Vi har alle forandret os - Rafaela (XX)

Rafaela nød at være tæt på Jake og havde virkelig lyst til, at være sammen med ham og havde svært ved, at forestille sig et liv uden ham med i det. Hun smilte stille og åbnede døren ind til huset. Reine og Emily var igang med at lege fangeleg ude i haven og hendes faster Victoria sad derude og så på dem lege. Hun kiggede på Jake og smilte til ham "De må være ude i haven og lege" sagde hun stille imens hun stadig holdt Jake i hånden. Hun havde en ide om, at hendes faster vil drille hende når hun kom hjem igen. Hun trak vejret dybt og gik ud i haven imens hun holdt Jake i hånden. Da hun stod på terrassen slap hun dog Jakes hånd for, at hendes faster ikke havde noget, at drille hende med, men hun savnede allerede at holde Jake i hånden.
Rafaela gik hen og gav sin faster et kram Hej Victoria dette er min gamle barndomsven Jake. Stødte på ham for lidt siden og han inviterede mig og børnene ud for, at se handelshuset og spise der" sagde hun stille. Hun var blevet lidt flov da hun havde præsenteret Jake for hendes faster. Reine og Emily løb op til Rafaela og gav hende et kram. Reine kiggede dog meget på Jake "Du mors ven?" spurgte han Jake.
Rafaela fortalte børnene at de skulle en tur i det nye handelshus og kom tilbage i morgen. Hun takkede Victoria for, at have passet ungerne. Victoria smilede sødt og kiggede bestemt på Jake for, at fortælle ham Skader du min niece skader jeg dig Hun sagde det dog ikke med ord, men med blikket. Victoria tog sin jakke på og gik hjem.
Rafaela smilede flovt til Jake. "Nå Emily tag du jakke og sko på" sagde Rasfaela til Emily som løb ud for, at tage tøj på. Rafaela løftede Reine op og fandt jakke, sko og hue til ham og gav ham det på. Reine kiggede meget undersøgende på Jake.
Reine var blålig i huden, havde sort hår ligesom sin far og nogle gullige øjne ligesom sin mor. Han havde samme ansigtsform som Rafaela, men havde den samme lidt spidse næse som Assorian har.
Emily var alm i huden og havde blondt hår som sad i en hestehale. Hun havde blå øjne. Hun lignede sådanset bare et alm menneske som hun jo sådanset var.

Han mærkede godt hvordan hun begyndte at blive lidt, nervøs? Han holdte grundtig øje med hendes mindste bevægelse, og lyttede nøje til den mindste lyd hun gav fra sig. Mentalt gav han sig selv en lille lussing for at prøve at vågne af denne drøm, men det skete ikke. Han var virkelig ved at udvikle følelser for Rafaela, både kærlige og beskyttende.
Selv om han respekterede hendes valg om at slippe hans hånd, da de kom ud på terrassen, så savnede han den helt vildt. Men han havde også på fornemmelsen at det var vigtigt for hende at hendes faster ikke fik de forkerte tanker. Han stoppede op omkring fem skridt fra Rafaelas faster og bukkede høfligt da hun præsenterede ham.

Men det der virkelig gjorde ham blød i knæene, var da børnene kom løbende op til hende og gav hende et kram. Han gik roligt ned på det ene knæ og bøjede sig let for at komme mere i øjenhøjde med Reine, da drengen så på ham og spurgte om han var mors ven. Et varmt og venligt smil kom hurtigt frem ved drengens ord.
Han nikkede og så venligt på drengen, mens han nikkede stille.
"Ja, jeg er din mors ven. Jeg hedder Jake. Og du kan kun være Reine. Hvor du dog ligner din mor." Stemmen var stille, rolig og venlig. Præcis den stemme han altid havde brugt når han snakkede med Connor. Han talte aldrig ned til børn eller brugte børnetale. Nej, han havde altid været af den fatning at børn forstod mere end de fleste troede, så derfor talte han altid roligt og forstående til dem. Efter at have svaret Reine, så han op på Rafaela, men Victorias blik fangede ham først. Han nikkede og bukkede fra sin knælende stilling, som et stiltiende svar på hendes stiltiende krav. Bagefter så han roligt og kærligt på Rafaela med et smil om læberne. Han så også kort efter Emily, da hun løb ud og selv tog overtøj på, men han rejste sig først da Rafaela tog Reine op i sine arme for at give ham tøj på.
"Du har intet at være flov over, Raf. Havde min mor gjort det overfor dig, ville jeg nok også havde reageret på samme måde. Det er helt naturligt at familien vil beskytte deres unger, uanset hvor gammel man bliver." Stemmen var nu mere kærlig og beundrende som den også havde været tidligere, når han snakkede til hende. Han så lidt efter Emily for at sikre sig at hun klarede den og vente derefter igen blikket på Reine, der forsat så meget undersøgende på ham.
"Reine, er der noget du gerne vil spørge om?"

