Mød min 'familie' - Larlii Valcyriel - xxx

Lith´rra nød virkelig at høre hendes lyde, og blev kun mere og mere tændt af at høre hende jamre hans navn på sådan en erotisk og nydende måde. Det gav en kildende fornemmelse helt ned i hans mave og til hans stritteende manddom der var tæt på at prikke hende i ryggen.
Han slap pludseligt hendes underliv med sin mund, i et højt og kraftigt gisp af ren og skær nydelse. Det var umuligt ikke at nyde det her. Han nød virkelig at 'æde' hende op, og hun lød til at nyde ham 'æde' hende op.
Lith var blevet godt våd om munden af Larlii's væsker og syntes det var en fræk smag hun havde, ikke for mærkelig, og i hvert fald ikke for saltet, helt perfekt.
Men nu kunne han ikke holde sig tilbage mere, hans manddom dirrede efter Larlii mere end nogensinde før, aldrig havde han følt sig så liderlig efter at have ædt løs af hende.
Han greb om hendes hofter og lagde Larlii ned igen, før han gispende, og med et yderst tændt og dyrisk liderligt blik, kravlede op af Larlii, indtil at han nåde op til hendes hoved med sit, og med underlivet presset kærligt mod hendes, med spidsen trykket en lille smule op i hendes underliv. Skønt han dirrede efter at prøve det nye sted med Larlii, så ville han ikke bare gennembore hendes bagdel hårde end hun nogensinde havde fået den før. Han ville have hende til at være med ham i opdagelsen, men han ville heller ikke bare lade det ligge, ikke efter hun viste tegn på nysgerrighed, efter han ramte hendes bagdel, lidt ved et uheld.
Han så hende i øjnene, med en større lyst end nogensinde før, hans hænder kærtegnende, gled op af hendes krop, halvindsmurt i hendes våde safter fra underlivet. Hans hænder greb godt fat om hendes barm, imens han udstøde et nydende og sukkende støn tæt mod Larlii's læber.
"Jeg.... vil....... have dig... skat" gispede han før han slikkede hende frækt op af halsen, ikke overordenligt vådt og klamt, men kun lige med spidsen af tungen, langsomt, pirrende og sørgede for at følge hele vejen op, fra hendes kraveben, og op til hendes øre spids.
Han lod hænderne kort give hendes bryster et klem før de kælede sig ned til hendes hofter, hvor han greb godt fast på hende.
Han så hende i øjnene, hans ånde var tung og gjorde sig klar til at give hende hvad hun havde ventet på, hans manddom rettet og små-indtrængt i hendes underliv allerede, men hun ville få hele hans erigerede lem når han satte sit stød hele vejen i hende til intet var synligt.

Det var total himmelsk det han gjorde og hun følte ikke at hun kunne få nok af det. Derfor klynkede hun da han stoppede. Hele hendes krop føltes som om den summede som en hel bi sværm efter hans behandling af hende. Hun viste også at kun han kunne slukke den tørst han havde sat hendes krop i og det kunne også ses i hendes feberhede blik. Hun stønnede nydende da han kærtegnede hende krop med hænder og mund, samt kom med en "mmm"-lyd da han talte gispende til hende.
Hun var heller ikke sen til at gribe chancen, da han gjorde et af sine små indtrængende forsøg. Hun greb ham hurtigt om hans hofter, trak ham tættere på samtidig med at hun bevægede kroppen sådan at han ikke kunne undgå at komme helt ind i hende med et svup. Hun jamrede nydende over det og gav sig selv til at bevæge sit underliv, mens hun samtidig klemte sig fast om hans manddom. Friktionerne var nærmest lige så himmelske som det han gjorde med tungen og lige nu var hun nød til at få afløb for det som havde bygget sig op i kroppen på hende.
"Liith... Ik stoppe..." Hun fik frem stønnet de få ord inden hun satte tempoet mere op i sine bevægelser og kærtegn af hans krop. Lige nu kunne hele huset brænde rundt om dem og hun ville ikke have opdaget det, så optaget af ham var hun.

Efter nogen tid, hvor det havde været elskov for fuld skrue, var behovet svundet ind til et mere overskueligt et. Hvor mange orgasmer hun havde fået og hvor mange gange han var kommet havde hun ikke tal på. Sengetøjet var vådt af sved fra deres kroppe og værelset emmede af elskov.
Nu hvor hun var faldet lidt til ro igen, faldt tankerne igen på hans forslag om at prøve den nye måde. En lille del af hende var stadig nysgerrig, men en anden og større del af hende var stadig angst overfor det. Hun så kærligt på ham og hviskede:
"Lith... Det der eksperiment. Vil det gøre ondt?"

Lith´rra var overrasket, for han nåede ikke at selv støde helt til hende, før at hun havde grebet om hans hofter, og med hendes feberhede blik, havde hun trykket ham ind i hende med hele hans manddom.
Han kunne ikke undgå at udstøde sit højeste støn nogensinde før, overraskelsen og nydelsen at hun klemte sig godt fast om hans lem, havde kommet helt bag på ham.
"Åh gud Larlii!" stønnede han nydende ud og rystede endda en smule da hun begyndte at bevæge sit underliv yderst liderligt om hans manddom. Det var næsten for godt til at være sandt, men det var hvad der skete lige nu, og han nød virkelig synet af hendes liderlige blik, og den slanke smukke krop der yderst aktivt arbejdede under ham for at få nydelse.
Han kunne ikke lade være med at smile nydende da hun så sagde at han ikke skulle stoppe, og måtte bide sig i underlæben for ikke at savle for meget ud over hende. Men han ville heller ikke skuffe hende, og derfor greb godt fast om hendes hofter, og begyndte at bevæge sine hofter. Han vendte næsten det hvide ud af øjnene af ren nydelse, det her var så vildt at han ikke kunne styre sine dyriske lyster til hende mere.. Og han huggede til hende uden at holde igen, hun fik al hans styrke..

..

Han kunne mærke hvordan sveden havde dækket hans krop, og det kunne også ses på ham, hele hans krop var glinsende og hver muskel på hans krop var så meget tydeligere efter den hede og vilde elskov og sveden der dækkede ham. Han kunne ikke tælle, hvor mange gange han havde udløst sin orgasme i hende.
Han havde lige trukket sig ud af hende efter at udløst sin seneste orgasme i hende, da hun så overraskede ham totalt med hendes spørgsmål, der virkelig kom bag på ham, da han troede at de havde fået godt med elskov nu.
Men han kunne godt lide hendes spørgsmål, skønt han nok måtte være ret ærlig over for hende.
"Jeg er lidt usikker.." gispede han roligt, imens han så hende dybt i øjnene, varmt og kærligt.
"Jeg har ikke den store erfaring i det... men..." sagde han og bed sig i læben og sendte hende et lidt frækt blik.
"Jeg vil gerne prøve med dig... et sikkerheds ord vil måske være på plads så?" spurgte han hende ærligt og syntes det var på sin plads at hun kunne stoppe det, hvis det blev for meget for hende. Men han tænkte også at hvis hun virkelig gerne ville prøve, måtte han også gøre sit bedste for at gøre hende klar. Han kunne se at hans udløste orgasmer han havde pumpet i hende som var der ingen dag imorgen, var begyndt at rende lidt ud, så derfor lod han blidt en finger kæle kort mod hendes underliv, og blidt førte den længere ned mod hendes bagdel, og lod den våde finger kærtegne hendes anus blidt og kærligt, imens han holde øje med hendes ansigt.

