May i present to you... the king ~ Sean (XXX)

Det havde været godt med en pause. Han kunne mærke det allerede da han var trådt ud af lokalet. En tjener havde stået klar til hans mindste behov, men han gav dem kun ordre om at sørge for gæsten havde mad nok. Og at de skulle vente lidt til at tjekke til ham.
Sean havde helt forladt borgens grund. Hvor han gik hen og hvorfor var uvist, samt hvor længe han ville være væk. Mest af alt tog han sig en gåtur og gik bla. forbi palæet, hvor den rigtige Valerya var gemt væk. Han gik ikke indenfor, men spurgte blot vagterne om alt var som det skulle være. Hvilket han fik at vide det var.

Efter en rask gåtur til at klare tankerne og falde ned igen, vendte han tilbage til borgen. Han forventede Fenrer havde haft tid til at forvandle sig tilbage, men han vidst ikke om han skulle forvente en kamp lige som han trådte ind. Hvordan kunne man andet end se ned på dyr, der aldrig kunne styre sig? De var som dyr. Utilregnelige, styret af instinkter. Noget der både var sjovt og så latterligt, at Sean aldrig ville se dem som en ligemand.
Men nu havde han også sine dæmoniske instinkter. Princippet var måske det samme, bortset fra at blive et tanketomt dyr blev han en dæmon der splittede alt ad og slog alle omkring sig ihjel. Det var sjovt.

Han trådet ind af døren igen. På vagt. Han lukkede døren efter sig og vendte tilbage til bordet. Han havde ikke lyst til at sidde ned, men hvis forhandlingerne skulle gå videre, havde de nok behov for at mødes på et eller andet neutralt ståsted - siddende ved bordet.
Sean sagde dog intet. I stedet foldede han sine hænder foran sig og det kølige og til tider stikkende blik landede på Fenrer.
Når det kom til stykket stod Sean fast i sit forslag og det var op til Fenrer at foreslå ændringer eller sige enten ja eller nej.
Sean ville være bundet af sin rolle som hersker. Ikke at det ville holde ham fra særlig meget...Men så havde han sin egen personlige ære. En ære der sagde man i det mindste skulle holde de løfter, man personligt havde givet. Ikke at Sean respektere Fenrer særlig meget generelt, og han vidste heller ikke om han kunne stole på Fenrer nogensinde ville troppe op, hvis der blev behov for det. Men nu havde Sean heller ingen plan om krig foreløbig. Blot en ekstra mulighed til at pine Natalie lidt. At Sean var tættere på at dominere hele kontinentet end hun sikkert var.
Om ikke andet havde han vel en grund til at blive vred og bare give los, til Sunfury ikke eksisterede længere.

Fenrer rullede med tomlen, og reagerede ikke på Seans indtræden i rummet. Han så ud som han havde de sidste mange måneder i træning, i hans træning hos hoffet i Sunfury. Kold, beregnende og en fordybet i sine egne tanker, selvom Fenrer i virkeligheden lyttede skarpt og lagde mærke til alt hvad der skete i hans omgivelser. Hvis dæmonen troede at han ville give sig efter en behandling som den han havde fået, så ville han have taget fejl, hvis ikke at Fenrer havde taget sådan til lære ved netop dette hof, som Fenrer kunne takke for at have åbnet hans øjne, for de perspektiver man måtte tage højde for som regent.

Da Fenrer endelig så op på Sean, var det med et fast, men neutralt blik der ikke afslørede noget for Fenrers modpart. Fenrer ville ikke lade sig mærke af at han havde brugt eftermiddag, mere eller mindre som Seans fange "Tak for din gavmilde hvile tid.." sagde han med et lille smil, i samme neutrale tone som Fenrers ansigt afgav "..Det gjorde mig i al fald i stand til at få skiftet til en mere passende form"
Fenrer håbede på at Sean ikke ville være dum nok til at presse sin mening om magt, som han havde haft over Fenrer, i hans ansigt. Fenrer ville ikke kunne lade en sådan fornærmelse gå uhændet af ham. Men Fenrer var udmærket klar over at Sean havde haft magten over ham, mens han havde haft skikkelsen af Valerya.

Fenrer lænede sig tilbage i sin stol, og så med et fast blik på Sean. Nu skulle dansen begynde, dansen om forhandlinger, hvor begge parter som regel ville prøve at føre, for at finde den forløsning der ville gavne deres egne behov eller ambitioner bedst. Fenrer slog let ud med hånden "Jeg går ud fra at vi bare skal finde ud af hvor broen skal lægge nu?" sagde han med et lille smil. Han havde skam tænkt over Seans forslag, og var nået frem til at det Sean forslog ville være den bedste løsning. Fenrer havde håbet på at Sean uanset hvad ville komme til Sundurys undsætning, skulle de få brug for det. Fenrer havde dog troet at dette skulle komme af gensidigt ønske, efter gode handelsforbindelser, frem for at det skulle stå efter dekret.

