Mød min 'familie' - Larlii Valcyriel - xxx

Hun smilede taknemmelig til Larson og nikkede til både hans og Gertrutt's ord.
”Jeg er bare overvellet. I er de første dværge som jeg har mødt. Faktisk har jeg ikke mødt ret mange folk som ikke var elver igennem mit hidtil unge liv. Og det glæder mig virkelig at lære jer at kende. Særlig når Lith´rra er så glad for jer og jeres hjælp.” Hun så godt Gertrutt skyndte sig hen til bordet, men hun talte færdig og så derefter nysgerrigt på den tærte som blev vist frem. Hun snuste nysgerrigt ind for at se om hun kunne genkende nogle af rødderne. Hun syndes at genkende duften af mindst tre rødder, en rodfrugt og noget andet, men hun blev lidt forstyrret i sine tanker da Larson begyndte at tale til hende.
Det overraskede hende en hel del at Larson havde problemer med hans kones mad, men hun nøjedes med at nikke forstående til det. Ligesom Lith´rra skulle hun til at svare Larson, da sort røg pludselig kom ud fra køkkenet. Hun var lige bag ved Lith´rra og så på den nu nærmest forkullede tærte.

Som Lith´rra satte tærten fra sig for at give Gertrutt et stort kram og tale til hende, bad Larlii om en kniv og skar et stykke af tærten som hun løftede op og snuste lidt til. Hendes øjne blev tænksomme og uden at tænke over hvor hun var, pustede hun lidt på tærtestykket og begyndte at pille det lidt fra hinanden til hun fandt to ingredienser, som hun havde en fornemmelse af var mellem fyldet.
”Ser man det. Maniok og benved.” Stemmen var tænksom og blikket undersøgende, mens hun stod og studerede en skive rodfrugt og et bær, inden hun lagde begge dele ned og gik hen for at vaske fingere.
Derpå gik hun hen og satte sig på hug, så hun kom ned i hoved højde med Gertrutt og lagde blidt en hånd på hendes skulder.
”Jeg er sikker på at tærten ville smage vidunderligt. Men samtidig må jeg desværre give en lidt dårlig nyhed. Hvis vi spiste tærten, er jeg desværre bange for at Lith´rra og jeg efterfølgende ville få lidt maveproblemer, da vi ikke kan fordøje Maniok og benved. Selv om jeg er ret kendt med urtemedicin, så tvivler jeg på at de urter jeg har med ville være til megen hjælp.” Stemmen var rolig, blid og uden den mindste antydning af negativitet. Hun smilede varmt og kærligt til Gertrutt i håb om at hendes ord ikke slog alt for hårdt.
”Men samtidig kan jeg glæde med at jeg kender et par andre rodfrugter og bær, som vil være gode i tærten og stadig give en fantastisk smag. Hvis du vil beære mig med en mulighed for at bage sammen.” Hun havde allerede tankerne fyldt af forslag, som hun ville afprøve på et andet tidspunkt. Det sidste blev sagt i håb om at det kunne blødgøre de hårde ord fra før. Men samtidig mente hun det fuldt ud. Hun ville gerne lære noget nyt og prøve at se om hun kunne hjælpe dette par.

Lith´rra lyttede overrasket på Larlii og havde lidt store øjne...
*så det var derfor det var så svært... gift har jeg trods alt aldrig healet.. kun sår* tænkte han og man kunne se at Gertrutt, næsten så forfærdet ud, ikke fordi at rodfrugten ikke var god, for det var den, for dværge... men fordi hun havde nær sendt dem begge på sygesengen.
"Oh ved Merlins skæg... " kom det fra hende og hun måtte gnubbe sig lidt på kinden, hvor Larson sneg sig lidt over til sin kone, i håb om at kunne opmuntre hende.. men det så ud til at Larlii gjorde det udmærket selv, da hun nævnte at kunne hjælpe med flere rodfrugter og bær, hvilket fik Gertrutt's ansigt til at lyse op som en solens skær.
"Jeg vil elske at få noget mere viden!" udbrød hun så selv Larson hoppede op af forskrækkelse, men han kunne jo havde regnet ud at hun var sådan, siden de havde været gift i så mange år. Gertrutt's blik blev straks vendt mod Lith´rra imens hun kneb øjnene sammen.
"Så......... Hvor mange forskellige racer er det du har ansat, som er voksne altså" spurgte hun og man kunne se at nogle tandhjul som drejede i hendes hoved.
".... en ork... en hobbit... firben.. nok omkring de 9.... nej vent... 11 forskellige i de voksne" sagde han og så lidt nervøst på Gertrutt, især fordi han vidste at hun pønsede på noget nu. Dernæst så Gertrutt på Larlii med sit tænkende blik.
"Larlii, jeg har sådan en kæmpe bog med næsten alt grønt fra naturen, der er bare ikke så meget tekst med hvem der kan tåle hvad, så hvad jeg tænker.. Lith og de andre bliver forsøgs kaniner, og vi finder ud af hvad folk kan tåle... og til sidst laver vi en kæmpe middag med alt hvad alle kan tåle" foreslog hun tænkende. Larson så lidt bekymret på Gertrutt og dernæst på Lith´rra der var blevet lidt bleg over Gertrutts forslag, at han skulle være forsøgs kanin havde han ikke lige set komme, og de andre skulle han nok have overbevist først før han kunne love noget der.
Gertrutt gik over til Lith´rra og lagde en hånd på hans arm.
"Husk, det for børnene, tænk at du kan undgå at de får mavekramper hvis du acceptere forslaget" sagde hun og vidste godt hvor Lith´rras svaghed lå, og hvis der var noget han ikke kunne, var at gøre børnene ondt. Han sukkede dybt og opgivende og gik over til Larlii hvor han lagde en hånd på hendes skulder og så hende i øjnene med ny-fundet styrke.
"Jeg er klar til at ofre min krop for videnskaben" sagde han og Larson sukkede selv opgivende, han vidste hvad det stod på nu, ham og Gertrutt skulle ud og finde en masse forskellige rodfrugter af de ukendte arter.

Larlii var glad for at Gertrutt virkede forstående overfor hendes forklaring. Men... Hun havde aldrig overvejet at Gertrutt ville komme med disse fremsætninger: At skulle ekspermentere for at finde ud af hvad de forskellige tålte. Hun blev nærmest bange og ansigtet mistede en del farve. Men det lod ikke til at være muligt at stoppe Gertrutt i sin beslutning, hvilket skræmte hende endnu mere og fik hende til at rejse sig og træde et par skridt tilbage. Hun så godt hvordan både Larson og Lith´rra reagerede, samt da Lith´rra kom over til hende og sagde at han var klar til at ofre sig for videnskaben. Dét fik hende til at ryste på hovedet.
"Det var ikke det jeg mente... Jjeg... Jeg ønsker ikke at udsætte nogle for noget. Slet ikke dig, min elskede." Hun lagde en hånd på hans kind og måtte kæmpe for at holde sin nervøsitet og rædsel i ave.
"Vi kan spørge hvad folk kan tåle og ikke tåle. Eller se efter det i bøger." Hun måtte tvinge sig selv til at holde en pause, da hun var begyndt at tale hurtigere og mere nervøst.

