Rejsen fra sorg og tristhed til ungdommens flamme - Zayden og Melisandre

Zayden smilede skævt og nikkede let til Melisandre's spørgsmål. "Det er jeg. Ombord på Taliia's skib, til en start. Men nok snart med... Mere." sagde han blot for nu, ville ikke sige mere hvis han ikke måtte sige det til andre endnu, det med at være blevet tilbudt at blive kaptajn på et andet af deres skibe. "Og længe, håber jeg. Længere end jeg har været en del af andre besætninger, i alt fald. Jeg synes efterhånden jeg er faldet godt til."

Han rettede en smule på sin sarong, og strøg noget hår om bag sit øre, som han hørte den sjove lille brummen fra Jake - ikke en han havde hørt før,men han undlod atkommentere på det og holdte istedet sit fokus på Melisandre, måske med et lille blik i ny og næ hen mod en af slaverne, især dem han genkendte fra sidst. Hvis han så Winky igen ville hun i alt fald få et skævt smil som minderne vældede frem om hvad der var blevet gjort mod hende efter hans forslag.

Hun sad og lyttede smilede til Zayden, da hun hørte den særlige brummen fra Jake, hvilket fik hendes blik over på ham i noget lignede et split sekund. Hun var overrasket over at høre den brummen lige nu, men på den anden side... Så forstod hun godt hvorfor han afgav den, hun havde tros alt set på dem begge og hendes krop var begyndt at blive ophidset ved tankerne om at ligge med dem.
Det at hans øjne var blevet mere mørke, virkede som lidt som en finger et vist sted. Kroppen vågnede omgående til dåd og var klar på lidt af hvert. Men hun viste at Jake ikke, eller det havde han i hvertfald ikke mens de havde været sammen, til at være to om at fornøje den samme kvinde på en gang. Hun mindes at han kunne være noget så dominerende, hvilket kun gav nogle skønne magtkampe som endte ud i en virkelig hed omgang.
"Vil du tillade?... Vil du være med?"
Hendes blik var nærmest låst på Jake, mens hun talte med pænt lav stemme.

Jake nød at hun stadig kendte den særlige brummen og at den havde den samme effekt på hende. Hans smil blev større og bredere, da hun låste sit blik på ham. Hendes to spørgsmål overraskede ham ikke det mindste. Det første nikkede han lidt stift til, men det andet... Han så over på Zayden og viste ikke helt hvad manden var med på. Et var at han havde været sammen med Lissa før, men hvad ville han sige til at hans kaptajn og leder af flåden var der samtidig med ham. Han endte med at ryste på hovedet, eftersom han ikke helt kunne afgøre sagen med sig selv. Hun skulle have lov til at fonøje Zayden inden han skulle med skibet tilbage til Dead Mans Rock. Han lænede sig lidt frem og hviskede hende i øret.
"Fornøj dig selv, Lissa. Han kunne nok godt trænge til det, inden han skal ud på en ny sejltur." Derefter kyssede hende på kinden, inden han smilende rejste sig og nikkede til Zayden. Derpå gik han på genopdagelse af øen. Med lidt held, ville hun tage sig kærligt af knægten inden han forlod øen og overlod Jake til sin 'ferie'.

Zayden lænede sig en smule frem i stolen som han talte, men smilede også stadig skævt til hver af de slaver han fik øje på, og som han kunne genkende... Han var også stadig lidt imponeret over mændende af dem, hvor nemt deres rolle havde virket til at komme til dem, hvor pænt opdraget Melisandre havde fået dem... Gad vide om Winky endelig havde affundet sig med den skæbne ehndes Frue havde bestemt for hende? Det kunne være sjovt at se...

Han løftede dog let et øjenbryn som han med sin gode hørelse opfangede melisandre's lave spørgsmål til Jake... Selv ville han ikke have noget imod det, det ville ikke være noget han ikke havde prøvet før... Men han kunne hurtigt høre at det nok ikke var hvad Jake havde lyst til, og en svag latter forlod ham som han hørte draconianerens svar, kun lige præcis, så lavt som han hviskede. Hans øjne fulgte Jake for en stund, før de gled tilbage på Melisandre, og et skævt smil dukkede op på hans læber. "Det lader vist til du er klar til at fortsætte fra hvor vi slap sidst... Eller tager jeg helt fejl?"

Hun smilede til Jakes hviskende ord og nød at han stadig kunne huske dét kælenavn. Han var trosalt den eneste som havde fået lov til at bruge det. Hendes øjne fuldte ham et stykke som han forlod selskabet, inden hun vente sig mod Zayden igen. Denne gang med et lystent og sultent blik i øjnene, samt et skævt smil på hendes læber.
"Ååhh jaa. Det kan du lige tro. Jeg vil have mere..." Hun rejste sig roligt op og vinkede ham med indenfor, hvor hun førte ham hen til sit eget soveværelse.
Her smed hun roligt kjolen og stillede sig så han havde udsyn til hele hendes skønne krop.
"Brug mig til du segne."

~ ~

Hvor længe der var gået have Mel ingen ide om, men hun var godt tilfreds med det som Zayden havde gjort. Hun lå lige nu i sengen og slappede af, mens hun fik vejret igen.
"Du har igen gjort det fantastisk, min ven." Hun så roligt på ham mens hun talte og nød at mindes om alt det han havde gjort ved hende.