Et stort triumferende smil kom på hendes læber, da hun hørte hvordan han stønnede nydende over at hun tog kontrollen. Det gav hende bare mere lyst til at prøve det igen, særligt hvis han ville 'æde' hende først. Da han selv begyndte at bevæge sig hev hun hans ansigt ned til sit og det var starten på en vild, hed og erotisk snaven.

..

Hun smilede til ham mens han talte og nikkede roligt til hans ide om et sikkerheds ord. Det krævede kræfter at tænke lige nu, men hun gjorde det gerne for ham.
"Hvad med ananas?" Selv om hun følte at kroppen var udmattet, så var der stadig noget i hendes som reagerede med nysgerrighed, da hun mærkede hvordan han lod en af sine fingere kort kæle mod hendes underliv og derefter videre ned mod hendes bagdel. Hun var ret så afslappet lige nu og var glad for at han ville tage det roligt.
Hun lukkede øjnene halvt og nød hvordan han blidt og kærligt bevægede sin finger. Hvis det forsatte på denne måde kunne det godt være at hun kunne finde på at gøre det igen en anden gang.
Under de halvt lukkede øjne, så hun på ham hvordan hans krop glitrede af sved og syndtes at den udstrålede en særlig glød.
"Hvor er du smuk, min elskede." stemmen var en lav hvisken, som om hun var bange for at ødelægge det der var imellem dem.

Lith´rra var super glad for at hun var med på ideen, det var trods alt for hendes skyld, så hun hurtigt kunne sige hvis det blev for meget for hende eller for ubehageligt.
Han skulle lige til at presse sin finger en smule ind i hendes anus, før at hun hviskede let til ham, hvor han kunne mærke sine kinder blusse op, det var måske en smule mærkeligt at blive kaldt for smuk, men det var heller ikke en dårlig ting syntes han, bestemt ikke.
Han førte sit hoved helt ned til hendes og hviskede blidt mod hendes læber.
"I lige måde min.. sved glimsende, vilde lystige og med øjne så smukke som safir, elver dronning.. i hvert fald i mit rige her" og gav hende et blidt og veldig forelsket kys på hendes fugtige læber, før han lod sin anden hånd glide imellem hendes ben og begyndte at lege med hendes underliv, især den lille bule før indgangen, hvor den første hånd, blidt og stadigvæk yderst våd, lod første led af pegefingeren trænge ind, imens tommelfingeren kærtegnede rundt om, for at gøre det til en så god følelse som muligt for hende.
En kort tanke gled over ham og et frækt smil gled over hans læber, imens han brød kysset. Han slap hendes underliv kort, blidt lod sine fingre samle sig kærligt om hendes ene hånd, hvorefter han førte den langsomt ned af hans krop. Først ned af hans brystkasse der så veldig muskuløs ud med alt det sved, og dernæst ned af hans yderst tydelige mavemuskler der var som et lille bjerg, for hver finger han førte over af hendes hånd. Han sluttede håndens rejse lige før den ramte hans manddom, som ikke var så oppustet mere, og med et let suk og kort nap i hendes underlæbe med sine læber, slap han hendes hånd kærligt.
"Jeg tror jeg også har brug for at blive varmet lidt op min elskede" hviskede han med et frækt smil til hende, før han begravede sin mund i hendes, og gav hende et virkelig krævende, sukkende, gispende og med tungen som også var med, snav der virkelig var en tydelig besked om at han gerne ville pifte stemningen et niveau op.
Samtidig førte han pegefingeren endnu et fingerled op i hendes anus, og nu begyndte at pumpe svagt i hende, ikke længere end det anede led, men sørgede for at holde det vådt og små intenst. Han havde sine øre godt ude dog, hvis det var at hun ville bare gispe ananas, for så skulle han nok stoppe, men så længe hun ikke sagde noget ville han arbejde godt med hendes anus, virkelig pumpe godt til, og sørge for at hun blev tryk med følelsen, før han gjorde noget som helst andet, hvilket han tænkte var ret vigtigt hvis hun skulle have hans størrelse i sig, for det tænkte han ikke ville være en smal sag selv for Larlii. Selvfølgelig vidste han heller ikke om hvor Larlii's lyster for udforskning overhovedet lå. Han havde trods alt hørt om kvinder der kunne lide at piske, og slå, være dominerende, også kvinder der kunne lide at underkaste sig og tage en slaverolle, men hvad Larlii egentligt var for en type, var han ikke helt sikker på endnu, for indtil videre havde hun godt nok været ret så god til at trykke på Lith´rra's knapper, men derefter havde hun så også bare fået den i vildskab. Måske var Larlii bare typen som elskede det normale, hårdt og godt, tænkte Lith´rra.
Hvilket han måske også var ret glad for, da han ikke var helt sikker på om han ville finde det sexet hvis hun pludselig begyndte at rende rundt i læder-tøj og piske ham og alt muligt, så var han meget mere lykkelig for hvordan de havde haft det nu.

Hun smilede stort til ham, da hun hørte hans hviskende ord. Og gengældte villigt det kyst han gav hende. Det føltes anderledes det han gjorde, dejligt uden at være ubehageligt. Især da han begyndte at lege med hendes klit. Hun gispede mod hans læber, men forsatte kysset og mærkede på den måde ikke rigtig at han lod et stykke af fingeren glide ind.
Da han brød kysset og fjernede hånden fra hendes klit, mærkede hun fingeren og kom til at spænde lidt, men kort efter var hendes tanker på hendes ene hånd i selskab med hans, mens de gled ned over hans krop til mellemgulvet, hvor han slap hendes hånd. Hun kunne godt gætte sig til hvad han ville have hende til og hans ord bekræftede bare hendes tanker. Samtidig med at deres munde igen begyndte en vild leg, greb hun blidt fat om hans manddom og kærtegnede den med blide strøg, samt små klem.
På en måde nød hun denne nye underlige følelse, og på en anden måde kunne hun ikke helt lide det. Det føltes forkert, men hun lod ham forsætte da det ikke gjorde ond. Selv om der var lidt ubehag, så fik hun sine tanker over på hans mund, ord og anden hånd. Hvilket lykkedes nogenlunde, dog måtte hun anerkende at selv om han sørgede for at fingeren var våd og han gjorde det i et roligt og blidt tempo, så væmmedes hendes krop mere og mere ved det. Og det påvirkede også hendes kærtegn af hans manddom.
Der var nok kun gået et par minutter, før hun brød kysset og hviskede ”ananas”, mens hun så på ham med et undskyldende blik. Hun viste ikke hvad det var som hun havde nydt følelsen af før, men væk var den nu hvor han havde forsøgt sig med sin finger.
”Undskyld, elskede. Men det føltes... forkert og en smule ubehageligt, på en måde.” Hun forsøgte sig med et svagt smil, i håb om at han ikke tog det alt for hårdt. Hun kyssede ham et par gange og smilte lidt varmere til ham.
”Jeg tror heller jeg fortrækker den måde vi normalt elsker på. Dog er jeg villig til at prøve forskellige stillinger, så længe du nøjes med mit almindelige hul. Og jeg ville elske at blive 'ædt' igen, hvis du fik lyst.” Hun stor smilede, nærmest fra øre til øre, da hun sagde det sidste. Hun gav hans manddom et par kærlige klem, mens hun lod den 'pumpe' i sin hånd.