I den pause som hun holdte for at prøve at få styr på sig selv, ville guderne det at hun kunne høre den svage lyd af harpestrenge sammen med lidt andre musikinstrumenter. Hun så overrasket på Lith´rra og hviskede nærmest ærebødigt:
"Har du en harpe?" Fingerne kløede allerede efter at lade dem kærtegne strengene og fremkalde en fuldendt melodi i stedet for de løse og usammenhængende toner hun svagt kunne høre. Der var nærmest ikke noget som kunne få hende til at falde til ro, som at sidde og spille på sin harpe. Men den lå i en af kisterne mellem noget af hendes tøj og hun havde ikke overskudet til at lede efter den nu.

Lith´rra kunne ikke helt forstå hvorfor Larlii blev så bleg da Gertrutt begyndte at hakke på sin vilde plan. Det var da for børnenes skyld var det ikke? Og voksne var trods alt ikke så nemme at dræbe, så han kunne ikke forstå hvorfor hun ikke var helt med på ideen. Men Larson kunne udmærket forstå Larlii og sukkede selv opgivende før han så på Larlii med en lille ide. Men han skulle have at Lith´rra og Gertrutt var optaget af andet.
Lith´rra gav Larlii et let kys på læberne som forsikring for at det hele nok skulle gå.

Han så dog undrende på Larlii og havde egenligt ikke lagt mærke til det før nu, eller også havde han bare ikke hørt efter, men kunne godt høre det nu.
"Ja det har jeg, to styks faktisk" sagde han og blev revet ud af tankerne som forsøgskanin. Han tog blidt Larlii's hånd og gik ud i spisesalen før han gik over og åbnede op for stuen, som var smukt sat op, med et fint stort ildsted, en større sofagruppe på den ene side og den anden side havde et par instrumenter, der i blandt to harper, hvor ved den ene sad en lille salamander pige som blidt lod fingrene danse over strengene,
"Tusha... den eneste i huset som har nogen som helst form for musik" hviskede han til Larlii og forsøgte at ikke forstyrre pigen da hun så ud til at være helt fordybet i harpens toner.
Gertrutt og Larson havde fuldt med dem og stod og nød musikken, især Gertrutt som var godt væk i harpens fyldige toner.

Larlii nød kysset, selv om hun ikke var det mindste beroliget.
Men alt det blev der snart lavet om på, da Lith´rra førte hende hen til den stue hvor tonerne kom fra. Hun så fascineret på pigen, og kunne med det samme se at hun havde talent for mere. Hun kyssede Lith´rra blidt på kinden og gik derpå roligt over til pigen, mens hun smilede varmt og kærligt til hende.
"Hvor er du dygtigt. Kunne det tænkes du kender denne?" Hun satte sig ved den anden harpe og begyndte at spille tonerne til sangen Gently as she goes. Hvis pigen kendte den var hun velkommen til at spille med ellers spillede Larlii den og sang teksten til.
Hvis hun havde været i tvivl om hvad hun skulle lave om aftenen eller i timerne mens Lith´rra var optaget andet sted, så var hun det ikke længere. Hun ville med glæde lære pigen mere om harpespil, hvis hun havde lyst til det.

Lith´rra så pavestolt på Larlii og syntes det var godt at se hende snakke med børnene, og komme til at kende dem lidt bedre. De var trods alt børn der havde revet alt væk fra dem, så at der var nogen som ville dem det godt, var kun en ting som kunne bygge dem op til at blive stærke og gode voksne når de nåede så langt. Selv kendte han dog ikke melodien hun spillede og det så ud til at den lille pige, som først var blevet en smule overrasket at se Larlii der og lidt pinligt berørt over at de kunne høre hende, men som så slog strengene and og gjorde sit bedste for at følge Larliis melodi så godt som hun kunne.
Lith´rra lagde armene om sine to dværge venner og roligt trak dem væk så Larlii og pigen kunne få lidt alene tid og spille så meget de ønskede.
Gertrutt havde ellers haft lyst til at bryde ind og nusse om den lille pige, men både Lith´rra og Larson havde trukket hende væk og lukkede døren efter dem, og sammen var de begyndt at lave noget ordenligt mad, der ikke indholde giftige rodfrugter, men derimod salat med lidt kød i og brødpandekager ved siden af, så man egentligt kun havde brug for en gaffel til at spise. Han fik så nogle tjenestepiger til at hjælpe med at dække bord før han selv roligt gik ud til hoveddøren, åbnede den kort, før han gav et højlydt pift og gik ind i spisestuen igen og gjorde sig klar til at alle børnene stormede ind, så han kunne stoppe dem og sende dem i køkkenet først så de kunne vaske deres hænder. Renlighed, så undgik man de fleste sygdomme vidste Lith´rra. Han gik dernæst hen til stuen og åbnede roligt op igen og stak hovedet ind.
"Så er der mad... Liths hjemmesalat" sagde han og smilede stort og varmt. Nogle af de andre børn havde også stukket hovedet ind og måbede lidt over hvor godt Larlii havde kunnet slå strengene and og spille de fine melodier. Til sidst kom orken også og åbnede døren helt så alle tumlede ind, for hun ville også lige se hvad der foregik og så skiftene mellem Larlii og Tusha og sendte dem begge et kæmpe spil.
"Så Tusha fandt endeligt en at spille med" sagde hun og var super glad for hendes vejene, før hun trak alle de andre op igen som ellers havde ligget på gulvet og grinet til de gryntede, da Lith´rra havde sluppet lidt luft da de landede på maven, ikke en slem prut, men en som kunne minde om en blæsebælg der var utæt.

Larlii nød at have en at spille sammen med igen. Det mindede hende lidt om nogle af de aftener, som hun tilbragte sammen med vennerne i Forestina og spillede sammen. Hun havde sat tempoet ned, så Tusha kunne lære melodierne. Og så snart hun var sikker på at pigen havde fanget det, øgede hun roligt tempoet til de ramte det rigtige. Hele tiden var hun der med rosende og opmuntrende ord, eftersom pigen var et naturtalent.

