XXX Bleeding Hearts ~ Jake XXX

En uge efter Lucas død

Tid: 17.40
Dag: Torsdag
Vejr: Lunt og dejligt
Sted: Racos tilholdssted
Omgivelser: Racos telt

@Jake

At miste en der står en nær er hårdt. Specielt når man har været sammen i halvdelen af sit liv. Solen var på vej ned og der var kun to folk på den ø som Raco Fire brugte som HQ. De havde været alene i en uge. En uge hvor de holdte sammen og bare snakkede.

Raco lå på puder og tæpper. Han var dækket af et tæppe og øjnene var lukket stramt i. Han havde ligget ned hele dagen. Stirrende ud i ingenting og ladet sin smerte få frit løb. Luca. Hans loyale ven for 450 år. Han havde ikke flere tåre og lå nu bare mere død end levende. Han vidste at Jake også havde mistet en god mand, og langsomt kæmpede den ældre Draconianer sig op og sidde. Hans arme rystede og tæppet fald ned i hans skød. Hans mave var forbundet stramt og et friskt sår dækkede venstre skulderblad.

"Jake?" kaldte han hæst og rømmede sig. Han kunne høre bølgerne og hans hånd ramte sandet da han prøvede at rette sig mere op. Han så sig om og gned sine øjne med den frie hånd. Hånden landede i skødet og han kiggede mod telt åbningen.

Jake stod lænet op at pælen ved åbningen og så ud over havet som kom rullende ind på stranden og trak sig væk igen. Hans bare tær havde gravet sig ned i sandet, og hans nøgen overkrop hævede og sænkede sig i takt med hans lidt for overfladiske og lidt hurtige vejrtrækning. Hans tanker var et sted i Dragons Peak hvor han havde mødt en kvinde, som ønskede hans blod, men de var sluppet fra hende og havde sat sejl samme aften. De havde senere fundet et handelsskib, som de havde plyndret. Men fordi de stadig var rystet over oplevelsen i Dragons Peak, var de endt ud med flere såret end normalt og Quatermaster Quin, som også var Jakes nevø, var blevet alvorligt såret, og var senere død på grund af sårene.
Jake følte sig skyldig på en hver måde. Han havde valgt at følge efter kvinden, i stedet for at lade vær, så var Quin måske stadig i live.

Han hørte Racos hæse stemme og så hurtigt over på den mand der var kommet til at betyde en hel del for ham. Selv om følelsen til at sidde og holde om Raco var stor og rev i ham, holdt han sig i ave. Han ønskede ikke at ødelægge det venskab de havde. De var jo stadig unge begge to. Eller det havde han ihverfald på fornemmelsen. Jake greb en vandsæk på vej over til Raco, hvor han satte sig på hug og rakte den frem imod ham. "Rolig nu. Vi skal ikke have noget af at du overandstrænger dig. De sår skulle gerne have lov til at komme sig. Du kan blandt andet takke Taliia for at de er healet så meget på den korte tid. Jeg tror aldrig at jeg har set hende så udkørt. Seuzan bar hende her fra hver gang, og alligevel insisterede hun på at komme igen efter tre-fire timers hvile." Det sidste fik et smil til at træde frem på hans alvorlige og sammentrækket ansigt. Et glimt af ømhed trak sig ind over hans øjne inden han blinkede for at få hold på sig selv igen. Han kunne mærke at han snart ville miste kontrollen hvis han ikke gav sine følelser frit løb. Men han ville gøre det et sted hvor Raco ikke var, for han var muligvis ikke klar på hvad Jake havde indespærret i den sidste tid. Faktisk var han bange for at det kun ville støde dem længere fra hinanden.

Raco så den yngre mand. Han havde  vidst at der var noget ved denne der fik en glemt følelse frem i sig. Han tog imod vandsækken og drak grådigt. "Hvor er min søn og protegé?" spurgte han og lyttede. Han kunne ikke høre andre end dem og det undrede ham meget. Han gned såret på armen og prøvede at komme op og stå. Han bandt tæppet fast om livet og så på sine ben der rystede af anstrengelse. "Hvor længe har vi været her?" spurgte han og så mod åbningen i teltet.