Rafaela kunne godt mærke mere ro på sig ved, at hun kunne mærke på Jake, at han passede på hende og var opmærksom på hvordan hun havde det selv uden hun selv vidste hvordan hun havde det. Hun smilede sødt til Jake. Hun håbede inderligt, at børnene ville komme til, at kunne lide Jake for det var nok det som betød aller mest for hende selvom hun var begyndt, at få store følelser for ham. Hun ville næsten sige, at hun elskede ham, men det var vigtigt for hende, at hendes børn også kunne lide ham for de skulle også kunne leve i en hverdag med Jake.
Rafaela smilte stort da hun så hvordan Jake taklede Reine og hvordan Reine smilte over, at blive bekræftet i, at Jake var Rafaelas ven. Emily var dog mere genert når det gjaldt nye mennesker, men det var Rafaela ikke nervøs over for hun vidste, at Emily hurtigt ville tø op hun skulle bare se folk an. "Det ved jeg godt. Men det der var kun min faster du har ikke mødt min onkel eller fætter endnu og de er lige så slemme som hende, hvis ikke værre" sagde hun stille og smilte sødt til Jake. Hun var virkelig glad for at Jake tog det så roligt og ikke blandede sig i hvordan Rafaela havde opdraget sine børn selvom der var perioder hun overhoved ikke havde været der for dem, men hendes børn var nu også noget særligt, hvis man spurgte hende. "Emily er lidt genert og skal se folk an når de er fremmede. Hun var blevet holdt som slave allerede som barn sammen med en rigtig god veninde som jeg fik hjulpet ud af det liv. Min veninde tog Emily til sig, men eftersom min veninde var vampyr og var begyndt at have svært ved, at kontrollere sig overdrag hun Emily til mig indtil hun ville få det bedre og det er fra før Reine blev født. Så har haft Emily længe efterhånden" fortalte Rafaela. Emily kiggede hen på Rafaela og smilte "Men jeg har fået verdens bedste mor og lillebror" sagde Emily lidt genert og gik hen og krammede Rafaela. Rafaela holdt Emily tæt ind til sig. Reine klappede Emily på hovedet og grinte. Rafaela rystede sødt på hovedet og smilte "Er verdens heldigste mor med sådan nogle dejlige børn" sagde Rafaela. Hun nærmest lyste af glæde og lykke. For hende føltes hendes liv næsten helt perfekt. Reine kiggede dog stadig lidt undersøgende på Jake "Du lide børn?" spurgte Reine nysgerrigt. Rafaela smilte dog sødt til Reine da hun ikke havde forventet det spørgsmål fra ham. Han var blot 2 år, men var stadig en klog lille dreng. Rafaela kiggede undskyldende på Jake.

Da hun talte, lod han sine øjne fortælle at han nok skulle klare et eventuelt møde med hendes familie. Jake smilede og gættede på at hans afslappet tilstand smittede lidt af på Rafaela, hvilket kun glædede ham. Han lyttede nysgerrigt til det hun fortalte om børnene og nikkede forstående. Selvfølgelig ville det tage nogen tid for børnene at vende sig til ham og han ville give dem alt den tid de fandt nødvendigt.
Emilys ord fik ham til at smelte og smile bredt. Han elskede at børn havde så nemt ved at vise deres kærlighed overfor andre. Noget han til tider misundte dem for.
”Ja, det kan vi vist godt blive enige om at du er. Det er længe siden jeg har set børn være så glad for sine forældre, men ja, har heller ikke set ret meget til børn i et langt stykke tid.” Han overvejede at gå hen og tage Rafaelas ene hånd, men ville ikke risikere at skræmme børnene, så han undlod det og nøjedes med at rejse sig fra sin knælende stilling. Smilet blev større ved Reines spørgsmål, selv hans øjne glødede med glæde.
”Det kan du tro, min ven. Jeg elsker børn og kan være noget af gavmild fyr når det kommer til forkælelse. Bare spørg mit barnebarn. Og du skal ikke undskylde for din søns spørgsmål, Raf. Jeg svare gerne, særligt når det kommer fra to så skønne unger.” Han blinkede til hende og smilede kærligt. Han så derefter på begge børn.
”Hvis jeg ikke husker galt, så var det i dag at der bliver serveret æbletærte i handelshuset. Var det noget for jer?” Han prøvede sig lidt frem med børnene, for at finde ud af lidt om dem. Selvfølgelig ville han tillade sig at blive mere livlig, når børnene havde fundet sig til rette med ham.

Rafaela havde det virkelig godt med, at Jake var der og det glædet hende, at Reine allerede var åben for snak. Det bekræftede hende nærmest i, at børnene nok skulle kunne lide Jake for det ville betyde så meget for hende. Hun smilede sødt til Jake da han var enig med hende i, at hun var verdens heldigste mor og hun var også enig i ham i, at det var sjældent man så børn være så glade for deres forældre som hendes børn var overfor hende. Men Rafaela kunne nu heller ikke lide sine forældre for tiden, men det var jo også noget andet.
Reine smilede stort da Jake fortalte at han var glad for børn. Reine klappede i sine små hænder da Jake nævnte æbletærte "Mig lide mig lide!" nærmeste råbte han og var urolig i Rafaelas arme af bare glæde og ville nærmest hoppe over til Jake og give et kram. Rafaela grinte "Tror hellere du må tage ham Jake. For har på fornemmelse, at han vil give dig et kram" sagde hun og grinte "Jake kram!" råbte Reine. Emily stod dog tæt op af Rafaela og kiggede genert op på Jake "Tror du de har pæretærte? Jeg er ikke så glad for æbletærte som pæretærte?" fortalte Emily med en meget lav stemme og var blevet rød i hovedet da hun var flov over, at stille sådan et kræsent spørgsmål. Normalt var Emily ikke så kræsen omkring mad, men lige med æbler og pæretærter var hun en smule kræsen. Rafaela smilte sødt til Emily og lagde en arm om Emily hvis det var Jake tog Reine.

Jake slog en skrallende latter op, da han så Reines reaktion. Hvor det glædede ham at drengen var så åben og glad. Han var da heller ikke langsom til at række armene frem for at tage drengen og gengælde krammet.
”Mange tak, Reine.” Han smilede varmt og kærligt til drengen og holdte ham blidt i sin ene arm, så Reine faktisk sad på hans arm. Og da Emily talte med en lav genert stemme, knælede han smilende ned så han kom i hovedhøjde med hende.
”Jeg skal med glæde spørge dem, når vi kommer der hen. Hvis det ikke er muligt, er der så noget andet sødt du kunne tænke dig? Og det er helt i orden ikke at kunne lide alt mad. For eksempel er jeg ikke glad for hvidkål eller bønner. Men elsker vindruer og appelsiner. For ikke at tale om krydderkage. Mums.” Han så roligt på hende, mens han snakkede og slikkede sig om munden, da han talte om krydderkage. Samtidig sørgede han for at Reine sad godt på hans arm, samt gav små ryk med armen, så Reine fik små hoppe ture, noget han tit havde gjort med Connor og derfor var en vane for ham.
Mens hans opmærksomhed var på børnene, stjal han små glimt af Rafaela uden at se direkte på hende. Men mand hvor så hun godt ud.