Lith´rra var godt fokuseret på at køre fingeren rundt og strække en smule i hendes anus, og var egentligt begyndt at finde det ret så frækt at have en finger op i sådan et forbudt sted. Derfor fik han et lidt overrasket udtryk i ansigtet da hun sagde sikkerheds-ordet og langsomt trak sin finger ud af hende. Han tænkte om han havde prøvet at opvarme hende i for lang tid, eller om han ikke havde været hård eller blød nok ved hende. Han blev lidt skuffet i sig selv. Man kunne dog se at efter hun havde sagt at han sagtens kunne æde hende igen, drejede nogle tandhjul i hovedet på ham, og et stort smil bredte sig over hans læber imens han kort måtte bide i sig læben efter hun gav hans lem et par kærlige klem og pump.
"Så du vil elske at blive ædt nu" sagde han med et lumsk og drilsk smil, før han satte sig op på knæene og så ned på hendes nøgne krop med et sultent blik, og især ned mellem hendes ben.
"Jeg kunne godt tage et måltid mere skat, men ikke liggende" sagde han og blinkede til hende før han hjalp hende også op på knæene, før han greb om hendes liv, og spændte sin krop godt op, så musklerne pumpede en smule mere ud af hans krop end før, før han vendte hende direkte på hovedet, så hendes ben var i vejret og hendes hoved ned mellem hans ben. Hans arme var lagt godt om hendes liv, og hans hoved var lige ud foran hendes underliv, hvor han slikkede sig om munden, og stak så munden ned mellem hendes ben og tøvede ikke med at stikke tungen dybt ned i hendes underliv og bare lod den køre rundt ivrigt i hende.

Hun fuldte bekymret hans ansigts udtryk mens hun havde talt. Hun kunne godt se at han på en måde følte sig skyldig, men det så ud til at være glemt for denne stund, da hun snakkede om at blive 'ædt'. Hun smilede varmt og kærligt til ham, da han flyttede sig og talte med et lumsk og drilsk smil på læberne. Hun lod sig villigt flytte og slap for nu hans manddom. Dog gav hun alligevel et overrasket gisp der endte i latter, da han drejede hende rundt.
"Liiith..." Hun jamrede af nydelse over det han var gået i gang med og så nu sit snit til at gengælde 'æderiet', ved selv at gå i gang med hans manddom. Hun greb den med hånden og fik hurtigt rettet den an, så hun kunne nå den med munden. Her prøvede hun at lade tungen lege rundt ligesom når de snavede og fornemmede at det var en god ide, hvilket gjorde at hun forsatte.

Lith´rra blev noget overrasket da han kunne føle noget kærtegne hans manddom og det hvide vendte sig straks ud af øjnene på ham og et nydende gisp undslap hans læber. Det var svært at se noget som helst, som han havde hende hængende der, men han nød nu også at der var noget mystisk over det.
"Åh Larlii" gispede han højt og måtte slikke sig om munden i ren nydelse for ikke at savle for meget ud over hende.
"Åh det føles godt" gispede han nydende før han førte munden ned mellem hendes ben igen og 'åd' løs af hende yderst grådigt.
Det var yderst svært at holde op, men han kunne også mærke hvordan han havde lyst til mere med hende. Så efter lidt tid lagde han hende ned på ryggen, stadigvæk med sine ædle dele mod hendes hoved, og smilede frækt til hende, før han vendte hende rundt igen, bare på alle fire og førte sin manddom op mod hendes mund, og lod let spidsen af den prikke hende drillende læberne.
Imens lod han hænderne kærtegne hendes slanke ryg og lod hænderne glide ned mod hendes lænd, før han lod hænderne massere op igen omkring hendes nakke og førte håret til den ene side af hendes hals, før han kærtegnede den anden side af hendes hals med blide og kælende bevægelser.

Hun viste knap nok om det var en drøm eller om det virkelig skete... Det var så vidunderlig og fantastisk at det nærmest var for godt til at være sandt. Plus hun selv udviklede sig en del under dette. Aldrig før havde hun forsøgt sig med det hun nu gjorde, men hun var glad for at finde ud af at det var ligeså godt for ham som for hende. Hun måtte til tider anstrenge sig for ikke at bide tænderne sammen i nydelse, men de tider hvor hendes tænder trak sig hen over manddommens skaft var mere som en lille ekstra pirren end en enlig smerte.
Da han begyndte at vende hende, slap hun hans manddom og så leende på ham.
"Hvad har du nu i tankerne, elskede?" Men hun fik snart svar på sit spørgsmål, da han blev færdig med at vende hende. Hun gengældte hans let drillende prikken mod hendes mund, ved at nappe blidt i spidsen af manddommen.
"Så du vil gerne have mere..." Ordne kom mellem de små prik som han gjorde, og hun nød da også hans lette kærtegn som hans hænder gjorde. Efter et minuts tid med smådrillerier, lod hun igen munden sluge hans manddom. Dog kunne hun ikke have den fulde længde i munden, men kun omkring to tredjedele. Ikke at det ikke udgjorde noget problem. Hun samlede benene under sig og satte sig på knæ, så hun fik begge hænder fri. Hun slap kort manddommen, for at lade den ene hånd give et par blide ryk, så den blev fugtig og nemmere gled hen over skaftet, hvorpå hun igen tog fat med munden. Den anden hånd greb blidt fat om hans pung og kugler, som den blidt kærtegnede. Til tider ramte hun også det lille stykke bag ved pungen, uden at hun tænkte over det. Mens hun suttede kom hun ind imellem med små nydende lyde, som fortalte at hun nød dette.

Lith´rra bed sig hårdt i læben og så ned på hende med et varmt og liderligt blik imens han holde øjne med hende øjne og nød at se hende på den måde, ikke kun fordi hun åd ham ud, men også fordi hun så så fandens smuk og sexet ud som hun var der uden en travl på kroppen. Da hun så konstaterede at han gerne ville have mere nikkede han yderst heftigt før hun lukkede hans manddom ind.
"Åh jah Larlii skat, aldrig har je.." sagde han før hun havde fået fat i hans manddom med sin hånd og gav manddommen nogle gode ryk, hvor han gav et overrasket og yderst nydende gisp.
Han fik så lidt store øjne da han pludseligt mærkede Larlii's slanke fingre der pludseligt greb om hans ædler dele og virkelig nød hvordan hun håndterede dem så blidt, men da hun ramte et lille stykke bag ved slog Lith´rra det hvide helt ud af øjnene og måtte ligge sig ned på ryggen, så hun havde fuld adgang til hele hans underliv. Han knugede lagnet under sig og hendes små lyde gjorde kun oplevelsen langt bedre.
Hans svedige og markerede krop bevægede sig nydende af hendes håndtering og lidt savl gled ned af hans mundvig. Det var svært for ham at udtale ord, for hun var virkelig god med hendes mund og den blide håndtering af hans kugler, men han begyndte så at føle en meget velkendt følelse, men som hun guffede hans manddom, var følelsen langt større og kraftigere end før, og hælene blev sat hårdt i sengen imens han løftede sit underliv og skød ryg i et nydende støn.
"J-j-jeg k-k-k-ooooo" stønnede han ud før han kunne mærke hvordan trykket blot blev større og større. Normalt ville han så havde tænkt over om hun overhovedet var klar på at tage sådan en ladning i munden, og om hun ikke heller ville have det i underlivet, men lige nu var han ikke i stand til at tænke fornuftigt og især ikke i stand til at fuldende en fornuftig sætning.