Hvor længe de havde spillet, havde Larlii ikke styr på. Men hun så hen mod døren da hun hørte Lith´rras høje pift. Kort efter havde hun godt hørt en børneflok og havde smilet til Tusha, mens de spillede videre.
"Jeg tror der sker noget der ude. Skal vi stoppe for nu og se hvad det er?" Hun syndes selv at hun lige havde afsluttet samtalen, da døren blev åbnet og hun så Lith´rra stikke hovedet ind. Hun smilede og spillede lidt videre, da hun så andre små hoveder titte ind.
Selv var hun ved at flække af grin, da hun så hvordan Lith´rra og børnene nærmest væltede ind, da orken åbnede døren helt. Latteren var utrolig tydelig at se i hendes øjne, samt hendes krop der gibbede af indestængt latter. Hun havde vist nok også hørt en lyd der mindede om en utæt blæsebælge, men hun var ikke sikker på hvor den kom fra. Dog fik hun taget sig lidt sammen og så med et varmt smil på Tusha.
"Ja, det er en fornøjelse at spille samme med dig, Tusha. Kunne det være at du havde lyst til at gøre dette en gang om dagen, mens jeg er her?" Stemmen var rolig og beundrings fuld. Hun rettede harpen op, så den igen selv stod og rejste sig fra den siddeplads, som hun havde siddet på mens hun holdte en hånd frem til Tusha.
"Lad os komme ind og smage på den salat Lith´rra har lavet." Hun så hen på ham og børnene med et særligt varmt blik, der tydeligt viste at hun ville elske at få et barn sammen med ham eller flere hvis de var heldige.
Så snart Tusha havde taget hendes hånd, gik hun hen til Lith´rra og kyssede ham kærligt.

Tusha havde gjort sit bedste for at følge med Larlii, og havde hele tiden fundet det underligt, at når hun lige var ved at nå til at spille side om side med Larlii så skruede hun altid det lidt op i tempo, men til sidst havde det nu også lydt, tæt på rigtigt, hvilket havde gjort hende rigtig glad og tilfreds da Larlii så så ud til at have hørt noget der nok tyde på at det var på tide at stoppe for i dag.
Tusha nikkede heftigt til Larlii da hun spurgte om de skulle stoppe og se hvad der foregik, for skønt hun var god, så var hun stadigvæk et barn og hun var nysgerrig på når der skete ting.
Lith´rra kunne med et spil, se at både Larlii og Tusha var grineflade, hvilket gjorde ham ret varm i brystet, det gjorde ham virkelig glad og stolt når han kunne se sin elskede sidde og være en ven over for en som havde det en smule vanskeligt her i huset, for Tusha var ikke den største krudtugle i huset, mere typen som tog det på listetær og forsigtig med alt.
Tusha så på Larlii og på hendes hånd da hun rakte hende den, og forsigtigt tog Larliis slanke hånd i sin lille bitte salamander pige hånd.
"D-d-d-det v-v-v-var dejligt a-a-a--at spille med dig" fik hun stammet sig igennem, før hun let hoppede ned af sin stol og stod lidt genert før hun greb ud efter Larlii's hånd, imens hendes store grønne øjne så op på Larlii med et barne-varmt blik.
Lith´rra så på Larlii med et stolt og varmt blik og kyssede hende elskeligt igen, før han også tog Tusha i sin anden hånd, de lidt gik som far, mor og barn imellem.
Bordet var dækket op så alle børnene sad to og to, med en voksen imellem dem, og så med Lith´rra og Larlii for enden, (hvor det normalt før kun havde været Lith´rra)
"Nårh" startede Lith´rra så da de alle havde fået sat sig til bords og de yngste så ret ivrige ud til at starte.
"Hvad siger man så til at starte med?" spurgte han alle børnene med et stort smil og et halvt drillende blik, der så rundt på alle børnene, så de klukkede og i kor svarede 'Tak for mad og drikke' før de så fik øset op til dem, hvor Lith´rra så trak en skål over til ham og Larlii, hvor han roligt startede ud med at tage noget, så Larlii lidt kunne få en ide om hvad det var for en ret. Han tog så også et fladbrød han delte over i halv så ham og Larlii havde et hver.
"Jeg lover, ingen mavepine af det her, det meste er hjemmedyrket" sagde han og gik straks igang med salaten, da det altid var det han best kunne lide ved retten. Det og brødet, kødet var egentligt kun for børnenes skyld da han vidste at de havde brug for så meget forskelligt som muligt så de kunne vokse ordenligt og blive sunde og raske unge væsner på et tidspunkt.
Tusha havde så bevist valgt at sidde så tæt på Larlii som hun kunne komme til, bare for at kunne holde lidt mere øje med hende, og se hvad hun ellers var for en slags dame, ud over en super god harpespiller, imens at Gertrutt og Larson havde sat sig imellem børnene, da de alle havde et godt forhold til hinanden og Larson var god til at lærer drengene nogle sjove ting, og Gertrutt viste pigerne hvordan man kunne flette hår og diverse.

Hun var roligt fuldt med ind i spisestuen og havde set sig nysgerrigt rundt, mens alle fandt deres plads. Et stort smil bredte sig på hendes læber, da hun så hvordan han fik børnenes opmærksomhed og hvordan de i kor takkede for mad og drikke. Hun tog imod det fladbrød som han rakte hende og snuste dybt ind, taknemlig over at duften af friskbagt brød. Hun kunne ikke tilbageholde en lille klukken ved hans ord om mavepine.
”Jeg tvivler slet ikke, min elskede. Det glæder mig at se så veldækket bord og samtidig få at vide at det meste er hjemmedyrket. Det giver mig lyst til at afprøve det selv til foråret.” Hun tog selv noget af salaten og genkendte noget af indholdet, alt sammen sundt og velnærende. Hun så også nysgerrigt på kødet og rundt på alle som nu spiste roligt. Hun sluttede ved Tusha og smilede bredt, mens hun lænede sig lidt hen mod pigen.
”Skal du have hjælp med noget, søde?”

//sorry, hvis det er for kort..

Lith´rra var stolt og kunne næsten ikke vente mere til at det blev forår så han kunne smage Larlii's hjemmelavet mad med det hjemmedyrket han havde i baghaven, selvom der ikke var meget udsmykningen.
Lille Tusha havde sat sig godt til rette da hun så så op på Larlii med hendes store varme øjne, og halen bag hende vrikkede en smule med halen før hun svarede med et stort smil.
"yeah, ser du.. jeg undre mig lidt.. hvorfor du ikke bange for mig?" hviskede hun og så næsten helt spændt på Larlii, måske også med en lille snert af nervøsitet for at blive skuffet over et uægte svar, men det var også svært for hende at tænke at en som Lith´rra havde taget hjem kunne være uærlig.
Lith´rra havde haft et halvt øre på hvad Tusha havde kunnet finde på at sige og blev oprigtigt overrasket over det hun spurgte om, men så igen, det var længe siden at nye personer havde blevet introduceret til familien, og på grund af en fortid hvor folk havde frygtet hende, så spurte hun altid for at være helt sikker.
Lith´rra var lige ved at give Larlii en hjælpende hånd med spørgsmålet, men tvang så sig selv til at tie stille og se hvad Larlii egentligt ville svare i et så følsomt spørgsmål. Men uanset hvad kunne han ikke lade være med at smile over hele fjæset til Larlii, over at hun havde fået sådan et spørgsmål, det viste jo også lidt at Tusha havde valgt at stole lidt på Larlii og begyndt at se hende som en person man kunne komme til med sine pige problemer.

