I really didn't mean to be trespassing on your territory-Niylah

Tid 13:30

sted: inde i  The Black Hounds  territorium.

Omgivelser: nogle stykker, hun har ikke helt tal på dem da hendes blik for det meste er rettet jorden.

Påklædning: Helt nøgen da hun næsten lige har været i sin falkeform.

Emmr tilregnet [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Vinden løb ned langs hendes fjer som hun skød igennem luften efter en lidt for fed due og det lykkedes hende at fange den, de blå øjne kiggede omkring som hun landede, hun knugede den i sine kløer og begyndte spise den. Ved at ligge den ene fod på og med hendes næb skille den i små stykker, men der var ikke stille længe da hun hørte nogen nærmere sig det sted hun var. Hun stoppede med at spise og  lod de blå øjne søge omkring og da hun ikke helt var sikker på hvad hun skulle gøre endte det med at hun forvandlede sig til mennske form. Hun rejste sig og havde stadig duen i sin ene hånd, men hun smed den som hun så de to mænd nærmere sig . Hun sagde ikke noget, men løftede hænderne op i luften da hun ikke så sin odds som gode de var meget størrer end hende og hun lavede svagt irreteret lyd som kunne lyde som den kom fra hendes falkeform, men da det ikke hjalp lod hun dem tage fat i hendes arme føre hende afsted. Når de snakkede var det på et sporg hun ikke kendte, men hun sagde ikke noget og spurgte ikke omkring hvor de skulle hen. Hun snakkede ikke ret meget og slet ikke til fremmede, men når hun brugte det meste af sin tid i sin dyreform var det også begræsnet hvor megegt man brugte sin stemme. Mange som havde set hende i hendes menneskeform troede at hun ingen stemme havde, men det var fordi hun næsten aldrig brugte den og når hun gjorde var det tydeligt at høre at stemmen var rusten og meget hæs og af til forsvandt hendes stemme også. Hun betragtede dem som det  begyndte at gå op for at det at de havde taget hende med sig var fordi hun lige nu var på en andens floks grund. Det havde ikke været meningen at Reva ville overskride den, men når man var en outsider var det svært for hende at forstå hvor det var grænserne gik.
Hun kiggede svagt på sin omgivelser som de forandrede sig og de kom til der hvor mændens klan måtte holde til igen var der det sprog hun ikke forstod, men lyttede til det de sagde og kunne  alligevel forstå alvoren i deres stemmer. Hun kunne egntlig heller ikke give dem skylden med at være påpaslig, jæger gjorde det svært andet. Hun vidste om nogen hvordan det havde været at være fanget og brugt som nogens kæledyr. Det var ikke sjovt og hun kunne sagtens forstå at de passede på.

Hun fandt det på en måde rart at de kunne passe på hinanden, hun havde været alene siden hun var 14 og det var lykkedes hende slippe fri. Hun lagde kort hovedet på skrå og et nysgerrigt blik ramte hvad der for hende kunne ligne en tronsal. Hun havde aldrig været i en, men gættede på at de tronsale som fandtes måtte lige så pæne som denne. Hun havde slet ikke lagt mærke til kvinden som sad i tronen før hun forsigtigt kiggede op på hende. Reva gjorde alt hvad hun kunne for ikke at virke truende, men det var en smule svært når hun aller helst ville væk. Følelsen af ikke at kunne komme væk gjorde hende bange. Hun hadede at have den følelse, men hun kunne heller ikke sætte sig imod for det ville ikke gavne hende i sidste ende. Til sidst vendte hun sit blik ned i jorden.