Goodbye - Sajro.

Blair blev nød til at vælge en og holde sig til ham, eller ikke vælge nogen og bare flirte videre. Men noget skulle der gøres, hun kunne ikke lade dem vente alt for længe.

"Nej, det ved jeg også godt. Jeg hader bare at skulle vælge folk fra, jeg er bange for at såre nogle af dem."

Blair så op på ham.

"Kan vi ikke tale om noget andet?"

Han sagde ikke noget til det første hun sagde, mest fordi hun havde sagt der lidt efter at hun gerne ville tale om noget andet, og det var han med på specielt hvis hun kunne komme med et emne selv, da han ikke havde mere at snakke om...

''Hvad vil du så gerne snakke om?''

Han så stille på ehnde og smilede...

Blair trak på skulderne, ja, hvad skulle de snakke om. Hun var helt blank, hun måtte nok hurtigt finde på et eller andet.

"Hvad med jagt? Du kan give mig nogle tricks?"

Blair sendte ham et smil, for at understøtte at hun var begejstret for det.

Han ventede ganske tålmodigt på at hun kom med noget, eller lod være med det. Han var som sådan ligeglad med om de talte eller ej, men hun lod til gerne at ville tale, og hendes valg af emne kom dog også bag på ham...

''Jo... Du skal først vælge hvordan du vil jage... Med bue, slynge eller fælder?''

Han så stille på ehnde, bue og slynge var meget ens i fremgangsmåde, men fælder var en del annerledes... Men det ville de komme til derefter...

''Du kan også med andet, så bare sig hvis der er andet du tænker du vil lære at jage med?''

Blair kunne ikke helt bestemme sig, hun vidste ikke hvad hun var bedst til. Så det var ret svært at vælge hvad hun skulle prøve sig med.

"Jeg har kun prøvet at skyde med en armbryst, så jeg ved ikke hvad jeg er bedst til. Men vi kan jo prøve os an."

Blair håbede virkelig at han kunne hjælpe hende, men medmindre hun var helt umulig, burde det ikke være noget problem. Han var sikkert også en god jæger.

Faktisk ville armbryst være et rigtigt godt valg. Det kunne nedlægge store dyr, og samtidigt var der en grund til at det var det våben der blev givet til bønder. Det krævede ikke voldsomt meget træning, så de kunne lægge vægt på at finde dyret.

''Armbryst er faktisk et godt valg... Men hvis du skulle starte din jagt hvor ville du så starte med at gå hen?''

Han så stille på hende, det var bedst hvis han først fandt ud af hvad hun selv havde af tanker...

Blair trak på skulderne, hun vidste ikke ret meget om våbener. Så han havde sikkert ret. Blair sendte ham et smil.

"En skov?"

Blair vidste ikke helt hvad det var han gerne ville vide, så hun svarede bare hvad hun troede var rigtigt.

Han grinde lidt, og så så undskyldende på hende, for om ikke andet havde hun da ret i det hun sagde.... Men det var bare lidt morsomt for ham at hun svarede sådan...

''Undskyld jeg griner... Men mere hvor ville du gå hen i skoven?''

Han så igen på hende stille, og smilede stadig til hende, frydede sig lidt over at hun stolede nok på ham...

Blair lo med da han lo, hun kunne godt forstå ham. Svaret var måske lidt tosset.

"Det er okay. Men, det handler vel meget om hvilket dyr man gerne vil fange. Tidspunket har også meget at sige."

Blair vidste ikke vildt meget om skoven, men den smule hun vidste var vel en start.

HAn så stille på hende, jo tiden betød noget, men der var et sted man altid kunne gå hen... Det var ikke sikkert der var dyr, men spor ville der næsten med garanti være... Nemlig ved vandhuller, eller små damme eller lignende... Steder hvor dyr kunne drikke...

''Du bør starte et sted hvor dyr kan få noget at drikke... Små søer er gode... Der vil næsten med garanti være spor, som du så skal lære at følge...''