~~

Aftensmaden var gået godt, små madkampe havde været tæt på at ske, men med de voksne imellem så havde de hurtigt været afværget og alle havde fået spist godt op. Gertrutt og Larson var taget hjemad imens at det var begyndt at blive sent nok til at børnene ikke skulle leje udenfor mere, for skønt at området normalt var rimelig sikkert, så kunne man ikke altid regne med nattevæsnerne, hvilket var derfor at reglen var i huset. Så børnene var på deres værelser, og tjenestefolket var ved at gøre alt klart og parat til næste dag. Men for Lith´rra og Larlii havde Lith´rra andre planer, da han mente at de ikke skulle slappe af alt for meget lige nu. Han havde sørget for en flet-kurv, der var probet 2 store tykke tæpper i, to glas og en flaske god elvervin, han havde fået en af sine tjenestefolk han vidste havde en smule viden inden for faget, til at købe så han kunne overraske Larlii en smule. Han stod foran døren, indenfor, og havde allerede taget sin jakke på, og ventede på Larlii skulle komme. Det havde været sådan ret pludseligt, men han ville virkelig gerne have hende med ud, især når stjernerne virkelig var tydelige på himlen og månen stod stort og rundt og skindene på aftenens mørkeblå tæppe. Og det ville også give dem lidt alene tid, for uden den tid de havde haft i soveværelset, hvilket var blevet fikset så godt som tjenestefolkene kunne uden at bruge en hammer, da ingen af dem havde evnerne til det, og få lidt fred fra dem som altid gik rundt om dem, og bare kunne lade dem begge være sig selv i hinandens nærvær. Hvilket Lith´rra virkelig havde brug for, fordi skønt han være herrer i huset, så tog det også lidt på det mentale at håndtere så mange børn og tjenestefolk på en gang, plus at han også skulle tænke på at få arbejdet lidt på indtægten igen. Men alt det måtte vente, for nu kom Larlii i første række for ham og hun var den som skulle forkæles nu. Og det skulle være på rigtig kæreste manér.

Larlii blev oprigtigt overrasket over Tushas spørgsmål, men smilede stadig varmt til pigen.
”Hvordan skulle jeg kunne være bange for så sød og venlig en sjæl som du er? Jo, jeg er overvældet og lidt nervøs over at møde så mange nye og af så forskellige racer, men ligefrem bange vil jeg ikke sige. Desuden så har jeg altid haft en svaghed for børn, uanset om de havde to eller fire ben, hud, pels, skæld eller vinger.” Hun håbede at det var svar nok til pigen. Hvorefter hun løftede roligt den ene hånd og lod fingerspidserne glide hen over pigens hoved, mens hun forsatte.
”Jeg vil være beæret hvis du har lyst til at spille lidt sammen med mig i løbet af min ferie her. Og hvis du har ønsker om at lære noget bestemt, så skal jeg gerne forsøge at lære dig det i det tempo som passer til dig.”
Der var noget ved denne pige, som mindede hende lidt om mini dragerne. Jo mere rolig og ærlig hun kunne være, jo bedre ville samarbejdet blive mellem dem.

~ ~

Efter aftensmaden havde hun nyt lidt tid med at lære lidt mere om både deres gæster og de forskellige folk i huset. Så nu hvor det så ud til at de kunne have lidt tid alene, var hun nysgerrig efter hvad han havde planlagt. Hun havde hurtigt fundet sin vinterkåbe og da den var lukket, fuldte hun med ham ud. Hun nød at se stjernerne og månen, der var så klare som de glimt hun havde set i Forestina.
"Så smuk månen og stjernerne er her i aften." Hun så nysgerrig på ham, da hun gættede på at han gerne ville have lov til selv at gøre det klar.

Tusha havde været ellevild over Larlii's svar og havde bestemt godtaget det som fornuftigt svar. Hun begyndte også at klukke da Larlii rørte ved hende og syntes det havde følt lidt sjovt, men rart at nogen faktisk ville røre ved hendes skællede hud. Det var meget få personer her der nemlig havde det helt roligt med at røre hendes hud, så at Larlii ville så let, gjorde hende rigtig glad.

Lith´rra's hjerte havde givet et let hop da han så Larlii i hendes vinterkåbe og kunne mærke hvordan de små teenage følelser sprang op i ham. Det var som at gå ud med byens smukkeste pige, skønt det her var langt bedre end bare det, for Larlii var langt mere for ham end blot den smukkeste pige han nogen sinde havde set, hun var også den kærligste kvinde han nogen sinde havde mødt, og han vidste at hun var rigtig god for ham.
Roligt fik han så ført dem ud til et bart område, hvor sneen var skovlet væk, og lagde det første tæppe ud. Derefter førte han Larlii ind på tæppet og ventede til at hun havde sat sig, før han trak det næste tæppe frem og lagde det blidt om hendes skuldre. Roligt satte han sig ned ved siden af hende og trak så elvervinen frem fra kurven, som havde været dækket til af tæpperne så den havde været ude af syne for Larlii og de to glas han havde haft i kurven kom også op. Han smilede stort og satte de to glas på tæppet under dem og åbnede flasken med en korkpropskrue og hældte op til først Larlii og rakte hende glasset, før han hældte op til sig selv og satte resten af vinen i kurven, og putte sig let ind til Larlii med et stort og varmt smil på læberne og allerede havde super hyggeligt selv.
"Jah det er som at se ind i dine smukke øjne Larlii" sagde han varmt og let drillende til hende før han lagde sin frie arm om hende kærligt og gav hendes kind et varmt kys.
"Tænkte at vi havde brug for lidt alene tid, og med sådan en smuk dag vil det her være den perfekte ide" sagde han og havde et lidt stolt blik i øjnene.
"Og det skulle være ægte elvervin fra Forestina, et af de små hemmelige beskeder jeg fik sendt hjem, som de skulle forberede" sagde han og blinkede til Larlii. Han nippede let til vinen og kunne mærke hvordan den bløde smag bredte sig i munden på ham, det her var god vin, i hvert fald til Lith´rra's smag. Men om det var i Larlii's smag kunne han ikke være sikker på, så derfor så han lidt spændt på hende, imens han også småligt, så op på den smukke himmel der var bredt ud over dem og strakte sig så langt som øjet kunne se.

