oh and you are? (Zela)

"Min gudindes ord er ikke i mit sted at stille spørgsmålstegn ved, hendes vilje er hvad der kommer til at ske, hun udslettet vores hære, lod de hvide skinds folk vinde, og tage de overlevende som slaver.. min gudinde skabte mig.. skabte alle sortelvere, og vi ære hende ved at selvom vi søger magt, intriger, blod og meget mere, vil vi ikke tøve et sekund med at glemme det hvis hun siger noget andet.. og hun taler så sjældent. så jeg vil adlyde. kald det hvad du vil din guldfisk."
"hvordan kan du tale om svaghed, når du er så meget en tude prins, at jeg tvivler på du er ... udrustet som en mand. tal til mig igen når du rent faktisk ved hvad du snakker om"
"Jeg har intet at bevise overfor dig. jeg behøver det ikke, dine ord vejer intet i mit sind, så du behøver ikke tage dem i dig, de er alle gået til spilde"
"jeg har ikke tænkt på at forkaste mig min gudinde, du er latterlig tosse kasse der burde søge hjælp med at få det hoved fjernet fra dine skuldre inden du spilder mere af verdens luft"

''Du siger mere bras end jeg havde forventet af dig...''

HAn flyttede sin fod fra hende...

''Du er fanatisk, ignorant, dum, og mangler at kunne tlnke selv... Din eneste fordel du har er vel dit udseende...''

HAn smilede stille til hende...

''Men jeg må sige du ermin respekt værdig over at du har udholdt mine ord... Ingen stolt person jeg før har mødt har kunnet holde det ud i længden... Alle har til sidst droppet deres guds ord frem for dem selv...''

Han bukede respekt fuldt for hende...

''Det må jeg give dem, samtidigt med at jeg trækker hvad end jeg har sagt af grimme ting i mig igen... De er værdig i at være sortelver, og jeg håber og forventer at dit tegn snart kommer... De fortjener at være den dominerende, men det ved de vist selv?''

hun tog sig til halsen, da an fjernet foden og hun prøvede at få luften tilbage, og rejste sig langsomt og var ved at vælte flere gange på hende vej op på benene igen. hun var ikke god til at lade folk gøre hende noget, men det var hendes liv, så kunne man enten knække eller holde sit hoved højt. hun prøvede at stå oprejste, men satte sig ned på jorden, og rode rundt i jordbunden med sin finger, og skrev tilfældige ligegyldige ting, som en hest, og en kvinde, og andre ting. hun kiggede op på ham, mens hun kæmpede nogen ord frem, selvom at blive presset næsten tør for luft, ikke var noget rart "Du er ikke min" hun talte som respekt, og han sagde hun var hans respekt værdi, troet han hun havde det nemt? at hun nød at lege alles lille slavinde? også skal denne hvid-skind være så fræk at sigehun fortjener hans respekt, hun ville ikke eje eller have den, så han kunne godt stikke sin respekt op i røven på sig selv. "Dropper aldrig min gudindes ord. har set hendes vilje skabe liv, har set hvordan den tog liv af disrespekt.. uden hende var jeg her ikke, og når hun ikke forlanger noget af mig, som hun sjældent gør af sine børn, så er jeg fri til at forfølge mit eget begær.. men når hun beder om noget, skal der mere end en lille hvid-skind til at ryste min loyalitet væk. respekter ikke mig,.. men respekter min beslutning"

''Det er der det er du åbenbart glemmer en ting... Dig og din beslutning er ikke to delte ting... Din beslutning er en del af dig, og derfor hvis jeg skal respektere din beslutning skal jeg også respektere dig, og det er derfor jeg respektere dig... At man kan gøre noget så meget imod sin natur er utroligt og respekt værdigt, selvom jeg ved hvor meget du må hade det, hvor elendigt du må føle hvis du lader mænd bruge dig som et objekt som du har brugt dem... Men at du gør det for din guddom er respekt værdig... Selv sortelvere jeg har hørt om har ikke været så stædige i sidste ende... Det er derfor du fortjener respekt...''

Han så på hende...

''Så kan du sige jeg ikke er din værdig, eller være ligeglad med at jeg giver dig min respekt... Men vær ikke ligeglad med at du er mange folks respekt værdig! Jeg er for dig en mide... Men husk at mider er gode til at rense dine sår, og kan gøre din mødding til frugtbar jord... Så selv en mide har et mål den opfylder...''

Han vendte sig om og begyndte at gå væk fra hende...

hun kiggede på ham mens han forlod hende, og hun gjorde intet i at stoppe ham, hun ville ikke gå med ham, eller snakke mere med ham, hendes stilhed betød mange ting, og blandet følelser i hende reageret hendes sind, hun ville gerne møde ham igen engang i fremtiden, men hun ville først komme på plads i det nye samfund, hun var jo lige kommet hertil, og en personlighed som ham, der tiltalte sider af hende hun var glad for at dyrke, ville hun se engang, når hun havde lært alt om det nye samfund, og men.. der ville gå tid, men hvis hun ikke så ham igen, ville hun have det fint med det.


*slut? :-) *

Han forsvandt bare... Håbede lidt på at hun en dag ville møde ham igen... en dag hvor hun var klar til at vise sig fra sortelvernes stolte og dominerende side... Og at hun den dag ville være klar til at lade ham underkast sig... Han havde lidt en sjov tendens til det... Men hvad pokker han nød det og hans liv var jo fint...

*slut. ^^

*tak for topic :-)*

*så lidt. ^^
*og selv tak. ^^