Hun elskede virkelig at hun kunne få en form for magt over Lith´rra. Så hun mærkede sig hvordan han nærmest smeltede mellem hendes hænder og mund.
Selv da han var nød til at ligge sig ned, kunne hun ikke andet en smile stort indvendig over det. Hun så hvordan sveden sprang frem og hans muskler arbejde under huden på ham, hun syndes at det var et smukt syn - særligt fordi hun viste at hun havde det på samme måde når han slikkede hende. Hun elskede de nydende støn og andre lyde han kom med, de var som sød musik.
Dog var der intet der havde forberedt hende på den ladning som der pludselig skød ud af hans manddom. Hun slap manddommen og kæmpede for ikke at lade maven vende vrangen ud. Resultatet var at hun blev sprøjtet godt til i hele ansigtet og det øverste af brystkassen. Mens hun så overrasket på ham. Hun forsøgte at synke det hun havde i munden, men det fremprovokerede bare mere kvalme og brækfornemmelsen blev for kraftig for hende.
"Undskyld mig." Ordene blev sagt i en letter kvalm kvækken, inden hun skyndte sig ud på badeværelset for at skylle munden. Da hun var faldet lidt til ro og havde fået fjernet det værste af smagen, gik hun tilbage til ham med et undskyldende blik og smil.
"Undskyld, Lith. Men jeg må heller passe lidt mere på næste gang." Hun satte sig op på sengen og så forsigtigt på ham. Hun havde virkelig lyst til at gøre det igen, og nu hvor hun havde en ide om hvordan han reagerede når han var tæt på kunne hun flytte hovedet så han sprøjtede ud over deres kroppe i stedet, eller sætte sig på ham så han kom inden i hende. En behagelig gysen fyldte hendes krop ved den sidste tanke.
Samtidig meldte en anden tanke sig: Hvis de forsatte på denne måde, ville det snart resultere i at hun kunne blive gravid. Underligt nok skræmte tanken hende ikke. Hun ville elske at vær mor til deres børn.

Lith´rra's hjerne slog helt fra og hele kroppen var i en eksplosiv ekstase og opdagede ikke rigtig hvor det var han ramte henne med sin manddom, men da hun så pludseligt sagde 'undskyld mig' og stormede ud på badeværelset gloede han lidt undrende efter hende. Han kunne dog ikke lade være med at smile ret stort da hun kom tilbage og han kunne se hvorfor det var hun havde skyndet sig så meget for at komme der ud. Han kunne godt forstå hende dog, og syntes blot at det havde været lidt komisk, men havde også et undskyldende uskyldigt blik mod hende da hun så undskyldende mod ham.
"Det er mig som skulle undskylde Larlii, det var trods alt mig som skød med skarpt der" sagde han og begyndte at le varmt.
Han bed sig let i læben og greb fat om hendes hofter før han trak hende tæt ind til sig, han havde nemlig lagt mærke til at hun havde givet et gys fra sig og troede at det var fordi hun frøs en smule.

"Fryser du min egen?" spurgte han hende varmt og kærligt imens han strøg hendes kind kærligt med sin ene hånd, og uden rigtig at tænke over det, lagde han derefter hånden på hendes mave og kælede lidt for den.
En tanke gled igennem hans hoved og hans blik blev lidt undrende. For nu hvor hun var flyttet midlertidigt ind hos Lith´rra, så ville det måske være en god ide om at finde ud af hvad Larlii egentligt lavede når hun ikke passede drager og have, for han vidste at, at have en stor familie tog rigtig meget tid og rigtig mange andre ting som tog rigtig meget tid. Og især nu hvor hendes familie var splittet en smule, efter den store brand, så må det være svært for hende at bruge sin tid på sig selv igen. Han kunne i hvert fald ikke selv forestille sig at selv stå i den samme situation, han ville konstant være nervøs for hvordan børnene og de andre havde det.. Måske havde Larlii det på den måde? Eller måske havde hun en lidt mere rolig tilgang til tingene.

"Hey Larlii, hvordan klarer du den egentligt?" spurgte han hende så endeligt, efter et par minutter for lige at samle sig til at spørge.
"Jeg mener, jeg har det svært med at forestille mig at skulle have børnene splittet fra mig og være andre steder end her" sagde han og smilede varmt til hende og plantede en kys på hendes kind kærligt.

Hun smilede lidt forsigtigt til ham, da han sagde at det snare var ham som skulle undskylde. Og da han trak hende ind til sig skød en behagelig varme op gemmen hendes krop, hvilket fik hende til at trykke sig ind til ham.
"Neej min elskede. Jeg fryser ikke." Stemmen var lav og fuld af nydelse. Hun nød at sidde sammen med ham, på tros af at hun stadig var smurt ind i hans safter. Så længe de ikke ramte hendes mund var det ikke noget som hun bekymrede sig om.
Hendes tanker, da han nussede hendes kind og kærtegnede hendes mave, røg omgående tilbage på tanken om at bære hans barn eller børn. Hvordan skulle hun kunne være to steder på samme tid? Fristedet og her. Svaret kunne jo være at hun fandt et sted som lå tættere på huset her, men stadig nok på afstand til at dragerne ikke blev skræmt af børnene og at børnene, samt de voksne, ikke blev skræmt af dragerne. Hun var allerede ved at planlægge en grundigt undersøgelse af området her mellem huset og Forestina, da hans stemme tiltrak sig hendes opmærksomhed.

Hun så lidt overrasket på ham til at starte med, men da han fik uddybet sit spørgsmål lyste hendes øjne af kærlighed. Han tog det nærmest som en selvfølge at de fik børn sammen. Eller det var i hvertfald sådan hun forstod det.
"Jeg klare mig egentlig gangske fint. Selvfølgelig er jeg lidt nervøs for de små, men ved at de ikke kunne være i bedre hænder hos Althorn. Selvfølgelig skal de have deres eget hjem igen, når foråret kommer." Hun løftede en hånd og kærtegnede hans kind mens hun fortsatte.
"Jeg ville heller ikke ønske at splitte dig fra børnene, hverken dem du har under dit tag nu eller dem som vil komme i fremtiden." Her lagde hun sin anden hånd ovenpå den han kærtegnede hendes mave med.
"Jeg vil forsøge at finde et sted til dragerne, så det ikke bliver langt her fra. Højest et par dages rejse. På den måde vil hverken børnene eller dragerne gå hinanden på nerverne. Og det vil stadig være en kort tur for os frem og tilbage. Ellers skulle jeg finde en hjælper blandt folkene i Forestina, som kunne styre fristedet når jeg var her med dig. Men det kan jeg heller ikke rigtig forenes mig med. Nej, det rigtige ville være at finde et sted, som jeg lige snakkede om med kort rejse tid og alligevel afstand nok til at børnene ikke løb derhen konstant."