Hun fuldte med i de forskellige bevægelser han lavede da han rettede tæppet an. Hun fuldte roligt med ind på tæppet og satte sig, samt tog imod det næste tæppe han lagde omkring hendes skuldre. Hun havde set op i himlen og talt, mens han havde fundet vinen frem. Og da han talte så hun igen på ham, mens hun smilede kærligt.
"En rigtig god ide, elskede." Hun hviskede kærligt til ham som tak for hans ide om at de kunne bruge lidt tid sammen.
Hendes næse fangede duften af vinen og hun så overrasket på ham, som han talte om vinen. Hun tog storsmilende imod glasset og nippede til den. Et lille "Umm." kom fra hende efter hun havde slugt den smule hun havde drukket, sammen med et stort kærligt smil til ham.
"Det er virkelig en af de gode vine du har fået fat i, min elskede." Hun kyssede ham på kinden og hvis han var med på den, ville hun flytte kysset fra kinden til hans læber.
Hun viste ikke hvad dette ville føre til, men hun var åben overfor det meste når det kom til ham. En ting var sikkert, hun ville elske denne ferie, da der sikkert ville gå nogen tid inden hun fik tid til en ny, når fristedet igen var opført.

Lith´rra var nærmest henrykt over at Larlii kunne lide vinen han havde skaffet dog holde hans jublende udbrud i hovedet, det gav en god følelse at han havde ramt rigtigt med hendes smag, og tænkte at det nok kunne give gode points hos hende.
Han fangede også hurtigt hvad hun prøvede på med kysset, og kunne ikke lade være med at stor smile, imens han lod sine læber plante sig dybt mod hendes og kyssede hende dybt og lidt længe. Det var svært at slippe hendes læber, de var virkelig silkebløde og gav ham bare lyst til at gå mere til den. Men han ville også have at hun var med på det hele. Derfor slap han let kysset efter lidt tid med et lille gisp og så hende forelsket i øjnene imens han bed sig kort i underlæben.
Roligt trykkede han hende ind til sig, imens han ville til at kysse hendes læber, men lige før han ville ramme hendes læber, undveg han og kyssede hende på halsen, saftigt og nappede hende småligt med læberne, før han slap igen med et drillende blik i hendes øjne og nippede nydende til vinen.

Det her var hvad han havde brug for, bare noget dejligt alene tid med Larlii, hvor de kunne være sig selv, og ikke skulle holde manerer over for børnene og de ansatte. Øjnene blev roligt slået op mod stjernerne, imens han nippede fra vinen igen og mærkede den bløde saftige smag i munden, det var så perfekt som det kunne være, ingen forstyrrelser, en smuk himmel, kun ham og Larlii, og et godt varmt tæppe om dem så de ikke ville fryse lige med det samme, dog hvis de blev udenfor hele natten, ville et tæppe nok ikke være nok til at holde varmen med.
Hans blik gled ned på Larlii igen og et stort varmt smil bredte sig over hans læber.
"Jeg elsker dig Larlii, jeg elsker dig virkelig højt" sagde han til hende med sin blødeste og varmeste stemme han overhovedet kunne fremstille, for virkelig at give hans ord styrke og vise den kærlighed som hans hjerte bankede for hende, vise hende hvor meget han elskede hende.

Hun nød hvordan han flyttede hovedet så deres læber mødtes i et dybt og nydelses fyldt kys. Da han brød kysset så hun ligeså forelsket på ham som han så på hende og hun var klar på endnu et kys, da han istedet valgte at kysse hende på halsen. Hun gav et lille nydende støn fra sig ved hans kærtegn. Ilden i hendes skød vågnede og gav hende lyst til at de forsatte. Men hun viste også at det var bedst ikke at gå forlangt her udendøres. Så da han stoppede og så lidt drillende på hende inden han igen drak af vinen, smilede hun blidt tilbage og drak lidt selv.

Hun nød stilheden og den smukke nattehimmel, samt hans selskab. Særligt hans selskab... Hun lænede sig en smule mere op af ham. Og da han talte, flyttede hun sig nok til at hun kunne se hans ansigt.
"Jeg elsker også dig, Lith." Hun lagde et erotisk tryk på forkortelsen af hans navn, mens hendes øjne lyste af kærlighed til ham.
"Jeg ville nyde at vise dig hvor højt. Men dette er ikke stedet til det og her er også for koldt i længden." Stemmen var varm, kærlig og fyldt med lidenskab for ham. Hun tømte glasset og så nærmest bedende på ham.
"Lad os gå ind igen. Ind til vores varme soveværelse, hvor vi virkelig kan nyde hinanden." Hun havde et lille drilsk glimt i øjnet, da hun fremsagde det sidste. Hun viste at hun legede med ilden i hans indre, og viste at hun sikkert ville vinde. Hun havde hørt nogle fulde veninder, at man kunne være fuldstændig beruset af lidenskab, når man først havde prøvet det. Hvilket hun måtte give dem ret, i sit stille sind.
Hun lod sin frie hånd glide kærligt rundt langs kanten af hans jakke, inden hun forsøgte at få hånden ind under den.
"Lith... Lad os gå tilbage..." Hun hviskede erotisk til ham med læberne nær hans øre og åndede lettere tungt for at sætte stemningen, hvis hans krop ikke allerede var startet.

//Du springer bare i tiden, når du ønsker det

Lith´rra så på Larlii med store øjne og kunne mærke hvordan kinderne blussede stort op, og hjertet hamrede i brystet på ham. Hun kunne virkelig finde ud af at trykke på hans knapper rigtigt.
"Ååh Larlii" sukkede han virkelig dybt og havde et blik der var helt enig i det hun sagde og var selv begyndt at blive noget hed mellem benene og bukserne, skønt de var ret løse, begyndte at stramme godt til. Han havde virkelig lyst til at rive alle hæmningerne væk lige nu og bare droppe at gå ind, men han vidste også at det nok ville blive ret koldt i slutningen, så indenfor ville nok være det bedste sted at udføre det.
"Jeg håber du er klar på en vild nat" hviskede han så mod hendes øre før han let nappede i hendes øre flip, og skiftede læbernes position og snavede hende dybt og voldsomt opstemt!

~~lille tidshop~~

Døren blev lukket med et let dask med foden, og han kunne mærke at hjertet bankede hårdt. I hans favn havde han Larlii og han så ret så intenst og lystigt på hende, med et blik der næsten åd hende op med hud og hår. Der var intet som skulle komme imellem ham og hans dames elskov. Han gik langsomt over til sengen, og sørgede for at hvert skridt var så passioneret at han næsten udstrålelede at hun bare skulle vente sig til de kom over til sengen.
Da de kom over til sengen lagde han Larlii roligt ned i sengen, før han rettede sig op igen, og med faste greb, først trak jakken ned over skuldrene, og lod den falde. Dernæst røg trøjen, i et sexet undergreb, trak han den langsomt op af hans muskuløse overkrop, over hovedet og lod den flyve igennem værelset, med et frækt smil til Larlii. Han bed sig hårdt i læben, og løsnede let sine bukser, og let begyndte at række dem lidt ned, bare så kanten af bukserne var lige over hans manddom, der stolt stod lige ud, klar til Larliis fristende krop.
Lith´s blik blev udfordrende, imens han kravlede ind på sengen, og hen foran Larlii imens han sørgede for at kravle så sensuelt som muligt, for virkelig at pirre hendes blik. Da han så endeligt kom helt hen til hende, hviskede han så lavt og pirrende som han overhovedet kunne præstere.
"Jeg vil have dig lige nu... L.a.r.l.i.i" sagde han langsomt og mellem hver stavelse i hendes navn, kyssede han hende længere og længere ned af hendes hals, langsomt og yderst sensuelt.
Forsigtigt og kun lige med spidsen, lod han tungen kærtegne hende op af halsen langsomt til at han nåede op til hendes øre, som han let nappede med læberne om hendes øreflip og helt ud til spidsen af hendes øre tip.

