Are you ready? (Alane)

Det var dejligt at se hvordan han selv kunne smile igen, hans smil gjorde hende af en eller anden grund næsten altid glad. Utroligt hvordan han kunne påvirke hendes humør, hendes tanker og handlinger. Kysset blev mere dybt som hun blidt skubbede ham bagover så hun nu sad overskrevs på ham. Hun kunne ikke forklare den lyst hun havde til han men hvis det var for meget ville hun også respektere det og stoppe. Hun åbnede øjnene og så på ham, det var skønt at se hans smil over det hun sagde, det var vidunderligt. Det var dejligt at mærke hans hænder mod hendes hud, de var stadig lidt varme i forhold til hendes egen hud, ikke at det gjorde hende noget, det var en rar kontrast. Dog lod hun sin ene hånd glide ned mod hans kind da han begyndte at snakke, den anden forblev i hans hår. Let bed hun sig i læben, hun tænkte over det han sagde. Hun ville have svært ved ikke at vise hvor glad hun var for ham i offentligheden mens hvis det kunne berolige ham en smule så kunne hun prøve på det men hun ville ikke love at hun kunne holde det. "Sean, jeg vil gerne love jeg prøve hvis det kan berolige dig lidt. Men jeg kan ikke love jeg kan holde det da det kan være lidt svært". Et eller andet sted kunne det her sikkert blive vældig sjovt, hun kunne få lov til at drille og pirre ham. Et lettere drillende smil bredte sig på hendes læber, det var tydeligt at hun var i sine egne tanker. Hun rystede det dog hurtigt af sig og så ned på ham med et dejligt smil og lagde sine hænder mod hans på hendes kinder.

Han smilte lidt og rystede på hovedet. Hun var da umulig!
"Alane, det er ikke for sjov. Du forstår åbenbart ikke den fare jeg er omgivet af og som du hurtigt kan blive hvirvlet med ind i" svarede han. Men han havde ikke lyst til at snakke mere om det. Han ønskede bare hun holdt det lidt hemmeligt, især hvis folk spurgte ind til det. så skulle hun faktisk helst virke som om hun ikke anede hvem han var.
Både for ham, men også for hende selv. han havde slået mange ihjel, som var nogle folk holdt af. De kunne godt få lyst til at gøre det samme ved ham.
Han smilte dog, så op i hendes øjne og slap hendes hoved.
Han hev hende blidt ned til sig, kyssede hende igen. Lod kysset nå samme dybde som før, men gik så videre og gjorde det endnu dybere og mere intimt. Han åbnede blidt og langsomt sin mund for at lade sin tunge møde hendes, hvis hun havde lyst.
Hans hånd gled ned over hendes krop i en rolig kærtegnen.

Hun forstod udemærket alvoren i det men hun var bare ærlig omkring det.
"Sean jeg forstår godt alvoren i det, det har intet med det at gøre. Men jeg er også en stor pige så du må have lidt tillid til at jeg godt kan passe på mig selv og du har sagt mange gange du har fjender og dem har jeg da ikke bare tænkt mig at fortælle at vi er sammen, bare rolig. Og selv hvis jeg blev hvirvlet ind i dine fare så er det det hele værd at være forsigtig, så længe jeg er sammen med dig.". Let lod hun sin hund kærtegne hans kind mens hun så ned på ham med et kærligt smil. Han måtte stole lidt på at hun kunne passe på sig selv i en hvis grad men det var også rart at han var beskyttende overfor hende. Alane var ret kold i røven om han havde slået folk ihjel eller ej, sådan var hans liv endnu engang og sådan var han, hun kunne lide alt ved ham fordi det var jo ligesom en del af ham.
Alane så ham i øjnene med et kærligt smil på læberne, det var så dejligt at vide at han var hende og at hun var hans. Det var en skøn følelse og alt det her der nu skete gjorde det bare bedre. Uden nogen modstand lod hun ham hive hende ned til ham, hendes hænder var stadig placeret på hans kind og i hans hår. Alane gengældte det dejlige kys og hjalp kun til at gøre det dybere og lod hellere end gerne sin tunge mødes med han. Efter lidt tid brød hun dog det dybe kys og begyndte så at placere små, luftige og drillende kys ned af hans hals. Et suk af nydelse blev dog sluppet mod hans hals da hun mærkede hans kærtegnen.

