Goodbye - Sajro.

Blair sendte ham et smil, hun tænkte også at det var bedst for ham at være der, men hun ville bare gøre det så lidt besværligt som muligt.

"Det kan vi også sagtens, jeg ville bare gøre det mindst besværgeligt for dig."

Blair vidste ikke hvad hun skulle tænke om det hele, der var jo stadig Ammon, hun vidste ikke helt hvor de stod, så var der Sajro og Castle og så ham hun ikke kendte navnet på der havde vist interesse for hende. Ja, der var faktisk ret mange. Hun blev nød til at finde ud af hvad hun skulle gøre.

Han ville ikke blive overrasket og ej heller skuffet hvis hun fandt ud af at der var en anden en ham hun sådan set hellere ville være sammen med... Eller andet i den stil, han var jo ikke meget mere eller bedre end så mange andre mænd der var muligt for en sød, smuk og livlig pige som blair at finde...

''Det er ikke besværligt for mig overhovedet... Er der noget af møbler eller lignende du synes der mangler her?''

Han så stille på hende, før han kyssede hende på halsen igen...

Blair var i vildrede, hun hadede at såre folk, men hun kunneheller ikke spille dobbeltspil, hun blev nød til at vælge fra. Men hvad skulle hun gøre? Hun vidste ikke om hun bare kunne slå sig ned allerede, det skulle nok ske engang. Men hun var stadig ung. Blair så sig omkring til hans spørgsmål, hun blev nød til at kigge sig omkring. Blair gav ham et kys.

"Jeg kigger mig lige omkring, jeg har kun set stuen."

Blair rejste sig og tog sit tøj på, hun brød sig ikke rigtig om at gå rundt nøgen. Hun gik ud i køkkenet og så sig omkring, derefter på badeværelset og så tilbage i stuen igen, nej, der så ikke ud til at mangle noget. Blair gik tilbage til madrassen og satte sig ned på den.

"Det ser fint ud."

//Kan vi ikke lige snakke om hvordan det ser ud over pm, så jeg har et bedre overblik over hvordan huset er indrettet?//

På et eller andet punkt ærgede han sig lidt over at hun tog tøj på, men han sagde ikke noget til hende om det. Han vidste slet ikke hvad han skulle hverken sige eller gøre når hun kom tilbage... Men han havde et enkelt spørgsmål til hende...

''Og du har intet problem emd at skulle dele seng med mig?''

Han så stille på hende... Han smilede forsigtigt og varmt til hende. De ville nok komme til at lægge rimeligt tæt fordi det kun var en enmands seng. Han havde selv intet problem med det, men han vidste ikke hvordan hun havde det med at skulle dele seng med en anden...

Blair rystede på hovedet, hun havde delt seng med andre før, og nu havde hun jo gang i.. et eller andet med Sajro, hun kunne ikke lige finde ud af hvad de faktisk havde sammen. Blair havde overhovedet ikke et problem med at sove sammen med ham.

"Nej, det tror jeg godt jeg kan overleve. Hvis bare jeg tager to lange bad om dagen, der varer to timer."

Sagde hun drillende med et sødt smil. Hun drillede ham bare, sådan var hun nogle gange. Drillende.

Han smilede stille til hende, og var glad for at hun ikke havde noget imod det, men han havde af en eller anden grund lyst til at føre hendes lille drilleri lidt videre, så det ville han forsøge sig med det var vel ikke skadelig...

''Det er så iorden, så længe jeg...''

Han kunne alligevel ikke få sig selv til at færdiggøre sætningen, hvis nu hun forstod det forkert eller hvis hun bare syntes han blev for meget ved at sige sådan noget, men han kunne alligevel ikke lade være med at færdiggøre sætningen i tankerne...

*... må være med?*

Blair så på ham med et hævet øjenbryn.

"Så længe du hvad?"

Blair ville ikke tage det så tungt, hun var ikke typen der bærede nag over den slags, hvis han sagde noget forkert havde han bare prøvet at være en del af hendes verden. Blair så afventende på ham. Han var sød, fordi han altid tænkte på ikke at fremstå dårligt.

"Tro mig, du kan ikke skræmme mig væk. Du er varulv, jeg er et menneske og du har bidt i mig. Du skal ikke være bange for at fortælle mig hvad du har i tankerne."

Han sagde ikke noget i første omgang, men da hun så bagefter sagde det med at han ikke kunne skræmme hende valgte han at sige det, fordi han valgte at stole på hende, men han var klar på at hun blev en smule mobset, men han havde stadig tænkt sig at holde hovedet højt...

''Så længe jeg må være med?''

Han rødmede dog en smule og vidste ikke hvad han skulle gøre, men hans munde blev præget af et skævt smil, der spillede over hans læber...

Blair holdte masken, hun forsøgte ikke at le eller smile. Hun ville køre spøgen endnu længere ud. Blair rejste sig op og så over på ham med et vredt blik. Hun synes det var ret sjovt at drille ham, det var lige hvad hun var i humør til.

"Det her var en dårlig idé. Jeg kan ikke bo sammen med en der tror han kan komme med mig i bad. Jeg går nu."

