Goodbye - Sajro.

Han forventede intet... Ikke efter det hun lige havde gjort ved ham... Hun havde været så god at han absolut ikke forventede noget, men han kunne godt mærke at der var noget i ham der pressede på... Det pokkers dyr han også var, ville ikke altid lade ham være... Han greb fast i hende igen, og løftede hende op at sidde på kanten igen, mens han stille fortsatte med blot at nusse hende uden at gå videre der... Han smilede stille til hende, mens han fortsatte sine kys og de blide berøringer...

Blair lod ham gøre hvad han nu havde i tankerne, hun håbede dog på et punkt at han ikke tog skridtet videre, men på et andet punkt gjorde hun ikke, hun ville jo gerne nyde det, men hun var bare bange for at det blev for meget, men hun nød de kys og blide berøringer han udførte på hende.

Han så ned af hendes krop, og studerede den kort, mens han berørte hendes smukke krop. Han kunne godt mærke at dyret i ham forsøgte at få kontrol, og han vidste han ikke kunne blive ved med at stå imod og at det kunne blive langt være hvis han ikke selv havde lidt kontrol... Så han var nød til at overdrage lidt kontrol til dyret...

Han kyssede hende op af halsen, og bede hende blidt i øreflippen, hvorefter han blidt hviskede i hendes øre...

''Undskyld...''

Da han havde hviskede til hende nappede han igen i øreflippen og kyssede hende ned af halsen imens han lod sig trænge op i hende, og begyndte at føre sig selv frem og tilbage i rolige bevægelser... Han hadede lidt når det skete...

Blair vidste ikke hvad hun skulle gøre, han kunne tydeligvis ikke helt styre hans lyster, det havde måske noget med varulven at gøre? Blair ville det jo gerne, men hvad ville der ikke ske hvis han blev ved. Hun skubbede Sajro en smule væk i et forsøg på at komme væk.

"Undskyld, men jeg kan ikke."

Blair sad og så ned i hendes skød, hun burde måske gå ud i stuen, men hun ville høre om han var okay med det først.

Han fik rystet det af sig... Han stod lige og rystede på hovedet, og så så stille på ehnde da hun havde skubbet ham væk... Han lagde armene om hende i et kram...

''Undskyld... Jeg... Undskyld...''

Han gik så ud af badeværelset og tog sin kutte på og smed sig på sengen... Han ville også selv gerne, men da han vidste hun ikke kunne holde til det, måtte han jo hellere passe på...

Blair håbede ikke det tog modet fra ham, alle andre gange ville hun have ikke have sagt fra. Men det var bare ikke lige den dag hun skulle gøre det. Blair kiggede rundt for at finde noget der kunne dække hende, så hun ikke fristede ham endnu mere. Men sjovt nok var der kun håndklæder. Hun prøvede at dække sig så meget til hun kunne, et om hendes overkop, hendes ben og naturligvis hendes private område, hun havde også et over skulderne. Blair prøvede at gå, men håndklædet gjorde det umuligt. Hun hoppede ud af badeværelset, men væltede så og lå ud over det hele.

HAn kunne ikke lade være med at grine over hende... At hun forsøgte at dække sig selv til på den måde, var dog en smule tosset. Han gik over til en kiste der stod forenden af sengen og tog noget tøj frem... oget af Lyssas gamle... Et helt sæt...

Han smed tøjet over til hende, og lagde sig ned igen... Han skulle ikke lige se på hende der...

''Det er vist bedre?''

Blair tog tøjet og kravlede ud på badeværelset igen og tog det på. Det var meget anderledes end hendes stil, men det var fint, så var hun ikke så afslørende. Blair gik ud igen og håbede at det hjalp på hans lyster. Blair så ned af sig selv, det var en lille smule for stort for hende, men det var alt næsten. Hun var jo virkelig tynd. Blair gik hen til ham og satte sig ned.

Han vidste ikke hvad han hverken skulle gøre eller sige... Han blev bare meget nemt lysten grundet at han havde lidt dyr i sig, der gjorde at han godt kunne finde på det... Det var også grunden til at han havde et par gange været tæt på at voldtage Lyssa... Det var også nogle af de ting han hadede ved sig selv, og måske en af grundene til at han ikke egnede sig til at være sammen med kvinder... Hvis de bare så lidt godt ud, blev han ofte lysten...

Blair så afventende på ham, hun vidste ikke helt om han kunne klare det, hun kunne jo gå.

"Klarer du den? Eller skal jeg gå?"

Blair ville ikke friste ham alt for meget. Det havde hun ikke brug for, hanhavde sikkert heller ikke brug for det.

''Jeg skal bare lige lære dyret i mig hvem det er der bestemmer her.''

Han grinede lidt og lagde sig til rette... ''SÅ nej du behøver skam ikke gå...''

HAn så stille omkring og kiggede lidt på hende... Det overraskede ham at tøjet var for stort til hende, da lyssa ikke selv havde været ret stor... Deres kropsbygning mindedes meget om hinanden... Men hvis hun nu havde fundet noget tøj hun brugte i en af sine andre former kunne det jo godt tænkes at det var for stort til Blair...

Blair blev stadig siddende, hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, det var lige pludselig blevet meget akavet. Hun rodede lidt i hendes hår og håbede at finde på noget at sige. Hun var ikke god under pres, ikke til at snakke i hvert fald.

"Okay, jeg håber du lærer det. Det må være svært for dig."

''Det skal jeg nok... Og det kommer som regel også kun når jeg har være i 'underskud'...''