Lith´rra smilede som solen over at hun klarede det fint, og at hun ikke frøs, det var gode ting i hans øre og gjorde ham rolig i sindet. Men han holde hende dog stadigvæk tæt på, for han måtte nok indrømme at han var begyndt at fryse en smule, nok fordi at de havde haft det så hedt, at han nu kunne mærke temperaturen omkring dem. Det var trods alt morgen så solen havde ikke varmet det hele op endnu.
Men da hun begyndte at snakke om at finde et sted til dragerne og dem selv, begyndte han også at tænke lidt over, om det måske også kunne lade sig gøre at han kunne flytte tættere mod Forestina, for lige nu lå han jo i siden af stedet og der var en nogle dage til både Althorn og til det gamle Fristed til dragerne, lidt for langt til at ride frem og tilbage hele tiden, så måske var det på tide at flytte familien en smule? De havde trods alt boet der i mange år og stedet havde brændt ned og bygget op igen, men det var hans forældres hus, ikke hans hus, hvilket trykkede ham en smule nu hvor han endeligt havde fundet kærlighed i den smukkeste kvinde han nogen sinde havde set i sit liv. Så kunne det være at de kunne få et hus, som de begge kunne være med til at designe og bygge, så det passede deres smag mere end dette store firkantede hus. Hendes gamle hjem havde trods alt sat lidt tanker i ham, måden det havde været bygget og alle formerne som tydeligvis manglede i hans hus. Men dette måtte han se på senere og finde ud af hvordan hvor de overhovedet kunne ligge huset, hvis det var at de skulle flytte tættere på.
Han opdagede så da hun lagde sin hånd på hans, som han havde lagt på hendes mave, hvad hun havde ment med 'dem som vil komme i fremtiden' og den røde farve gled meget tydeligt op af hans kinder og helt op til øre spidserne. Han sank en dyb klump og kærtegnede hendes mave blidt.
"dem som vil komme i fremtiden" mumlede han stille for sig selv og havde ikke haft den tanke i hovedet før nu. Han begyndte at fnise og gav Larlii et stort kys på kinden.
"Kommer der flere må jeg vist heller finde os et endnu større sted at bo, for her er der ikke meget mere plads til mere end 6 styk tror jeg" sagde han drillende til hende med et udfordrende blik, han vidste dog ikke selv om hvor mange børn han egentligt havde tænkt sig at sigte efter, når det var han ville finde sig en kvinde han ville dele sine år med. Ikke før nu i hvert fald. Og med deres lange leve alder, og han som det eneste barn af sin familie, så var han ikke sikker på om hvor mange børn, elver normalt fik i deres levetid.
Han gav et kort blik ud af vinduet og gav et lille suk fra sig, det var ved at være tid til at skulle arbejde, og han vidste at det nok blev en lang dag, da der også var et lille møde med en klient på et tidspunkt omkring middagen.
"Jeg må heller begynde at få lidt tøj på, skal have fået noget arbejde gjort" sagde han og så på Larlii med et undskyldende blik, for han havde meget heller blevet i sengen med Larlii og gjort mere for at være 'kærlig' mod hende.
Roligt fik han kravlet ud af sengen, snuppet noget nyt tøj på, som var et par løse brune bukser, halvåben hvid skjorte og et par mørkegrønne sko, intet mere, intet mindre. Han gav et stort smil til Larlii og måtte bide sig selv let i læben for ikke at kravle tilbage i sengen til hende, det var nu ret så fristende måtte han indrømme. Men han håbede at hun ville besøge ham i løbet af dagen på hans kontor dog.
"Jeg glæder mig allerede til at være færdig så vi kan bruge mere tid sammen" sagde han og blinkede til hende, men gav et dybt suk fra sig.
"Men det bliver nok først sent jeg er færdig." sagde han og smilede skævt før han så dvaskede ud og ind i sit kontor, hvor han til sin rædsel, så 4 voldsomt store stakke med papir som han skulle glo igennem, og det skulle gøres omhyggeligt vidste han.
"Det her.... er bare... løgn..." sukkede han opgivende før han traskede langsomt over til bag sit bord og satte sig ned i sin stol med et ordenligt bump. Men i gang måtte han vel komme, og begyndte først at sortere lidt i det hele før han begyndte at gå det igennem.

Det tog krævede en del af ham for at komme igennem en masse, og da det var ved at blive middag, hang Lith tilbage i stolen og lignede lidt en som havde brændt sin hjerne af, og han vidste at der både var et møde og en masse papirer at gå igennem stadigvæk. Han havde trods alt kun nået en halv bunke igennem så der var stadigvæk 3½ bunke tilbage. Det blev så heller ikke meget bedre, at dagen skulle blive ret så varm, skønt sneen stadigvæk var udenfor. Han kunne mærke sveden perlede let over hans pande og halsen var ganske tør.
"Måske skulle jeg få noget at drikke når jeg har snakket med Hr. Ballero" mumlede han til sig selv og så ud mod solen.
"Han er dog en smule sent på den.... gad vide hvad Larlii mund laver" sagde han til sig selv og bed sig let i læben, han ville virkelig gerne se hende igen, skønt at det kun havde været nogle timer, men det havde følt som meget længere tid efter som han havde været begravet i papirerne og samtidig håbet på at det hele bare magisk ville forsvinde. Han var dog glad for at hans bord var så bredt og langt, så der var masser af plads til at dele papirerne ud og give ham plads til at flade kort ud en gang imellem, dog var det ikke altid nemt at strække benene, da ben området var lukket af foran ham så han ikke kunne strække benene ud foran bordet. Men på den måde kunne man heller ikke se at han havde smidt skoene og vrikkede med tæerne, og bukserne løsnet godt op så han kunne vifte lidt luft ned når det blev for varmt.

Hun var allerede godt i gang med tanker om hvordan det nye sted skulle se ud og hvor det kunne ligge. Samt hvor stort det skulle være. Dog kom hun tilbage til nutiden, da hun så hvordan han rødmede ved hendes ord omkrig de børn der ville komme i fremtiden. Hendes smil blev større og hele hendes hud fik en særlig glød, da han prøvede at drille hende lidt. For hende var det tydeligt at han, ligesom hende, ønskede deres fældes børn. Dette var godt nok nyt for hende, men på en måde kunne hun ikke vente til at hun kunne holde deres barn i sine arme.
Så da han snakkede om at han heller måtte få noget tøj på for at få ordnet noget arbejde, smilede hun blidt og kyssede ham på kinden.
”Ingen grund til at undskylde, min elskede.” Hun så på ham med forståelse i øjnene, og fuldte ham rundt i værelset, som han fandt det tøj han ville have på. Men hun blev siddende på sengen for ikke at gå i vejen for ham og for ikke at friste ham for meget. Hun nikkede også til ham da han snakkede om at han glædede sig at han var færdig og kunne bruge mere tid sammen med hende. Hun nikkede til ham.
”Jeg snupper mig et bad, inden jeg giver mig hen med at underholde børnene for en stund.” Hun sendte et fingerkys efter ham, da han gik og gik i bad.

Timerne efter brugte Larlii sammen med børnene og lærte dem bedre at kende, samt underholde dem med historier, sang og musik, samt lidt bagning. Alt sammen noget hun nød og ikke kunne vente med at gøre sammen med sine egne børn.
Da det var blevet middag, bankede Larlii på døren til kontoret. I sin ene hånd havde hun en bakke med et let middags måltid og et par stykker af de kager som hun og børnene havde bagt. En tjener stod bag hende med en kande vin og to krus på en bakke. Hun åbnede døren nok til at kunne stikke hovedet ind.
”Lith? Du må være ved at være sulten. Jeg har lidt mad med til dig.” Da hun var sikker på at hun ikke forstyrrede alt for meget, gik hun ind og satte bakken på en kormode, inden hun nikkede til tjeneren, der ligeledes satte sin bakke og derefter forlod dem. Hun gik hen og lænede sig mod bordet, så hun kunne se på ham.
”Du ser træt ud. Hvad med en pause?” Hun så kort på bunkerne på bordet og overvejede om hun kunne hjælpe på en eller anden måde, eller om hun bare ville være i vejen for ham. Kort efter rettede hun roligt blikket på ham igen og smilede venligt til ham.
”Jeg tænkte på om du mund havde lidt pergament, som jeg kunne få lov til at bruge. Tænkte på at jeg kunne tegne nogle af forslagene til fristedet ned, så jeg kan se på dem senere.”

