My true self... (Isobel Graf)

Hun nægtede at svare på det første spørgsmål, da han vidste hun ikke havde noget i mod det, eller det troede hun ihvert fald han vidste..

Det næste kunne hun dog ikke undgå, for det havde hun jo faktis sagt til ham... *Jeg siger for meget..* Hun smilede lidt for sig selv.. Efter lidt tid, stak hun hånden ud fra tæppet af, med en lille bunke tøj...

''Er du så tilfreds..?''

Hun grinede lidt, og lagde sig til rette.. Hun var ikke sikker på om han havde ment det, men nu havde hun altså gjort det..

Han kom til at grine lidt da hun faktisk gjorde det, og skulle lige sikre sig at de lagde ordentligt i forhold til hinanden... Han smilede stille til hende da hun havde gjort det...

''Havde ikke regnet med at du havde gjort det... Men ja meget bedre...''

Han lod sin ene hånd glide op langs hendes inderlår kærtegnende og pirrende, mens han kyssede hende blidt op af halsen ganske lokkende... Han skulle se om han kunne give hende lyst nok til det, men vidste ikke helt hvorfor...

''Det tænkte jeg nok..''

Hun smilede og lukkede øjnene... Men de åbnede sig ret så hurtigt igen, da hans hånd gled op langs hendes inderlår.. Hun ville sige nej igen, men hun ville ikke afvise to gange i træk, så denne gang ville hun bare lade ham få sin vilje..

''Du kan bare ikke holde fingrene for dig selv..?''

Hun grinede forsigtigt, og førte hendes hånd ned imod hans lem... Ganske langsomt førte hun hånden frem og tilbage.. Hun var ikke sikker på om denne gang var for sjov, eller alvor..

Han ville være stoppet hvis ikke det var fordi hun var begyndt at deltage... Han sukkede nydene... og fortsatte sine kys langs hendes hals og op til hendes øre hvor han nappede hende ganske blidt i øreflippen, mens han lod et par fingre trænge op i hende...

Han lod sine fingre lege vildt... Han nød selv det hun gjorde, og lagde bare og håbede at hun også nød det, ellers var det helt forkert... Det skulle jo også være noget hun nød ellers ville deres venskab nok langsomt smuldre...

Hun ville bestemt ikke før, hun havde virkelig ikke lyst, men nu var det fint, hun ville godt blive ved i et lille stykke tid endnu, da hun selv nød det ret så meget... Hun gav nogle små støn fra sig et par gange..

Hun begyndte forsigtigt at gøre det hurtigere end før, hun håbede selv at han nød det.. Hvis nogen skulle stoppe dette skulle det være ham, hvis han ville, så ville hun bare gøre med, eller det ville hun gøre denne gang...

Det var aldrig noget han ville vide... at hun var gået med til det imod sin vilje... Han troede der at hun selv gerne ville, så hvis han fandt ud af det andet, ville han være sønderknust... Helt ude af sig selv over at have gjort det...

Han blev ved og gjorde det selv hurtigere og vildere med fingrene mens han stadif kyssede hende ganske blidt ned over halsen, og nussede hende på ryggen... Han smilede stille til hende mens han sukkede og stønnede nydene...

Han begyndte at kysse hende ned af hendes overkrop og ned så han lod tungen og blide kys overtage fingrenes plads, men tungen var næsten lige så vild...

Hun ville fortælle ham, at de bare skulle få det overstået... Men det kunne hun ikke tillade sig, det var nok lidt forsent nu, og hvis han fik det af vide... Det ville han ikke blive glad for, så hun måtte bare selv se om hun kunne få det overstået hurtigt, uden at han lagde mærke til det...

Hun stønnede svagt, da tungen tog over.. det var meget godt selvom hun nok ikke viste det til ham.. Hun smilte og bare lade og nød det på en lidt anspændt måde... Hun håbede virkelig at han selv nød det, da det ellers ville være spild af tid, da hun gjorde det for ham..
Hun kærtegnede forsigtigt hans hovede imens..

Han lagde mærke til at hun var anspændt... Hvilket han vidste betød at hun ikke nød det og han blev vred... Ja næsten direkte rasende på hende over det... Han rejste sig op, flåede et tæppe om sig, og gik...