Teltet var stort og mindede meget om det karavaner havde. Puder og tæpper var sovepladsen og en bålplads i midten. Kurve med mad ved åbningen. Raco havde holdt af teltet og mere nu hvor der så ud til kun at være ham og Jake gav ham mere ro. Han vaklede hen til dragkisten hvor hans våben og kort lå. Han satte sig og kørte en hånd gennem det løse hår. Den anden hånd gled ned til venstre ankel der var forbundet. Han pillede ved bandagerne og de faldt ned. Såret var stadig hævet, men pus og andet skidt var væk. Han så på Jake og smilede. Han skyldte ham meget. Og måske vidste han hvordan han skulle tilbagebetale ham.

Jake fulde Raco med blikket, men lod ham gøre som han selv ville. Jake ville først bryde ind, hvis han kunne se at Raco ville falde eller havde brug for ham.
"De tog på togt med alle fire besætninger for lidt over en uge siden." Han fik et skævt smil om læberne og forsatte. "Jeg tror din søn har sine tanker om os. Men jeg er ikke helt sikker." Jake afventede hvilken reaktion Raco ville komme med på hans sidste ord. Den kunne være et vigtigt tegn for ham. Uden at tage øjnende fra Raco, gik han over og stillede sig med en armslængde ved siden af Raco. Han ville ikke gå for tæt på, ikke presse ham til noget. Hvad end Raco ville gøre skulle det være af hans egen fri vilje.

Raco så på den anden mand og så ned i sandet. "Jeg er måske lidt jaloux på min søn. Han fik Taliia, men jeg har ikke fundet en, og tror ikke at jeg kan få den jeg føler noget for." sagde han og studerede sine fingre. Han så på Jake og rejste sig op så han stod foran ham. Hånden faldt om den højere mands nakke hvor den gned let og huden. "Dig, Jake Black. Der har været en følelse siden Aquener. Og dengang da du sluttede dig til os andre tre her." Raco var ikke god til at afsløre sine følelser, men han håbede at Jake forstod og ikke ville dømme ham. Hans slægt havde et gammelt sagn Soulmates. Hvis man ledte længe nok fandt man denne. Raco snurrede rundt og hastede ud.

Han gik ned til vandet og så ud i lagunen. Han var fristet til at bare blive her, men hans besætning havde brug for ham. Seuzan ville komme rendende. Et blik over skulderen mod Jake og en hånd dækkede for munden. Han vidste ikke hvorfor han havde sagt det i teltet før, men han var træt. Han ven Luca havde sagt: Hvis du ikke før hovedet ud af røven, så mister du ham. Var det, det her han mente?

Jakes øjne lyste op af håb, da han hørte Racos ord. Og da Raco greb ham om nakken og gned ham der, brummede han af behag med halvt lukkede øjne. Han åbnede munden for at sige noget, men Raco var hastet ud. Jake gik roligt efter ham, han forstod at Raco var forviret og træt, så hvad end Jake ville gøre skulle det gøres i et roligt tempo.
Med et roligt smil og et forstående blik, gik Jake helt hen til Raco og stillede sig foran ham. Den ene hånd lagde han om Racos nakke og begyndte at massere ham blidt. Den anden hånd fandt den hånd som dækkede Racos mund, flyttede den og gav den et venligt klem. Jakes ord var stille og afslappet. "Jeg tror jeg forstår hvad du mener. Jeg fornemmede selv en følelse den første gang vi mødtes. Siden da har du været en hel del i mine tanker. Jeg forstå hvorfor du føler jalousi over for din søn. Men du behøver ikke frygte den følelse længe." Derpå bøjede han sig lidt og lod forsigtigt sine læber ramme Racos, imens han brummede forførende.

Raco frøs, men mødte hans læber med glæde. Arme snoede sig om Jakes nakke og bakkede væk fra kysset. Et smil prydede hans læber og en hånd kørte gennem de mørke krøller.

Edmund Fire ledte sin familie ned på stranden. De ledte efter hans ældste søn og havde gjort det i flere uger.  Han var sluppet fra dem i Minotaris, med hjælp fra hans ældste bastardsøn og hans nye protegé. Og nu var hans gruppe vokset med endnu en flåde. Raco havde nu tre flåder til hjælp. Edmund trådte ud på stranden og frøs. Hans søn stod i armene i en anden mand og hans døtre gispede. "Raco Dastan Fire!" brølede Edmunds kone og resten af familien dukkede. Charles, Maxwell, Athan og Adéwale. Alle var rasende.