Han nikkede i en retning og førte hende stille hen til en lille sø...

Blair nikkede, det var meget fornuftigt.

"Ja, det kan jeg godt se. Men jeg er ikke så vant i skoven, ikke som jæger i hvert fald."

Blair sendte ham et bredt smil, det blev spændende at lære. Det var altid rart at lære noget nyt, jagt var i hvert fald nyttigt for hende.

Han førte hende ned til den lille dam, og kiggede sig så lidt omkring. Han vidste ikke om der var nogen spor, men dyr havde der været det kunne han lugte... Det var den bedste fordel han havde når det kom til jagt...

''Prøv om du kan finde nogle dyre spor...''

Han lavede en bevægelser som i at vise at hun skulle lede der hvor de var...

//Smutter lige noget tid...//

Blair fulgte ham ned til dammen, hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle gå efter, men hun måtte vel bare lede efter et eller andet. Blair sendte ham et smil.

"Det gør jeg."

Hun gik rundt og prøvede at se hvad hun kunne finde.

Han satte sig op af et træ og lod hende bare selv vandre rundt og lede... han vidste at hun nok burde kunne finde nogle spor efter noget vildt i nærheden af vandkanten, i det bløde jord der var der... Eller han regnede ihvertfald med det, da det var der det oftest var nemmest at finde sporene...

''Husk at spor sætter sig ikke i noget der er hårdt...''

Han sagde det stille, men stadig højt nok til at hun kunne høre det.

Blair havde bevæget sig ud på noget græs, det var ikke let at finde spor der, så hun gik i stedet ned imod dammen. Det var noget mudderlignende jord der var der nede. Hun så nærmere på jorden og opdagede nogle små cirkler af en art. Blair satte sig på hug, så hun bedre kunne se.

"Jeg tror jeg har fundet noget."

Sagde hun lavt, men han burde kunne høre noget. Det lignende lidt et dådyr eller noget i den stil. Det måtte det næsten være.

''Fint... Så prøv at følg dem... Ihvertfald så langt du kan....''

Han rejste sig op og gik stille over til hende... Han regnede med at hun havde ret, og det havde hun også hvis de kunne følges hvilket de næsten med garanti kunne... Men hun kunne sagtens rende i problemer og derfor gik han stille over til hende, så han kunne hjælpe hvis det lige pludseligt blev svært at følge...

''Jeg skal nok gå med, men prøv selv...''

Blair rejste sig op igen. Det var heldigvis ikke et af de dyr der kunne gøre meget skade på hende. Blair gik med forsigtige og stille skridt efter sporene, det ville være sjovt bare at finde dyret, hun ville nok ikke få mulighed for at skyde det. Men bare at finde det, var et stort skridt. Blair trak vejret stille og roligt, så hun ikke gjorde hendes tilstedeværelse alt for tydelig. Det var godt han fulgte med, hvis der nu skete noget der krævede han brød ind.

Han fulgte hende bare stille, mens han også selv holdt øje med om hun i det mindste gik i den nogenlunde rigtige retning. det var jo ikke altid til at vide med en nybegynder... Han kiggede også lidt på sporet, fordi når man var på jagt skulle man også gerne vide hvad man var ude efter, og hvilket dyr man fulgte og endda gerne størrelsen på den...

''Hvilket dyr følger du? Og hvad vejer det cirka tror du?''

Blair var ikke helt sikker på hans spørgsmål, men hun havde en idé om det. Blair vendte sig ikke om for at se på ham.

"Et dådyr, den vejer måske omkring 30-40 kg."

Blair var rigtig usikker på hendes svar, men det gjorde vel ikke noget hvis hun tog fejl. Blair stoppede op da en brun skikkelse kom til syne længere fremme. Blair trådte et skridt tilbage og knækkede en kvist under hendes fødder. Hun lukkede sine øjne, da hun fandt ud af hvor meget hun havde dummet sig.

''Hmmm... Så er det en der er lidt for ung ville jeg tro...''

