Sikke en overraskelse - Dust og Katrina

Hun nød den måde han viste sin glæde overfor hende, og kunne ikke lade være med at le af Dust's antydning om at hendes mor ville være en ond person, hvis hun kræved penge for sin datter. Hun lukkede øjnene halvt, da han nussede hende kærligt i håret. Det var så skønt og beroligende.

Beldragon grinede lidt, da han forstod Dust's hentydning på et kort og smilede til ham.
"Det skulle være nemt nok at skaffe. De folk som henter de sorte opaler ud fra bjergene, giver daglige rapporter om ting der har ændret sig siden sidst."

Da Dust snakkede om en magisk indgang til hans hule, som kunne åbnes hvor han end var, løftede hun hovedet og så meget spændt på ham. Dét, hans kys og at han strøg hende på armen, gav hende en følelse af lykke. Han havde nogle følelser for hende, men om de kunne udvikle sig til kærlighed, kun guderne vide. Hun var selv ret overbevist om at det hun følte var mere end bare erotisk tiltrækning. Hendes stemme var varm og kærlig, ligesom hendes blik viste ham hvad hun følte for ham.
"Jeg vil være meget beæret over at få muligheden for at se din hule."

Taliia grinede hjerteligt, da Dust snakkede om at han ikke håbede at hun kom efter ham for at have stjålet Katrina.
"Du kan være ganske rolig, Dust. Jeg har ingen intentioner om at komme imellem jer to. Tvært imod, så ønsker jeg jer alt mulig held og lykke med hvad end i finder ud af." Hun lyttede og drak lidt rom mens Beldragon talte til Dust, og blev en del overrasket da Dust nævnte det med sin hule. Hun kunne se på Katrina at hun var helt væk i Dust, og smilede lidt over sin datters følelser for en mand, som hun havde kendt så kort.
Det fik hende til at tænke tilbage på hvor lang tid hun selv og Seuzan havde gået som katten om den varme grød, inden de fik taget sig sammen til at vise deres følelser. Katrina der imod var mere åben på det punkt. Det måtte være noget hun havde avet igennem hendes bedsteforældre, da Taliia ikke helt kunne genkende den side af sig selv eller Seuzan.
"Så er det vist afgjort. Men i må sige til hvis i låne hytten. Og hvad turen her angår, så overlader jeg gerne kahytten her til jer. Så snupper jeg en køje sammen med mandskabet, som jeg før har gjort. Hvad angår en seng, så er det bedste jeg kan klare et par favnfulde skind og tæpper. Dog skal i lige være klar over at kahytten her ikke er så godt isoleret som hulen." Det sidste sagde hun mens hun blinkede til dem.

"Mere kan jeg vist ikke ønske mig, så indtil videre har jeg ikke rigtig flere spørgsmål!" svarede han Beldragon og smilede til ham, før han vente sit øre mod Taliia, for at høre hvad hun sagde "På en eller anden måde, kan jeg ikke lade være med at tænke, at man godt kan se du har været sammen med en draconianer! Du ved i det mindste, at man ikke skal komme imellem en drage gut, og hans kostbare skatte!" han smilede drillende, mens han krammede Katrina beskyttende, som om ingen måtte stjæle hende fra ham.
"Taliia nu er du efterhånden ved at være for sød ved mig, man skulle næsten tro, der lå noget bag det! Nu har du vel ikke planer om, at fange mig når vi kommer frem, og sørge for at jeg gifter mig med Katrina, eller noget i den retning, vel?" sagde han og blinkede drillende til Taliia, før han gav Katrina sin opmærksomhed igen, ved at nusse hendes arm kærligt, mens han så ind i hendes øjne, der tydeligt viste ham, hvad hun følte for ham. Han klappede blidt på sit skød, som en invitation til, at hun kunne sætte sig på ham, hvis hun ville, da han gerne ville kunne holde om hende, og nusse hende mens han snakkede med hende, Taliia og Beldragon.

