The thing about big brothers - Alessio

S: Firestep dansekro
T: Henover aftenen mod midnat
V: Ude er det ved at blæse lidt op, regn
O: Beskrives
P:  [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] + [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] <3

---

Der var ingen dum undskyldning at finde, i hvert fald ikke når Selene havde dækket sine spor så fint op som hun egentlig havde. Hun vidste i sit eget hoved, at hvad hun egentlig havde gang i - ikke var det mest smarte. Alligevel gjorde hun det. Måske var det hendes usikre måde at få styr på sine tanker, de var brutale sommetider. Det var ikke engang fordi at der var var noget galt. Der skete blot for meget omkring hende på en og samme tid, til at hovedet kunne følge med. Derfor var dette her den løsning hun kendte til, det var den løsning hun brugte, når tingene ikke gik som de skulle. Havde hun en dårlig periode og Quentin ikke var omkring hende - så gik det sådan her. Egentlig så det harmløs ud, og hun havde medvilje ikke taget til Firewood Village for det. Charlie ville blot stoppe med at lytte til hendes bestillinger, her var det nemmere. Kun hendes veninder og venner kendte hende. Desuden var de grunden til, at det så harmløst ud. Hun lignede bare en ung pige som elskede at slå sig løs, ligesom alle de andre. Det problem der måske mere lå til det, var også Selenes ene evne. Slangen tog ofte hurtigere over hendes sind og forlangede føde. Det havde aldrig været et problem for den unge skinwalker at tiltrække selskab, og hun søgte det også gerne - naturligvis havde hun sine egne grænser, og var ikke bange for at afvise folk. Derfor varede det heller ikke besynderligt længe før hun havde fundet en at dele sin opmærksomhed med. Det blev henne i et af de mørkere hjørne, hvor hvad udefra ville ligne to fuldehoveder der var helt opslugt af hinanden. Dog skulle det siges, at han nok var mere opslugt af Selene end hun var af ham, og så snart hun havde muligheden slog hun til. Læberne der var plantet langs halsen, fik snart en ny oplevelse da Selens hugtænder blottede sig - blot for at flæse huden igennem og bide. Det var ikke som en vampyr, hun drak ikke blodet - men smagte blot kort på det. Lod giften påvirke systemet, og trak sig så væk igen. Som om hun havde mistet interessen. Hvad der skete med offeret bagefter - var en anden sag. Giften påvirkede folk forskelligt, men hun var nød til det for at overleve. Hurtigt kørte hun håndryggen diskret henover læberne, nærmere som om hun rettede på sin læbestift og ikke for at fjerne blod.

Derefter tog hun et smut op til baren for at bestille en drink, og snart var hun egentlig oversvømmet af sit slæng. De fyldte på hinanden i mængder af latter og skrål, og måske gik det lige lidt for godt.
"Looks like you got someone watching you over there," sagde en af hendes veninder og puffede lidt til Selene mens hun nikkede over imod et sted i krostuen. Selene flyttede de mørke øjne over imod nikket og sukkede lidt. "What is it? An ex? bad news?" Spurgte veninden og så undrende på Selene.
"No.. that is my brother," mumlede hun en smule irriteret før hun tog sig den sidste slurk af sin drink og rejste sig op.
"What are you doing?" Spurgte veninden Elly og så undrende på Selene. Selene trak let på den ene skulder uden at give Alessio megen opmærksomhed.
"Giving him something to watch," konstanterede hun og trak Elly med ud på gulvet. Det var en skab det ikke var Nora, men det var ikke ligefrem fordi, at hun skulle teste deres venskab endnu engang ved at blande følelser ind i det. Desuden var Elly Selenes dancebuddy når de var fulde og ikke skulle lave for dumme beslutninger i livet. Det eller så havde hun normalt Quentin til at råbe; stay away from my /girlfriend, hvad end der passede situationen bedst. Den tætte dans med Elly og deres intime kys der var ind imellem forgik i noget tid - til det fik for megen opmærksomhed. Ikke at Selene egentlig registrerede det, som sådan. Før hun vidste af det dansede hun med nogle andre, og til sidst endte hun op i et hjørne sammen med et par andre fyre.
"You are so messed up aren't you?" Spurgte en af dem og kørte hånden henover hendes kind. Let trak hun på skuldren.
"Not really, maybe.. why don't you come closer and find out?" Spurgte hun med et skævt lokkende smil. Selvfølgelig tog fyren slangens lokkende ord i sig, og kom nærmere. Øjnene ændrede sig, hvor der før var den hvide farve ved øjet, blev rødt som blod - og den mørkebrune farve blev erstattet med en kridhvid farve. Hugtænderne blottede sig og satte i manden da han kom tæt nok på. I et chok skreg han op, og skubbede Selene til side, så hun landede oven i et af bordene. Øjnene gik i sig selv og hun kom op og sidde. Tog sig lidt til hovedet.  