Rafaela blev helt varm om hjertet at se hvor god Jake var overfor hendes børn og det, at børnene tog så godt imod ham. Hun fik større følelser af, at se de 3 sammen overfor Jake. Hun var sikker på, at han ville være noget godt for dem begge. Reine grinte over de små hoppeture Jake gav ham. Emily så lidt genert ud, men åbnede sig dog lidt langsomt op for Jake "Jeg kan faktisk godt lide frugt generelt. Bare ikke lige æbler" sagde hun genert men smilte lidt til Jake. Rafaela kiggede ned på børnene og Jake og smilte "Skulle vi komme afsted eller er i gået helt i stå?" spurgte hun og grinte sødt af dem. Hun kiggede på Jake og Reine og smilte "Skal jeg tage ham igen eller hvad?" spurgte hun Jake og smilede sødt til dem begge, hvor Reine holdt fast i Jakes trøje "Nej mig høj nu" sagde Reine lettere bestemt. Rafaela grinte blot af ham tog Emily i hånden og begyndte, at gå ud og låste efter dem.

Han smilede nikkende til Emily. Han forstod godt hendes nervøsitet, særligt efter det Raf havde fortalt om hendes fortid. Bagefter rejste han sig op i sine en meter og halvfems, mens Raf snakkede om at de skulle afsted. Han nikkede til det, men kunne ikke tilbageholde en latter, da Reine ikke ville tilbage til sin mor. Han fik med lidt udfordring sin jakke på, mens han holdte drengen på armen. Og da de kom udenfor, løftede han Reine op, så han sad med et ben på hver side af hovedet og Jake kunne holde blidt om drengens ben.
”Du må gerne holde fast i mit hår, hvis du har brug for det.” Han nød at drengen var så glad for ham allerede, og håbede at det blev ved på den måde. Han så ned på Emily og smilede bredt.
”Sig til hvis du også har lyst til at blive båret.” Hvis hun ønskede det, ville han løfte hende op på armen til at starte med. Ellers ville han nøjes med at give Reine små hop, mens de begyndte at gå hen mod handelshuset.

Rafaela begyndte, at grine da hun så hvordan Jake skulle tage sin jakke på imens han holdt Reine i sine arme. Reine grinte også da han syntes det var sjovt, hvordan Jake bevægede sig når han skulle have jakke på. Reine holdt fast i Jakes hår og sparkede blidt imod hans brystkasse "Hyp hest!" Sagde Reine og grinte. Emily begyndte, at smile og rystede på hovedet "Jeg går gerne" sagde hun sødt og holdt fast i Rafaelas hånd. Rafaela savnede lidt nærheden af Jake og begyndte, at gå tættere op af ham. Emily opdagede det og begyndte at grine "Mor du må godt holde Jake i hånden også, hvis du ikke kan nøjes med mig" sagde hun sødt med et drillende klang i stemmen. Emily var ikke dum og havde godt set hvodan Jake og Rafaela havde set på hinanden. Rafaela rødmede kort og stoppede op for, at kysse Emily på kinden "Man kan ikke skjule noget for dig lille skat" sagde Rafaela og lagde en arm om Jakes ryg og holdt Emily i hånden "Jake kan du lide mor?" spurgte Emily sødt og drillende. Reine kiggede også undersøgende på Jake og Rafaela "Ja Jake kan du li mor?" gentog Reine og grinte.

Jake grinede hjerteligt over Reines ordvalg, og nikkede da Emily sagde at hun gerne gik. Så han nøjedes med at lave små hop for at glæde Reine, mens de begyndte at gå ned af gaden. Han holdte sig også tæt på Raf, som han fornemmede gerne ville være tæt på ham, ligesom han gerne ville være tæt på hende. Han klukkede lidt da Emily sagde at Raf gerne måtte holde ham i hånden, hvis hun ikke kunne nøjes med sin datter. Og ligesom Raf, lagde han en arm om hendes ryg. Han smilede kærligt til Emily og nikkede til hendes og Reines spørgsmål.
"Ja, det kan i lige tro at jeg kan." Han tog sig den frihed at give Raf et blidt kys på kinden. Noget han håbede at hun kunne lide.
En del af ham havde lyst til at stoppe op og kysse hende rigtigt, men han var bange for at det var at gå for hurtigt frem. Han ledte dem roligt hen til handelshuset.

Handelshuset, som var hvidmalet og pyntet med en sort flamme på begge sider af døren, var fyldt med vare: lige fra mad og drikke til klæderuller og smykker. Folk af blandet racer og køn havde travlt med forskellige opgaver: at vise forskellige vare frem for mulige købere, at købslå om prisen på de vare der blev indkøbt, samt at flytte vare til og fra lagerbygningen, der lå på handelshusets venstre side. Lagerbygningen var bygget klods op af handelshuset og havde en dør i væggen imellem de to bygninger, så man kunne hente og bringe vare uden at risikere at de blev våde hvis det regnede.

