When it all goes better (Dannika)

Hun så lidt ned på ham og lod hendes hoved falde lidt på skrå. Et svagt smil dukkede op på hendes læber, da hun var ved at blive færdig og nussede hendes kølige hænder over hans lidt hævede muskler.. Det gjorde hun altid som afslutning, for at få ro i hans krop. Så den ikke overarbejdede.. Nogle ville putte is på eller sådan. Men Dannika’s naturlige kolde selv, var rigelig for det. Hun rettede sig derefter op og stod ved siden af ham, gned hendes hænder sammen for at lade cremen eller det sidste af det, blev gnubbet ind i hendes hud.

”Jeg har ikke noget imod at blive. Jeg har selv nogle ting, jeg skal ordne. Så stilheden og-.. Den ro du i det mindste har herinde, kunne jeg godt misbruge lidt. Der er ikke nær så mange folk som kommer og banker på ved dig.” Smilte hun lidt. Der havde været tjenestefolk som i smug havde kommet fordi hendes kammer nogle gange, for at få tjekket noget, eller have nogle råd. Dannika havde intet i mod det.. Men det blev lidt svært at fokusere på hendes eget arbejde.

Hun gik over og tog hans skjorte og kom derefter tilbage igen, gav den til ham og grinte svagt.

”Jeg henter mine ting, så kan jeg nemt sidde og arbejde imens. Hvis jeg forstyrrer dig dog.. Så sig endelig til, og jeg vil smutte.” Hun nikkede til ham, for derefter at rette sig op og gik over til døren. Hun forsvandt ud af den, hvor der så gik noget tid.

Hun kom tilbage, med nogle bøger, ruller af papir, nogle breve og andre ting i hendes arme.. Og en god stor stak. Det var nemt at se, at Dannika havde været van til at passe hende selv. Hun var en kvinde, eller en-.. ’lady’ som mange ville sige. Men en som kunne tage af sig selv. Hun havde ikke behov for nogle skulle passe hende i hoved og mås. Det gjorde hun fint alene. Hun gik over til et lille bord og lænestol, som han havde i rummet. Hun satte hendes ting ned, hvorefter hun selv ellers gik i gang.

Sean nikkede svagt. Han havde rejst sig, så han greb nemt sin skjorte i farten. Han trak den på og lod sine skuldre glide rundt et par gange, som han tog sin nu dovne krop i brug igen. Han lod hende hente sit. Han havde ikke flere borde herinde, det end han selv brugte. Men forhåbentlig fandt hun en måde at sætte sig med sit. Selv tog han sit sværd og studerede det et øjeblik. Jo før han tog sig af det størknede blod, jo bedre. Han vejede det i sin hånd, som han overvejede det. Så rystede han svagt på hovedet og stillede det fra sig. Senere, når en tjener ville spørge om han ønskede the eller andre forfriskninger, kunne han bede om et fad vand til det. Men ikke nu.

I stedet trak han sin stol på plads, kun for at placere sig tungt i den. Selv om papirerne på hans bord kunne se kaotisk ud, havde Sean styr på det. Hvilke bunker af breve der skulle besvares, hvilke der skulle sendes. Hvilke rapporter han ikke havde læst, hvilke love eller aftaler med adelige og handelsmænd fra hele Underworld han manglede at tjekke op på. Midt i det hele var det dog et brev, om broens tilstand, der tiltrak hans opmærksomhed. Uvejret ville sætte bygningen af den tilbage...Alt efter hvor meget de manglede. Han vred brevet åbent og lænede sig tilbage i stolen med benene strukket foran sig, som han fordybede sig i indholdet. Som en naturlig hurtig læser, gik der ikke lang tid før han tog næste dokument. Og sådan ville det fortsætte, nemt i timevis. Til noget krævede hans opmærksomhed, til han trængte til noget nyt end papirnusseri.