Blair gik med trampende skridt hen til døren, hun åbnede den og gik ud af den for så at smække den efter sig. Hun stilte sig bare udenfor og ventede på at han kom ud for at hente hende. Det kunne være sjovt at se hans ansigt, ja, det skulle nok blive sjovt.

Da hun reagerede på den måde satte han sig bare op og trak sig op i det ene hjørne af sengen... Det var vel hvad man kunne forvente der skete, når man sagde den slags, man kunne vel ikke have regnet med andet når man var så påtrængende og nedern...

Han sad bare og så ned i dynen, uden rigtigt at tænke over at det måske kun var sagt i sjov, mest fordi han ikke lige havde set tydelige tegn, og han var ofte alt for hurtig til at fejl tolke hvad det var andre folk ville ham...

''Undskyld.. Undskyld... undskyld...''

Sagde han bare efter hun var gået ud... Han sad bare og så rigtigt trist ned i sengen...

Blair undrende sig over han ikke kom. Hun overvejede et kort øjeblik at gå, fordi hun troede han også var sur. Men sådan var Sajro ikke, han ville ikke blive sur over den slags. Der måtte være noget galt. Blair åbnede forsigtigt døren igen og gik med nærmest listende skridt ind, ikke fordi hun ville liste sig ind på ham, men hun ville bare sikre sig at han var okay. Blair så at han så ned i tæppet, så hun kunne ikke se hans ansigtsudtryk, men det så ikke positivt ud. Blair gik hen til ham og satte sig ved ham. Hun tog fat i hans hånd og aede den blidt.

"Det var bare for sjovt. Jeg ville ikke.. Jeg ville ikke forlade dig.. Jeg.."

Blair var utrolig dårlig til undskyldninger, men når hun aldrig selv rigtig fik nogle var det svært at lære hvordan man gjorde.

Han var sunket en smule ind i sig selv... Det skete hver gang han lavede fejl... De havde begge lavet mange fejl i deres liv, men de fejl han havde lavet havde næsten altid betydet at der var nogen der var gået hen og var død, og det var derfor han altid blev så fjern når han gjorde noget der var forkert... Han kunne ikke rigtigt håndtere det...

''Du må undskylde jeg sagde det... Det var ikke for at være anmasende eller noget...''

Han ville ikke benægte det ikke var noget han gerne ville, men han ville heller ikke sige det direkte...

Blair lagde en finger under hans hage og sørgede for at hun havde øjenkontakt med ham.

"Hør, du skal ikke undskylde. Jeg gjorde det jo bare for sjovt, hvis jeg tager et bad er du altid velkommen. Du er ikke anmasende, hvis der er nogle af os der er anmasende er det mig."

Hun så smilende på ham og aede hans kind, hun ville ikke have han skulle have det så dårligt over hendes fejl. Hun tog det alt for langt ud, hun skulle aldrig have gjort det.

Han så forsigtigt på hende, og forsøgte at smile til hende, men det blev et ret så halvhjertet smil der kom over hans læber og det var ret så underligt alt i alt... Han havde faktisk ikke helt nogen ide om hvordan han ahvde det... Han smilede dog da hun sagde han var velkommen...

''Nu er det ikke bare noget du siger fordi jeg gerne vil vel? Du skal kun sige det hvis du virkelig mener det!''

Han var meget bestemt omkring det med ikke at gøre noget som man ikke mente eller havde lyst til...

''Og du er ikke anmasende... Det er rart du gider være sammen med mig...''

Blair sukkede, han brugte altid etik og ærlighed, Blair var næsten det modsatte af det, hun sendte ham et smil, han var virkelig en af de rareste personer han nogensinde havde mødt, han var fyldt med godhed.

"Selvfølgelig siger jeg det fordi jeg vil. Ellers ville jeg bare sige det. Jeg vil ikke lyve overfor dig."

Blair kunne måske godt skjule nogle ting for ham, hvis det var for hans eget bedste, men ikke hvis det handlede om ham.

"Hvorfor skulle jeg ikke det? Jeg holder jo rigtig meget af dig og jeg har ikke bedre tilbud. Jeg har ikke andre tilbud faktisk."

HAn var en smule stille en del af tiden... Han havde ikke så meget at sige så han smilede og nikkede bare, og kunne faktisk ikke rigtigt forstå at hun ikke havde bedre tilbud end at bo med ham, og slet ikke at hun ikke havde andre tilbud end det han havde givet ham...

''Det overrasker mig egentligt lidt... At du ikke har andre tilbud...''

Han så lidt væk, eller rettere så så han ned, da han ikke vidste hvad han skulle sige... Eller hvad han for den sags skyld skulle gøre...

Blair så undrende på ham. Hvad mente han med det, der var ikke ret mange der faktisk ville bo med hende, mange brugte hende bare. Hun kunne ikke lide at se ham så trist, det gjorde også hende trist. Hun satte sig tættere på ham og kyssede blidt hans kind.

"Hvad mener du?"