På handelshusets højre side var der bygget et stort to etages hus.
Stue etagen var inddelt i en stor fældes spissestue, et stort køkken som var aktiv i de fleste af døgnets timer og et par store latiner, hver med plads til seks folk.
Ved siden af åbningen til køkkenet var der en blå dør. Bag den var der en lang gang som endte i tre døre. Til venstre var der en dør med en kvindelig figur udskåret i døren. Til højre var en mandlig figur udskåret i døren.
Hvis man åbnede den midterste dør om man ind i et rum, hvor var den venstre væg var fyldt af hylder med sæbe, urter, håndklæder og meget andet. Ved højre væg var der koste, mobber og spande. Hvor vægen i midten skulle have været var der istedet en skanke hvor folk kunne få udleveret hvad de manglede. I hver ende af skranken var der et stykke af bordpladen som kunne vippes op, så man kunne komme ind på den ene eller anden side. Selve baderummet var opdelt i to af en lang høj væg, som startede i den fjerneste ende og sluttede oppe ved skranken. Fra skranken og omkring tre meter ned langs den høje væg var der et langt 'trug' fyldt med vand, som man kunne bruge når man skulle skylde sig inden man gik videre. På hver sin side var der også små aflukker hvor der stod et kar. Men det som fyldte mest var den store nedsænkning på begge sider, der var fyldt med varmt vand. Man skulle ned af tre trin for at nå bunden, og hvert trin var stort nok til at man kunne sidde på det.
En god solid trappe med plads til at to store havnearbejdere kunne gå forbi hinanden ledte op til første sal, som rummede tyve værelser med to senge, stillet op af hver sin væg. Et lille bord med en skuffe stod ved hver seng. Et vindue var placeret midt i vægen, så der kunne komme frisk luft ind. på hver side af døren var der et bord med et vaskefad og en kande til vand. Fadet og kanden var af ler, begge overtrukket med en hvid glasur der var brændt fast, så de ikke sugede vandet til sig. En natpotte stod under hver seng.

Folkene i bolighuset var ligeledes af blandet racer og køn. Hos nogle af folkene, særligt kvinderne som gik i rimelig åbne bluser eller kjoler, kunne man se en sort flamme på deres højre brystmuskel. De hilste på Jake med smilende nik og han nikkede tilbage som svar da de gik der ind. Han gik hen til køkkenet og bestilte æbletærte. Han spurgte også efter om der var en chance for at de havde pæretærte.
Kokken så smilende på ham, Raf og børnene, inden hun fandt både æble- og pæretærte frem til dem.
"Der var du heldig, min pige. De havde sørme pæretærte til dig." Han rakte tallerken med pæretærte til hende. Kokken hentede også en kande lemonade og fire krus, som Jake tog med hen til bordet, efter at have sat Reine ned på en bænk for at lade drengen spise æbletærte. Han satte sig ved siden af Reine og håbede at Raf ville sætte sig overfor ham, så han kunne kærtegne hendes ene hånd fra tid til anden.

Reine grinte over de små hop Jake lavede en gang imellem under gå turen. Rafaela vidste ikke hvordan hun skulle reagere over børnenes spørgsmål til Jake. Hun syntes det var lidt pinligt, at de stillede ham de spørgsmål. Hun smilte dog roligt over Jakes svar og lukkede kort sine øjne da han kyssede hende på kinden. Emily smilte dog tilfreds over Jakes svar "Det var godt" svarede hun og gik tættere på Rafaela, men fortsatte med, at holde hende i hånden. Rafaela var dog glad for, at hendes børn var blevet lidt glade for Jake, men også stolt over, at Emily havde fået modet frem til, at stille Jake sådan et åbent og direkte spørgsmål. Det ville normalt gå flere timer før hun ville snakke til andre, men Rafaela tænkte, at det kunne være fordi, at Jake havde været så åben og rolig fra start af og ladet Emily åbne sig roligt op istedet for, at fare frem da han så hende i starten.

Da de kom til handelshuset syntes hun det var virkelig stort. Hun kiggede sig omkring og smilte. Hun havde ikke forestillet sig, at det var så stort inden. Selvfølgelig troede hun det var stort, men ikke så stort som det var. Rafaela kiggede undersøgende på de kvinder der hilste på Jake der havde et mærke på brystkassen. Hun tænkte at det måtte hun høre lidt mere om når børnene sov for, at få stillet sin nysgerrighed. Hun smilte dog bare roligt og holdt sig stadig tæt op af Jake. Reine holdt fast i Jakes hår.
Emily smilte stort da hun fik pæretærte "Dejligt tak" sagde hun og tog imod sin tallerken. Rafaela tog 2 af tallerkenerne og Emily tog en ekstra tallerken så Jake kun skulle tænke på kanden og glassende. Emily stillede talkenerne på bordet og satte sig overfor Reine hvor Rafaela satte sig ved siden af Emily overfor Jake. Hun smilede sødt til ham og skænkede et glas limonade op til dem alle. Emily og Reine begyndte, at spise af deres tærter. Reine spiste dog tærten ved brug af både skeen og fingrene. Rafaela smilte stille til ham. Reine havde stadig lidt svært ved det med, at bruge ske og gaffel til mad, men det var hun ligeglad med for det ville tage tid før børn kunne den slags. Rafaela begyndte, at spise af din tærte og smilede tit hen imod Jake.

Jake smilede kærligt til Emily, da hun tog en ekstra tallerken og hjalp til. Og da de havde sat sig, kunne han ikke lade vær med at grine lidt over den måde Reine spiste på. Det gjorde også at han, uden opfordring, løftede Reine op på sit skød og trak tallerkenen hen, så drengen bedre kunne nå tærten.
"Sådan. Nu skulle det være lidt nemmere for dig, min dreng." Ligesom Raf var han ligeglad med at Reine ikke kunne spise pænt, knægten var for pokker ikke ret gammel, så det var jo meget normalt.
Nu hvor han tænkte over det, så kunne han svagt mindes at hans søskende først var begyndt at spise med bestik, da de var omkring seks eller otte. Men Connor var begyndt omkring fire års alderen.
Damm, det minde sved. Han bed sig let i læben og måtte tage et par dybe åndedrag før han igen kunne smile. Men ja, Reine mindede så meget om Connor på mange måder. Han fik et ægte smil frem, da han så over på Emily.
"Mange tak for at du hjalp til med tallerkenerne. Det var en stor hjælp, min pige. Eller vil du heller at jeg siger Emily?" Stemmen var varm og kærlig, men en smule usikker da det kom dertil hvor han spurgte om hvad hun ønskede at han skulle kalde hende. Igen var han i tvivl om det gik for hurtigt.
Raf der imod, ja, der tog han sig den frihed at kærtegne hendes hånd fra tid til anden mens de spiste. Og særligt nu hvor han sad og snakkede med dem.