Jake havde godt på fornemmelsen at det kunne tage lang tid at tilfredsstille hende, så han lavede sin tur længere end han normalt ville. Han gik sågar også ned til skibet, hvor besætningen og Damion ventede på ham.
Han smilede bredt og nikkede til dem alle.
"Jeg ved godt dette kun er en ringe trøst, men klanen er i gode hænder hos Taliia og rådet, mens jeg har min lille 'ferie'. Damion, jeg overlader Zaydens træning i dine hænder til i kommer tilbage til Dead Mans Rock. Derefter ønsker jeg at han, på skift, skal lære fra de forskellig kaptajner. Lad ham prøve kræfter på et par ture og se hvor meget i kan udvikle ham. Vi har virkelig brug for nye kaptajner efter Raco tog sine med sig på sin tur." Da han sagde navnet på sin sjælmage, føltes det som om at hans hjerte snørede sig sammen og han kunne mærke hvordan hans vejrtrækning blev lettere problematisk, samt at tårene truede i øjenkrogene. Men han forholdte sig rolig, mens han kæmpede sin indre kamp på at holde følelserne i ave.

Damion så tydeligt hvor smertefuldt det var for hans leder at nævne sin sjælmage ved navn. Derfor gik han frem og blidt lagde sine hænder på Jakes skuldre, mens han så ham direkte i øjnene.
"Hvad end du tror, så ved vi alle hvilken smerte du bære. Vi stoler på at du, med tiden, vil komme ovenpå. I hvert fald nok til at kunne vende tilbage til os som vores leder. Vi vil alle bede Hydra om at hjælpe dig med at finde ro." Damions stemme var rolig og varm som en god vens. Alle som stod på stranden nikkede i enstemmig stilhed, hvilket gjorde at Jake måtte synke et par gange og tørre et par tåre som var sneget sig ned af kinden væk, inden han nikkede taknemmeligt til dem.
"Må Hydra være med os alle." Hans stemme var en smule skælvende, men ellers varm og venlig. Alle gentog hans ord, hvorefter Jake nikkede en sidste gang til dem, inden han igen gik op mod huset og satte sig udenfor. Kræ sørgede hurtigt for at han fik noget at drikke og lidt at spise, mens han ventede på at de andre to fik færdiggjort det de havde gang i.

//tænker at vi snart kunne afslutte emnet..

"Jamen... Så skal Fruen nok få som hun ønsker," hviskede han frækt med et skævt smil og blink til hende, før han fulgte efter hende indenfor. Omtrent samtidigt som hun smed sin kjole, lod han sin sarong falde, så hun atter fik synet af hans nøgne krop, der nok mest tog efter hans sirene gener, sådan som den var næsten perfekt skulpteret... Omend med en smule mere muskler end andre sirener, grundet dæmon generne. "Og det skal være mig en fornøjelse..." spandt han så som han trådte nærmere, klar til et par gode timer i hendes selskab.

~ ~

"Tak for komplimentet - du er nu heller ikke helt værst, selv," svarede han hende med et smil og blink, før han lod sine læber møde hendes i endnu et kys, somhan roligt satte sig op, og begyndte at arbejde på at få håret tilbage ind i en løs hestehale, da den var langt det mest praktiske ude på skibet.

// enig

Hun gengældte kysset og rejste sig selv fra sengen for at finde kjolen igen. Da hun havde fået den på, så hun roligt på ham og ventede, hvis han ikke var klar.
"Du er altid en fornøjelse at have på besøg, min kære."
Så snart han var klar, åbnede hun døren og gik ud mod haven. Hun smilede da hun så Jake sidde ved samme bord som tidligere, og gik ud til ham.
"Klar til lidt ferie, min ven?" Hun kyssede ham på kinden og lod ham og Zayden være alene ved at gå ind i huset igen, hvor hun begyndte at kommandere rundt med slaver og tjenestefolk.

//Out

Jake så smilende op, da hun kom ud og kyssede ham på kinden.
"Mere end klar. Jeg kan godt se at jeg trænger til at komme lidt på afstand af det hele." Han så smilende efter hende, som hun igen gik ind i huset, inden han rettede blikket på Zayden. Manden så ud til at have nyt godt af Lissas selskab og det var ikke underligt, når hun syndes godt om den pågældende person.
"Damion venter kun på at du kommer tilbage. Og du kan godt glæde dig. Du begynder allerede din særlige træning på vej hjem til øen. Damion har lovet at hjælpe dig, hvis der bliver problemer, selv om jeg tvivler på at det bliver aktuelt." Han fuldte roligt med i hvordan Zayden reagerede på hans ord.

//Du out'er når du har lyst

Zayden rejste sig roligt op, og fik sarongen på plads igen,før han fulgte efter hende ud i haven, hvor Jake stadig sad, som han også gav et smil og et let nik til, i hilsen. Han nikkede til draconianerens ord, ogløftede en hånd for at give ham et godt klap på skuldren. "Hav en god ferie, Jake. Du fortjener det. Vi ses derude, engang." smilede han så og blinkede til manden, før han gik tilbage mod skibet og Damion som han smilende hilste på, da han havde fået klatret op af rebstigentil dækket igen - han kunne næsten ikke vente med at komme igang.

//Out

Jake smilede og nikkede til Zayden. Han var glad for at han havde taget beslutningen om at lade Zayden blive optrænet til kaptajn.
Han så efter den unge mand, mens han gik tilbage til skibet. Med en stille mumlen, som kun nåede hans egne øre.
"Må Hydra være med dig, knægt." Derefter gik han ind i huset for at finde køkkenet og få lokket lidt mad fra kokken.

//Out//