Så kiggede hun efter Alessio og gik imod ham.
"Don't say anything, just.. come," sagde hun i et lettere suk. Måske en anelse ustabil på benene, men hun var i stand til at gå sådan okay. "what are you even doing here?" Spurgte hun, for ærligtalt havde hun ikke forventet at se ham her - overhovedet. "Please don't say my friend Elly is the one you watch over? Because she believes she has someone watching over her shoulders and talks about it .. like a hella lot," tilføjede hun med et svagt grin. "I didn't want you to see me like this, you know?" Sagde hun så lidt ændrende i tonelejet til noget lidt mere trist, men alligevel ikke helt trist -bare ærligt. Der var stadigvæk lidt blod siddende på underlæben. Hvilket egentlig i sig selv bare kunne ligne selvforsvar. Let tog hun sig til hovedet og rystede det så lidt af sig.
"I have a place not far from here.. or it is  a little far away, not much.. but I have made it myself home before.. worse then this.. so," sagde hun så og snakkede egentlig ufattelig meget.

Believe it or not, så havde Alessio holdt øje med flere af sine familiemedlemmer siden han havde fundet ud af at alle var i live. Undtagen forældrene, men det havde han vidst i lang tid.
Han ville sikre sig at de alle sammen klarede sig, at der ikke skete dem noget, og hvis han skulle være ærlig, havde det fået ham til at glemme den person han var sat til at beskytte.
Det var ret dårligt, men familie betød så meget mere for ham end noget andet. Det var dog mærkeligt for ham, siden hans arbejde havde betydet så meget mere for ham, end Aaron havde, han kunne passe på sit menneske rigtigt der, men når nu hele familien er kommet ind i billedet og Isabelle, så var det virkelig svært for ham at gøre to ting på en gang, som var lige så vigtige for ham.
Det var frustrende faktisk og samtidig kunne han ikke lade være med at tænke på, hvor heldig han egentlig var. Han havde fundet sin familie og han havde fundet en som han holdt virkelig meget af.
Han havde fuldt Selene i noget tid, fra da hun havde sat sine tænder i en fuld mand, til at gå ind i en bar, for at være sammen med sine venner.
Nu stod han bare og kiggede på hende, han var slet ikke diskret, han havde ingen følelse for det. Intet filter.
Så da Selen helt sikkert havde opdaget ham og kiggede på ham, kiggede han bare direkte tilbage, hvor den mere normale person, nok ville kigge væk.
Han gik dog ikke hen til hende, det var ikke fordi han ville blande sig i hendes aften, han ville bare sikre sig at hun var okay.
Hun virkede i hvert fald til at være okay, indtil hun gik ud på dansegulvet og begyndte at danse med pigen hun var sammen med, til tilsidst at blive trukket væk, hvor han først begyndte at blive lidt mere beskyttende og gik lidt tættere på, for at han kunne se hvad der forgik.
Han så Selene blive skubbet væk af en fyr, hvor hun derefter kom gående imod ham. Et undrende blik blev sendt mod hende, men da hun sagde at han bare skulle komme med, sagde han ikke noget og fulgte hende.
Making sure you are safe sagde han, med en tone som lød som om at det var tydeligt for enhver.
Han hævedet et bryn, da hun begyndte at tale om pigen, denne Elly. Hun var ikke den han beskyttede, men det var meget vel at en anden gjorde, hvis hun følte det sådan. No, she is not the one im protecting sagde han og kiggede ned på sin søster.
Han sukkede tungt, han kunne godt se at hun ikke lige var i den bedste situation, hun så ikke ud til at have det alt for godt. Do you wanna talk about it? spurgte han forsigtigt. Han vidste ikke om hun ville snakke om det, men han ville gerne give hende muligheden for det. Han kunne dog ikke love han kunne komme med et alt for råd til hende, han var en uerfaren engel, han kendte ikke meget til menneskers tankegang på den måde, han var stadig igang med at lærer.
Han nikkede da hun fortalte om et sted hun havde, han fornemmede lidt at hun ville derhen, så de kunne være i ro og fred. Det var vidst også det hun havde brug for, efter det han havde set.
[#66ccff]Let's go to your place then[/color] sagde han nussede hende lidt i håret, meget broderligt.

