Ventetid - Raco

Raco så på den yngre kaptajn og lagde hovedet på skrå. Han var højere end Raco, men hvor farligere? Han rejste sig op, men hånden gled automatisk ned på sit sværd. "Kaptajn Black." brummede han og skiftede sin vægt. "Vi er vel venner. Du var jo med til at redde mig." sagde han og satte sig ned igen. Benene var krydset, men øjnene hvilede på denne kaptajn Jake Black. Han var altid mistroisk med andre kaptajner og ham her var ikke meget ældre end ham selv. "Jeg håber ikke at du led under stormen der lige er passeret." Raco lænede sig tilbage på stolen og tog kruset med øl i hånden.

Raco var tavs når der var fremmede. Normalt gik der ikke længe før de plaprede løs. Alt han skulle gøre var at læne sig tilbage og lytte, men han var ikke helt sikker nu. Folk omkring dem kiggede i ny og næ mod de tre pirater. Nogen med respekt andre med nysgerrighed. Børn stod og kiggede ind hvor de kunne. To kendte pirater på et sted. Hvor ofte sker det?

Jake havde gengældt Taliias knus imens han grinede af hendes ord. "Tossede draconir.. Du er da altid så høflig, Tal. Du ved det hedder draconianer. Men hva, du har altid elsket den forkortelse." Han nikkede høfligt, da han blev præsenteret for Raco. Hans sort-brune øjne var meget nysgerrige. Så dette var en af de berygtede kaptajn Fire. "En ære at møde dem, kaptajn Fire." Han lyttede til Taliias ord og grinede inden han tog hende blidt om næsen. "Jo, jeg har skam både hørt om det og set The Lady. Plus jeg har også hørt om hvordan du forlod Vivian og mandskabet til fordel for en hvis kaptajn Seuzan Leigan, for at rede.." Han stoppede med at tale, da han så hvordan Taliia reagerede. Han smilede skævt og så skælmsk på hende. "Hva' er den af, rødtop? Er du faldet for denne fyr?" Han havde dog endnu et nysgerrigt spørgsmål, men det var til den anden ved bordet, så han så hen på Raco.
"Kunne det tænkes at de er kaptajnen af Black Breath?" Hans øjne var igen nysgerrige, men dog fyldte med respekt.

Taliia rødmede, da Jake nævnende Seuzan. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige og nøjedes med at stikke næsen ned i ølkruset og tage et par store slurke. Da han spurgte ind til det, mumlede hun lidt ned i ølkruset inden hun drak lidt mere, og nøjes med at lytte til samtalen..
Hun vidste at hun ikke kunne skjule det for Jake. Han kendte hende utrolig godt. De havde være på venskablig fod i næsten 90 år, så han havde en god ide om hvad hun faldt for og hvornår hun havde brug for en skulder. Hun sukkede indvendig. Black Breath måtte godt komme til byen inden for de næste par dage, så de kunne komme ud på havet igen.

"ay. Black Breath er min. Og Seuzan er tilfældigvis min søn." brummede han og så på Taliia med hævet øjenbryn da hun begravede næsen i sit krus. Det var ved at blive mørkt og lanter blev tændt. Musik begyndte at strømme fra steder og Raco rejste sig. "Jeg ved ikke med jer, men jeg kunne godt tænke mig at tage på kroen og spise. Der skulle være musik i aften." sagde han og så på de to venner. Han tog den lange jakker på og så kort på Jake. Denne mand var en værdig modstander og var tydeligvis godt stående. "Kroen giver mig også nyt om min familie. Min bror har været stille for længe." sagde han til Taliia og håbede hun forstod hans ønske om at spise ud. Han føltes sig utilpas hvis han ikke havde øjne og øre ved jorden når det kom til hans familie. Hans familie var formidable pirater og bedre jægere. Hvis de kunne opsnuse ham i fængslet, hvad så med her?