"Så vil du blive den første der kommer derind udover mig, og får lov at sove i min hule, i løbet af de sidste 6 århundrede!" sagde han mildt. Han virkede ærligt glad for, at hun gerne ville være hos ham i hans hule. Han smilede mildt til Taliia, mens han så op på hende "Jeg tænkte også om du ville se mit hjem? Alt efter hvor mange artefakter jeg finder mellem jeres ting, og ude på øen, kunne det jo godt ske at jeg kunne bruge et par ekstra hænder, til at få tingene derind, og jeg er sikker på en kvinde som dig, ville kunne sætte pris på den samling, jeg har fået lavet!"

Hun kunne ikke lade vær med at smile og smågrine, da han drillede hendes mor om at hun var en skat, som man ikke skulle tage fra ham. Hun nød også at han krammede hende ind til sig. Hun grinede virkelig da han spurgte om Taliia havde planer med at indfange ham og tvinge ham til at gifte sig med hende.
"Nej da, fjolle hoved. Det vil mor ikke gøre. Kun hvis du fik gjort mig med barn, men siden du ikke kan, så er der intet at frygte, min elskede og smukke drage." Hun var heller ikke sen til at sætte sig på hans skød, selv om det sendte varme ildninger op gennem hendes krop. Hendes øjne som var fokuseret på ham fik et glimt af lyst, og hun måtte lige lade tungen glide hen over læberne, for at fugte dem. Hun blev også overrasket over at høre at det var seks århundrede siden han sidst havde haft selskab i sin hule. Men det var ikke nok til at skræmme hende væk, selvom det var lidt svært at tænke på at han måtte være noget nær samme alder som hendes farfar og stedfarfar.

Taliia og Beldragon smilede ved Dust's ord om at han ikke havde flere spørgsmål lige nu. Og da han nævnte at man godt kunne se at hun havde været sammen med en draconianer, grinede hun højt og hjerteligt.
"Min svigerfar og hans soulmate, som også er en af mine bedste venner er draconianer. Så det skulle undre mig meget om jeg ikke har lært en ting eller to igennem de år jeg har sejlet med de to, samt deres blandet besætninger." Hun og Beldragon lo ved Katrinas svar til Dust og de nikkede begge to som enighed på at Katrina talte sandt. Kort efter blinkede Taliia til Dust.
"Så skulle det da kun være fordi du selv kom og spurgte om hendes hånd."
Hun så hen på Beldragon.
"Vil du sørge for at der kommer nogle skind og tæpper her ind?" Beldragon nikkede smilende, hvorefter han gik ud af katytten, da han havde tømt sit krus vin og sat kruset på skrivebordet.
Taliia vendte sig igen imod Dust og Katrina, som Dust sagde det sidste. Her rystede hun på hovedet.
"Jeg har ingen intentioner om at skulle ind på dit domæne, Dust. Mit hjerte fortæller mig at det er en anden vej jeg skal. Så jeg overlader dig helt og holdent til Katrina, så længe du kan være god ved hende. Hvilket også var det jeg mente, da jeg sagde at du skulle glemme alt om mig. Jeg skal være ærlig at sige at jeg på den ene side nød den nat, men på den anden side burde jeg nok ikke have gjort hvad jeg gjorde." Hun rystede på hovedet, som for at klare tankerne en smule.
"Gjort er gjort og står ikke til at ændre. Men jeg har ikke tænkt mig at gentage det. Det forbyder mit hjerte mig." Hun tømte sit krus rom og tog det tomme krus Beldragon havde stillet fra sig. Hun så igen på Dust og Katrina med et smil på læben.
"I to minder mig en hel del om, hvordan jeg selv var sammen med Seuzan. Vi kunne heller ikke få nok af hinanden og var sammen utroligt tit. Hvilket enig får mig til at under mig over hvorfor vi ikke fik dig før min pige. Jeg ville have elsket at du kunne have haft flere søskende at vokse op sammen med ud over din fætter." Hun sukkede og måtte blinke et par gange, stadig med et smil på læberne.
"Men guderne havde andre planer. Og kun de ved om jeg igen på et tidspunkt skal holde et barn mere." Hun nikkede til dem, inden hun gik hen til døren og åbnede den. Hun grinede lidt, da Beldragon kom gående sammen med en kvinde og en mand, alle tre havde favnen fuld af skind og tæpper. Som de lagde fra sig på gulvet i en stor bunke. Beldragon lod Taliia gå ud først og blinkede derefter til Katrina.
"Jeg kommer og banker på når aftensmaden er klar om et par timer. Så må i to selv bestemme hvad i vil bruge tiden til imens. Jeg vil ud og have lidt luft under vingerne." Derpå gik han ud som den sidste, og lukkede døren efter sig.