Hun kunne mærke hvordan varmen bredte sig ved synet af hans reaktion på hendes ord. Noget hun virkelig nød og så frem til at se oftere, hvis de blev sammen.

Så da de kom ind på soveværelset og hun blev lagt ned i sengen, satte hun sig op for at tage vinterkåben af og nyde synet af sin elskede. Hun slugte hver centimeter af ham med øjnene og slikkede sig sultent om læberne. En behagelig gysen gled gennem kroppen på hende, da hun så hvordan han skubbede bukserne et stykke ned. Hun måtte åbne munden en smule for at føle at hun fik luft nok, så lækker så han ud som han stod der.
Den grønne kjole som hun bar, var hun overbevist om at Lith nok hurtigt skulle få af hende, hvis han ønskede det. Måden han kravlede ind på sengen og hen foran hende, vidnede tydeligt på at der nok ikke gik langtid og det fik hende til at gyse af behag og længsel efter ham. Hendes åndedrag var nu pænt tungt og vidnede tydeligt om at hun var lige så opstemt som han.
Hun lukkede øjnene halt, da han hviskede lavt og pirrende, og mærkede hvordan hendes krop begyndte at ryste en smule. Hans ord og tone, samt måden han kyssede hende ned af halsen, fik hende til at udstøde små tunge åndedag. Hun snappede nærmest efter vejret, da han lod tungespidsen kærtegne vejen hen over halsen til hendes øre og gispede hørligt da han let nappede hende i øreflippen og helt ud til spidsen af øret.
"Liiithh..." Hun kunne næsten ikke ligge stille og gnubede lårene mod hinanden for at forsøge på at holde sin lyst tilbage.

~ ~ ~

Næste morgen vågnede Larlii i armene på Lith. Om de havde sovet sådan hele natten var hun ikke sikker på, men hun havde nydt den del af natten hvor de ikke havde sovet. Hun løftede sig langsomt op, så hun lå oven på ham og kyssede kærligt hans brystkasse. Selv om de havde haft gang i en del, så nød hun at der var mulighed for at kunne nyde hinanden når de havde lyst.
"Godmorgen, min elskede. Hvordan har du sovet?" Mens hun talte forsatte hun sin kærlige kyssen af hans brystkasse.

Lith lå og sov roligt imens begge hans arme var lagt om Larlii, den var under hendes hoved imens den anden havde han lagt hånden på hendes arm og blidt holdt hende tæt hele natten, eller i hvert fald den del af natten de havde sovet i. Der var ingen dyne, eller tæppe i sengen, kun deres nøgne kroppe som havde elsket i lang tid efter de havde kommet tilbage fra deres lille romantiske tur i aftenens smukke tæppe dækket af funklende stjerner.
Han gibbede let med øjnene da han mærkede hendes første kys på hans nøgne brystkasse og så varmt ned på Larlii som åbenbart havde lagt sig oven på ham nu. Han kunne ikke undgå at smile stort og førte begge arme om hendes ryg og trykkede hende kærligt ind til sig.
"Godmorgen til dig også min smukke skat" sagde han med den blødeste og varmeste morgenstemme han havde.
"Har sovet helt perfekt, med dig her ved min side.. eller ja nu oven på mig" sagde han med en let drillende tone og blinkede til hende. Han nød synet af hende, og havde sit blik fast gjort på hendes smukke krystalklare blå øjne. Han slap hende med den ene arm og lod hånden kærtegne hendes kind kærligt, imens han strøg lidt hår fra hendes side, om bag hendes øre.
"Hvordan har du fået sovet skat? og hvordan har kroppen det i dag?" spurgte han med sin drillende tone og blinkede lidt udfordrende til hende. Han kunne sagtens huske natten, og deres hede elskov. Den havde i hvert fald ikke fået for lidt. Dog denne gang havde de blevet i sengen, men det var det så sandelig ikke blevet mindre hedt af, og han tænkte lidt om han mund havde været lidt for hård mod hende, for stille havde de bestemt ikke været, og havde de haft åbne vinduer så havde man sikkert have kunne hørt dem flere kilometer væk.
Men nu lå de der, helt nøgne og bare nød hinandens nærvær. Han tænkte lidt over hvad han mund skulle bruge dagen på i dag. Der var nok noget arbejde som skulle laves, men hun skulle jo også se lidt, nu hvor hun var her, og de skulle bestemt ikke skærer ned på deres elskov, han var lige så frisk på det nu, som han var i nat, især efter hun havde opstemt ham ude under måneskæret. Hun havde været ret god til at finde hans knapper at trykke på når det galte det i hvert fald. Men så var de jo også af samme race næsten, så de kendte jo begge to til nogle af elvers følsomme punkter.
"jeg elsker dig skat" sagde han så varmt og kærligt til hende, før han tog fat om hendes arme, og trak hende lidt længere op til sig, og kyssede hende dybt på munden, morgenkys skulle der jo til, men de kunne ikke nøjes med at være på kroppen, selvom han nu også havde lyst til at pine hende lidt med at kysse hendes bryst, som hun havde gjort ved ham lige siden de havde stået op, og gjort hans tankegang lidt besværet af lyst til hende.
Han lagde roligt sine hænder på hendes hofter, og kærligt lod hænderne glide op om hendes lænd, før han kærtegnende lod dem nusse hende op af rygraden, og op til hendes nakke som han kærligt gav et lille masserende klem, før han lod sine fingre let glide hen over hendes krave ben, imens han let bed sig lidt diskret i underlæben.
"hør, jeg skal nok bruge lidt timer i dag på arbejde i mit arbejdsværelse, så din dag er lidt i din egen hånd, så om du vil gå udenfor, tjekke huset ud mere, eller forstyrre mig.. er helt op til dig min kære" sagde han og satte en lidt fræk undertone til 'eller forstyrre mig' delen, imens han så ind i hendes smukke blå øjne og havde næsten lyst til at kysse dem, for de var virkelig smukke, men i stedet gav han hendes næse et lidt drillende kort kys med sine læber.