Lith´rra var ved at falde ned af stolen da der pludseligt blev banket på døren, han havde helt fortabt sig i tankerne om Larlii og for et kort øjeblik glemt alt om sig. Han skyndte sig at tage det nærmeste pergament op foran hovedet, bare for at se lidt travl ud, og var klar til at modtage Hr. Ballero, men fik store øjne da han så at det var Larlii som kom ind og et stort åndedræt af ren lettelse kom ud af ham. Et rigtig stort smil gled over hans læber da hun nævnte mad og hans mave bekræftede det med det samme med en højlydt rumlen.
"Jeg er meget sulten, det her har tabbet mange hjernekræfter" sagde han og rejste sig op da hun kom over og lænede sig mod bordet og lænede sig selv ind over og kyssede hende kærligt efter hun havde spurgt om han trængte til en pause, hvilket han i hvert fald gjorde lige nu.
Han gik roligt over til maden, med bukserne hængende halvt over ballerne og trøjen løst ud over, men stoppede brat da hun spurgte om hun kunne have noget pergament til at tegne hendes nye fristed på, hvilket fik ham til at se på hende med store øjne. Tegne havde han aldrig været god til, faktisk var hans største bedrift inden for tegning, at tegne et pindemands kort som ingen af de andre kunne tyde, så det havde han helt smidt på hylden. Hurtigt trak han en bunke pergamenter fra siden af bordet og lagde dem på en hylde tæt på, og gjorde klar til at hun kunne sidde der med ham, og han fandt noget blankt pergament frem, blæk og en pæn fjerpin.
"Verså artig" sagde han spændt og klappede lidt fjollet i hænderne som en lille dreng, han kunne ikke vente med at se hende tegne. Dog måtte han også sørge for sin mave og derfor skyndte han sig over til madbordet og fik samlet en god tallerken med mad og satte sig tilbage på sin stol og havde store øjne på Larlii, imens han bed sig i læben af ren spændthed. Han kørte kort sit hår tilbage og fik sat det op så det ikke ville komme i vejen for øjnene, for han var alt for spændt, og kunne godt minde om en af de små der lige fik at vide at de måtte få et stykke slik. Men han fik så et tænkende blik imens hans øjne var på Larlii.
"Har du så tænkt dig at det skulle være lige som sidst, eller hvad har du haft af tanker" spurgte han hende lige ud og gnubede sig kort på sin hage. Han havde selv nogle ideer til det næste hus de skulle have, men han var slet ikke sikker på det ydre, derfor kunne det også være rart at få nogle ideer fra sin elskede, som åbenbart kunne tegne. En tanke slog ham dog over sin sidste tanke, hvilket var at selv børnene her kunne tegne bedre end ham, så måske skulle han lade planlægningen være Larlii's at få.

Det var tydeligt at hun havde overrasket ham, men at overraskelsen var kærkommen fra hans side. Derfor tog hun det roligt og fuldte roligt ham med blikket. Hun så godt at bukserne hang lidt længere nede end de burde og at skjorten hang ud over bukserne. Dét fik hendes tanker på helt andre baner, end hun enlig havde tænkt sig. Men hun nøjedes med at nappe sig let i læben med en tand, for at holde sine lyster under lukket låg.
Hun kunne dog ikke lade vær med at le hjerteligt, da han fik travlt med at gøre plads til hende og fandt det hun havde efterspurgt. Så snart hun var sikker på at han sad med noget mad, tog hun roligt fjerpennen, dyppede den let i blækhuset og begyndte at tegne streger, som stille og roligt blev til en sort/hvid tegning af huse på jorden og oppe i træerne, forbundet af broer og trapper. Mens hun tegnede snakkede hun stille.
"Jeg har gået med tanken her siden det første fristed brændte ned. Tænker at det skal bygges i samme stil, men alligevel større og lidt anderledes. Særligt hvis vi får en flok børn der løber rundt." Hun rødmede en lille smule da hun talte om børn, men så roligt over på Lith´raa. Hun ønskede virkelig at se deres børn løbe rundt og hvem viste om hun vil få ønsket opfyldt i løbet af nogle få år.

//Håber det kan bruges //

Lith´rra så spændt på Larlii imens han fulgte med i hendes tegning. Hans øjne blev større og større jo mere hun fik tegnet og mere hun fik fortalt, og var mere end imponeret over hvor godt hun tegnede, det var virkelig høj klasses tegning hun var i gang med. Men han kunne godt se hvad hun mente, og syntes det var en god ide hun havde brygget på.
"Så større og anderledes, kan godt se hvad du mener. Og det er godt med lidt ekstra plads til når vi får børn" sagde han og lod munden løbe lidt.
"Det er jo godt at de får alle de gode indtryk af naturen fra helt små af" sagde han og rykkede lidt tættere på Larlii imens han lagde en hånd på hendes lår og smilede varmt og stort til hende, med lidt røde kinder. Det var første gang han havde talt om at få børn med hende, så roligt og fattet. Men han kunne stadigvæk mærke hvordan varmen blussede op i hans brystkasse og op i hans kinder, det var en rar følelse at få i sig. Men han måtte heller ikke lade sig synke for meget ned i tanken, for så begyndte en anden tanke også at blusse op, hvilket fik hans åndedræt til kort at blive en smule tungt, og med et lille bid i underlæben, måtte han synke en stor klump, imens han rykkede lidt tilbage til sit eget sted og så ned i sine papirer. Det var svært, men han kæmpede med at bevare kontrollen, skønt hans krop ville noget helt andet. Hvorfor skulle tanken om at få børn også have sådan en kraftfuld effekt på ham?! Han så mod Larlii en gang imellem imens hun tegnede og så ikke så meget på tegningen, men mere på Larlii med et lidt drømmende blik. Hun var gude smuk som hun sad der og strøg fjerpinden over pergamentet.

Alt var dejligt harmonisk, indtil at han hørte en banken på døren.
"Hr. Ballero er ankommet, skal jeg bare sende ham ind?" spurgte hans butler fra den anden side af døren. Lith´rra sukkede.
"Så kunne han dukke op" mumlede han for sig selv, før han rejste sig op fra sin stol, og med nød og næppe fangede bukserne før de faldt helt ned forbi knæende. Kinderne rødmede en del og bukserne blev trukket op igen hurtigt og bundet fast med en lidt løs knude, imens skjorten blev rettet lidt på.
"Ja du kan godt sende ham ind" sagde Lith så højt nok til at hans butler kunne høre ham og roligt vandrede Lith´rra så rundt om bordet for at modtage Ballero, som var halvelver, og en lille prop af sin slags, gik Lith´rra til brystet, men ganske nydeligt og fint klædt af en Herman på sin farm. Han kom ind med åbne arme og en fin lille undskyldning over sin sene tid at møde op, selvom deres møde var aftalt til at havde været tidligere på dagen.
"Det er nu godt at se dem igen Ballero" sagde Lith´rra med et stort smil, ikke så meget fordi han kunne lide gutten så meget, han var rar nok at snakke med, men han havde også et lille drikke problem, hvor han så ikke var så synderlig behersket at være sammen med. Han smilede stort og gjorde så en gestus mod hvor Larlii sad.
"Og det er min elskede Larlii Valcyriel, kommer helt fra skovelvernes land" sagde han med et stort og stolt smil over læberne.