Let rullede hun med øjnene. Sørge for hun var i sikkerhed. Hun havde brugt langtid nok alene til at klare sig selv, også selvom Aaron måske havde set bevis på andet. Selene nikkede da han gjorde det klart at det ikke var Elly, som han skulle beskytte det var egentlig også godt nok at vide - fordi Elly lavede flere mærkelige ting end Selene gjorde. Om Selene ville tale om det, hvis det ikke var fordi, at hun var beruset havde hun nok bare sagt nej. Her var det lidt ligesom om, at hun ønskede at sige nej, men hjernen egentlig var klar til at lukke op.
"I will when we get home," svarede hun og kløede sig kort i nakken. Hun smilte kært til ham da han nussede hende i håret, og lagde den ene arm om hans liv så godt hun kunne. Så var hun da så tæt på ham , som hun kunne være imens de gik. Hun holdt endda ganske let fat i hans trøje for at være sikker på, at hun ikke kom til at give slip. Selene kendte vejen, hendes stedsans fejlede intet. Selv hvis den gjorde, havde hun fundet en anden vej rundt om udfordringen. Det tog lidt tid men ikke meget før de kom frem. De kom hen til huset, det var ikke et ekstremt stort palæ - men heller ikke en mini bolig. Den var tilpas og hyggelig. Selene låste døren op og lod Alessio komme med indenfor. Der var fyldt med en masse malerier på væggene. Hylderne fyldt med forskellige bøger. Borde i stuen fyldt med papirer med både skrift og tegninger. Heldigvis var det ikke noget som Miss cuddles rørte, den nysgerrige kat. Det var sket en enkelt gang før og det havde været nok.
"This is my place? Want anything? A drink.. anything?" Spurgte hun og hoppede af sine sko for at bevæge sig ud i køkkenet. Det var ikke ligefrem fordi at nogle af de andre i familien havde set hende hus her i byen. Selene klarede sig godt i livet og tjente en del, faktisk - det kunne ses. Selene satte sig dog alligevel i sofaen der ikke var så langt væk, og det tog ikke langtid før hendes pelsede ven komhoppende op til hende.
"You know.. I want to tell you.. I just know you don't wanna like me if I do.. And I don't want you to hate me.." indrømmede hun og sank en klump som hun så over på sin storebror. Det var nok det tætteste hun var kommet på at sige det til nogle andre end da Moria og hende opdagede det. Ikke engang Quentin vidste det helt, han vidste der var noget. De brune øjne så en anelse sørgmodigt op på ham, fordi hun ønskede ikke ham eller nogle af de andre skulle hade hende på grund af den irriterende evne. Miss Cuddles lagde sig ned ved siden af Selene med hovedet let oppe på hendes skød imens den nysgerrige kat så på den fremmede engel i huset. Det var sådan at hvis Selene kunne lide personen kunne hun også - det var sjovt på den måde.

Han nikkede da hun sagde at de ville tale om det når de kom hjem til hende. Han gav hende lov til at vente med at svare, selvom han egentlig gerne ville have at hun spyttede ud med det samme. Han kunne ikke lide at se sine søskende kede af det, eller sårede, slet ikke siden han fandt dem igen. Han ville gøre alt for at gøre dem glade, som om at det var dem han beskyttede, og ikke hans menneske.
Han kiggede ned på Selene. Hun havde sin ene arm om ham, som de gik hjem ad, han puttede automatisk ogås en arm om hende, så hun kom helt ind til ham. Det var fantastisk at have sine søskende så tæt på igen. Især de mindste af dem, som havde været længere tid væk end Tatia havde. Ikke at Aaron og Alessio både var glade for at have Tatia tilbage, som de var glade for at have Kubo og Selene tilbage.
Da de kom til hendes hus, stod han og kiggede lidt på det imens Selene låste døren op, hvor han efter kom indenfor og så hvordan det så ud derinde. Det var hyggeligt, det føltes som hjem, lidt ligesom hans egen hytte. Men det var lige meget hvor han var med sin familie, så føltes det som hjem, mere end noget nogensinde havde gjort.
Han kiggede lidt rundt, men vendte sin opmærksomhed mod Selene, da hun tilbød ham en drink. Han rystede på hovedet og kunne ikke lade være med at grine lidt af hende. Hun havde vidst fået nok at drikke, havde hun ikke.
The only drink you, especially you, and i need, is a drink of water young woman sagde han med en drillende tone og et skævt smil.
Han tog sit overtøj og sko af, inden han gik helt ind i huset, for at kigge sig mere omkring. Han var glad for at hans søskende havde trives med hvad der var sket i deres fortid, at de havde huse og klarede sig fint.
Alessios øjne fulgte hende, da hun satte sig i sofaen, hvor kort efter et pelsede dyr hoppede op på hende. En kat. Han var ikke ligefrem mega vild med katte, men han kunne vel tolerer sin søsters.
Han satte sig hen ved siden af hende og kiggede kort på katten, før han kiggede på Selene igen.
Han smilede blidt til hende, som hun forklarede sig selv og kunne godt forstå hendes bekymringer. Men ærligtalt, var der intet hun gjorde, som kunne få ham til at ændre sin mening omkring hende.
Selene, I don't care what you have done, hell I don't care if you have killed a thousand of people, you are my sister, I will love you no matter what forsikrede han hende og tog blidt hendes hånd. Han ville have at hun var komfortable sammen med ham, at hun kunne tale til ham, lige meget hvad det var som gik hende på. Han ville altid acceptere hende, intet ville være en mundfuld at sluge for ham, når det kom fra hans familie af, de kunne komme afsted med alt, når det kom til ham.
Så hvad hun havde at sige, var kun for at hun kunne komme af med det, og ikke for Alessio til at dømme.