Han smilede roligt og forsigtigt til hende, før han kom til at tænke over det han havde sagt og hvordan hun måske kunne opfatte det... og han rettede derfor meget hurtigt sig selv igen...

''Altså ikke fordi, du skal forstå det som at jeg vil have du skal sørge for jeg ikke er i underskud eller føle dig tvunget eller noget... Det var bare så du måske forstår grunden bedre...''

Han sukkede da det jo næsten bare lød værre, så han blev bare liggende på ryggen i sengen og stirrede op i loftet...

Blair sendte ham et smil, det var helt fint at han sagde det, hun stoppede jo også da hun gad mere, eller ikke kunne mere rettere sagt. Blair vidste ikke lige hvad hun skulle sige.

"Ja. Det kan jeg godt se, men jeg håber jeg har hjulpet lidt så? Jeg ved godt du aldrig ville tvinge mig, ellers ville jeg ikke sidde her lige nu. Så havde du jo bare tvunget mig."

Hun havde vel egentligt ret, men problemet var at han faktisk godt kunne finde på at tvinge folk hvis dyret kom nok op i ham, og det var det der var problemet for ham... Han var også en smule irriteret over at han faktisk krævede en del når det kom til sex...

''Problemet, Blair, er at jeg eller rettere dyret i mig godt kan finde på at tvinge...''

Han så væk fra hende...

Blair brød sig naturligvis ikke om tanken, og hun havde da også virkelig ondt af ham. Det måtte være forfærdeligt ikke at kunne styre sig selv.

"Men du gjorde det ikke, så du kan godt styre det lidt. Det kan godt lade sig gøre at få kontrol. Jeg har selv haft hunde, det er langt fra det samme, men deres adfærd ligner hinanden. Dig og dyret i er en klan, i skal finde en leder og det skal være dig. Du skal bare vise at du bestemmer. Find ud af hvordan du kan få dig selv tilbage når dyret kommer op i dig."

Han rystede lidt på hovedet af hende, fordi det var jo bare ikke helt det samme... Det ville være som at den ene af hendes hunde havde låst den anden inde i et bur og derefter taget magten... Det var sådan det var for ham...

''Før tog dyret ikke helt over... Jeg tillod den det lidt, for at den ikke tog den fulde magt som der ellers ofte sker, når jeg holder den hen lige så langsomt... Det er derfor jeg nogle gange kan virke som en mellem ting, fordi der dele vi.''

Blair vidste ikke om det var det samme, men hun prøvede bare at hjælpe ham til at få styr på hans varulvetendenser.

"Men kan du ikke bare tage kontrolen helt, eller vil du så bare få et udbrud af varulvetendenser i ny og næ? Hvis der er noget jeg kan gøre, vil jeg gøre det."

Blair ville hjælpe ham så meget hun kunne.

''Jeg har jo kontrollen det meste af tiden... Men det at holde et dyr fanget uden den får lidt af det den vil have, er nu engang meget svært...''

Han så stille på hende...

''Og nej desværre er der ikke noget du rigtigt kan gøre...''

Blair overvejede et øjeblik noget, der måtte være noget hun kunne gøre, det var der. Blair rejste sig op fra madrassen og så på ham.

"Hvad så med at du giver varulven noget tid, du lader ham komme ud og så kan han blive fri for den indespærret følelse han har. Så får du måske fred?"

Blair håbede det kunne hjælpe, det måtte da hjælpe.

HAn så på hende, jo det ville hjælpe men det skulle være når den selv havde lyst til at blive sluppet fri, når den selv så en grund til at være fri og der var noget den selv gerne ville have fat i, og det var det der var problemet... Hvis han bare lukkede den ud var den ligeglad, fordi så var det som når man smed en hund udenfor døren fordi man ikke gad den mere...

''Desværre hjælper det ikke hvis den ikke kan få det den vil... Hvis jeg bare lader den komme frem, virker det lidt som når man smider en hund uden for døren bare fordi man ikke lige gider den... Det hjælper ikke helt...''

Han så ned...

Blair kunne godt se problemet, men så måtte de jo bare finde noget varulven ville have. Blair så på ham mens hun overvejede om hun skulle sige det.

"Men hvad vil varulven have? Vi må jo bare finde noget den vil have så den kan komme ud."

Blair ville gøre alt hun kunne for at hjælpe, hun mente virkelig alt.

''Det ved du jo godt... Og det kan den ikke få lige nu...''

Han så ned, fordi hun burde vel vide hvad det var varulven gerne ville have, og hun vidste også godt at hun ikke kunne give ham det, og det skulle hun heller ikke når det var fordi hun ikke lige kunne holde til det...

Blair kunne ikke holde til det, men hun var ligeglad. Hvis det kunne hjælpe ham ville hun ofre sig. Hun ville meget hellere have han fik det bedre, fremfor hende selv.

"Bare gør det. Lad den tage hvad den vil, jeg vil gøre det for din skyld."

Blair ville måske ikke gøre så meget for ham, for hun ville jo vide at det ikke var ham, ikke hele tiden i hvert fald.

Han så på hende... NEj han kunne ikke gøre det hvis hun ikke havde rigtig lyst til det... Det skulle være noget hun også ville nyde rigtigt, og det var det ikke hvis hun halvt var tvunget...

''Nej du skal ville det rigtigt... Ikke bare for min skyld...''

han så stille på hende...

''Jeg sover et par timer istedet...''

Han faldt i søvn hurtigt efter...