Hun smilede elskeligt til ham og nød hans arme om sig, mens han svarede hende. Hun klukkede hjerteligt da han drillede hende og lænede kinden mod hans hånd for en kort stund.
”Jeg har sovet ganske fint. Og kroppen er måske lidt træt, men det kan en lille gåtur kan friske op på.” Hun nød hans blide kærtegn og det forelskede glimt hun så i hans øjne. Hun var allerede ved at ligge planer for hvad de kunne fortage sig inden de var nød til at forlade soveværelset.
”Jeg elsker også dig, min smukke.” Hun gengældte med største fornøjelse hans dybe morgenkys, og fornemmede tydeligt at han enlig havde lyst til mere, ligesom hun selv havde. Hans hænder som først lagde sig på hendes hofter, for derefter at glide langs kroppen til hendes nakke.
Hun lyttede roligt til ham, da han snakkede om at han havde noget arbejde og smilede skælmsk til ham da han havde talt færdigt og kort kyssede hende på næsen.
”Jeg ville elske at se dig arbejde, mens jeg selv kun er iført en kåbe og sidder på skrivebordet ved siden af dig. Ved ikke om jeg vil kalde det forstyrrelse, men jeg kunne sikkert finde på noget som fik det til at være det.” Hun satte sig op så han havde udsyn til det meste af hendes krop. Der begyndte hun så roligt at bevæge hænderne hen over sin krop på erotiske måder, samt bevæge sit skød mod hans, for virkelig at vække hans lyster.
”Jeg kunne måske også lade din ene hånd nusse mig et bestemt sted, mens du arbejdede. Forudsat at det ikke 'forstyrrede' dig.” Hun slikkede sig drillende erotisk om læberne, mens hun smilede til ham.
”Lige nu tror jeg at en smule langsom elskov, ville løsne musklerne en smule og give lidt varme.”

Lith´rra bed sig let i underlæben og kunne sagtens se det for sig, Larlii, siddende der ved siden af ham, kun iført sin kåbe og intet andet, det ville nok være noget af det mest forstyrrende han kunne tænke sig til, dog på den rigtig gode måde. Han sank en let klump da hun så satte sig op, så han kunne se alle hendes smukke former og kunne mærke, at allerede da hun startede med at bevæge hænderne hen over sin krop, skød hans manddom i vejret som en tændt kanon. Hun var så fræk som han aldrig havde set hende før, godt nok havde hun været yderst erotisk og lokkende før, men lige nu så syntes han at hun havde overgået sig selv.
Han kunne mærke sin puls pulse afsted da hun så også foreslog at han kunne nusse hende et 'bestemt sted' imens han arbejdede, hvilket fik hans krop til at hungre efter hende. Hans vejrtrækning var blevet meget tung og det var tydeligt at se på hans øjne at hun virkelig havde ramt rigtigt på ham.
Et kort suk gled ud af hans læber, før han greb fat om hendes hofter og let løftede hende lidt op, imens han selv kom op og sidde, før han satte hende ned på sit skød. Han havde hurtigt fået krydset sine ben, og ført hendes underliv ned så hans manddom lå godt strakt ud op imellem hendes baller og strakte sig nydende langt op, han var trods alt ikke en lille mand på det punkt. Men i stedet for at gå til den som de normalt gjorde, tog han hendes foreslag til sig, og greb om hendes baller med hænderne, og begyndte at massere dem blidt mellem sine fingre, imens han kyssede hende dybt og længe. Imens han holde kysset lod han så hænderne fortsætte fra ballerne, til hendes lår, som han ret så erotisk masserede, især omkring hendes inderlår, og sørgede da også for at kærtegne hende så tæt på hendes underliv som han kunne komme, dog uden at røre, for han ville også pirre hende lidt.
Endeligt efter noget tid slap han kysset, som var blevet ret så saftigt og åndetungt.
"Langsom elskov, jeg tror jeg kan lide det" sagde han drillende til hende og kyssede hende varmt og saftigt på halsen imens hans hænder havde fundet vej op af hendes mave, som han kærligt masserede. Han blev der dog ikke så længe før hans hænder fandt vej op til hendes brystparti, og med små erotiske stød med underlivet, så hans manddom pirrende gnubede op mellem hendes baller, gik hænderne straks igang med hendes svulmende former på overkroppen som havde pirret hans tankegang lige siden hun havde sat sig op over ham, og taget på sig selv noget så erotisk.
"jeg vil nyde at have dig i mit kontor, kun iført din kåbe, og skal trods alt kun bruge en hånd til at skrive med" sagde han og blinkede til Larlii med et frækt smil på læberne.

Hun nød at se hvordan hendes handling havde virket på ham. Indvendigt jublede hun, mens hun udvendig kun smilede varmt og erotisk til ham. Hun hørte tydeligt det korte suk som undslap ham inden han løftede hende lidt og satte sig op.
Et overraskende gisp kom fra hende, da han lod sin manddom glide mellem hendes baller. Dette var nyt for hende, total nyt. Ikke at det var dårlig eller gjorde ondt, men det krævede stadig en del opmærksomhed fra hende.
Hans dybe og lange kys, samt hans kærtegnende hænder, gjorde en del for at forstærke hendes lyster. Selv da han talte drillende til hende og begyndte blidt at bevæge underlivet, så manddommen gnubbede sig mellem hendes baller og hans hænder kærtegnede hendes krop, kunne hun ikke tilbageholde nogle små støn.
Hun smilede bredt, mens hun havde løftet hovedet en smule, så der var bedre plads til ham ved hendes hals.

En lille klukken kom fra hende da han snakkede om at han ville nyde at have hende på hans kontor, på den måde hun selv havde forslået.
”Lith, min elskede. Det ville jeg også selv nyde... Men jeg tvivler på at du vil få lavet... Ret meget arbejde...” Hendes ord blev afbrudt af støn eller gisp undervejs, grundet noget af det han gjorde. Hun mærkede også hvordan hans manddom var begyndt at glide mere blidt mellem hendes baller, og hun gættede på at det måtte være fordi hun var blevet mere våd. Hun følte en særlig følelse fra sin bagdel og løftede sig en smule mere da han gjorde klar til et nyt erotisk stød. Det resulterede i at hans manddom ramte hendes anus, hvor den pressede lidt på inden den selv gled forbi og forsatte med at kærtegne hendes baller. Hun var i tvivl om hun syndes det var dejligt eller ubehageligt.
”Lith... Hvad... Hvad sker der? Hvorfor får jeg sådan en følelse, når din manddom røre mig der?” Stemmen var forvirret, ligesom hendes blik, der også lyste af erotisk lyst da hun så på ham.