"Jeg spurgte nu mest fordi, jeg gerne ville vise dig min samling, og måske hvis du var interesseret, har jeg en samling af evne givende objekter, som kunne bruges til at give nogle af din klans medlemmer, nye og stærke kræfter! Men selvfølgelig hvis du ikke er interesseret i den slags, eller at besøge mig, så har jeg bare mere tid alene med Katrina!" sagde han med et drillende smil på læben. Da Katrina satte sig på hans skød, lagge han armene om livet på hende, og holdt hende ind til sig, så han kunne nusse hende langs låret med den ene hånd, mens han så hende i øjnene med et mildt smil på læben.
"Det er vist også meget godt, jeg ikke kan gøre dig gravid, så meget som vi kan lide at hygge os, når vi har muligheden for det!" sagde han mildt, og kyssede hende kærligt. Han så over på Taliia igen "Hvad vi lavede den dag, er ikke noget du behøver at tænke på længere! Det er en del af fortiden nu, og så længe vi bevæger os fremad, er der ingen grund til at hvile ved det der er sket! Og hvis endelig du ønsker et barn mere en dag, er det ikke guderne du skal håbe på, de ville alligevel aldrig interessere sig i os væsner her i denne verden!" hans blik var mildt, ligesom det smil han gav hende.

Da de endelig var alene igen, så Dust på Katrina, med et skævt lille smil på læben, der blev erstattet af hendes læber, da han kyssede hende.
"Hvordan har du det, efter den kærlige tur nede i hulen? Er du stadig i humør til ballade, eller vil du hellere nyde lidt alene tid?" spurgte han mildt, mens han så hende i øjnene.

Hun grinede af hans kommentar omkring børn, og kyssede blidt hans næse.
"Hvis det havde været muligt, så havde jeg bare taget nogle urter. Intet problem der." Hun lyttede til samtalen mellem ham og hendes mor. Samt hendes mors ord om at hun og Dust mindede Taliia om sig selv og Seuzan. Det overraskede Katrina en del, men fik også et smil frem hos hende.

Efter at de var blevet ladt alene og Dust havde kysset hende, samt mildt havde spurgt hende om hvordan hun havde det. Hendes smil var skælmsk og hendes stemme var drilsk, da hun svarede ham.
"Jeg er stadig en smule overrasket over dine pinsler. Men du kommer bare an med mere ballede. Jeg er ikke slået ud endnu. Og hvem ved hvornår rollerne bytter rundt." Hendes ene hånd havde allerede fundet vej ned i kanten af hans bukser, hvor hun prøvede at kilde ham.

//Vi springer Taliia over

Dust smilede drillende til hende, over hendes kommentar om det med urten, da han huskede at Taliia havde spist det samme, før de var startet på deres sex. Han strøg blidt sin hånd, op langs hendes inderlår, hele vejen op til hendes lændeklæde under kjolen, for at tirre hende lidt, nu hvor han havde hende for sig selv igen.
"Siden du er så glad for de pinsler jeg giver dig, og de narrestreger jeg er ude på, hvad siger du så til en lille legende udfordring, bare os 2 imellem?" spurgte han med en drilsk og tirrende stemme, mens han blidt nussede hendes inderlår, lige ved lændeklædet "Min lille udfordring går ud på, at jeg tirre din krop i løbet af resten af dagen, startende med den tid vi har alene nu! Vi kan fortsætte under maden, bare for at gøre det sjovt, hvis du er frisk på det, men det er kun tirren, med det formål at gøre dig opstemt, og gøre dig klar til i aften, når vi igen kan være alene sammen! Når vi så kan være alene sammen igen, må du gøre ved mig hvad det passer dig, så længe du får din udløsning, mens jeg er trængt ind i dig! Hvad siger du til den lille leg?"