Jake så overrasket på Raco, da han nævnte at den fyr Taliia var faldet for var Racos søn. Han fløjtede imponeret. "Det må jeg sige, Tal. Du har virkelig fundet en særlig fyr denne gang." Han rejste sig op og nikkede til Raco. "Det skal være en fornøjelse følge med på kroen. Må jeg forslå Den Skæve Skade eller Den Halte Hund. De to plejer at være dem som er bedst informeret her i byen. Jeg kan huske at de er særlige informeret når det gælder deres familie, kaptajn. Med alt respekt." Han smilede. Det var længe siden at han havde haft mulighed for så godt selvskab, så det ville han nyde.

Taliia havde tømt kruset og satte det fra sig. Da hun rejste sig var der en svag rystelse i den arm på bordet som havde en del af hendes vægt. Hun vidste at hvis hun skulle holde resten af aften, så var det en ide om at få et solidt måltid eller to, inden hun drak mere. "Ja, lad os finde et bord. Raco, hvilken af de to vil du på?" Hendes stemme var fast og venlig, selv om der stadig var en svag rødmen i hendes kinder. "Og ja, Jake. Så har jeg følelser for Seuzan. Men dette er noget helt andet en jeg før har prøvet." Hun kunne ligeså godt selv komme ud med det, inden det faldt Raco ind at sige ret meget.

Raco gik mod Den Skæve Skade. Han kiggede på Jake Black. "Du ved noget om min familie?" spurgte han med hævet øjenbryn. Det var ikke tit mange kendte til nyheder om hans familie. Og når det gjorde var han lyttende, ihvertfald hvis det var nyttig information. "Knuser du Seuzan skal du svare til vores folk." sagde Raco med tør humor mens han nød den friske luft som stadig virkede fugtig.

Kroen var halvfyldt. Musikken var munter og kromutteren kom hen. Hun ledte dem til et bod ovenpå med udsigt til gårdhaven. Raco satte sig ved udsigten og kikkede ned. Et oliventræ stod i gårdhaven med blomster omkring den. Duften af mad og rom var i luften. Latter og musik. Raco følte sig hjemme og han så på menukortet. Han så på Taliia og smilte. "Hvilken stilling kunne du tænke dig på Black Breath?" spurgte han roligt og så på valget af rom. Lige nu spillede de "Bully in the alley". En sang Raco kendte fra barnsben og vippede foden i takt til den. Ved bordet bag dem opstod der en mumlen om pirater nær Hydera-havet. Det fik Raco til at spidse øre. Der var få pirater der var så dumme at nærme sig det. Og han kendte dem alle.

Jake så roligt på Taliia, da hun valgte at fortælle ham sandheden. Noget han tænkte en del over imens de gik til kroen. Dog blev hans tanker afbrudt, da Raco spurgte ham omkring hans viden om familien Fire. Og da Raco ligefrem truede ham hvis han gjorde Seuzan noget kunn han ikke lade være med at le. "Knuse Seuzan... Når Tal er forelsket i ham. Det ville jeg aldrig drømme om. Tal er som en søster eller datter for mig. Nok er jeg pirat, men jeg er ikke koldblodig når det har med dem jeg ser som familie at gøre."

Inde på kroen satte Jake sig ned med et fornøjet smil. Han kunne godt lide denne mand. Han var på en måde ligesom ham selv, og alligevel anderledes. Noget som var ganske forfriskende. Han smilede. "Hvad må jeg byde på af drikkevarer? Tal, skal du have det sædvanlige øl eller holder du dig til citer i aften?" Han blinkede overrasket, da han hørte Racos ord til Taliia... Hun blev tilbudt en plads om bord Black Breath. Han fløjtede imponeret. "Det må jeg sige, rødtop. Det havde jeg aldrig i mine vildeste drømme forstillet mig. Men jeg ønsker dig alt mulig lykke til."