Lith´rra kunne ikke lade være med at smile stort og frækt til hende, da hun spurgte om hans manddom og hænderne gled fra hendes brystparti, og ned om hendes baller igen, hvor han greb fast om dem.
"Hvilken følelse skatter, er det den her?" spurgte han yderst forførende til hende, imens han løftede hendes røv lidt op, så hans manddom snittede hendes bagdel igen, lige så spidsen trykkede kort imod hullet, før han stoppede og så frækt på hende. Han lod hende lige hvile der lidt, bare for at tirre hende, imens han langsomt kyssede og slikkede hende op af kravebenet og nappede hende let i halsen med læberne, før han lod tungen glide ned om hendes bryst parti og kærtegnede hendes brystvorter kærligt med tungen.

"men det kan da være at du ikke er den store udforsker?" spurgte han hende så drillende og yderst udfordrende, imens han kort med et nydende støn mod hendes øre, kort pressede spidsen af sit lem mod hendes anus og slap så presset igen imens han gav hende et yderst frækt og lokkende smil. Han stønnede nydende mod hendes øre imens hans hænder masserede hendes baller godt, før han roligt lagde sig ned igen og så op på hende med et sultent blik og drillende sænkede hende ned så både hendes bagdel og underliv kyssede hans manddom på samme tid, som strakte sig erotisk under hende, og med små nydende stød, gnubede hans manddom erotisk hen af hendes anus og mellem hendes underlivs kyssende læber.
"hvad tænker du på skattermus?" spurgte han hende undrende, og med et frækt glimt i øjet, imens han strakte sin muskuløse krop under hende, og bed sig selv let i læben imens hans øjne var fæstnet mod hendes, sultent, og sulten efter hende som den eneste.

Han elskede synet af hende, hendes smukke glatte hud, hendes elver slanke former, dog stadigvæk med de smukke kurver, der ikke var gemt når hun var nøgen foran ham.
Han var fascineret af hele Larlii's væsen, og de smukke kindben hun bar, med de uimodståelige blå øjne der bare var til at forsvinde sig selv i, hun var mere end bare perfekt i Lith´rra's øjne, og måden hun håndterede de små, havde gjort Lith´rra endnu mere sikker på at hun var den rette for ham, at hun var den som han skulle bruge sine mange hundrede år med.

Hun gispede af... ja, hvad var det? Hun var ikke sikker, og på en måde var hun bange for at finde ud af det. Dog nød hun hvordan han langsomt kyssede og slikkede hende op af kravebenet og nappede hende let i halsen. Samt kærtegnede hendes brystvorter med tungen. Hun lyttede til hans drillende spørgsmål og hans stønnen fik hende til at stønne svagt, da han igen trykkede sit lem mod hendes anus for en kort stund. En lille del af hende ønskede at finde ud af hvordan det føltes og en anden del af hende var bange for det ukendte.

Da han lagde sig ned og lod sin manddom kærtegne hende langs hendes underliv og røv. Hun bed sig let i læben og så på ham, da han stillede sit spørgsmål. Skulle hun give ham lov? Eller skulle hun nøjes med det hun kendte? Hendes øjne var nervøse og hun skælvede en smule af nervøsitet.
"Jeg ved ikke om jeg tør udforske det du tilbyder. Du er så dejlig stor når vi elsker, men samtidig er jeg bange for at du er for stor til det andet sted. Jeg ønsker ikke love noget, som jeg ikke ved om jeg kan holde." Hun lod en hånd glide kærtegnede hen over hans kind, men kunne ikke kontrollere den svage skælven som han sikkert mærkede.

Han kunne ikke lade være med at smile stort over skælven, og kunne nu godt forstå hende, det ukendte var altid et usikkert sted at træde. Derfor traf han også en hurtig beslutning, og greb om hendes hofter, og med et let bevægelse, fik han vendt dem om så hun var under, og han var over.
Han kyssede hende dybt og imens han kyssede hende kærtegnede han hver centimeter af hendes slanke maveskin. Han slap kysset med et nydende suk, og så hende dybt i hendes blå varme øjne.
"Så lad mig prøve noget som jeg har tænkt på" sagde han og blinkede drillende til hende, før han begyndte at kysse hende ned af kroppen. Han sørgede for at plante hvert et lille kys forsigtigt på hende, og nogle gange kærtegnede hendes hud med tungen.
Roligt spredte Lith, Larlii's ben helt, og før han gik helt ned, sendte han hende et yderst frækt smil, og dyppede så hovedet ned og først kærtegnede hendes underliv med blide kys, og sørgede for at komme lidt langt ned tæt mod hendes bagdel, men gled så op igen og trak tungen ud. Han begravede tungen i hendes underliv, og gik lystigt i gang med at kærtegne hende yderst ivrigt.

Efter kort tid, greb han fat om hendes hofter, og løftede hende op, så hun kun lå på den øverste del af hendes ryg og med både underlivet og bagdelen godt op i ansigtet på Lith´rra, der havde sat sig op på numsen. Han kunne ikke lade være med at storsmile, og dernæst begravede sit ansigt i hendes underliv, og tungen arbejdede igennem det hele, både hendes underliv, og bagdel og lagde ingen fingre imellem at han var sulten efter hende. Hans hænder kærtegnede hendes mave og lidt op mod hendes underliv imens hans mund var optaget, og ville virkelig gerne give hende den fulde fornøjelse af at blive 'ædt' fuldt ud.
Han elskede hende trods alt, mere end noget andet i denne verden, og hvis det var noget han vidste, var at han ikke ville lade deres unge år blive uden en masse fornøjelse og udforskning, gøre alle de ting de kunne sammen, imens at deres kroppe kunne holde til det. Det fik kort tankerne på, hvordan det ville være at blive gammel, og være gift med den mest fantastiske kvinde i verden, Larlii, sidde på en terrasse, arm i arm, og bare nyde at se de børn man havde skabt, komme med deres børn, og deres børn. Det var vidunderlige tanker, drømme nærmest, drømme som han vil gøre sit yderste for at udleve den drøm.

Hun kom med et lille grin, da han vendte dem rundt og hun gengældte glædeligt det dybe kys han startede. Noget hun nød i fulde drag indtil han selv brød kysset, derefter blev hun noget nysegerrig over hvad det var han havde tænkt på. Hun skulle til at spørge, men nåede det ikke før hun mærkede hans små forsigtige kys og tungekærtegn ned over hendes krop til han kom ned til hendes underliv. Hun stønnede nydende ved hans kys og da han virkelig gik i gang med sin tunge, kunne hun ikke tilbage holde en jammerende gispen. Hovedet var nærmest mast tilbage i sengen og hænderne knugede om lagnet, mens hun prøvede på at ligge stille med kroppen. Det hjalp dog lidt, da han løftede den nederste del af ryggen op. På den måde kunne hun nærmest ikke røre sig. Hun jamrede, klynkede, gispede og stønnede af nydelse over hans behandling og hans kælenavn: Lith, kom flere gange over hendes læber i en hed og erotisk tone.
Hele hendes sind var nærmest låst til det han havde gang i og hun kunne ikke tænke på andet end at han gav hende nydelse på, hvad hun syndes var højeste plan.