Raco snurrede rundt og så hans familie. De stod 500 meter længere henne på stranden. Han flyttede sig foran Jake og knurrede. "Løb. Vi har ikke en chance imod dem alle." mumlede han og løb ind i teltet. Kastede bukser på og greb sine våben. Tog en taske der var pakket i dette tilfælde. Han greb den og løb mod skoven. 'Hvorfor er de her?' tænkte han hørte de følge efter.

Jake nærmest spandt i den tid hvor Raco gengældte kysset. Han så med halv lukkede øjne på Raco, da han bakkede lidt væk. Racos ene hånd var stadig i hans hår og den arm var rundt om han nakke. Han skulle lige til at lægge sine arme om livet på Raco, da han hørte et brøl fra en kvinde. Han rynkede brynende og så i retningen, men nåede ikke at gør noget før Raco knurrede nogle få ord og løb i retningen af teltet. Jake fulde med lige i hælende på Raco, greb selv sine egne våben og skjorte, hvorefter han fulde med uden et ord.

Øen var vild og ingen kendte den så godt som Raco. Han ledte dem gennem tætte skov og videre ind i det skjulte. Tågen begyndte at blive tyk og Raco satte farten ned. "Har en ø mere som kun Black Breath kender til. Ikke engang Seuzan eller Taliia. Du må love ikke at sige det til nogen." hviskede Raco så på sin partner, eller hvad kunne han kalde ham. Han fortsatte frem og ned til en flod mellem træerne. En lille båd lå skjult og Raco gik hen til den. "Vi kan ikke blive her. Du ville ikke overleve hvis de fik fat i os." mumlede han og løsnede de mange reb som holdte skibet fast til bredden. Øen kunne være et friskt for dem til at begynde forfra. Han så på Jake og et inderligt ønske kom frem i ham.

Edmun og hans familie kæmpede for at følge efter Raco og hans Lover, men de var gode at følges ad. "Kunne det være hans mage?" spurgte Athan der løb ved siden af hans kone. Marion trak på skuldrene og så på sin mand. "Kunne nemt være. De kender hinanden og den høje så ud til at holde af vores Raco." mumlede familiens overhoved. Adéwale brummede.

Jake fulde tæt efter Raco, og skubbede blidt til ham imens han smilende hviskende. "Mit liv er i dine hænder." Da de kom ned til en lille båd, blev smilet bredere. Jake gættede at det var meningen at de skulle stikke af. Han hjalp til med at få båden fri og gjort klar. "Hvis nogle skal skade min krop, så fortrækker jeg at det blive dine hænder." Han så på Raco med et skælmsk glimt i øjnene.

"Ingen ville skade dig. Jeg kender et sted hvor vores folk kan være i sikkerhed for fjender. Et sted vi kan kalde hjem." mumlede han og gik selv ombord. Han fandt vindens retning og fangede den i sejlet. Han vidste at han måtte på en måde sende en besked til Seuzan og advare ham om hans familie. Raco sad ved rorpinden og så på Jake. "Kender du legenderne om Soulmates der løber blandt vores klan?" spurgte han og drejede uden om en stor sten.

TIMESKIP:

Raco hoppede i vandet og gik op på stranden. De var sejlet ind i en bugt og på hver side var der øde, men enkelte hytter hist og her. Dette var Black Breaths tilholdssted. "Jeg fandt øen for 50 år siden. Dette er et godt sted til en by. På den anden side af de bjerge ligger den smukkeste skov." sagde han pegede mod de sneklædte bjerge i horisonten.

Jake blev glad over at høre Racos ord. Han brugte sin vindmagi til at få båden op i fart. Da Raco spurgte ind til legenderne om soulmates, så han over på Raco og smilede. "Jeg har hørt lidt rygter om det, da jeg sidst var i Minotaris. Jeg var så... hmm ja... Heldig at ligge til kaj ved siden af et af deres skibe og høre nogle af de unge knægte snakke."

Da de ankom til øen, fløjtede han af beundring. "Det må jeg sige. Sikke en ø, og ja, det kunne blive en ganske god by for folk som os. Med det rette forsvar, kunne det gå hen og blive lidt af en fæstning." Han så grinende på Raco. "Der skulle vel ikke være en lille sø at bade i?" Han blinkede skælmsk til Raco og en behagelig brummen fyldte luften. Han havde en ide og havde lyst til at afprøve den.

"Jo. Ved siden af en af de smukkeste floder." Raco førte dem gennem et bjergpas og om til skoven. En flod udsprang og Raco fulgte den.

