det kun skete sjældent, og sådan måtte det helst gerne fortsætte.
"Books and scars are two completely different things," svarede han med sikkerhed i stemmen, trods han godt kunne se, hvad drengen mente med det, han sagde. Forskellen lå bare i, at man kunne have en grim bog stående på en reol, gemme den lidt væk blandt nogle andre bøger, mens ar befandt sig på kroppen. Ødelagde den. Og Reign følte ærlig talt, hans arm var decideret utiltrækkende at se på, når han gik i noget kortærmet. Bortset fra det så var det ikke en særlig mindeværdig situation, han havde været i, da han havde fået det. En ghoul havde fået fat og havde kun været sekunder fra at bide en stor luns af hans underarm af. Hvis Reign så havde været modig og frygtsom, ville det måske havde set anderledes ud, men Razor havde for alvor reddet hans røv, mens han selv var flygtet. Ikke ligefrem et kriger-ar.

Mennesket smilede lidt hen mod Tatia. Havde aldrig været vild med magi og ekstraordinære kræfter, men lige healing var acceptabelt. Mere end acceptabelt - man kunne hjælpe så mange med sådan en kraft, måske endda redde dem. Og hvis det kunne stoppe bare nogle fra at skære halsen over på en engel og drikke dens blod, ville det være helt fantastisk.
Reign så et øjeblik hen på Razor, inden han rykkede hans fødder væk fra sit skød og rejste sig, "I would really appreciate you healing it." Satte mod Tatia og smed samtidig sin sandfarvede jakke henover en af stoleryggene. Placerede sig nede hos hende og begyndte lige så stille at mærke nervøsiteten, som han smurte skjorteærmet op og fremviste det mildt lyserøde ar på sin underarm. "You're sure it's not gonna hurt?" spurte han, trods Tatia allerede havde sagt, det ville være smerteløst. Men det var svært at tro på - alt godt kom med en pris, og desuden var det ild. Ild var udover varme som regel forbundet med ødelæggelse og smerte, og det skulle i kontakt med hans hud. Desuden; Tatias fortolkning, af at noget ikke gjorde ondt, kunne være ganske anderledes end Reigns.

Han lod blikket hvile mod Tatia et øjeblik før han kort bed sig lidt i læben. Hun havde vel egentlig ret i det hun sagde, men det gjorde ikke at Razor var enig. Han havde absolut intet imod ar - faktisk fandt ham dem nærmere fascinerende. Ikke at sige at han var helt tilfreds med at hans egen krop var dækket i dem, mange af dem var ubrugelige og dumme fordi de kom sig fra tidspunkter der ikke var værd at huske på - men mange af dem havde mere bag sig end som så. På Reign? Der måtte han nok indrømme at han fandt det rimelig attraktivt med ar - hvad de så end kom sig af. Måske ikke så meget hvis han selv var skyld i det.
Han vippede så bare kort lidt med sin ene fod efter at Reign havde flyttet dem fra sig og bevæget sig hen til Tatia. - Og han fulgte nu også en smule nysgerrigt med på sidelinjen. Han havde oplevet healing ofte selv - engel blod, blod fra den person han desværre ikke kunne huske navnet på men som Tatia kendte. Tatias healing. Han havde endda bukket under for faktisk lægehjælp et par gange, men det gjorde det jo ikke mindre spændende at se på bare fordi man havde prøvet det selv.

Han lod fingrene tippe hen over Djangos hoved - en bevægelse der blev mere og mere til en nussende en af slagsen. Han lod den ene hånd fange dens kæbe lidt, ikke hårdt eller noget men bare lige kort mens den anden hånd stadig nussede hunden på hovedet. " You better be looking after him out here - promise me that.. " Sagde han så bare til Django med et lille smil om læberne før han slap den igen og rettede sig lidt op i det hans blik faldt tilbage på Reign og Tatia.
" Soooo Reign what were you doing all the way out here anyway? " Spurgte han så bare lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. Han bed sig kort lidt i læben. Der var vel mange ting han kunne lave herude - jage? det ville ikke være første gang. Han lænede sig så bare mod bordet og fik snuppet sig en pandekage derfra som han knap så charmerende spiste efter at have lagt sig tilbage i sofaen. Holdt den mere eller mindre bare over sit ansigt for at tage små bider af den dinglende pandekage.

Han rynkede så kort panden lidt. " Wait.. I sorta forgot.. " mumlede han så lidt før han kort skævede lidt ud mod døren men skævede så bare mod pandekagen i stedet. Han droppede det så bare igen - det var også lige gyldigt. Han spiste i stedet bare videre af pandekagen. Hende pigen der havde hjulpet ham ud fra arenaen - mon ikke hun klarede den? Tjo.. Hmm - men hun havde jo sådan set haft ret i hvad hun havde sagt. E.. noget med E - hvad var det nu ham Elijah gutten havde sagt hun hed. Han kneb kort øjnene lidt tænkende sammen.