Et dekret ville binde Fenrer til at undsætte Doomsville, såfremt han ønskede at andre konger og stormænd, ville respektere og tro på de aftaler han kom med. Nu var Fenrer alligevel igang med at optræne hæren, selvom det var til andre formål, så han så ikke det store problem i at få dem afprøvet. Ikke at Sunfurys hære var noget at løfte næsen af i forvejen, men nu skulle den gøres klar til fjender der overgik hvad det meste af Underworld havde at byde på.

Fenrer smilede til Sean "Jeg går ud fra at då har fået et dekret nedskrevet ?" sagde Fenrer som hans smil skiftede til en lidt mere seriøs mine "Eller i al faldet fået kommet lidt nærmere en definitiv aftale?" Fenrer havde et seriøst og alvorligt udtryk i ansigtet, som han strøg det korte skæg eftertænksomt. Skulle de have en traktat underskrevet, og et samarbejde udbygget, kunne han lige så godt udvise Sean den respekt han ønskede, og på punkter fortjente. Fenrer havde trods alt holdt sig opdateret på Doomsville og de andre riger, og Sean havde ikke gjort noget ringe lederskab af Doomsville.

Da Fenrer endelig svarede, måtte Sean koncentrere sig for ikke at ligne en der kedede sig. Han vidste ikke hvad han havde forventet, men måske noget med mere spræl i. Efter alt det de havde været igennem, blev Fenrer siddende og lod som om intet var sket?
Han vinkede bare kort med den ene hånd som tilkendegivelse af Fenrers tak.
"Den skal selvfølgelig ligge et sted, hvor vejen mellem vores byer bliver mindst, men samtidig den mest praktiske vej. De præcise koordinater kunne ikke kede mig mere" bemærkede han blot. Jaja, det hele var fint og klogt og...Kedeligt.
I stedet rejste Sean sig og fremtrak en pergamentrulle han havde haft forberedt og gemt. Han lagde den på bordet mellem dem. Selvfølgelig skulle der laves en kopi, så de begge ville have et eksemplar, men Fenrer kunne måske tilgive hvis Sean ikke havde haft tid til det hele på den lille pause mellem dem.
"Den indeholder det overordnede, men med rum til tilføjelser. De samme muligheder for os begge. Hvor jeg håber, du vil stå til rådighed, hvis jeg skulle få brug for det, er det klart det også går den anden vej" Hans blik gled over til Fenrer. Det samme kølige blik, der normalt mødte folk.
Han havde fået en lille plan. En lille ide, mens han var væk. Ikke til det med Fenrer...Men til hvad han skulle bruge magten til. Burde han sige det til Fenrer? Sean brød sig ikke om, at nogen vidste Sean var under tøflen på nogen som helst. At de begge havde noget på den anden...
Han besluttede sig for intet at sige. Når det kom til stykket ville det intet give ham. Desuden kunne man aldrig stole på andre. Specielt ikke små, ligegyldige dyr.
"Der er selvfølgelig også noget om handlen....Hvis du har noget specifikt at snakke om, så nævn det nu. Ellers vil jeg anse mødet som hævet, så snart papiret er underskrevet. Du vil få overleveret en kopi inden I rejser fra byen"
Hans stemme var bestemt og neutral, men han sagde tingene en anelse hurtigt, hvilket måske blot vidnede om han ikke gad sidde her længere.
Og dog hævede hans blik sig alligevel igen og et svagt smil gled over ham.
"Måske en tilføjelse om...Hvilken opmærksomhed vi skal give hinanden...Når vi mødes igen? Jeg kan næsten ikke vente med at se Sunfury igen..."
Han hentydede til sexen, selvfølgelig. Ville han gøre det igen, hvis han fik chancen? Uden tvivl. Om ikke andet, blot fordi det var sjovt.

Fenrer nikkede indforstået, til Seans kommentar om hvor nøjagtigt broen skulle stå og rejse sig. Henover Shadow Peaks. Fenrer var selv hverken ingeniør eller bygmester. Ej heller ville han foregive at vide, præcis hvordan forholdene i kløften så ud. Han havde folk til at ordne den slags, men ingen tvivl om at hans folk var flittige og dygtige nok, til at kunne efterkomme de ønsker som Sean og Fenrer havde, for broens specifikationer. Han havde taget imod pergamentet, og sad netop nu og læste det igennem. Det var ikke fordi Fenrer ikke stolede på Sean, hvilket han ikke gjorde, men i øjemed at styre Doomsville og organisere dens fremtidige muligheder, tvivlede Fenrer på at Sean ville gøre noget dumt. Såsom at prøve at snyde Fenrer.