Skoven var smuk på denne tid af året. Fugle sang og man kunne se vilde dyr gå rundt mellem træerne. Flodens rislen og fiskene der sprang rundt ved overfladen. "Seuzan ville sikkert bygge et hjem her, hvis jeg får en by på benene. Hans loyalitet ville dog være overfor The old republic." sagde han og smilede da han så søen. Han satte sig hvor flod mødte sø. Solen var på vej ned for alvor og vandet var køligt. Han lod sig falde bagover i græsset og sukkede lykkeligt. Dette var den ø som kunne blive hans hjem. "Seuzan ville nok med at bo i skoven sammen med Tal, men ved ikke hvor jeg selv kunne bo. Nok ikke i byen, men jeg kan ikke undvære lyden af vand." sagde han og stirrede op i den varme farverige himmel.

Raco havde kun boet i Minotaris, hans klan og så på Black Breath, men at kunne have et sted hvor der ikke var andre og kun bekymring om ikke at skulle bestemme. Det lød som en luksus i hans øre fra tider til anden. Hænder kom om og hvilede bag hans nakke.

Jake fulde med imens han lyttede til Racos snak. Han smilede skævt for sig selv, imens han lod forskellige ideer glide igennem sine tanker, men han var alligevel nærværeden nok. "Det ville Tal elske." Han satte sig ved siden af Racos hoved og hviskede. "Luk øjnene." Herefter begyndte han at massere Racos tindinger med blide bevægelse, som langsomt bredte sig til hele ansigtet. Da han var sikker på at Raco var faldet til ro lænede han sig ind over ham og lod sine læber finde Racos. Hans skulder lange sortbrune hår fladt ned på hver side og skjulte hans handling for omverden.

Raco følte hans læber mod sine og sukkede. Han lod sin ene hånd glide op, gennem Jakes hår og ned til hand nakke. Han holdte ham i plads og lod tungen komme ud og glide let hen over hans. Han skubbede ham væk, drejede hovedet til siden og tesk vejret tungt. "Damn, Jake Black." mumlede han og lukkede øjnene. Hvad denne mand gjorde ved ham. "Du er for god for mig." sagde Raco og så på Jake med opgivende øjne. Hvorfor skulle han også falde for en anden pirat med et utrolig charme. Raco satte sig op og sænkede hovedet. Han så sig over skulderen og kærtegnede Jakes hals og kind. Blikket blev ømt og han sukkede igen.

"Jeg har aldrig rigtig lært meget om kærlighed. Seuzan var efter en fuld nat på kroen. Mit hjerte har altid tilhørt havet, men du...Jeg ved ikke hvad jeg skal sige mere." Racos ord var rolige og stille. Han vidste ikke hvad han havde fundet i Jake, men det var ikke en normal følelse. Han elskede sin søn og holdte af Taliia, men Jake. Det var så meget mere end ord kunne beskrive. "Der findes ingen ord for det end...men det kan ikke være sandt." Han så på Jake med opspærret øjne og hænderne kom op til håret og tog fat i det røde hår. Kunne det passe?

Jake gav en spindende lyd, da Racos hånd var gledet op igennem hans hår til hans nakke. Og igen da deres tunger begyndte at lege. Han havde lukket øjnene i nydelse og ville have flyttet sine hænder ned over Racos bryst, men han nåede det ikke før Raco trak sig væk.
Jake sagde intet, men nøjedes med at lytte til Racos fortvivlede ord og så med et forstående smil på ham. Da Raco tog fat i sit røde hår, kravlede Jake hurtigt hen til ham, greb venligt fat i hans hænder og lukkede hans mund med et nyt kys, som varede et par åndedrag, derefter så han Raco dybt i øjnene og hviskede en smule åndeløs. "Må Hydra være mit vidne. Jeg ved selv hvor forvirrende dette virker. Men jeg sværger ved mit blod, at jeg aldrig har følt sådan her før. Du, Raco Fire, er noget helt særligt." Han lod igen sin mund finde Racos og denne gang var det ham som lod tungen gå på opdagelse.. Hele hans krop skreg på at finde ud af dette spændende nye...