han åbnede øjnene og så lidt på hende. Hun havde ret, hun kunne godt forsvare sig selv...I hvert fald til en vis grad. Men derfor ville han alligevel sætte pris på at hun holdt det hemmeligt. Men mon ikke det nok skulle gå? Det skulle det.
i stedet for at svare, lukkede han øjnene igen og tog imod hendes kys. Hans ene hånd gled over hendes ryg og ned over hendes ene ben, men uden at glide direkte ned over hendes numse.
Han nussede hende blidt, mens hans tunge legede med hende. Da hun kyssede ham ned af halsen, mærkede en sær, lysten fornemmelse fylde ham. Et nydelsens suk gled dog over hans læber. Han reagerede sjældent så hurtigt på det, som han gjorde lige nu. Hvilket betød det måtte være mere specielt denne gang... men det var det jo også.
Han kyssede hende på munden igen, kyssede hende på halsen, lod sine hænder glide over hendes krop i evige, blide kærtegn. Over hendes ryg, arme, ben. Han hev hende ned ved siden af sig, så hun ikke længere var oven på ham.
Han lænede sig op på den ene arm og kyssede hende igen, men denne gang gled hans hånd hen over hendes numse...

Hun så ned på ham, hun sad eller næsten lå på ham, hun kunne godt lide følelsen af at være så tæt på ham. Det var utroligt at de allerede holdt så meget af hinanden. De havde jo næsten lige mødt hinanden og vidste jo intet om hinanden på nogen måde. Men det var rart, rart at være så tæt på en anden, både psykisk men også fysisk. Den sidste person hun havde givet sit hjerte til havde været en som bare gik i seng med alle, hun var ked af at hendes første gang var røget til ham. Selvfølgelig skulle det nok gå, Alane var en stærk pige, altså ikke fysisk men psykisk stærk. Hvis hun stod en nærkamp med nogle ville hun få høvl af stort set hvem som helst. Det var lidt pinligt og hun havde ikke tænkt sig at fortælle Sean det. Men gav du hendes en bue og hun var u-opdaget så kunne hun dræbe stort set hvem som helst, det kom af at hun var blevet optrænet som jæger da hun var lille og siden hendes familie forlod hende holdt hun ved det. Hans læber var fantastiske, det var som om de fik hende til at glemme alt hvad hun havde i tankerne og bare fokusere på nuet. Et drilskt smil gled over hendes læber som hun hørte hvilken effekt kyssene havde på ham. Forsigtigt lænede hun sig ned og bed ham blidt lige under øret, ikke hårdt nok til det blødt men så han kunne mærke det. Små sensuelle og forførende suk forlod hendes læber når hans hænder berørte hende og især når han lod sine hænder blide over hendes hofter, der var hun især følsom. Hun gengældte det kys han gav hende med en utrolig lyst men også noget kærligt i det, igen sukkede hun som han kyssede hendes hals. Alane var rent generelt følsom overalt på kroppen Uden nogen kamp lod hun ham vælte hende ned så hun lå lå ved siden af ham. Hun åbnede kort øjnene og brød kysset, et overrasket gisp forlod hendes læber efter et meget lille støn, måske ikke engang højt nok til at han kunne høre det. Endnu engang lænede hun sig hen til hans hals og lod nu sin tunge gide fra skulderen og op langs halsen til hun stoppede under øret. Forsigtigt gav hun hans øreflip et blidt bid.

Det tændte ham. alt det hun gjorde, havde en effekt. Han stønnede selv svagt, da han gengældte hendes kys, da han kyssede ned over hendes hals og skulder. Han elskede at være så nær hende, bare at kunne nyde hendes selskab og være tæt.
Det var fremmed det her for ham...Altså ikke det de gjorde, det havde han gjort tusind gange med kvinder som følte sig heldige i hans nærhed. Men den følelse han havde indeni, ved disse ting. Den var ret fremmed og han var i tvivl om hvordan han skulle reagere på den. Han måtte helt klart tænke nærmere over dette senere...
Også at hun kunne være en fælde. Selv om det gjorde direkte over at tænke på det, at det kunne være en mulighed, viste han at han måtte tænke over muligheden. Han havde oplevet det før og han viste at mange af hans fjender vil gøre næsten hvad som helst for at nå ham...
Men han kunne tænke over det når aftenen var slut. i morgen måske.