Taliia blev rørt over Jakes ord til Raco. Hun havde godt vidst at han var beskyttende over hende, men hun havde altid regnet med at det kun var som en god ven. Hun var også taknemlig over at han tilbød hende cider. "Ja, tak Jake. Jeg vil gerne bede om citer lige nu. Har drukket mere idag end jeg har gjort længe." Hun så meget tænksom ud, da hun overvejede Racos ord. Og efter noget som føltes som flere timer, men nok kun havde være omkring ti minutter, søgte hun hans blik. "Jeg tror det vil være bedst, hvis jeg startede fra bunden og arbejdede mig op. Det ville nok være det mest gnidnings frie valg. Din besætning er, ligesom Seuzans, stolte af deres kaptajn og ved de har deres plads ombord. Hvis jeg så kom og fik særbehandling, kunne det udløse konflikt. Noget som jeg ikke kan se en nødvendighed i at risikere." Hun håbede at han forstod. Jake havde beordret Vivian til at flytte rundt på hendes folk, så Taliia fik en anden plads end den som var åben. Hun sukkede indvendigt. Jake havde ment at hun var bedre end en løbedreng, hvilket havde krævet flere år for hende at opbygge tillid hos folkene, som var knotten over omvæltningen. Det var først under den sidste storm, at besætningen forstod at hun ville dem det godt.

"Det var nu til Taliia angående Seuzan. Og jeg ville grene have rom." brummede han og så hen på en familie med børn. To sønenr så på ham med nysgerrige øjne og han blinkede til dem. De fnes og stak hoveder sammen. Han kiggede igen på madretter og så på de to andre. "Den unge betaler for drikkevarerne, men jeg betaler for maden." sagde han og vinkede en kropige hen. Hun nikkede og forsvandt for at finde noget at skrive med. Raco så på menukortet og hans øjne faldt på kalvegryde.

"Jeg har hørt at kaptajn Edmund Fire har begyndt sin jagt på Seuzan.
En bastard, men af hvem ved ingen. Alle der gætter bliver dræbt hans døtre." sagde en vampyr og hans venner mumlede. "Uden kaptajn Raco og Black Breath, hvem ville turde stå imod den klan af mordere?" Raco stirrede ned i bordet og hans hånd gled ned til sin kniv han altid havde på sig. "Pas på med hvad du siger. Kaptajn Raco har øjne og øre i denne by." mumlede en Shapeshifter tæt ved.

Jake nikkede til det første, for dernæst at grine og blinkede drilsk til Raco. "Så ung er jeg heller ikke. Men jeg takker nu alligevel for komplimenten." Han grinede igen og så på madkortet, og fik et kæmpesmil i ansigtet. "Kalvegryde, lækkert. Du skulle prøve den, den er fantastisk." Det sidste var henvendt til Raco. Jake så sig let over skulderen, da han hørte stemmerne og mumlede så kun Raco og Taliia kunne høre ham. "Intet under at du er så meget på mærkerne. Men prøv om du kan løsne en smule op i dag." Han så smilende på Raco og samtidig sneg der sig en snært af drilskhed ind i hans blik. Han vidste ikke hvorfor han havde lyst til at op mundere denne mand.

Taliia så overrasket på Raco. Hun knuse Seuzan? "Aldrig, over mit lig." Ordene var stille men faste og hendes øjne, ja de viste en beslutsomhed der ikke var til at tage fejl af. Hun var for optaget af Racos ord om hvad der skete hvis hun gjore Seuzan noget, til at hun hørte Racos ord om hvem der betalte hvad. Hun så dog op, da hun hørte Jakes latter. Hun blinkede et par gange. Var Jake begyndt at flirte med Raco? Kunne det passe? Hendes tanker ændredes da hun hørte stemmerne, og da Jake mumlede et svar til Raco, nøjedes hun med at lytte.

"Pris dig lykkelig du aldrig har mødt min familie." mumlede Raco til Jake og smilede til kropigen der kom hen for at tage imod deres ordrer. Hans blik gled rundt og fandt på en pirat med en haltende gang. "Vær klar til at forlade dette sted i det øjeblik Black Breath ligger til. Der er begyndt at komme fjender ind." sagde han til Taliia, men tilføjede det sidste til dem begge.