Han så nysgerrigt ind i hendes øjne, da dette var noget han havde tænkt på, siden de havde været nede i hulen. Hvor meget han end gerne ville nyde at mærke hende lige nu og her, tænkte han at det kunne være sjovt, og i sidste ende et godt knald for dem begge, hvis de prøvede at lege lidt med hinanden, i stedet for bare at gå ind i de samme vaner, hver gang de havde muligheden for det.

Hun smilede skælmsk til ham, mens han talte om sin lille udfordring. Det gav hendes en ide, som hun gerne ville prøve. Hendes hånd der var i kanten af hans bukser trak sig udenpå og gled ned, så den lå hen over stedet hvor der hurtigt kunne dannes en bule.
"Kun hvis jeg må tirre dig på ligefod. Det ville da være sjovt at finde ud af hvem af os der overgiver sig først. Og jeg har samme krav til dig, hvad udløsning angår. Du må kun få det, når du er inden i mig." Hendes øjne glødede af ivre efter at komme igang med deres lille leg.

Dust smilede drillende, da han hørte hendes svar, og gengældte hendes hånd mod hans bukser, hvor hans lem befandt sig, ved at lægge en hånd mod hendes underliv, uden på hendes lændeklæde.
"Det er en aftale, jeg gerne vil være med på!" sagde han tirrende, og kyssede hende blidt på munden, som en slags forsegling på deres lille hemmelige lege aftale "Jeg tænker vi starter op herinde, så vi kan bygge en god basis, på den måde bliver legen sjovere og mere udfordrende, når vi forlader rummet!" han nussede blidt hendes underliv uden på hendes lændeklæde, mens hans anden hånd kærligt begyndte at nusse hende op af ryggen.

Hun gengældte kysset kort, inden hun med et drillende smil flyttede sig, så hun fik et ben på hver side af ham og så ham i øjnende med et skælmsk smil på læberne, samtidig med at hun genoptog kysset og begyndte at bevæge sig blidt mod hans skød. Hendes hænder gled kælent rundt på hans krop, samt klemte blidt hans røv når de var der.

*Tids hop*

Der lød en banken på døren og Beldragons stemme lød kort efter.
"Maden er klar. Prøv om i kan holde fingerne fra hinanden mens vi spiser. Det er ved at være ret krævende af mine kræfter, for at holde dine føleser ude af mit sind." Stemmen var en smule drilsk til sidst, men Katrina forstod godt hvad Beldragon antydede.
Alligevel havde hun en ide til hvordan hun kunne drille Dust ved maden.
Hvis hun havde smidt noget tøj under deres tirrende udfordring, tog hun det på med undtagelse af sine sko og åbnede et vindue så der kunne komme noget frisk luft ind i kahytten. Derefter ventede hun til han var klar til at gå, før hun åbnede døren og tog hans hånd med et smil.
Nede på kanondækket sad der allerede en del af besætningen og spiste. Hun fandt et bord, hvor de kunne sidde overfor hinanden. Da hun var sikker på at Dust havde sat sig, placerede hun sin ene fod mellem hans ben og lod sine tær tirre hans område, mens hun begyndte at spise.
Aftensmaden bestod af kogt skinke, grønsager og brød, samt rom, vin eller vand, hvad man nu var til. Hvis Dust så over på hende, var hendes ansigt ret neutralt, med undtagelse af et lille skævt smil i mundvigen.

Hans arme fandt hurtigt vej rundt om hendes krop, og begyndte at nusse hende, mens han gengældte hendes kys. I løbet af den tid de havde, gjorde han det bedste han kunne, for at tirre hendes krop, uden at bringe hende til forløsning.