//hmm...tænker, hvis de dyrker sex, om vi så ikke skal hoppe videre til bagefter? altså, jeg vil gerne skrive lidt om at han måske har svært ved ikke bare at sluge hendes sjæl, men selve akten føler jeg ikek for at skrive deltajleret lige nu. Det er også kun hvis...?//

//Det er ganske fint med mig, skal jeg så bare lave et hop til bagefter eller hvad? //

//Ville det ikke passe bedst? det ville være lidt komisk hvis kun den ene var færdigOo//

Han havde tvivlet...virkelig tvivlet. Han havde været ved at stoppe sig selv flere gange, bare trække sig tilbage og løbe ud i skoven. Men hun var her, lige her foran ham og han holdt af hende...Han havde kæmpet mod vanen, mod instinktet om bare at tage sjælen, som nærmest drillede ham.
*her er jeg! Her er jeg! Kom og spis mig!*
men han havde holdt igen. Med al hans viljestyrke. Det havde næsten udmattet ham mere, end selve agten.
Han håbede hun havde nydt det. Han havde nydt det, trods sine indre kampe. Med tiden ville det nok blive lettere...når han blev van til det.
Men han var også glad. Han kunne! Han kunne uden at tage en sjæl...Hele hans liv havde han ikke troet det kunne lade sig gøre...Han viste endnu ikke hvad denne sandhed ville gøre ved ham. Mange hundreds års tro...Det forsvandt ikke bare på et øjeblik. Og han havde endnu ikke sejret...
Han lod hånden glide over hendes hår, han lå ved siden af hende og så smilende på hende. Men han viste ikke hvad han skulle sige, hvis han overhoved skulle sige noget.

//Det lyder helt fint med mig //

Alane lå ved hans side, hendes åndedræt var stadig en smule uregulret men ikke meget. Det havde været fantastisk selvom man virkelig kunne mærke hans nervøsitet igennem det hele men det var vel også forståeligt. Hun ville jo også være nervøs hvis hun havde en mulighed for at kunne komme til at dræbe en hun holdt af ved at vise dem hvor meget man holdt af dem på den seksuelle måde. Men han kunne og det var det vigtigste. Et lille smil krøb op på hendes læber og man kunne se det kom fra hjertet af. Uden rigtigt at tænke over det lagde hun sig sådan så hendes hoved lå mod hans skuder så de nu lå endnu tættere end før. Roligt begyndte hun at tegne usynlige mønstre på hans bare og muskuløse overkrop. Tænk at hun skulle ligge her i armene på en som hun næsten ikke kendte og endnu bedre. Tænk at de var et par, det var underligt eftersom de ikke kendte hinanden særlig godt. Hendes nysgerrighed meldte sig endnu engang, hvad var det han lavede? Uden hun rigtigt tænkte over det røg det ud af hende, "Hvad er det egentlig du laver siden du er så eftersøgt af så mange folk og i hvilken klasse er de folk altså inden for en skala hvor 1 ikke er særlig farlige og 10 er ond verdens hersker?". Hun bed sig i læben og så forsigtigt op på ham, hun var ikke helt sikker på om hun skulle have spurgt eller ej men nu røg det jo også bare ud af hende. Bare han ikke blev sur på hende.

Han lukkede øjnene et øjeblik, mens han lå med armen om hende. han følte sig træt og ville enlig gerne sove. Men han åbnede dog øjnene igen og så lidt på hende, da hun havde spurgt. han overvejede hvor meget han burde sige. også selv om de var par...Hvilket stadig var en fremmed tanke for ham.
"Jeg laver det, folk betaler mig folk. oplysninger, at spionere, at finde folk, af stjæle, at myrde...Betaler de godt, laver jeg det. Men der er altid nogen bliver sure ved sådan noget. derfor er der mange efter mig, selv om jeg skaffer dem af vejen...lidt af gangen" smilte han, som om det var ganske normalt..hvilket det også var for ham.
"Jeg har alt efter, fra 1 til..." han så lidt tænksom ud.
"...9 tror jeg. selve den onde hersker er vist endnu ikke trådt ned af tronen for selv at jage mig" han så roligt på hende. Ville hun være skræmt? Fortrød hun det hele, nu hvor hun viste lidt mere om det?
Han håbede det ikke. han troede det ikke.
"Hvad går du selv rundt og laver?" spurgte han