Racos familie var mordere helt ind til marven. De havde flere gange forsøgt at dræbe Seuzan, men når de var tæt på var Black Breath dukket op ud af det blå. Sejlet højt og kanonerne klar. De var nok i overtal, men Racos vrede kunne ingen matche. Hans besætning var loyal kun til ham. Luca Slate havde altid stået ved Racos side og manipuleret vinden til deres fordel, men nu gik det mere forsigtigt til værks. Hvis de kunne få Racos ukampdygtigt havde de en chance. Hvis de kunne liste for Racos flåde, og bare fordi Raco ikke var, betød det ikke at Luca Slate var mindre overvågn.

Han nikkede alvorligt med Racos første ord. Og ved Racos næste ord, rettede han sig lidt på stolen, klar til at forlade krostuen i en fart hvis det var nødvendigt.
Imponerende nok valgte en af hans folk, en draconianer, netop at komme ind på kroen og gik over til deres bord. Jake så smilende på manden og gjorde tegn til ham om at komme tættere på, hvilket manden gjorde. Jakes stemme var så lav at det kun var Raco, Taliia og manden, som kunne høre ham.
"Gør klar til en hastig afsejling. Det kan komme til kamp. Er de andre kommet?" Manden nikkede og mumlede ligeså lavmælt.
"Devils Pearl ligger lige udenfor havnen og venter på os. Black Howl har jeg ikke set, men de er på vej." Derefter forlod han kroen igen, stille og roligt, som da han var kommet ind.
Jake smilede skælmsk. Han havde fået et særligt glimt i øjet, som han fik når der var optræk til kamp og han havde et særligt es i ærmet.
"Vi skulle ikke få problemer ud af havnen. Hvis dit skib ikke er her, kan du komme med på Draconia."

Taliia havde godt set den haltende pirat og havde set hvordan Raco havde ændret holdning, samt hørt hans ord. Hun genkendte den mand, som kom over og snakkede med Jake. Hun smilede, det var Quatermaster Quin. Han så ikke ud til at have ændret sig ret meget, siden hun havde sejlet med dem for næsten femogtres år siden. Hun nød at høre at Jake have en eller flere skibe ventende, så de kunne komme væk i en fart.
Hun sukkede indvendigt. Dette betød at hun nok måtte efterlade sine våben, hvis hun ikke hentede dem nu.
"Hvis i vil have mig undskyldt for en kort stund. Mine våben ligger på mit værelse i handelshuset." Hendes ord var ligeledes lave, så det kun var de to, som kunne høre hende. Hun rejste sig roligt og vinkede til kroværterne, samt gjorde tegnet for 'er snart tilbage'. Kroværterne nikkede og forsatte deres arbejde. Da hun kom ud af kroen satte hun i småløb hen til handelshuset og sit værelse, hvor hun greb våbnene og skrev en besked til folkene, som hun lagde hvor hun viste de ville finde den. Derefter gik tilbage imod kroen igen. Alt dette tog omkring fem-ti minutter.

Raco stirrede på den haltende mand og så hen mod døråbningen. "Jeg ved ikke hvor langt væk de er, men de er sikkert på vej. Luca ville komme efter så snart han har hørt et lille rygte om at der er fjendtlige øjne her." mumlede han. Maden kom blevsat foran dem. Et kort blik på den lidt yngre Draconianer. Der var noget ved ham der fik Raco til at få en følelse han havde gemt langt væk.

Jake skubbede drilsk til Raco, og hviskede.
"Så kom med mig på Draconia som en start. Quin, som var her før, har hende klar i løbet af få minutter. Når vi så ser Black Breath, kan du og Tal smutte over på dit skib." Han tog en mundfuld mad og holdte ligeledes øje med den haltende pirat, samt de andre gæster. Han lod også blikket hvile lidt ved Raco. Der var et eller andet, som gav ham lyst til at flirte, men hvad og hvorfor var han ikke sikker på. Han slugte det sidste og besluttede sig for at spørge lidt mere ind til den anden pirat.
"Af ren nysgerrighed, hvor længe har du sejlet? Samt haft Black Breath?"

//vi springer Taliia over denne gang//