Da det bankede på døren, smilede Dust til hende, og tog det tøj på, han havde fået smidt undervejs. Han sluttede af med at tage sine ringe og handsker på, før han tog Katrinas hånd, og gik med hende ned til kanondækket, hvor han satte sig overfor hende, for at spise sin mad. Han mærkede godt hendes fod, hvilket forklarede hvorfor hun ikke havde taget sko på, og lige som hende, kunne man ikke se på ham, at der foregik noget specielt mellem dem.
Imens de spiste, sørgede han for at tirre hende med jævne mellemrum, så hendes krop ikke fik nogen chance for, at køle ned fra det arbejde han havde gjort med hende, mens de havde været alene sammen. Dust smilede mildt til hende engang imellem, og man kunne godt se han ikke havde spist nok tidligere, for han spiste alligevel godt for sig denne gang, for at mætte sin sult ordentligt.

Efter de havde spist, satte Dust sig hen ved siden af hende. Nu havde hun haft den bedste mulighed for at tirre ham, så nu var det hans tur, til at have fordelen over hende. Han kyssede hende blidt på kinden, og lignede en der bare sad og hyggede sig med sin kæreste, mens hans hånd under bordet, strøg hende op under kjolen, og tirrende nussede hendes krop, med erfarne bevægelser.

Nogle af besætningen havde godt fuldt lidt med i hvordan Katrina og Dust så på hinanden, hvilket fik snakken til at gå lidt rundt. Og da Dust satte sig over ved siden af hende efter de var færdige med at spise, var der flere som smilede skævt og små grinede i deres retning. Katrina måtte kæmpe for ikke at lade sig mærke med det hans hånd gjorde. Normalt ville hun enten stønne eller lukke øjnene halvt i nydelse, men meningen var jo at de skulle lade som om intet foregik.

Dette virkede dog ikke for Beldragon. Da Dust begyndte at tirre Katrina, var Beldragon ved at få en mundfuld vin galt i halsen. Han hostede lidt og så skulende hen på dem.
Katrina fik øjenkontakt med ham og læste de lydløse ord på Beldragons læber.
"For pokker pigebarn. Har du ikke snart fået nok? Hvis dette forsætter, ender du med at drive mig til vandvid." Hun smilede undskyldende til ham og mimede tilbage.
"Han er så... Og nej, jeg kan ikke få nok af ham." Beldragon slog sig for panden efter at have læste svaret fra hendes læber. Derpå rejste han sig og gik ovenpå. Katrina så lidt skyldfølsomt efter ham, men glemte det igen da Dust's fingere forsatte deres leg. Denne gang kunne hun ikke tilbageholde et lille støn, som heldigvis var noget nær en hvisken. Hun lænede sig til siden og nappede Dust i øret på den måde, hun havde opdaget at han blev tændt på.
"Lad os gå ovenpå igen. Eller vil du heller have publikum på?" Hendes hvisken i hans øre sluttede af med hendes tunge slikkede øret rundt i kanten.

Dust lagge godt mærke til folk omkring dem, men han lod som ingenting, dog kunne han ikke undgå at spotte Beldragon og Katrina, hvilket han hurtigt regnede ud, var på grund af deres forbindelse med hinanden. Han smilede let til Katrina, da han hørte hendes spørgsmål, og nikkede let som svar, før han rejste sig op, og gik med hende oven på. Da de nåede derop, trak han hende ind til siden, så de stod i en niche af skibet, hvor man ikke lige ville opdage dem, medmindre man rent faktisk gik hen og kiggede. Han snavede hende tirrende, mens hans hænder grådigt strøg ned af hendes krop, og hvis hun mærkede efter, kunne hun hurtigt mærke, at han var opstemt efter at nyde hendes krop.
"Jeg glæder mig til at nyde dig, når jeg får dig for mig selv igen!" hviskede han tirrende i hendes øre, mens han blidt greb hende på måsen.

Da de gik ovenpå og han trak hende ind til siden, var hun ikke sen til at være med på den tirrende snaven. Og hun var hurtig til at løfte et ben, så hun kunne tirre ham endnu mere mellem hans ben.
Hun smilede skælmsk til ham med øjne der glødede af samme ivre som ham. Hun greb ham også på røven og gav den et par kærlige klem.
"I ligemåde, min drage. I ligemåde." Hun nappede ham drilsk i halsen, for at tirre ham endnu mere. Hendes krop var klar på ikke at forlade hans i de næste mange timer eller dage.