Hun smilede mens hun tegnede og lyttede til hans stemme, som tydede på at han var lige så med på ideen om at få deres egne børn. Hun så godt ud af øjenkrogen hvordan han fik lidt røde kinder af sine ord, og hvordan han måtte kæmpe for at bevare kontrollen. Det sidste fik ham til at stige i hendes agtelse, da hun viste at han enlig ventede en gæst, som var forsinket.
I sit stille sind lovede hun at forkæle ham senere, når de kunne trække sig tilbage til deres soveværelse. Selv havde hun afgjort lyst til at sætte sig på ham nu og her, men hun afholdte sig fra det og udstrålede ro og afslapning.
Nu hvor hun så tegningen, var hun selv imponeret over hvor god den blev, for hun var ikke blandt de bedste tegnere. Men nok om det. Der blev kort efter banket på døren, og hun klukkede lidt af Lith´rra da han måtte gribe sine bukser, samt hvordan han rødmede over det. Samtidig gav det hende små ideer om hvad hun kunne gøre senere.

Da Hr. Ballero, som åbenbart var en halvelver, kom ind og Lith´rra præsenterede hende, rejste hun sig og nejede høfligt for gæsten.
"En ære at møde dem, Hr. Ballero." Hun gik hen til Lith´rra og gav ham et blidt kys på kinden, samt smilede til begge.
"Jeg vil overlade jer til jeres møde og se om børnene kunne bruge lidt frisk luft, mens der stadig er dagslys." Derefter nejede hun igen for deres gæst og forlod værelset.
Hun fandt børnene og de var meget glade for at få tilbudet om at kunne lege i sneen. Der gik ikke længe før de havde lært Larlii at lave snebolde og havde gang i en sneboldkamp på gårdspladsen.

Et par timer senere var alle børn og Larlii samlet i en af stuerne, hvor de sad og slappede af foran en knitrende pejs. Alle havde et krus varmt mælk i hænderne og Larlii havde et krus varmt æblecider, som hun drak af når hun holdte små pauser i den historie hun var ved at fortælle. Hun fortalte om de små drager, som hun lige nu havde overladt i hænderne på kong Althorn. Om hvordan de små havde lavet små sjove 'udflugter' med nogle af fristedets gæster gennem sommeren. Men alle var endt godt og gæsterne var undsluppet problemer med de små.

Han var stolt over at Larlii og det var tydeligt at se på hans smilende ansigt og blev næsten helt blød i knæene over hendes varme kindkys.
"Det er helt i orden kære" sagde han varmt og lod hende bare gå imens han tog stolen, som Larlii havde siddet på og satte den foran hans bord, så at Ballero kunne side der, imens han gik rundt om bordet og satte sig på sin egen stol. Han foldede hænderne foran sig og hans blik gik fra varmt og venligt til seriøst og alvorligt.
"Så, hvad er nyhederne omkring rygterne om forsendelsen der skulle ske i den nærliggende by" spurgte han og lænede sig frem af imens de foldede hænder blev lagt op under hagen. Hr. Ballero fik samme blik og trak et foldet pergament frem fra sin inderlomme og lagde den imellem dem.
"Foruroligende nyheder.. men alt står i pergamentet.. men Lith´rra, lov mig at være forsigtig, de her er meget farlige og de skyr ingen midler for at nedlægge en hver form for modstand.. især nu hvor du har fundet sådan en smuk dame" sagde Hr. Ballero som lyste en smule op og et drillende smil trak over hans læber.
"Er det seriøst eller hvad foregår der her Lith, jeg har aldrig set dig med en dame før, så det kom meget bag på mig at se dig med sådan en skønhed" sagde han drillende og Lith´rra måtte bryde sit seriøse blik og se lidt forlegent ned.
"Det er skam seriøst, og mere end det, jeg kunne ikke være mere lykkelig end at have Larlii ved min side" sagde han og lo varmt.
"Men hvordan går det egentligt med Fru. Ballero?" spurgte han og Hr. Ballero fnøs med et stort smil.
"8'ende måned, og alt ser sundt og raskt ud" sagde han stolt, men rettede så hurtigt opmærksomheden mod Lith igen.
"Men har i talt om børn endnu og alt det?" spurgte han Lith som blev hurtigt knald rød i hovedet.
"EHMP! Måske! Nok med familie snak! vi har nogle priser at tale om!" sagde han og måtte hurtigt skifte emne da emnet med børn fik hans hoved til at koge næsten helt op i rødmen.

Der gik nogle timer med snak frem og tilbage, nogle gange lidt ophedet snak, men også høj latter og venlige toner, og det hele endte med at de kom ud sammen og gav hinanden hånden, før de gav et krap og Lith´rra fulgte Hr. Ballero til døren.
"Vi ses om nogle måneder, så må vi se hvad der er sket der" sagde han og smed et lusket smil op på læberne.
"Også får vi at se om du kommer alene eller med hele familien" sagde han og blinkede til Hr. Ballero og sendte ham afsted.
Lith´rra stod lidt og så på den lukkede dør, før han strakte sig stort og kunne godt mærke at han havde siddet meget ned, da hans bagdel var blevet en smule øm nu. Han så rundt og tænkte på hvor alle egentligt var, der var så stille ud over lidt snak han så småt lagde mærke til kom fra stuen.
"De skulle vel aldrig.." sagde han stille til sig selv og et stort smil gled over hans læber og roligt luntede han hen til dørene til stuen og små lyttede til Larlii's fantastiske fortællinger. Han kunne høre at hun virkelig havde fanget børnenes og de andre voksendes opmærksomhed da alle var bum stille når hun fortalte. Han åbnede døren stille op og stak hovedet ind og han kunne mærke hvor varmt hans hjerte blev da han så hvordan de så spændt på Larlii imens hun fortalte og alt var så harmonisk som noget overhovedet kunne være. Det gjorde næsten ondt at overhovedet forstyrre dette vidunderlige syn, men han måtte bare ind til Larlii, han havde virkelig savnet hende meget efter hun havde efterladt ham med Hr. Ballero. Så da han åbnede døren helt og en af børnene opdagede ham, blev tavsheden pludseligt brudt, og de stormede over til ham med store, spændte øjne.
"LITH LITH! Har du også redet på dragerne Larlii har fortalt om!? Har du!?" spurgte de næsten i kor og Lith´rra måtte se lidt undskyldende på Larlii over at havde forstyrret roen der ellers havde været der. Han satte sig på hug foran børnene og havde et selvsikker smil på læberne.
"Det kan i tro jeg har, og et par gange var jeg faktisk ved at falde af" sagde han hvor nogle af børnene gøs imens resten fnøs af ham.
"Tsk så Larlii er faktisk en bedre dragerytter end dig, samt hun er langt bedre end dig til at kaste med snebolde!" sagde de drillende til ham.
"Hooov hov, jeg er måske ikke den fødte dragerytter, men heste kan jeg ride! Og med sneboldene, så det ikke min skyld at min skyde arm ikke var i orden den dag!" sagde han med et stort smil, før han rejste sig op og så varmt på Larlii og lo let. De små skyndte sig tilbage foran pejsen og fik samlet sig i en klump, så de kunne høre flere fortællinger. Det håbede de i hvert fald at de kunne komme til.

Hun kunne ikke andet end le, da børnene overfaldte Lith´rra.
"Hvor i alverden har i fået den ide om at man kunne ride på de små. De er ikke meget større end min hånd." Hun holdt smilende sin ene hånd i vejret, mens hun så på børnene og Lith´rra.
"Og du, min kære, hjælper ikke med at opmunder dem i de forkerte tanker. Selv ikke Fafnir, som er den største drage jeg har set, er ikke stor nok til at kunne bære en af os. Jeg tror deres knogler er bygget på samme måde som fuglene, så de ikke vejer så meget som vi gør." Hun så rundt på børnene, mens hun fortalte lidt mere om dragernes størrelse. Og samtidig kunne hun ikke lade vær med at forstille sig at deres egne børn engang også ville sidde sådan. Mens hun tænkte gik det op for hende at hun ikke havde haft sin periode i... en måneds tid eller mere... Kunne hun allerede have undfanget? Det kunne nemt tænkes, når hun tænkte grundigt over hvor tit de to havde været sammen. Hun besluttede sig for ikke at sige noget endnu, da hun ikke var sikker og hun ønskede ikke at give falske forhåbninger. Derfor tog hun en slurk af sin varme æblecider, og spurgte børnene om der var en bestemt sang de gerne ville høre hende synge, forudsat at hun kendte den.