Fattige folk kom ind fra gaden og gik forbi dem hen til køkkenet, hvor de fik udleveret mad og drikke, som de så satte sig ved et bord og nød. Nogle kom endda ned af trappen og andre kom ud fra den blå dør ved køkkenet og havde stadig let fugtigt hår og hud. Tøjet de bar var ikke nyt, men det havde heller ingen huller.
Mange af dem smilede og nikkede til Jake, mens de så nysegerigt på Raf og børnene.
En mand, som Jake havde set flere gange når han var på besøg sammen med Kat, kom hen og bukkede let for dem.
"Guderne velsigne vor afdøde dronning og Blackfire klanen. Uden jer, ville vi gå rundt i pjalter og sulte, samt være uden tag over hovederne. Må man spørge om dette er Deres familie?" Jake smilede, slap Rafaelas hånd som han ellers havde nusset og gav manden hånden som hilsen, noget der kom lidt bag på manden.
"Guderne velsigne alle som lever i Underworld. Og hvad angår disse skønne væsener, så..." Han kikkede lidt rundt på dem, inden han svarede med blikket på Raf.
"Så, ja... Det håber jeg da de vil blive." Han smilede over hele ansigtet, der var rødmet helt op under håret. Han viste at dette var et utroligt stort spring ud i noget han ikke kendte svaret på. Han håbede ikke at han havde taget for store mundfulde og nu ødelagde det hele med sine ord.
Raf ville kunne se nervøsiteten for et nederlag i hans øjne, selv om han skjulte det godt for andre.
Manden så undrende rundt på de forskellige, da han hørte Jakes ord.
"Jeg undskylder hvis jeg tog noget for givet. Men i ligner en familie. Og jeg tror ikke jeg har set Dem så lykkelig, Hr. Blackfire." Manden vred sine hænder i let nervøsitet, da han ligeledes var bange for udfaldet, som han måske var skyld i.

Reine kiggede stort og glad op på Jake da han løftede ham op for, at sætte ham på skødet. Man ville tydeligt kunne se på Reine, at han var blevet rigtig glad for Jake på meget kort tid. "Tak" sagde han sødt og spiste sin tærte. Rafaela smilede sødt til Jake og nød faktisk synet af sin søn og Jake sammen. Hvis man ikke vidste bedre ville hun næsten tro, at det var far og søn der sad overfor hende også selvom Reine ikke lignede Jake overhoved udover race. Emily smilede til Jake da han snakkede til hende imens hun spiste sin tærte "Det var så lidt er van til, at hjælpe til også derhjemme, men du må kalde mig hvad du vil" sagde hun stille. Emily vidste ikke hvad hun egentlig havde det bedst med for på en måde kunne hun godt lide, at Jake var sød ved hende, hendes lillebror og mor og hun kunne godt se hvor glad de var for ham, men hun var også selv usikker på hvad hun følte. Rafaela kiggede på Emily og holdt hende ind til sig "Det er ok lille skat. Mig og Jake vil ikke finde sammen uden dig og din bror er klar til det og vil have ham med i familien" sagde Rafaela stille. Hun ville gerne have Jake med i familien og havde fået store følelser for ham igen som dengang de havde noget kørende. De havde sikkert været der længe også efter, men der havde været så meget turbulent i begge deres liv som nok har haft overskygget det. Emily smilte over det Rafaela sagde og gav hende en kæmpe krammer og løb derefter hen til Jake og gav ham en krammer og derefter tilbage på sin plads igen. Rafaela smilte og spiste af sin tærte. Hun nød de korte kærtegn han gav hende.

Rafaela sad og kiggede på manden der var kommet hen til dem og snakkede med Jake. Hun smilte dog lidt flovt da han spurgte om de var Jakes familie. Det var de jo ikke, men hun ville gerne have det med tiden. Reine var heldigvis så lille så han ikke forstod det helt, men Emily skulle også kunne have det godt med det. Reine kiggede op på Jake "Du må godt være med i familien" sagde Reine og smilte stort og gav ham en krammer. Rafaela rødmede dog helt og kiggede ned i bordet. Hun ville det så gerne, men hun måtte også være sikker på Emily.

Jake smilede kærligt til Reine, da han takkede ham for at løfte ham op på sit skød. Han nød virkelig at have drengen siddende der. Det føltes som flere årtier siden han havde gjort det med Connor. En fornemmelse fik ham til at kikke over på Raf, som smilede sødt til ham. Og det varmede ham utroligt meget.
Han lyttede roligt og smilende til Emilys ord og havde på fornemmelsen at hun stadig ikke var helt sikker på ham. Noget Raf's ord til pigen bekræftede.