Et par drilske pift lød over dækket, da et par af mændene havde set de var smutte ind i hjørnet og havde fuldt dem lidt. Nu stod begge mænd og grinede imens de blinkede til Katrina, der var blevet en del mere rød i hovedet over at være opdaget. Hun holde dog fast i Dust for ikke at falde, da hun satte benet ned igen.

//Taliia er med igen

Taliia havde godt set hvordan Katrina og Dust havde siddet og drillet hinanden. Hun smilede og kunne ikke lade vær med at klukke, da Beldragon havde skulet til Katrina og havde ført en lydløs samtale med hende.
Taliia havde valgt at holde sig udenfor, da dette var noget imellem Katrina og Beldragon.

Efter et lille stykke tid havde hun selv valgt at gå op på dækket og var blevet forstyrret i en samtale med Alan, da et par mænd stod og piftede drilsk.
Hun gik hen og tog de to mænd i hvert deres øre, løftede dem nok til at der var smerte og rystede kort på hovedet.
"Jeg troede at vi var mere forstående overfor hinanden. Skal i to virkelig hænge med hovederne ned af i et par timer, efterfulgt af forbud på nogen form for udløsning resten af sejlasen?" Begge mænd så forfærdet på Taliia, samtidig med at de forsøgte ikke at lade sig mærke med smerten i øret. Som om de var havde aftalt at svare på samme tid lød der et enstemmigt: "Nej tak, kaptajn." Taliia smilede skælmsk, mens hun ruskede dem en smule som en terrier rusker en rotte, inden hun slap dem.
"Tilbage på jeres poster omgående. Ellers træder det i kraft." Hun så hen på sin datter og Dust, mens hun blinkede til dem og gjorde et kast med hovedet i retningen af kaptajns kahytten.
"Og i to må heller smutte der ind, inden jeg giver jer samme forbud. Jeg har nok i at holde styr på mandskabet og har ikke brug for mere afledning." Hun blinkede igen inden hun gik tilbage til Alan og forsatte sin samtale.

Beldragon kunne man lige skimte oppe på himlen. Han nød at være oppe i skyerne, hvor han var lidt mere i sikkerhed for Katrinas følelser.

Han holdt hende tirrende ind til sig, så hun kunne ænse hans bule i bukserne, der rørte ved hendes krop, nær hendes underliv, indtil han hørte nogen der piftede af dem. Dust så over mod dem, mens han holdt Katrina om livet, og elektricitet begyndte at gnistre omkring dem, da han var beskyttende over hans kære engel, og ikke kunne lide deres opførsel. Hvis det ikke var for Taliia, der trådte ind og stoppede dem, kunne det godt have gået galt, men nu hvor det problem var fikset, lyttede han til hvad Taliia sagde og faldt til ro igen.
Da hun vente tilbage til sin samtale, brugte Dust sin nu overskydne elektricitet, ved at stryge sine hænderne ned over Katrinas krop, og kilde hendes sanser med sin lyn massage, for at tirre hende lidt mere, før han nussede hende ned af ryggen.

"Vi må nok hellere gøre det her lidt mere diskret, eller gå ind og få det ud af systemet!" hviskede han mildt i hendes øre, og lod hende bestemme hvad de skulle gøre nu.

Katrina var en smule nervøs over den elektricitet der pludselig begyndte at gnister rundt om dem. Men hun stolede på at Dust ikke ville gøre noget som kunen skade hende. Hun smilede lidt over den måde han prøvede at beskytte hende. Det var noget så kært.
Og efter hendes mor havde fjernet problemet, som havde gjort Dust fjendtlig, kunne hun ikke lade være med at komme med et lille støn da han lod elsktristeten tirre hendes sanser en tand mere.
Hendes øjne fortalte tydeligt at hun havde tabt deres lille leg.
"Lad os komme ind bag døren. Ellers mister du tøjet her ude. Jeg kan ikke holde mig i skindet meget mere." Hun lænede sig tæt ind til ham og hviskede tikkende i hans øre.
"Be om, min elskede..."