Han rev døren op så det ene hængsel knækkede grundet den voldsomme kraft han lagde i det, og han gik bare ned til floden... Han vaskede sig gentagene gannge over alt, som et forsøg på at rense sig selv...

Hun tog hurtigt hendes tøj på.. Hun sukkede højlydt og gemte hænderne i ansigtet.. *Dumt Isobel, dumt gjort!!*

''Stop nu.....''

Hun kunne jo bare havde gjort det, eller sagt fra, fra starten af.. Hun havde virkelig dummet sig, igen.. Hun tog noget tøj med ud til ham.. Hun stod stadig i døren, og holdt øje med ham.. Hun ville ikke gøre ham mere sur på hende...

Hun gik langsomt ned til vandet der hvor han var... Hun ville ikke sige noget, ikke mere snak fra hende af. Hun lagde bare tøjet ned, og satte sig et par meter fra tøjet..

Hun forstod virkelig godt hvorfor han var sur, og hun ville virkelig gerne sige undskyld, men det skulle ikke være lige med det samme, da det jo kunne være han ikke gad og høre på hende lige der..

''bare...''

Han fik ikke sagt mere... Men han følte sig så beskidt... Så forkert han havde lige gjort noget af det han forsøgte at kæmpe imod, at sørge for at der ikke blev gjort noget imod hvad andre ville, men hvad havde han lige gjort... Gået imod hendes vilje...

*Dit svin... Du skal renses...*

Han hoppede i floden og rensede sig mere grundigt denne gang, og kravlede så op igen tørrede sig med tæppet og svøbte det om sig...

*Ikke kun udvendigt...*

Han satte sig op af et træ, og skar i hans hals, så han ville bløde nok til at han besvimede men uden han ville dø,...

''Sargonis! Jeg er ked af det! Jeg ved godt det var forkert.. Jeg ved godt det ikke vil hjælpe men Undskyld!!

Hun sagde næsten aldrig undskyld, så hun følte sig lidt anderledels den dag... Hun fulgte ham med øjnene da han satte sig op i træet.. Hun gik lidt tættere på..

Hun forstod ikke hvorfor han ville skære i sig selv... Rense sig indvendigt..?

''Sargonis.. Jeg ved godt det er meget at bede om, men.. Tilgiv mig! Jeg ber dig..!''

HAn så bare på hende da hun kom nærmere... Han var faktisk slet ikke sur på hende, det var ham selv han hadede så inderligt. Det var ham selv han skulle tilgive hvilket han bare ikke kunne... Det var ham selv han så som den der havde lavet fejlen...

''Bare rolig... Det er mig selv jeg ikke kan tilgi...''

Han faldt så bare sammen da han besvimede af blod mangel, og hans bryst var ogs ret voldsomt smurt ind i blod som han sad der...

Hun så på ham, da han faldt om.. Hun var glad for at han ikke var sur på hende, men det hjalp ikke ret, da det jo faktis var hendes skyld... Hun fik ham ind i huset, og lagde ham i sengen.. Hun vidste at varulve ville heale sig selv, så hun ville bare vente i lidt tid...

Hun satte sig på sengen ved sidan af ham, og nussede hans kind... Hun håbede han hørte det hun ville selvom han stadig var lidt væk...

''Sargonis... Du skal ikke bebrejde dig selv, det var mig som løj over for dig.... Undskyld, og undskyld igen, det vil ikke ske igen..! Bare lad vær med at bebrejde dig selv..!''

Han lagde bare på sengen, og han hørte eller opfangede ikke noget som helst på noget tidspunkt mens han lagde der, og han vågnede først langsomt op da der var gået nogle timer, der slog han langsomt øjnene op, og satte sig så også op lige så stille og roligt...

Han så sig lidt rundt...

//Dorry... kort svar...//

Efter nogle timer, lod hun mærke til at han langsomt begyndte at slå øjnene op, og sætte sig lidt op.. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sig til ham, hun fjernede bare hånden fra hans kind, og satte sig lidt op..

''Du skal ikke bebrejde dig selv..''

Hun mumlede det, og var ikke sikker på han hørte det, hun var stadig heller ikke helt sikker på om han var vågnet.