Hun vidste godt hun var pæn og tiltrækkende, det var jo det hun levede af, men der var ikke ret mange der lagde an på hende med gode tanker i baghovedet, de ville næsten altid bare have en ting, så hun kunne ikke lige se hvilke tilbud hun ellers skulle have.

Han så hende jo ikke bare som værende en pige med en god krop. Han så hende som værende både sød, venlig, behagelig, hjælpsom, og så meget smuk og lækker... Han rødmede lidt da han tænkte over de ting, da han heller ikke kunne få sig selv til at sige det hele, så han måtte lige tænke hurtigt...

''Bare at en sød og dejlig person som dig, burde få mere end et enkelt tilbud... Ungkarle på rov efter deres livs kærlighed burde stå i kø for at få en som dig...''

Han rødmede endnu mere da det han fik sagt var endnu være en det han havde tænkt sig... Han forsøgte lidt at gemme sig...

Blair syntes det var sødt når han rødmede, det afslørede altid at han tænkte på noget pinligt op sig selv, eller noget sødt om den han var sammen med. Blair rødmede også lidt over det han sagde. Ja, altså der var da andre hun kunne gå hen til, men hun ville gerne være hos Sajro, hun kunne også godt lide at være hos de andre, men lige nu ville hun bare være hos ham. Blair lagde sig ned på madrassen og klappede på sengen som tegn på at han også skulle ligge sig.

"Okay, jeg vil ikke ligge skjul på at jeg godt kunne have været hos andre. Men nu var det ikke andre der fandt mig stiv i går og lige nu vil jeg helst bare være her."

Han lagde sig ned, stadig rød i hovedet og en smule flov, men hvis der var en ting han ikke lige orkede at snakke med hende om, så var det hvad hun følte for ham, eller om hun så en anden eller noget som helst der havde med kærlighed at gøre. det var virkelig ikke lige det han syntes han havde brug for at tale om overhovedet... Det var virkelig underligt at han havde miste følelser for Lyssa...

''Har du det egentligt godt efter det?''

han hentydede til alkoholen...

Blair vidste ikke helt hvad hun skulle sige eller gøre, hun vidste godt at det ikke var et godt emne får nogle af dem, måske var det værst for Blair, eftersom Sajro ikke længere havde følelser for Lyssa, Blair savnede Alian hele tiden, hun fik en smule tårer i øjnene ved tanken om ham, det fik hende til at vende sig væk fra ham, så han ikke så det.

"Ja, ja jeg tror det vand du gav mig hjalp rigtig meget."

Han forstod det godt at hun var ked af det, og at hun savnede Alian det var der slet ikke noget underligt i... Han aede hende bare forsigtigt over håret og den ene arm, mens han stille svarede hende, på det hun sagde selvom der ikke rigtigt var noget han som sådan skulle svare på dog...

''Det er jeg glad for at høre...''

Han kyssede hende på kinden, og lagde sig så ned igen...

Blair sank en klump, hun havde når hun tænkte på Alian, hun blev altid så sårbar. Hun lukkede øjnene i og prøvede at forstille sig noget godt. Men det var slet ikke det der kom ud af det, i stedet så hun alt det der skete med Alian, at han stak kniven i hans bryst, hoppede i havet og så Blairs forgæves kamp på at redde ham i land. Hun åbnede øjnene igen, hun kunne det ikke mere. Der skulle ikke meget til før hun kom til at tænke på Alian, hvis hun gik og tænkte på ham hele tiden ville hun være trist hele tiden. Blair rejste sig og gik ud i køkkenet. Hun ville bare ikke mere, hun ville bare væk. Hun satte sig ned i køkkenet og lukkede øjnene hårdt i for at forhindre de tårer der var på vej.

Han svøbte hurtigt tæppet om sig så han lige skjulte det værste og fulgte så stille og roligt efter hende... Han satte sig ned overfor hende, og greb så fast i hendes hænder og holdt godt fast om dem, for at hun skulle vide at han virkelig var der for hende... Han så stille på hende...

''Blair... Hvad siger du til at vi sammen tager ud og besøger enten hans grav?''

Han regnede med at han var blevet begravet et sted, og selvom han godt vidste at det var meget farligt for ham at bevæge sig ud og så specielt med andre ville han gerne gøre det for hende... han tænkte at det kunne hjælpe hende...

Blair havde besøgt hans grav før, hun vidste ikke helt om det var noget hun ville gentage, men det ville sikkert hjælpe hende. Hun vidste bare hvordan det ville ende og hun ville ikke have at Sajro skulle se hende sådan, det ville ikke være helt så godt, ikke hvis hun nogensinde ville se Sajro igen.

"Nej, det gør jeg helst selv. Jeg snakker med ham når jeg er der."

Hun ville ikke have andre hørte hendes samtaler med ham. Blair trak knæen op til hendes hage og skjulte sit ansigt i det. Hun var bare så ulykkelig, hvis det så var sket af en af en ulykke, ville det være noget helt andet. Så var det ikke noget han selv ønskede. Blair lod tårene falde, men prøvede ikke at få det til at være tydeligt for Sajro.