Han så tydeligt hvordan mandens ord havde skabt lidt kaos, men kunne ikke lade vær med at smile stort ved Reines ord, samt gengældte det kram som drengen gav ham.
"Mange tak, Reine. Det varmer mit hjerte. Men din søster skal også være af samme mening, før det bliver til noget." Han rettede sit kærlige faderlige blik på Emily.
"Det er mit ønske at du tager alt den tid du har brug for. Det er en stor mundfuld, sådan at blive præsenteret overfor en fyr som din mor kan lide. Og tro mig. Jeg har intet ønske om at masse mig ind hos jer." Han så smilende over på manden, som stod og vred sine hænder nervøst. Den stakkels mand lignede en som var på randen til et sammenbrud over sine ord. Jake sukkede indvendigt, men lod det ikke vise.
"Det er helt iorden, min gode mand. De mente det af et godt hjerte. Og ja, de har ret. Jeg har ikke været så lykkelig længe." Manden bukkede og skyndte sig hen til køkkenet efter noget mad, og Jake så igen rundt på de tre skønne folk ved bordet.
"Hvis i ønsker det, kan vi godt trække os tilbage til et af værelserne."

Emily havde fået lidt dårligt samvittighed over, at det var hende det hele afhang af for hendes mors lykke for hun kunne jo tydeligt se, hvor nemt det havde været for Reine at acceptere Jake og hun kunne jo se lykken både i Rafaelas og Jakes ansigter når de så på hinanden og det gnavede i hende. Hun kiggede op på Jake da han snakkede til hende og hun smilede stille og fik skubbet lidt af sin dårlige samvittighed væk, men den lå der stadig "Tak Jake, vil også gerne at i er lykkelige, men det bare svært" sagde Emily stille og kiggede ned. Hun havde generelt haft svært ved mænd efter et liv som slave hvor mænd havde brugt hende seksuelt fordi hun var så ung. Bare et lille barn. Rafaela tog Emilu ind til sig og smilte sødt til hende "Hør skat som Jake siger så tager vi den med ro indtil du er klar og har lært Jake bedre at kende" sagde Rafaela stille og kyssede Emily på panden. Emily smilte og kiggede hen på Jake og Reine. Reine var gået igang med, at spise af Jakes tærte imens de havde snakket. Emily grinte lidt og rystede på hovedet. Rafaela kiggede også hen på Reine og Jake "Jeg tror ikke du var hurtig nok til, at spise din tærte" sagde Rafaela og grinte. Hun smilede stille "Men ja god ide. Reine skal også snart i sove" sagde Rafaela og smilte til Reine der havde kigget op på Rafaela da hun fortalte at han snart skulle sove, hvor han begyndte at ryste på hovedet "Ikke sove nu" sagde han sødt.

Jake nikkede forstående til Emilys stille ord. Han fornemmede tydeligt at hun havde det svært. Og noget sagde ham at det havde med hendes fortid at gøre. Han smilede kærligt ved Raf's ord og nikkede bekræftende til det, mens han elskede at se hvor omsorgsfuld Raf var over for pigen.
Da Emily så hen på ham og Reine, og rystede grinene på hovedet, skiftede hans blik fra kærlig til blid undrenden, da han endnu ikke havde opdaget hvad der skete. Først da Raf grinende talte, så han hurtigt ned på sin tallerken og slog selv en hjertelig latter op. Havde han ikke vist bedre ville han afgjort have sagt at Reine var hans, eftersom han selv havde gjort det samme som barn.
Han bøjede sig en smule, så han kunne give Reine et blidt kys på kinden.
"Jeg gjorde selv det samme overfor min bror, da vi var børn. Så ingen overraskelse herfra. Og ja, selv om du ikke har lyst til at sove, så er det en vigtig ting hvis man skal vokse sig stor og stærk. Hvis du har lyst og din mor giver lov, kan jeg godt sidde ved siden af dig, til du falder i søvn. Og hvis din søster og mor også har lyst til at hvile sig, så er der plads til det." Hans første ord var rettet til Raf, som en forklaring om hvorfor han ikke tog det så tungt. Og det sidste var rettet til Reine. Han kunne mindes hvordan han havde lagt ved siden af Connor, til han sov. Men en fornemmelse sagde ham at det var bedre at han sagde det, som han gjorde, i stedt for at sige at han ville ligge ved siden af drengen.

Reine grinte af han mærkede et kys på sin kind og kiggede op på Jake. Han smilede og nikkede forstående "Ok så" sagde han stille. Rafaela nikkede blot og smilede til Jake for, at fortælle ham, at han gerne måtte sidde ved Reine indtil han sov. Hun nød virkelig synet af Reine og Jake sammen. Emily holdt hun ind til sig og smilede stille til hende. "Jeg er også træt så tror også jeg vil tidligt i seng i aften" sagde hun stille og smilede. Rafaela havde det godt med, at Jake sad ved Reine når han skulle sove. Hun stolede på Jake og hun kunne jo også godt se på Jake, at han ikke ville skade Reine på nogen måde og det at han var begyndt, at tage en slags faderrolle frem når han snakkede og så på hendes børn bekræftede hende i, at hun godt kunne tage den med ro. Hun og Emily fulgte med Jake hen til værelset de skulle sove på.

Jake smilede kærligt til Reine, da han accepterede at han skulle sove. Connor havde altid tikket om at blive oppe længere, men hvem viste om Reine kunne finde på det samme. Han nikkede smilende til Emily og rejste sig mens han holdte Reine på sin hofte. En af kvinderne fra køkkenet kom smilende hen og samlede tallerkenerne sammen. Jake nikkede smilende til hende og spurgte kvinden om de kunne snuppe et af værelserne. Kvinden nikkede og sagde at værelserne for enden af gangen, væk fra gaden, var ledige. Jake takkede hende og gav hende en sølvmønt, som hun kom i lommen. Inden hun gav ham et par nøgler.