Han kiggede lidt undrende ud over det hele. Han vidste i første omgang ikke hvad det var hun talte om... Hvad hun mente med at han ikke skulle bebrejde sig selv, men det dukkede alt sammen lige så langsomt op for ham. Han huskede det ganske langsomt, alt det der var sket tidligere.

''Jeg fik dig til at gøre noget du ikke ville... Jeg gik imod alt hvad jeg står for...''

Han så på hårdt på væggen.

''Du fik mig ikke til noget, jeg gjorde det jo selv''

Hun talte med en rolig stemme.. Hun skulle endten bare havde sagt fra, eller prøve at slappe af, hun havde det forfærdeligt da det jo var hendes skyld at han havde det sådan.

''Hvis der er nogen der har gjort det forkert så det mig!''

Hun smilede svagt, og lagde en hånd på hans hovede.. Hun ville have ham til at slappe af, det så virkelig ikke ud til at han havde det godt..

Han rystede bare på hovedet af hende, da han ikke ville indse at det var hende der havde begået fejlen. Så længe han vidste det var noget hun ikke havde lyst til kunne han ikke se sig selv i øjnene eller hende for den sags skyld.

Han lagde sig bare ned på sengen med ryggen vendt mod hende, mens han med neglene kradsede sig selv lidt i brystet.

''Sargonis! Inderst inde ved du at jeg har ret!''

Hun lagde forsigtigt en hånd på hans skulder da han havde vendt ryggen til hende.. Hun vidste ikke om hun måtte gøre det for ham, eller om det var det han havde brug for..

''Kom nu...''

Hun var sur på sig selv, over det hun havde gjort i mod ham hun skulle bare havde sagt nej i starten...

''INderst inde ved jeg at jeg ikke er andet end ustyrligt dyr!''

Han blev bare liggende med ryggen til hende. Han vidste at det var sandt hvad de begge sagde. Han vidste hun havde ret men også at han var et ustyrligt dyr, som var umuligt at tæmme.

Han slog hendes hånd væk...

Det havde han måske ret i, men det ville hun ikke dømme ham fra, da han også var meget mere end det.. Hun blev overrasket da han slog hendes hånd væk, hun tog den hurtigt til sig, og så bare på ham..

''Du er meget mere end det...''

Hun kiggede forsigtigt på ham.. Hun ville gerne gøre det godt igen, men hun vidste ikke hvordan.

''Ja okay...''

Han sagde det som om han gav hende ret og var blevet i lidt bedre humør, hvilket han faktisk ikke var. Han ville bare spille lidt med. Han fortsatte så det han var igang med at sige.

''... Jeg er også dum, et svin, en idiot!''

Han blev bare liggende med ryggen mod hende. Han følte sig som det værste væsen der nogensinde havde eksisteret.

Hun smilte lidt, da det lød til at han var blevet i bedre humør, det var hun glad for.. Men så sagde han noget igen..

''Nej Sargonis!! Du sød, rar, en god ven..!

Hun tog fat i hans hovede, og kiggede ham i øjnene.. Hun ville ikke have at han skulle tænkte dårligt om sig selv, især ikke når han var som han var... Han gjorde mange gode ting, så han skulle ikke bebrejde sig selv..!

''Lyt til mig! Du skal ikke have dårlige tanker om dig selv!''

Hun så stift på ham..

Han lyttede ikke til hende. Han havde lukket af for omverden og hans øjne havde han også lukket i... Han gjorde sin krop en smule slap, så hun bare bar hans hoved. Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv...

''Bare...''

Han var endnu engang tæt på at bede hende gå, men han kunne ikke... Han ville heller ikke være alene, men han havde det også bare svært ved det hvordan han havde det...

Hun gav slip på ham, og rykkede sig lidt væk fra ham.. Han virkede som en der ville være alene så det ønske ville hun opfylde.. Hun rejste sig op, og gik hen i mod døren, hun ville lige ud derfra.. Hun gik ud af døren, og ned til vandet..

Hun smed skoene, og trådte ned i vandkanten.. Efter der var gået et stykke tid ville hun nok gå ind igen til ham.. Han skulle heller ikke være alene hele tiden.. Hun kunne bare håbe på, at når hun gik ind, at han så allerede sov..

Hun tog hendes sko på igen, og gik op til huset.. Hun stod lidt uden for døren inden hun ville gå ind til ham.