Hun nød at være i hans arme, hun følte sig tryg selvom han måske ikke var den rette person til at føle sådan omkring men det gjorde hun. Desuden var der ingen udover ham der anede hun boede herude. Der boede sjældent folk herude da de fleste ikke kunne klare de monstre der kom forbi her men Alane var vokset op med dem så de fleste af dem accepterede hende og hun accepterede dem. Dog var der altid undtagelser. Alane så ham stille i øjnene, en lidt nervøs mine lå over hende men da han svarede hende uden at lyde sur eller noget forsvandt den helt i sig selv igen. Et nok blev sendt til ham efter den første del af sætningen, hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige endnu. Hun kunne dog ikke lade være med at fnise lidt da han sagde det sidste. Selvom det ikke var ment som en joke kunne hun ikke lade være med at finde det lidt morsomt. Alane havde selv været involveret med nogle farlige folk gennem hendes liv. Hun havde reddet Arason fra den visse død engang, dog vidste hun ikke at han kendte Arason. Hun var selv blevet reddet af Sakrefs søn, hun var stødt på den rare Akuma og Sajro var hendes 'storebror' så hun havde været vidt omkring sig. "Okay, så må jeg vel bare lære at slå fra mig", hun så op på ham med et skævt smil. "Mig, jeg laver som sådan ikke noget udover jeg er jager. Jeg kan intet når folk kommer tæt på mig men hvis du giver mig en bue og jeg er uopdaget kan jeg næsten dræbe hvem som helst", hun så på ham med endnu et skævt smil.

Hans blik blev bekymret. Han så ned på hende et øjeblik.
"Alane...Sagde du ikke lige før du nok skulle klare dig? Hvordan skal du kunne klare dig, når du kun kan slå fra dig med en bue?" han kunne ikke gøre for det. Hendes sikkerhed betød meget nu. Og hun havde jo sagt hun godt kunne klare sig...det her gik slet ikke!
"Jeg kan få nogle af mine mænd til at holde øje med dig. Så hvis der sker ballade, vil de hjælpe dig..." han satte sig op og så på hende med blide øjne. HAn viste hun ville protestere. ingen holdt af at blive overvåget. Men det gjaldt hendes sikkerhed! Selv hvis hun sagde nej, ville han gøre det alligevel. Han var nød til det, ellers ville han aldrig kunne sove igen...
Han kendte ikke selv Sajro. Eller akuma. Dog kendte han Arason...på sin egen måde.
Og han viste at vampyren der havde forandrede hans liv, hed Aramanthe eller noget i den stil.

Hun bed sig i læben, det burde hun virkelig ikke have sagt, hvordan kunne hun være så dum at sige sådan noget. Nu ville hun jo aldrig nogensinde få fred igen. "Sean, så må du lære mig det, lær mig at forsvare mig selv i stedet for at bruge dine mænd til det. Jeg vil hellere kunne selv end at være afhængig af andre skal passe på mig. Desuden har jeg da nogle specielle ting som kan hjælpe mig". Let bed hun sig i læben og så ned. Hun ville ikke overvåges. Hun havde sagt ja til at hun ville beherske sig omkring ham i offentligheden men hun ville ikke også overvåges. Da han satte sig op røg hun med et bump ned på underlaget under dem. Hun gned sit hoved en smule. Det var ikke ligefrem det blødeste. Hun så op på ham som hun stadig lå ned, hun trak tæppet mere op omkring sig da hun begyndte at fryse. "Prøv mig, vis mig hvordan jeg skal forsvare mig selv. Hun satte sig op og trak i underbukser og en tanktop dog ingen bh eller noget. Hun så på ham med et stålsat udtryk. Selv hvis han ikke ville så måtte hun jo finde en anden som ville lære hende det. "Og når ja, du skal ikke sende folk til at holde øje med mig. Jeg kan godt klare mig selv, jeg er hurtigere end du tror".

Tænk at sige det samme, på så mange måder. Hendes sætninger havde haft samme budskab, men indeholdt forskellige ord. en lille pudsighed, som han dog elskede ved hende. Han smilte svagt og lod en hånd glide gennem sit hår.
"undskyld..." mumlede han kort, da han bemærkede hun faldt ned på underlaget.Han lagde sig ned igen, da hun rejste sig op. i et kort øjeblik nød han hendes nøgne krop, men tanken røg straks ud af hans hoved, da han så på den bestemte Alane.
Han tænkte lidt over det. Han var dårlig til at lære fra sig. helt ufattelig dårlig. han viste ikke hvorfor, men man kunne vel ikke kun have styrker.
"Alane...Rolig nu...Jeg er for træt i aften. vi kan snakke om det i morgen" bad han og trak tæpperne til siden, som tegn til om hun ikke nok kom i seng igen.
Det passede...han var helt brugt. dødtræt. Han ville nok sove mere end bare nogle timer denne gang, som han ellers plejede. en vane, hvis han sov længere kunne det hurtigt betyde døden for ham og det ville han ikke risikere.
Han så lidt på hende...