Han hørte også den knækkede gren men vidste nok bedre hvilken fare de nu var i... Hun havde ret i der var en brun skikkelse længere fremme... Men desværre for ehnde, var det ikke ligefrem det dyr de havde ledt efter... Nej de var vadet ind på en bjørn, og hvis der var en ting man ikke gjorde så var det at forskrække en bjørn...

''Bare bak væk... stille og roligt... Hvis den kommer nærmere løber du bare...''

Han sagde det stille mens han gik om foran hende...

Blair bakkede væk da han bad hende om det, men hun ville aldrig løbe for ham. Hun måtte da gøre noget for at hjælpe ham hvis der skete ham noget. Blar fik en idé. Hun fandt en lang pind, fiskede sin kniv op af hendes støvle og begyndte at snitte. Det ville tage lang tid, hvis hun ikke gjorde hurtigt. Hun holdte samtidig øje med hvad der skete over ved Sajro og bjørnen. Hun snittede så hurtigt hun kunne, hun blev nød til at få det spyd klar inden bjørnen nærmede sig.

''Blair... Kan du garantere for at du dræber den første gang? Fordi en såret bjørn er værre end en forskrækket bjørn...''

Han skubbede hende bagud, og bakkede også selv bagud... Han var nød til at få hende væk hurtigst muligt, da han nok godt ville kunne klare den selv når han skiftede form, men hvis hun var der kunne han risikere hun blev skadet, og det ville han ikke risikere...

Bjørnen løftede hovedet og kiggede mod dem, og virkede til at være agressiv, og begyndte også at gå truende fremad mod dem...

Blair snittede så hurtigt hun kunne da Sajro kom hen til hende. Hun var god til at kaste med knive, et spyd var vel ikke meget anderledes? Blair mærkede på den spids, den kunne sagtens blive spidsere, men det var der ikke tid til. Blair kravlede frem mod hvor de lige havde gået. Hun burde nok løbe, men hun var ikke typen der flygtede fra problemer. Blair kastede spyddet mod bjørnen der løb imod hennde. Hun ramte den, men hvor var ikke lige til at vide. Hun faldt bagover da bjørnen hurtigt var henne ved hende, men så faldt ned på jorden. Den var vidst ikke død, bare såret. Det var et god tidspunkt at flygte på, men bjørnen hovede og ene pote lå på hendes ben.

Han var direkte ved at græmmes over hende... Han var nød til at gøre noget ved bjørnen før den vågnede igen... Han forstod ikke hvorfor hun ikke gjorde som han sagde, og han var på ingen måde tilfreds med udfaldet... Hun var heldig at bjørnen ikke var fløjet direkte i flæsket på hende... Hvad fanden tænkte hun dog også på...

Han skiftede hurtigt form, heldigt at kutten var lavet stå stor at han kunne have den på imens han var varulv. Han bed hurtigt bjørnes strube og hals over, hvorefter han skubbede den ned fra hende, og skiftede tilbage igen...

''Hvad fanden tænker du på!?''

Han råbte ikke, men var bare meget røstet over det og var også en smule vred...

Blair prøvede at skubbe bjørnen forsigtigt ned fra sig så den ikke ville vågne af det. Men det var umuligt, hun var glad da Sajro fik bjørnen væk fra hende. Blair rejste sig og børstede sig en smule af. Hun sukkede over Sajros vredesudbrud. Det skete altid, hver gang hun prøvede at hjælpe blev hun belønnet med vrede og utaknemmelighed. Blair gik forbi ham og svarede ikke på hans spørgsmål.

"Det var præcis det jeg snakkede om tidligere. Hver gang jeg prøver at hjælpe får jeg sådan en tak. Jeg troede virkelig ikke du var en af dem der ville takke mig sådan. Men jeg tog fejl."

Blair gik vredt væk fra ham. Hun ville ikke finde sig i det mere. Det var naturligvis ærgerligt det skulle gå ud over Sajro, men hun havde bare fået nok.