Fenrer kiggede handelstilføjelserne igennem, som så vidt han kunne se, ikke indeholdt nogen ubehagelige overraskelser. Men Sean vidste vel også bedre end at ødelægge noget, der ville gavne dem begge, magt eller ej. Da Sean nævnte tilføjelser, løftede Fenrer en hånd, som han i en afværgende gestus viftede kort ”Nej… det er ikke af interesse” mumlede han, mens han læste videre. Da han endelig lagde papiret fra sig, og så op på Sean igen, var det da han havde nævnt underskrivelsen. Hvis Sean selv troede at Fenrer ville underskrive en traktat, udenfor ceremoni og vidner fra begge parter, der kunne vedstå sig dokumentets indhold, så tog han fejl.
Fenrer smilede ”Jeg vil sige at det lever helt op til forventningerne..” sagde han med et smil og rakte Sean traktaten ”..men jeg holder alligevel på at vi overholder formalia, og skriver det under sammen efter gennemseelse af hver vores mand..” Fenrer lænede sig atter tilbage i sin stol, og foldede hænderne sammen foran sig ”Nu er det jo officielle anliggende”

Fenrer havde godt hørt Seans ord, der uden tvivl omhandlede noget lyssky, og af hvilken slags havde Fenrer ingen tvivl. Fenrer smilede til Sean, og selvom smilet var ganske oprigtigt, følte Fenrer en anelse fordækt ved det. Det var nu ikke så meget fordi han anså Sean som en dæmon, men mere fordi en vis fornemmelse af skyld havde sneget sig ind på ham, mens han havde siddet i værelset og ventet. Han havde jo Valerya, og kunne ikke lide ideen om at skulle til at omgås andre, ikke på den måde. Alligevel var der nogle instinkter og behov, der skreg på mere, men spørgsmålet var ikke så meget hvad der foregik her og nu i Doomsville. Det var langt mere hvad der foregik i Sunfury, og om Fenrer virkelig ville lade sig hore ud, som Nepherite, eller om han turde risikere noget andet, såsom uvenskaber med Sean.

Fenrer nikkede kort til Sean, med det kække lille smil, som han havde smilet med før. Fenrer rømmede sig ”Jeg kan godt forstå dig..” sagde han, som ordene sendte en lettet følelse igennem Fenrer. Han havde måske en anelse mere lyst til Sean, end han selv ville indrømme, men han holdt godt fast i sin mistro. Fenrer var godt klar over hvor trangen kom fra, når man nu vidste at Sean var en inccubus. De havde en ubehagelig evne til at trænge ind i en persons egen bedømmelse af folk, og dem selv. Fenrer gned sine fingre og rettede sig op i sin stol ”Du vil få min fulde opmærksomhed..” indrømmede Fenrer med et smil. Fenrer virkede dog ikke videre svag eller pårørt, selvom man kunne se hans stolte facade krakelere en anelse ”.. selvom der er langt til Sunfury”

Seans øjne kneb sig en anelse sammen, før han lænede sig tungt tilbage i sin stol. Han gad ikke vente. At vente, ville betyde Fenrer nemmere kunne snyde sig udenom at skrive under og måske ville der så slet ikke være en alliance. Han rømmede sig svagt og hans øjenbryn gled en anelse op.
"Jeg har ikke brug for andre læser det igennem. Jeg er selv i stand til at læse" bemærkede han sigende. Der var virkelig ingen grund til den slags. Han havde ikke forstået folk der krævede det. Hvad var pointen? Kunne Fenrer ikke selv læse eller tage et valg?
"Men jeg gætter på det vel er fordi du skal have Valeryas input, da du mere er...Gift til en stilling...End har det politiske overblik, som hun har" Smilet voksede en anelse, som han tydeligvis hentydede til Fenrer var under tøflen på sin kone. Også i denne verden, hvor manden langt oftere havde magten eller det sidste ord.
Sean rejste sig op.
"Jeg tvivler på hun vil være uenig. Jeg forventer det er underskrevet inden i morgen tidlig" Der var intet ellers. Ingen trusler. Men Sean tænkte alligevel sit og han gad ikke vente længere. Han var ikke dum. Og han stolte ikke på Fenrer. Han havde ide om manden ville prøve at lægge planer imod ham eller finde en grund til at undgå denne...Såkaldte...Alliance. Det var heller ikke fordi Sean tænkte han ville kræve noget af Fenrer, mere end blot at bruge ham som en fin dukke han kunne vise frem, hvis han havde brug for det.
Ved det sidste gled Seans blik over til Fenrer med et svagt smil. Men han svarede ikke på det. Han var tilfreds med svaret, selv om det lige så meget var sagt for sjov. Men at Fenrer reagerede sådan her...Talte sit eget sprog. Sean var krøbet under huden på manden på den ene eller anden måde. Måske var der håb alligevel.
"Jeg vil gå. Og til en forandring må du også. I er velkommen til at nyde gæstfriheden i byen eller kigge forbi borgen når I føler for det. Da der ingen mening var i en fælles middag for at styrke nogle politiske bånd mellem os, vil jeg blot få noget mad leveret til jeres palæ i stedet" bemærkede han, igen sigende. Men om det var til den gode eller dårlige side at Sean kom med denne stikpille, var ikke til at bedømme. Han så ikke engang på Fenrer længere.
"Vi ses i morgen tidlig"
Sean forlod rummet.