Mens de gik op af trappen og ned for enden af gangen, så han kærligt på Raf og Emily.
"Vi har de to værelser her på hver side af gangen, så er spørgsmålet bare hvordan i ønsker at vi udnytter dem?" Han åbnede døren på hans højre hånd.
Værelser var indrettet med to enkelt mands senge, stillet op af hver sin væg. Et lille bord med en skuffe stod ved hver seng. Et vindue var placeret midt i vægen, så der kunne komme frisk luft ind. på hver side af døren var der et bord med et vaskefad og en kande til vand. Fadet og kanden var af ler, begge overtrukket med en hvid glasur der var brændt fast, så de ikke sugede vandet til sig. En natpotte stod under hver seng.
Jake så lidt grundigt på værelset og tog hurtigt mål af pladsen mellem sengene.
"Hvis det er, tror jeg godt vi kan få plads til en tredje seng. Muligvis også en stor madras som fylder to senge, så i tre kunne sove sammen og jeg kunne sove i den sidste seng." Grunden til at han sagde det sidste, var en følelse af at Emily helst gerne ville være sammen med sin mor og bror. Han så roligt på Raf og Emily.

//Sengene er noget i denne stil: https://content3.jdmagicbox.com/comp/kozhikode/67/0495p495std1104267/catalogue/the-renaissance-hotel-chinthavalappu-kozhikode-hotels-3kqwl50.jpg

Rafaela var spændt på hvordan de skulle sove i nat. Det bedste ville være, hvis de alle 4 kunne sove på samme værelse syntes hun. Så havde hun Jake at snakke med og være sammen når Emily faldt i søvn og Emily kunne lære Jake bedre, at kende på denne måde. Hun smilede stille til Jake da han spurgte hvordan de bedst udnyttede værelserne. Hun kiggede undersøgende på værelset. Hun syntes det var et ret flot værelse i forhold til stedet. Emily smilte lidt over det Jake sagde "En madras til så kan mig og Reine jo dele og i kan få hver jeres seng og vi sover alle sammen" sagde hun stille. Reine nikkede ivrigt imens hans holdt fast i Jakes trøje. Rafaela smilte og holdt Emily ind til sig "Lyder som en rigtig god ide Emily. Hvad synes du om den ide Jake?" sagde hun stille og kyssede Emily på panden og kiggede derefter hen på Jake og smilede sødt til ham.

Jake smilede over det Emily sagde, men kunne ikke få sig selv til at lade børnene sove på en madras på gulvet.
Derfor tog han et skridt over til Raf og rakte hende Reine.
"Raf, hvis du lige holder Reine, så finder jeg lige på noget." Han blinkede til dem, inden han gik hen og tog fat i de to borde ved vinduet. Dem satte han udenfor værelset, og gik derefter over til værelset overfor, hvor han kidnappede en af sengene. Et par af folkene der havde været ved at gøre nogle værelser klar, så undrende på ham, men smilede bredt da han bad om en stor madras som kunne fylde to senge. Den ene af folkene, en lidt buttet kvinde i sin bedste alder, gik smilende hen til deres værelse med to ekstra madrasser, som var bredere end de normale og viste dem at de kunne ligges på tværs af sengene og de madrasser som var i sengene. På den måde dækkede de sengekanterne. Jake takkede for hjælpen og kvinden trak sig tilbage til sit arbejde.
Nu havde deres værelse en 'dobbelt' seng og en enkelt seng, som Jake satte sig smilende på, mens han nikkede til børne om at de kunne inspicere 'dobbelt' sengen.
"Hvad syndes i? Kan den bruges til jer to og jeres mor?" Selvfølgelig havde han lyst til at dele sengen med dem. Men hans viden om Emilys nervøsitet, holdte ham tilbage. Han ønskede ikke at gøre pigen mere bange end hun muligvis allerede var, ved tanken om at han skulle sove i samme værelse som dem.

//Har fået lavet en lille video om hvordan handelshuset ser ud

Rafaela kiggede stille på Jake og smilede roligt til ham. Hun tog imod Reine da Jake rakte hende Reine. Hun smilede stille til sin søn og kyssede ham på panden. Hun og Emily stillede sig op af væggen så der var plads til, at Jake og folkene som kom ind for, at hjælpe med, at gøre så der var plads til dem alle 4 på samme værelse uden de stod i vejen. Både Rafaela, Emily og Reine kiggede undersøgende omkring. Rafaela kunne tydeligt se, at det havde folkene prøvet før. Emily kiggede kort forvirret rundt efter Jake havde sat sig på enkeltsengen. Selvfølgelig var Emily lidt nervøs og usikker på Jake, men hun var blevet en smule mere tryg ved Jake som aftenen var gået. "Den er fin Jake" sagde Emily stille. Hun vidste ikke helt hvorfor Jake ikke ville sove ved siden af deres mor, men hun var alligevel lidt taknemlig over alt det Jake gjorde for dem. Hun gik hen og gav ham en krammer "Tak for, at du er så god imod os" sagde hun stille. Jake ville tydeligt kunne mærke på Emily, at hun var lidt nervøs til, at starte med i krammet og hvis han krammede hende tæt ind til sig ville hun slappe mere af med tiden. Imellem tiden havde Rafaela lagt Reine på sengen og begyndt, at tage hans tøj af og skiftede hans stofble så han kunne få en ren på. Den beskidte havde hun lagt i en pose. Reine havde sat sig op da han havde fået sit undertøj på igen og rakte sine arme hen imod Jake som en krammer "Godnat kram" sagde Reine sødt og smilede til Jake. Rafaela satte sig på sengen og smilede sødt til sine unger og Jake. Hun følte sig som verdens mest heldige kvinde nogensinde som hun sad der og kunne se hvor glade hendes børn var blevet for Jake på kort tid og specielt det, at Emily alligevel hurtigt, men i sit eget tempo begyndte, at være tryg i Jakes nærvær gjorde hende endnu mere stolt end hun kunne forestille sig.