Hun lå og betragtede ham. Skulle hun virkelig lære at blive så stærk for at være i et forhold med ham uden hun skulle overvåges dag og nat. Uden rigtig at tænke over det sukkede hun lettere sørgmodigt. Hendes øjne fandt dog hans da han undskyldte for han havde rejst sig så pludseligt. "Det er okay, det skal du ikke tænke på". Alane lagde armene over kors som hun stod og så ned på ham, hun havde en smuk krop, selv med tøjet på. Man kunne tydeligt se hvor smidig hun var og hun havde også en del muskler i overarmene på grund af bueskydningen. Det krævede en del at trække hendes bue tilbage. En rigtigt langbue. Næsten lige så lang som hende og pilene, tro mig du havde ikke lyst til at blive ramt af sådan en. Let lod hun sine arme falde ned langs hendes side igen. Det ene øjeblik brokkede han sig over at hun ikke var stærk nok og nu skulle hun lige pludselig ligge sig ned hos ham. Hun forstod det ikke. Uden at sige noget tog hun trøjen af igen så hendes tatovering endnu engang kom til syne. Sean havde måske ikke lagt mærke til det men Alane havde faktisk et langt af fra den modsatte hofte af hvor tatoveringen var. Aret endte engang på midten af ryggen. Hendes hals havde også et par små ar på sig. Hun havde været i en del kampe men var også sluppet fra dem. Det værste hun havde prøvet var nok der hvor en eller anden knold havde været ved at skære fingeren af hende, det var jo gået igennem knoglen og det hele så den havde været grum at skulle lappe sammen. Ubevidst lod hun sine fingre pille ved aret ved hendes ringefinger. Hun stod og stirrerede tomt ud i luften, hun var vidst i sin egen verden og det var også tydeligt at hun var det, hun ignorerede ikke Sean men tænkte bare over noget andet. Kuldegysninger spredte sig over hendes nøgne krop da luften ramte hendes krop, det var jo ikke lige frem det varmeste at bo i et telt.

Det endte med han rejste sig op. Han lagde sine hænder mod hendes skuldre og lidt op af halsen, da han så ned på hende med et kærligt blik.
"alane?" han blev næsten helt nervøs...havde hun taget det så tungt? Var det virkelig så rædselsfuldt af ham, at ville sørge for hun var sikker? at hive hende ind i alt denne fare og så skulle være ubekymret over om hun nu også slap levende fra det...havde han svært ved.
Han så lidt på hende.
"Alane...Jeg er træt. Det er ikke fordi jeg ikke vil have du lære det, det må du med glæde! Men jeg er træt...af flere grunde..." på en måde havde han bare lyst til at tage sit tøj på og gå isin vej...gå hjemad, tænke over tingene...Men han ville aller helst ligge og sove med hende.
Det gik op for ham at han stod helt nøgen, her ved siden af hende. Og det var køligt.
"Det er køligt...vil du ikek nok ned under de varme tæpper igen?"

Alane hævede sit blik som ellers havde været fæstnet mod "gulvet", det havde det været i et stykke tid. Hun var hverken sur eller noget, hun var bare forvirret et eller andet sted. Let lod hun sin hånd ligge mod hans. Der var jo intet galt i at han gerne ville beskytte hende. Det var rart et eller andet sted men det havde også bare været overvæltende hvad han ville gøre. Hun havde jo været vant til at kunne gå som hun ville og gøre som hun ville og det her var bare så underligt at det bare skulle stoppe nu og her. Endnu engang gled hendes opmærksomhed tilbage til ham da han nævnte hendes navn, "Ja?". Hendes stemme lød egentlig meget normal men ikke direkte glad. Hun nikkede stille og så på ham. Det havde gjort hende lidt misfornøjet at han det ene øjeblik brokkede sig men nu ville han bare sove. Det var underligt men der var ikke så meget at gøre ved det, derfor gav hun ham bare et lille og forsigtigt smil. Hun var ikke sikker på hun havde gjort ham sur eller noget. Det havde ikke været hendes mening. Uden at tænke over det lagde hun armene om ham og trykkede sig blidt ind til ham. Det var vel hendes form for en undskyldning. "Jo, jeg vil gerne med dig i seng igen". Alane slap ham stille og tog så blidt hans hånd og lod deres fingre flette før hun blidt trak ham med hen i sengen igen hvor hun lagde sig ned under tæpperne igen, hendes øjne var låst mod hans mens et lille smil lå over hendes læber.