Et fnøs forlod hendes læber, som han kom med sin nok kække bemærkning om, at hun nok ikke skulle indtage mere. DEt burde hun nok heller ikke, men gid det var så let bare at lade hver med.
"Fiiiiiine," svarede hun klagende dog med et smil på læben. Måske havde Alessio alligevel formået at redde hende denne aften, hvis hun havde siddet her med sig selv - havde hun ikke siddet her, hun havde nok bare flyttet festen videre.
Naturligvis var hun bekymret for hans reaktion, hun var bekymret for alles reaktion - derfor var der kun en to tre personer maks af alle dem Selene kendte, som faktisk kendte til den del af hende. Alligevel lyttede hun opærksomt og dybt seriøst til hvad Alessio sagde. Han tog hendes hånd og hun kunne mærke ordene prøvede at kæmpe sig frem. For hun var måske lidt hurtig til at åbne sig op, men det var selvfølgelig også familie - det var noget andet end de venner hun havde. Quentin var den eneste af sine venner som hun faktisk havde fortalt det til.
"I'ts not something I have done, it is what I do," startede hun stille ud. "But it's even more fucked up since that happened," tilføjede hun i et suk og kom så i tanke om at Alessio måske ikke engang havde snakket med Aaron - det kunne være Aaron også bare holdt det for sig selv. Trods alt var det ikke ligefrem en situation som Selene var ydeligere stolt over.

"It is better if I show you.. don't get scared okay? Sarcastic comments might appear - and if I try anything, stop me.. I don't want to hurt you," advarede hun så før hun lukkede øjnene stille i. Hun samlede sig om sin evne, og da hun åbnede øjnene igen - ville han kunne se det hvide i øjnene være rødt som blod mens irisen var hvid som sne. Det så monsteragtigt ud. Det var ikke sikkert hun ville skade ham eller prøve at bide ham, men selv Miss Cuddles trak sig en smule væk - bare en smule.  Selene kørte en hånd igennem de mørke lokker før hun tvang evnen i igen.
"I know.. it's kinda amazing. Everything except the fact I have to bite people to stay in control. I have venom in my fangs.. you didn't see them.. but it's most likely for me to paralyze people with it, or just put them in a lot of pain - really cool if you want to hurt others.. otherwise not so much. You just really don't care when you are drunk, it's easier that way," tilføjede hun med et lidt andet blik i øjnene og nok også et andet toneleje.

Det var ikke ligefrem fordi det tog langtid for hende at træde tilbage i sin egen karakter dog.
"Most people have one ability.. I have two.. and I'm a skinwalker.. it's not really because I have time to figure out how to control everything.. I can't even control myself.. fuuuck.. I'm just messed up," tilføjede hun så og lagde nærmest sit hoved i sine hænder. "I don't want to be.. It's honesty only when I'm alone.. or not with the people who helped me last time.. and I'm talking now.. wauw.. You most think the worst of me.." sukkede hun håbløst og rettede sig så op igen.
"I'ts not like I'm not okay.. I'm okay. I'm a happy person, trust me I am.. it's just sometimes I'm a little less happy.. it's just overwhelming - everyone seems like I can't get sad.. and almost hate me if I'm not in a good mood.. so, yeah.. I'm gonna stop talking now," sagde hun så og rykkede sig tættere på Alessio, blot for at læne sig lidt op af ham med hovedet mod hans brystkasse. "Will you stay the night?"