Jake smilede til det Emily sagde med sin stille stemme om sengen, og kunne godt se at der var noget som hun undrede sig over, men han nåede ikke at tænke meget over det før han blev overrasket over at hun gav ham et kram. Han lagde blidt og forsigtigt sine arme rundt om hende til at starte med, og langsomt lod han krammet blive mere som en faders kærligt kram. Han mærkede godt hvordan hun begyndte at slappe af og dristede sig til at give hende et blidt kys på kinden.
”Det var så lidt min pige. Vi tager det i dit og Reines tempo, så i begge er trygge ved at jeg er i nærheden.” Han lod hende bestemme hvornår krammet sluttede, noget som Reine åbenbart afgjorde med hans ord. Jake flyttede sig over på 'dobbelt' sengen, og krammede Reine i noget af et bjørnekram, eller rettere...
”Et dragekram til en drageunge.” Jake spandt mens han krammede Reine og så roligt på Emily. Hans sortbrune øjne skindede af faderlig kærlighed og han inviterede hende lydløst til at få et lignede kram, hvis hun følte sig sikker nok. Igen var det endnu et tegn på at han ville gøre tingene i hendes tempo. Så hvis hun ikke havde lyst, ville han blidt trække sig fri af Reine og sætte sig over på den anden seng, så Raf kunne putte børnene.
Hvis hun der imod, mod alt forventning, tog i mod invitationen, ville han give hende en blid udgave af sit drage kram.
Under alle omstændigheder ville han slutte af med at sige:
”Hvil jer nu, mine drager små. Imorgen er atter en dag, hvor vi kan vokse og nyde livet.” En sætning han huskede at hans egen mor havde brugt til ham og hans søskende.

Emily smilede stille da Jake kyssede hende på kinden. Hun kiggede roligt op på Jake og smilede "Er jeg glad for" sagde Emily stille. Reine grinede og krammede Jake da Jake kom over til ham og gav ham en krammer. Rafaela havde rykket sig lidt så der var plads til dem alle på 'dobbelt sengen'. Rafaela grinede lidt over Jakes spinden. Emily kiggede hen på Jake da han inviterede hende med i krammet og nikkede og krammede både Jake og Reine. Rafaela blev helt rørt over, at se dem sammen "Mig li jer" sagde Reine sødt og kiggede hen på Rafaela for, at fortælle han også kunne lide hende. Da Jake har sluppet krammet og havde sagt de skulle lægge sig til, at sove gav Emily Rafaela et kram og sagde godnat hvor Rafaela havde krammet igen og kysset hende på panden. Emily havde kravlet inderst og Reine fik også en kæmpe krammer fra Rafaela og et kys på panden, hvor han derefter blev puttet i midten. Der gik faktisk ikke særligt lang tid før begge børn var faldet i søvn, hvor Reine spinnede i søvne. Rafaela fniste og satte sig på enkeltmandssengen til Jake og lænede sig ind til ham imens hun så på sine børn "Tror de næsten allerede har vænnet sig til dig" sagde hun stille og kyssede Jake på kinden imens hun smilede sødt til ham.

Han var ovenud glad for at Emily tog imod invitationen og nød at hun havde accepteret ham så meget, som hun nu havde. En lille klukkende latter var alt der kom fra ham, da Reine kom med de søde ord.
*Åh Hydra, vil du tillade at jeg tager mig en ny familie?* Jakes tanker var mange, mens han stille så på Raf og lyttede til hendes ord. Han nikkede eftersom han var enig med hende. En blid spinden startede da Raf kyssede ham på kinden. Og han så hurtigt over på børnene, inden han fangede Raf's blik. Øjnene afslørede muligvis for meget af hans følelser, men han prøvede at holde den erotiske undertone i ave, da han lænede sig tætter på for at hviske til hende.
"Du aner ikke hvor lykkelig jeg føler mig i dag. Særligt over at du har beæret mig med mødet af disse to skønne unger. Ville ønske at jeg kunne vise dig hvor meget jeg værdsætter det. Men er bange for at ødelægge vores venskab." Derpå nøjedes han med at give hende et lidt langtrukkent kys på kinden, mens han stille spandt. Der var afgjort noget ved Raf, som vækkede hans sovende sind. Efter at han havde afsluttet kysset, trak han sig tilbage så de igen sad med lidt luft mellem dem.

Børnene sov hurtigt tungt, men Reine var en som sov meget uroligt så han flyttede tit på sig imens han sov. Rafaela nød, at sidde tæt op af Jake. Hun ønskede dog kort, at de kunne være lidt alene for, at nyde hinandens selskab og snakke lidt. Hun fniste kort da hun hørte hans spinden da hun kyssede ham på kinden. Hun syntes rent faktisk, at det var ret sødt når han gjorde det. Hun kiggede på ham og hun kunne godt se på ham, at han havde store følelser for hende, men hun kunne jo også godt mærke det på ham, men også at han holdt det nede. Hun smilede stille og lyttede til det han hviskede hende i øret og smilte stille. Hun lukkede sine øjne da hun mærkede hans læber imod sin kind. Hun havde mest af alt lyst til, at kysse ham, sidde helt tæt ind til ham og bare mærke ham tæt på sig, men hun var ligesom ham bange for, at ødelægge deres venskab. Da han trak sig væk fra hende kunne man tydeligt se på hende, at hun allerede savnede ham tæt op af sig. Hun smilede dog stille til ham "Det var så lidt Jake og jeg ville også ønske, at jeg kunne vise dig hvor meget jeg værdsætter det du gør for mig og mine 2 børn og jeg nyder virkelig at se hvor sød du er ved dem og hvor glade de er for dig Jake. Jeg ville faktisk ønske, at jeg også kan vise dig hvor lykkelig du har gjort mig idag, men ligesom dig er jeg bange for, at ødelægge det venskab vi allerede har sammen" sagde Rafaela lavt imens hun kiggede på ham. Hun havde lyst til, at sætte sig op af ham og bare nyde nærheden af ham og den omsorg han viste hende. Hun bed sig kort i læben for, at holde trangen til, at kysse ham nede.