Sean smilte lidt til hende. han kunne se hun var ret forvirret og ikke helt så glad som han ville ønske. og det fik hans eget smil til at forsvinde lidt. Han forstod ikke hvad der gik hende sådan på.
Han fulgte hende med over i sengen og krøb under tæpperne til hende. Trætheden overvældede ham igen.
"Alane...du virker så forvirret og næsten...næsten trist. Det ønsker jeg virkelig ikke. Hvorfor?" spurgte han og håbede hun i det mindste kunne sætte lidt ord på. Han ønskede intet andet end hun var glad...Det var det der betød mest.

//sorry mindre krea lige nu^^//

Alans kunne ikke gøre for det, hun var simpelthen så forvirret over hele denne situation. Let lod hun sig blik glide over teltet men efter kort tid landede hendes øjne på han igen, han var virkelig attraktiv og det kunne hun ikke nægte ikke at hun havde lyst på nogen måde. Hun lagde sig tæt ind til ham da han kravlede ned under tæpperne til hende. Kort tid efter satte hun sig dog op, hun kunne ikke sove med trøje på så hun tog den stille af før hun igen lagde sig ned til ham, hun skubbede sig helt tæt ind til ham. Alane så på han da han snakkede til hende. "Det er bare... Det ene øjeblik brokker du dig over jeg ikke kan forsvare mig selv og så bliver du nærmest irriteret når jeg gerne vil lære det. Jeg forstår det bare ikke". Let bed hun sig i læben og så ned, det var sikkert dumt.

//Det er okay, mit er heller ikke super langt //

Han så lidt undrende på hende. Nogen gange forbavsede det ham, som folks forståelser var forskellige.
"Alane...Jeg vil gerne have du lære det...men ikke før tidligst i morgen...i hvert fald ikke med mig, jeg er træt...Det var en samtale vi havde. Du havde givet udtryk for du sagtens kunne klare dig og du bekymrede mig, ved at sige du ikke kunne." han kyssede hende på panden og smilte blidt til hende.
"Jeg er bare træt...Det er ikke fordi jeg ikke vil" svarede han og lukkede øjnene et øjeblik for at slappe lidt af.

Alane vendte sig så hun nu med fronten mod hans side. Hun lagde halvt sin overkrop ind over hans mens hun stille lå og kiggede op på ham. Et stille smil lå over hendes læber, hun var hverken sur eller ked af det. Han havde bare forvirret hende, det var det hele. Hans krop føltes stadig varmere end hendes og derfor nød hun det endnu mere at være så tæt på ham men hun nød det også fordi at hun holdt rigtig megt af ham. "Det er også helt okay, du forvirrerede mig bare. Jeg vil hellere end gerne ligge mig ned og sove med dig. Faktisk så er det det jeg har allermest lyst til lige nu". Hun nød det korte kys selvom det kun ramte hendes pande. Let lænede hun sig selv op og kyssede ham. Dog ramte hende læber hans, kysset var kærligt og intimt. Hendes læber var en smule kølige men stadig silkebløde. Efter dt lagde hun sig ned så hendes hoved lå mod hans skulder og den ene hånd mod hans brystkasse. Det var ufattelig rart at have nogen at ligge med.

Han smilte og gengældte blidt kysset.
Så lukkede han øjnene, mens han et øjeblik bare nød at have hende ved sin side...Han havde ofte taget livet af kvinder, men han var ikke pervers nok til at ligge med liget bagefter. Hans liv havde været fuld af ensomme nætter, faktisk viste han ikke engang hvor ensomme de måtte være, da han sjældent sov med nogen...
Men det var rart bare at ligge her lidt.
Lidt efter gled han længere og længere ned i drømmene...

//Hvad nu? skal vi stoppe dette emne og evt. begynde på et nyt, eller skal vi springe frem til de vågner igen?//

//Jeg tænker eventuelt et nyt emne? //

//gør jeg også - Hvem laver?//

//Jeg kan godt men det bliver nok først i aften eller imorgen hvis det er //