Raco gav et gisp og overgav al kontrol til Jake. Arme kom om Jakes nakke og hovedet blev tippet let på skrå for en bedre vinkel. Og idet slog det ham. Hvorfor Jake gav ham denne følelse. Jake var hans mage. Livsmage, eller rettere Soulmate. Han trak sig væk, men deres læber rørte stadig hinanden."Jeg ved hvad ores følelser er for hinanden." gispede han og så på Jake med halvlukket øjne. "Jeg er din soulmate ligeså meget som du er min." Raco kyssede ham igen og denne gang var der ikke låg på hans følelser. Den ene hånd gled nedover Jakes bryst og undertrøjen hvor den hvilede på Jakes mave. Raco vidste at hvis dette fortsatte ville han kunne gå for langt. "Vi burde stoppe før vi gør noget vi ville fortryde." mumlede han mod den anden mands læber med fortrydelse i stemmen.

Han satte sig bagover og så på Jake. Han havde mest lyst til at droppe regler og alt det der, men han kunne ikke gøre noget før de varblevet enige omkring tingi deres..forhold? Han vidste ikke hvad han skulle kalde det endnu. Det var kommet som et chok at han havde fundet sin partner. Og der var kun hundrede år imellem dem. Hantrak stadig vejret hurtigt efter de kys som de havde delt. Jake var talentfuld med den tunge, det indrømmede han gerne og han kunne tage kontrol over tingene.

Jake nød de minutter hvor Raco overgav sig til ham, og han lagde selv armene om livet på hans.. elskede... Han kunne ikke selv finde et bedre ord for det. Da Raco fortalte hvad deres følelser var årsag til, smilede Jake inden de forsatte. Han brummede behageligt da Racos hånd gled ind under hans skjorte. Han ville elske at smide den, hvis det glædede Raco. Men Raco stoppede og Jake respekterede hans handlinger selv om hans krop og sjæl skreg på mere. Hans vejrtrækning var hurtig og letter overfladisk. Han lagde en hånd på Racos kind og så forstående på ham, imens han fugtede sine læber. "Hvis du ønsker det, så stopper vi." Stemmen var letter grødet, men fyldt med lidenskab.
Han så på Raco da han satte sig. Men selv blev han stående og så med rolige og kærlige øjne på denne mand som han begærede. Han nød synet af Raco, som han sad der og så op på ham. Et skævt smil gled hen over Jakes læber og et særligt glimt kom til syne i hans øjne. Han havde allerede forskellige tanker om hvad han kunne gøre ved Raco, så han sikkert ville vride sig af nydelse..

"Ønsker til at stoppe? Jeg ønsker mest at give min krop og sjæl over til dig." sagde Raco og rystede på hovedet med et smil. Han så på vandet og begyndte at klæde sig af. Lod sig glide ned i det kølige vand og så tilbage mod Jake. "Kan du huske den gang på Blodøen efter Taliia og Seuzan afslørede deres følelser. Vi to badede i søen? De blikke de sendte og mine strejfende kærtegn?" Han så på sin partner med et grin og tungen slikkede læberne.

Søens vand var klart og køligt. Fisk svømmede ude ved det dybe og der voksede planter under overfladen. Dette var et sted Raco nemt ville kunne bo. Sammen med Jake selvfølgelig. Hovedet blev tippet bagover og kom op våd og pustende. Vandet dryppede af håret og skægget.

Jake lo en varm og kærlig latter, imens han selv klædte sig af og fulde efter Raco. Jake greb fat med venstre hånd i det våde hår og så Raco dybt i øjnene med øjne som lovede nydelse og kærlighed. Stemmen var svag, nærmest hviskende, men stadig fyldt med varme, lidenskab og kærlighed, samt en svag knorren af den type som lovede lidt af hvert. "Med Hydra som mit vidne, sværger jeg at give dig min krop og sjæl." Der på bøjede han sig frem og begyndte at nappe Raco blidt i venstre øre, hvorefter han bevægede sig langsomt ned over halsen og tilbage igen. Han undgik med vilje struben, da han ikke var sikker på hvordan Raco ville reagere. Den højre hånd startede ved Racos mave og gled langsomt og kærlige op til Racos venstre brystmuskel, for derefter at glide ned til den venstre hofte. Jake vidste fra sig selv at disse bevægelser kunne bringe en ud på noget nær vanvittighedens grænse.

En klynken fra Racos strube lød og hans tunge gled over Jakes hals. Hænder gned bryster foran ham. Pressede sin mindre krop mod hans og højre arm kom op og hvilede om nakken. Dette var langt forbi hans fantasi. Vejrtrækningen blev lidt hurtigere og armen om naken spændte sine muskler. "Jake." åndede det ældre og så på sin partner med milde øjne. En hånd kærtegnede kinden og et kys på læberne. "Hvad har jeg gjort for at fortjene dig?" mumlede han næsten uhørligt.