Reign nikkede et par gange af Tatias ord og besluttede sig for at stole på dem, selvom nervøsiteten stadig kunne mærkes dybt nede i maven. Men sådan var det vel med alt nyt - det førte spænding eller nervøsitet eller begge disse ting med sig. Han kunne mærke et 'ja' runge indeni sig, da der blev spurgt, om han var klar, men det ville ikke helt ud. Derfor var det nok også meget heldigt, at Tatia begyndte uden at have fået lov. Især fordi hun ikke havde løjet omkring, hvorvidt det gjorde ondt eller ej, det blev Reign hurtigt klar over.
Han havde lyst til at beskrive det som et sus af varme, men det gik for langsomt til at være et sus. En brise... en bølge? I hvert fald ramte en underlig varme ham, der ikke mindede om hverken den typiske sommervarme fra solens stråler eller varmen fra et bål. Det var en helt ny slags - den slags der ikke kunne få en til at svede. Men ondt gjorde det i hvert fald ikke. Det var faktisk en smule rart. Måtte godt have varet længere.
"Feels odd," svarede han med et tilhørende smil spillende i mundvigen for ikke at give indtryk af, at det var en dårlig slags sær. Han trak forsigtig armen til sig, næsten som var han nervøs for at ødelægge eller sprække den nyligt ordnede hud, der var glat og sund som aldrig før. Blød var den også, fandt Reign hurtigt ud af, da han lod fingrene glide henover underarmen.

"Hm? Oh, yeah, thanks. I might just come by, actually," sagde han, uopmærksom på den samtale, der vist havde fløjet henover hovedet på ham, og løftede endelig blikket fra det sted, der før havde haft en stort ar på sig. Rejste sig derefter fra sin skrædderstilling på gulvet og så hen mod Razor, "I was, uh," måtte se sig lidt omkring, inden han huskede, hvor han havde gjort af den halvfyldte kurv - på en lille taburet ved siden af hoveddøren, "just collecting stuff. You know, berries, mushrooms, whatever's edible."
Mennesket satte mod halvdæmonen igen, og selvom det var fristende at "komme til" at skubbe til hans hånd og lade pandekagen falde ned i ansigtet, modstod han og satte sig tilbage ved siden af i sofaen. Tatia skulle helst ikke have det indtryk, at han var typen, der kastede mad i hovedet på Razor - selvom stemningen var trykket mellem dem, var de trods alt stadigvæk venner.

I stedet snuppede Reign selv en pandekage, selvom de vist mest havde været til Razor, rullede den sammen til et rør og satte tænderne i den. Fik samtidig drengens fødder tilbage på sin retmæssige plads i sit skød og lod blikket følge samtalen, indtil det til sidst landede nysgerrigt på Razor, hvis tanker så ud til at være et helt andet sted.

Han skævede en smule mod Tatia men fokuserede så bare hurtigt på sin pandekage igen. Han vidste da godt at ikke hele skoven var fyldt med grumme bæster. Men det betød ikke at den del der ikke gjorde ikke var så lille at den var nærmest umulig at spore sig ind på. Desuden var Reign menneske og det gjorde ham per automatik meget lettere et offer end hvis han selv havde været en race der af natur havde en styrke ud over menneskelighed. Han valgte dog ikke at rode mere rundt i det - han vidste at hvis Tatia tænkte mere over det ville hun godt kunne forstå det.
Han fulgte Reign lidt med blikket da han vendte tilbage til sofaen. Han sendte ham et lille smil. " That sounds.. Super duber interesting.. " Sagde han så lidt og kneb kort øjnene lidt sammen. Slet ikke særlig overbevisende. Sandheden var nok at det faktisk slet ikke lød særlig spændende. Nærmere hyggeligt. Men hygge var ikke hvad Razor fandt skoven så meget mere så det var ikke hans første indskydelse. Han spiste lidt mere af sin pandekage før han så alligevel endte med at sætte sig op. Dog selvfølgelig uden at fjerne benene fra Reign. De havde det helt fint ved ham.

Han kunne åbenbart ikke helt lade det ligge alligevel - af mange grunde.
" I forgot about the woman who actually helped me get out that cell I was stuck in before I tried like a dumb shit to save you from that cabin back there. Obviously I failed and fucked it up. But now with that psycho wandering around out there.. You're telling me the forrest isn't that bad? What if Reign ran into him? Wouldn't that be sort of - really fucking bad? " Spurgte han så bare lidt og holdt blikket rettet lidt mod Tatia et øjeblik.
" I don't trust the forrest anymore - I want to. But can't. " Han trak så bare kort lidt på den ene skulder. Ugh - der var så meget i det at han kunne tale i evigheder, han forsøgte at skubbe det væk og ikke køre sig selv op i en spids af alt det der faktisk foregik i hovedet på ham. Men det var umuligt
" Maybe it's just me who's cursed or something. Magnetic to trouble. But how can I be sure about that. So yeah - I think the forrest are filled with blood sucking creatures who probably wouldn't spare a human life on a hungry day. So I'm worried. I worry - alot. You get to see Wade whenever you want, you guys live together and your everyday life works - but everytime I say goodbye to Reign I don't know when or if I'll ever see him again. " Han bed sig kort lidt i læben men rynkede så kort panden en smule. Hvorfor blev alt det pludselig sagt? Hmm.. Han lod sig så bare dumpe tilbage hvor han havde ligget før.
" I'm scared okay? - And clearly I have good reason for that. " Han skævede kort lidt mod Reign men rettede så blikket tilbage mod Tatia.
" Why did he try to kill you? " - " Elijah? "