Taliia var gået ud i stavnen sammen med Alan for at se hvordan vejret så ud foran dem og for at snakke lidt mere omkring deres rejse.
Dog kunne hun ikke lade være med at se sig lidt skjult om, i sin søgen på at få et glimt af Azir. Hun skyldte ham en undskyldning og en særlig samtale, hvor de fik snakket ud om tingene. Men hun kunne ikke få øje på ham nogen steder. Hun sukkede indvendigt, og holdte sit ansigt udtryksløs udvendigt. Kort efter vente hun tilbage til roret, hvor hun tog over for nogle timer, så den unge mand der havde stået der kunne få noget at spise og lidt hvile. Alan gik med op og stilte sig på hendes højre side, hvor de kunne snakke videre, samt råbe forskellige ordre til besætningen.

Det var ved at være tydeligt, at Katrina kendte hans lyster lidt for godt, for lyden af hendes tiggende stemme, der bad ham om at komme med ham ind i ene rum, på grund af hendes lyster, var mere end nok til, at trække hende med sig ind i det rum de havde været i før. Han lukkede døren efter dem, og skubbede hende op mod væggen, så han kunne begynde at snave hende intimt, mens han tog sine ringe og handsker af, og lægge dem i sin bukselomme, før hans hænder grådigt strøg op af hendes ben, og løftede op i hendes kjole.
"Lad mig se hvad vores lille leg, har gjort mod den dejlige krop, du gemmer under dit tøj!" sagde han tirrende, da hans hænder nåede hendes hofter. Han så lystigt ind i hendes øjne, mens han åbnede op for hendes lændeklæde, da han ville have det af hende.

Hun deltog livligt i den snaven han inviterede til. Og da han lod sine hænder glide op under kjolen, vred hun sig små klynkende, som om hun ikke kunne vente. Hun ønskede bare at han skulle være over alt på hendes krop. Hendes jamrende stemme kaldte ham.
"Duust.. Be om.." Hendes sind kunne ikke koncentrere sig om andet end ham.

//Lad os springe lidt i tid igen skal vi sige til de er et en dags tid fra øen?? Taliia springes også lige over denne omgang

//medmindre du har noget interessant til den sidste dag af turen, tænker jeg vi kunne hoppe lidt tættere på, da jeg har mere at skrive om når vi kommer frem, og er fremme ^^

Dust nød hendes lyde og tiggen, og han glædet sig til at finde ud af, hvor godt det havde virket på hende, at de legede og tirrede hinanden op, før de begyndte at hygge sig med hinanden.

Efter en god omgang med Katrina, begyndte Dust at bruge tiden på rejsen, til noget mere praktisk. Han fik bygget sit sidste board færdigt, hjalp til hvor end han kunne hjælpe til henne, brugte nætterne på at sove sammen med Katrina, og når han havde tid til det, sad han ude på spidsen af skibet, selvom det sikkert var farligt, fordi han kunne falde i og drukne, men han virkede ikke til at frygte den mulighed. Dog kunne man godt mærke på ham, at skibet begyndte at virke for småt til ham, da han engang imellem, virkede utålmodig og rastløs, hvilket kom ud i form af, at han kravlede rundt i masterne, og trænede lidt for at brænde energi af.

Katrina var overrasket over hvor hærlig deres sammenvær var efter at de havde tirret hinanden. Hun blev enig med sig selv om at det afgjort skulle prøves igen, særligt når de blev alene i Dust's hule.

Resten af rejsen brugte hun noget af tiden med at hjælpe til rundt omkring. Samt fik undervisning af Beldragon i brugen af lysmagi. Nætterne tilbragte hun med Dust, som hun blev mere og mere knyttet til.
Hun gjorde også hvad hun kunne for at mindske den restløshed hun fornemmede i Dust, efterhånden som rejsen skred frem.

//Jeg starter et nyt emne på øen