Vandet gled om omkring parret og solens sidste stråler ramte deres sammenfiltrede kroppe. Mange kvinder ville finde dette et smukt billede af mænd, mens mænd ville nok være lidt jaloux. Ingen var heldige nok til at finde ens bedre halvdel. Men disse to var et eksempel på lykke og kærlighed. Raco havde sit hoved hvilende mod Jakes skulder mens hænderne gled gennem det mørke hår.

Jake knorede blidt og elskede lyden af Racos klynken og åndeløse stemme. Han gengældte kysset med en anelse hårdhed, inden han svarede lige så lavmeldt. "Jeg tror på at Hydra belønner sine, når hun mener at de fortjener det." Hans smil var varmt og øjnene kærlige. Jakes venstre hånd flyttede sig fra Racos hår til hans ryg, hvor fingerspidserne vandrede kærtegnende rundt. Jakes højre hånds bevægelser blev lidt mere krævende og gled langsomt tættere imod midten af Racos bryst og skridt. Jakes åndedrag blev tungere, da han mindes hvordan det føltes, og han havde på fornemmelsen at Raco ville nyde det ligeså meget som han selv havde gjort dengang han lærte det. Jake bøjede sig en smule mere og kunne nu nå det øverste at Racos venstre brystmuskel. Her begyndte han en blanding imellem kys og nap imens han flyttede sig op til halsen og tilbage til brystmuskelen. Han kunne mærke hvordan han selv blev stiv og havde på fornemmelsen at det samme var ved at ske for Raco. Han smilede for sig selv og begyndte at spinde forførende.

Raco så på Jake og hovedet røg bagover da den yngre brugte sin mund hen over hans bryst. "Jake." Navnet slap forbi hans læber og hænderne rev røde linjer på den yngre ryg. Var det noget der var medfødt eller havde han lært det. Racos ene ben kom op og hvilede den mod Jakes hofte. Han bøjede hovedet og nappede Jakes ene øre. Han kunne mærke blodet løbe mod syd og en rødme bredte sig over hans kinder og bryst.

Han havde en anelse om hvor dette ville ende og han blev en lille smule nervøs. Han havde aldrig prøvet det med en mand før, men en anden følelse var der også. Han vidste at han kunne stole på Jake."Jeg tror vi begge ved hvor dette ender, så hvorfor tager vi dette ikke op på land?" hviskede Raco hæst og slikkede sine læber. Han kyssede det steder han kunne nå hans armene blidt skubbede ham væk. Han bakkede mod bredden og smilede forførende til hans partner.

Jakes spindend blev mere erotisk, da Racos hænder rev ham på ryggen og Racos ben løftede sig. Et lille gisp undslap hans læber, da Raco nappede ham i øret. Det var to af de ting han elskede. Var Raco mon en tankelæser?
Da Raco hviskede og bakkede væk, så Jake på ham med et meget erotiske og sultne blik. En utålmodig og erotisk knorren kom dybt fra hans bryst og fyldte skoven. Hvis Raco ønskede at lege med ilden, ja så var han godt i gang med at smide pistolkrudt på. Det var som om Jakes hud blev en anelse mere brun, og hans negle voksede en smule. Den erotiske knorren blev en del dybere, imens han slikkede sig sultent om læberne, som var skilt i et meget skælmsk smil. Raco kunne bare vente til han fik fingerne i ham.

Raco bakkede hurtigt og nåede bredden hvor han med et smil flygtede nøgen gennem skoven. Han vidste at han sikkert legede med ilden. Hans latter fyldte skoven. Han havde set Jake blive bruner i huden og kløerne var ved at komme frem. Han kunne høre hans knurren og Raco kravlede hurtigt op i et træ. Han håbede at han ikke blev fundet. Han prøvede at skjule sin iver, men det var lidt svært.

Hans vejrtrækning var hurtig og hans krop rystede. Kunne Jake være så dominant? Raco pressede sig ind til træet og prøvede at finde ud af hvilken en vej vinden kom fra. Dyrene var først overrasket over hans opdukken, men langsomt lod de som om han ikke var der. Han vidste ikke hvor farlig denne leg kunne blive, men han regnede hellere ikke med at slippe ud uden rifter. Det var ikke behageligt at sidder på en grin nøgen, men hvor ellers kunne han gemme sig?