Lith´rra så tænkende på Larlii.
"Som fugle siger du, med så meget de skal spise så må de have en let bygning.. selv for den størrelse.. selvom det kunne være lidt morsomt at se en lidt for tyk drage prøve at flyve" sagde han med et drillende smil, imens en af pigerne rakte tunge af Lith.
"Du skal være sød mod dragerne, ellers brander de bare dine øre af" sagde hun med et fnys. Lith´rra kunne ikke lade være med at grine højt og gik hen og satte sig ved siden af Larlii imens han hørte hende fortælle. Han blev henrykt da hun foreslog at de kunne synge, og alle børnene var 100% sikre på hvilken sang de ville høre, da de alle jublede navnet på sangen i kor. Lith´rra var dog ikke den første til at åbne munden for at få toner frem, det var nok det sidste han faktisk kunne finde ud af, der var ikke en eneste tone han kunne ramme i sit liv, og sådan havde det altid været, skønt hans mor havde været en skøn sangerinde i sin tid. Så han lod Larlii om at synge og børnene ville sidde med åben mund og øjne. De elskede når hun sang for dem, næsten lige så meget som når hun fortalte dem fortællinger om hvad der skete udenfor deres lille verden her hos Lith´rra. De kendte jo til næsten alt her, så der var ikke meget som var nyt og spændende, ved mindre at Lith kom hjem med et nyt barn eller mærkeligt mad fra andre steder i verden.

Lith´rra begyndte at gabe en lille smule efter noget tid, han kunne mærke at han var begyndt at blive træt i hovedet, og havde virkelig brug for at kvikke op, det var trods alt slet ikke nat endnu. Han tænkte sig kort om og rejste sig imens han strakte sig.
"Jeg bliver nød til at bevæge mig lidt, efter al den tid i stolen så føler jeg mig virkelig dvask" sagde han og smilede varmt til Larlii, imens de små begyndte at få store spændte øjne nu på Lith.
"Skal du træne med sværd!?" røg det ud af den ene dreng, hvor Lith'rra nikkede bekræftende. Men det fortrød han dog hurtigt da de fleste drenge da stormede udenfor så de kunne overvære hans træning og prøve at efterabe. Han gav et suk fra sig.
"Hvordan kan selv så små børn være draget til sværdkunst" mumlede han til Larlii med et smil.
"Jeg håber dog at vores bliver lige så livlige" sagde han og blinkede så til hende imens hans blik, meget kort, blev sultent som en ulvs, før han så luntede udenfor, hvor han gik bagom det store hus og fandt deres trænings træsværd, godt halvt så langt som Lith´rra var, men bredt som hans underarm og tykt som hans fingre, ganske tungt af et trænings sværd at være. Han lod det kort veje i hånden imens han viftede det lidt rundt, før han så med tunge og heftige hug, lod træsværdet, skære i vinden. Det var ikke helt samme stil som han havde fået vist som barn, men en mere praktisk sværdstil end alt for mange unødvendige bevægelser som der ellers var det normale for hans slægt. Drengene havde selv taget, meget små versioner af Liths sværd og begyndt at fægte rundt med det som Lith´rra gjorde, og de lignede en lille hær af små vilde dværge som de rendte rundt og fægtede mod hinanden. Men de sørgede altid for at holde afstand fra Lith, for når han var i zonen så var det ikke let at holde igen, især ikke med et så tungt sværd. Sveden piblede ned af ham og trøjen havde han smidt da han kom der ud, fra starten af da han ikke ville gøre den alt for lugtende. Så musklerne var spændt, og arene var vist, alt udstrålede veteran kriger, skønt han slet ikke var det, da han aldrig havde været med i krige, mest fordi han heller ikke brød sig om at lade dette sted være så ubeskyttet, da krige kunne vare i lang tid, alt for lang tid for Lith´rra. Men formen skulle holdes, til hvis han en dag skulle beskytte det her sted mod soldater.

Hun kunne ikke andet end smile af diskutionen mellem pigen og Lith, inden hun nikkede til den sang børnene valgte og begyndte at synge.
Igennem hele sangen nød hun at hun kunne læne sig op af Lith og nyde hans nærvær. Hun tænkte også på hvordan deres fremtid ville blive.
Tiden gik og hun bemærkede hvordan Lith begyndte at gabe, så hun sluttede sangen og så på ham, som han rejste sig og strakte sig. Hun nikkede og smilede til ham, inden hun selv rejste sig. Hun havde tænkt sig at tjekke urtebeholdningen her i huset og snakke med tjenestefolkene om de urter hun ikke selv kendte til, hvis der var sådan nogle. Hun kyssede ham blidt på kinden.
"Forståeligt nok. Så vil jeg bruge lidt tid på at se jeres urtebeholdning igennem og læse lidt. Tag den tid du har brug for, min egen. Og pas godt på drengene. Jeg vil væde med at de kan blive for ivrige."

Sammen med en af tjenestekvinderne gennemgik hun urterne og tjekkede op på urternes tilstand, som heldigvis var god. Derefter gik hun op i soveværelset og fandt et par bøger, som begge var om urter. Hun satte sig på sengen og læste bøgerne, mens Lith´rra fik trænet.
Da hun havde læst en halv times tid, lagde hun bogen væk og gav sig til at meditere i stedet.

Træningen havde været hård, men også dejlig da det gav energi i kroppen på ham, hvilket var det som han havde haft brug for. De små drenge var brand helt ud lang tid før at Lith´rra sluttede og havde løbet indenfor for at slappe af i stuen. Lith´rra samlede først sammen efter drengene og dernæst gik indenfor. Han så roligt rundt og spurgte en af tjenestefolkene om hvor Larlii befandt sig og smilede stort over at høre at hun havde været ret så aktiv med at lærer omkring urterne, og nu befandt sig på deres værelse og sikkert læste om dem. Lith'rra forklarede hurtigt at de nok ikke skulle forstyrres det næste stykke tid, og luntede glad op til første etage.
Han så stille på døren før han åbnede den roligt og poppede hovedet ind. Han kunne se hun var ved at meditere og ville egentligt ikke forstyrre hende.. men så igen.. hun så dejligt forsvarsløs ud som hun sad der..
Et glubsk smil gled over hans læber og fra hans øjne kom der et drilsk blik. Han listede langsomt ind og lænede sig helt hen til Larlii og hviskede blidt mod hendes øre.
"Så er din mand færdig med dagens gode gerninger, nu har du ham helt for dig selv resten af dagen" og vendte blikket mod hendes ansigt, før han uden nogen tøven, plantede sine læber mod hendes, men slap det igen hurtigt og stillede sig i fuld figur foran Larlii, stadigvæk bar overkrop, og de løse bukser fra før, men han var ganske svedig nu, og lugtede godt af mand. Håret var sat op i en hestehale og musklerne var opsvulmede af det tunge træsværd.
"Håber ikke du har ventet for længe på mig" sagde han og blinkede til hende med et drilsk smil over læberne.